---

Er der nogen der ved, hvor man kan finde oplysning om, hvor mange mennesker
der gennem tiderne har levet i Danmark? Jeg har forstået, at der iflg. FT
1801 levede ca. 1 mill. mennesker på dette tidspunkt, men hvor mange levede
der f.eks. i slutningen af 1600-tallet?

Mvh. Tage Juhl
tju@post11.tele.dk

---

On Tue, 12 Feb 2002 11:40:15 +0100, "Tage Juhl" <tju@post11.tele.dk>
wrote:

>Er der nogen der ved, hvor man kan finde oplysning om, hvor mange mennesker
>der gennem tiderne har levet i Danmark? Jeg har forstået, at der iflg. FT
>1801 levede ca. 1 mill. mennesker på dette tidspunkt, men hvor mange levede
>der f.eks. i slutningen af 1600-tallet?

Fandt lidt forskelligt på nettet, dog ikke noget helt godt. Måske kan
du bruge noget af dette:
===

http://aarhus2001.hum.au.dk/rundborde/rundbord2degn.html

===

En tidstavle for Farum med befolkningstal fra 1769, kan måske bruges
som indikation for udviklingen:

http://www.famus.dk/Leksika/Tidstavle/Tekster.html

sammen med:

http://www.geocities.com/Heartland/Meadows/1025/klimbyud.htm

og

<http://www.lokalarkiver.dk/vejle/Historie/historie(dk).htm>

===

<http://www.google.com/search?q=cache:Y4nov-xlqh0C:imv.au.dk/th/noter/forelaesningsnoter/Danmarks_Industrialisering_.doc+befolkningstal+1800&hl=da>

===



--
Robert Piil
http://rpiil.dk

---

On Tue, 12 Feb 2002 11:40:15 +0100, "Tage Juhl" <tju@post11.tele.dk>
wrote:

>Er der nogen der ved, hvor man kan finde oplysning om, hvor mange mennesker
>der gennem tiderne har levet i Danmark? Jeg har forstået, at der iflg. FT
>1801 levede ca. 1 mill. mennesker på dette tidspunkt, men hvor mange levede
>der f.eks. i slutningen af 1600-tallet?

På http://ddd.dda.dk/kipoversigt.htm

kan du se det samlede folketal i alle folketællingsår 1787 og fremad.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

Hej Tage.

Fra og med 1769 kan du finde folketallet i Statistisk Årbog. Du kan se
den på tryk på biblioteket, eller på nettet hos Danmarks Statistik på

www.DST.dk eller direkte på www.statistikbanken.dk

Hvis du bruger "banken" vil du blive bedt om nogle oplysninger, som
anvendes til statistikker over, hvem der bruger oplysningerne.

Med hensyn til folketal før folketællingerne er der nogle historikere og
økonomer, der er igang med et projekt omkring nationalproduktet fra o.
1000. De folk skal altså ansætte nogle fornuftige skøn over både
folketal og produktion.

Det er tidl. overvismand Niels Kærgaard - professor på Landbohøjskolen,
der står for det projekt.

Held og lykke med din søgning.

Med venlig hilsen
Kirsten Hess

Tage Juhl skriver:
>
> Er der nogen der ved, hvor man kan finde oplysning om, hvor mange mennesker
> der gennem tiderne har levet i Danmark? Jeg har forstået, at der iflg. FT
> 1801 levede ca. 1 mill. mennesker på dette tidspunkt, men hvor mange levede
> der f.eks. i slutningen af 1600-tallet?
>
> Mvh. Tage Juhl
> tju@post11.tele.dk

---

Kirsten Hess skriver:
>
> Hej Tage.
>
> Fra og med 1769 kan du finde folketallet i Statistisk Årbog. Du kan se
> den på tryk på biblioteket, eller på nettet hos Danmarks Statistik på
>
> www.DST.dk eller direkte på www.statistikbanken.dk
>
> Hvis du bruger "banken" vil du blive bedt om nogle oplysninger, som
> anvendes til statistikker over, hvem der bruger oplysningerne.
>
> Med hensyn til folketal før folketællingerne er der nogle historikere og
> økonomer, der er igang med et projekt omkring nationalproduktet fra o.
> 1000. De folk skal altså ansætte nogle fornuftige skøn over både
> folketal og produktion.
>
> Det er tidl. overvismand Niels Kærgaard - professor på Landbohøjskolen,
> der står for det projekt.
>
> Held og lykke med din søgning.
>
> Med venlig hilsen
> Kirsten Hess
>
Tilføjelse:

For at kunne sammenligne folketallet i de forskellige perioder, skal du
være opmærksom på, hvad der regnes med til Danmark ved tællingerne.

Med venlig hilsen
Kirsten

---

On Tue, 12 Feb 2002 11:40:15 +0100, Tage Juhl wrote:

> Er der nogen der ved, hvor man kan finde oplysning om, hvor mange
> mennesker der gennem tiderne har levet i Danmark?

For at finde ud af om det overhovedet var praktisk muligt at
lave en database over samtlige (genealogisk interessante)
personer, der har levet i Danmark, lavede jeg en lille
undersøgelse af hvordan befolkningstallet har været i Danmark
igennem tiderne.

Dette udmundede i en artikel i DIS-Danmarks 'Slægt & Data'
Nr. 1996-1. Artiklen kunne desværre ikke optages i sin
helhed da redaktionen mente at den var for matematisk
orienteret.

En ide om Danmarks folketal sidst i 1600-tallet kan man få på
følgende måde:
1) Tag de 2 første folketællinger (1769 og 1787).
2) Udregn hvad den gennemsnitlige befolkningstilvækst
var i perioden mellem disse to folketællinger (0.3%/år).
3) Regn tilbage fra 1769 til det ønskede år
- under antagelse af at befolkningstilvækst er undret i
hele perioden.

Svaret bliver så godt 600.000. bliver man ved med at Regner man tilbage

Metoden er stærkt afhængig af hvilken befolkningstilvækst
man anvender. Fra 1787 til 1801 er tilvæksten i snit 0.7%/år.
Hvis man anvender denne konstant,




--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

Nu gjorde jeg det igen. Jeg fortsætter:

> Svaret bliver så godt 600.000.

> Metoden er stærkt afhængig af hvilken befolkningstilvækst man anvender.
> Fra 1787 til 1801 er tilvæksten i snit 0.7%/år. Hvis man anvender denne
> konstant,

....får man et folketal på kun ca. 400.000 sidst i 1600-tallet.

En ide om hvilket overslag der er det bedste kan man få
ved at lade 'affolkningsprocessen' fortsætte baglæns i tiden
indtil landet er mennesketomt.

Antagelsen om en befolningstilvækst på 0.3%/år vil stoppe
processen knapt 2800 år f.v.t.

Antagelsen om en befolkningstilvækst på 0.7%/år vil betyde
at befolkningen af Danmark først skulle være startet ca. 150år
f.v.t. hvilket passer dårligere end 2800 år f.v.t.

Så buddet omkring 2/3 million er nok bedre og forhåbentligt
ikke helt i skoven.

Mvh,
Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

On Tue, 12 Feb 2002 23:51:26 +0100, "Lars Kr. Lundin"
<news-52@lklundin.dk> wrote:

>Så buddet omkring 2/3 million er nok bedre og forhåbentligt
>ikke helt i skoven.

Men er det rimeligt at antage en sådan konstant tilvækst? Har der ikke
været perioder med krig/sandflugt/sygdom/økonomisk tilbagegang, hvor
væksten har været meget mindre eller hvor folketallet måske endda er
gået tilbage?
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

On Wed, 13 Feb 2002 08:10:11 +0100, Lars Jørgen Helbo wrote:

> Men er det rimeligt at antage en sådan konstant tilvækst? Har der ikke
> været perioder med krig/sandflugt/sygdom/økonomisk tilbagegang, hvor
> væksten har været meget mindre eller hvor folketallet måske endda er
> gået tilbage?

Jo, givetvis. Og uden andre tal at bygge paa bliver det
hele nemt noget gaetteri.

En af mine forfaedre overtog netop i starten af 1700 tallet
en gaard, der var lagt oede af pest. Og hele den familie der
var blevet udslettet der (og andre som den) indgaar ikke
i udregningen.

Maaske er den slags faenomener netop grunden til at den
gennemsnitlige befolkningstilvaekst var kun 0.3% mellem
de to foerste folketaellinger, mens den senere steg til
0.7% (og mere).

Ovenstaaende ekstrapolation (tilbageregning) kan naeppe
sige noget fornuftigt om folketallet langt tilbage. Men
i loebet af beskedne 70 aars tilbageregning burde tilvaeksten
holde sig rimeligtkonstant.



Artiklen jeg sendte til 'Slaegt & Data' beskaeftigede sig med
at taelle de danskere, der er interessante for slaegtsforskere.

Og man kan sige at hvis 100.000 danskere i loebet af en kort
periode doede af en eller anden frygtelig epidemi, saa fik ville
mange af dem ikke faa nogen efterkommere, hvilket goer dem
ret uinteressante i slaegtshistorisk sammenhaeng. En af mine
forfaedre overtog netop i starten af 1700 tallet en gaard,
der var lagt oede af pest. Og hele den familie der var blevet
udslettet der (og andre som den), vil

Saa i den specielle sammenhaeng er det et mindre problem at de
ikke bliver regnet med i folketallet.


-Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

Der er en fejl i min Usenetbrowser, der goer at man med en bestemt
(udokumenteret) tastekombination afsender det indlaeg man er igang
med at indtaste.

Naa, men bortset fra det saa fik jeg omtrent skrevet det jeg ville.

> -Lars Lundin.

--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

On Wed, 13 Feb 2002 08:38:34 +0100, "Lars Kr. Lundin"
<news-46@lklundin.dk> wrote:

>Maaske er den slags faenomener netop grunden til at den
>gennemsnitlige befolkningstilvaekst var kun 0.3% mellem
>de to foerste folketaellinger, mens den senere steg til
>0.7% (og mere).

Ja, efter min mening skal de to tal ses i sammenhæng med stavnsbåndets
ophævelse og udskiftningen. Det må have medført en kraftig økonomisk
vækst, og det har så vidt jeg kan se ført til et mærkbart fald i
børnedødeligheden.

Når jeg ser på mine aner er det tilsyneladende typisk at de får 7-8
børn; men midt i 1700-tallet er det ofte kun 2 eller 3, som bliver
voksne. Midt i 1800-tallet er det ofte 5 eller 6.

Resultatet er, at vi i tiden fra 1801 til 1901 får en stigning i
befolkningstallet fra 1 million til 2,7 - trods en udvandring på
300.000.

Jeg har tidligere diskuteret det med amerikanere, som hævdede at deres
forfædre var udvandret p.g.a. fattigdom. Jeg mener de udvandrede
p.g.a. rigdom

Men iøvrigt er det jo en af de ting, som vi kan få mere at vide om,
når 1787 og 1845 (og måske 1880) er færdigt indtastede. Så kan vi
nemlig lave statestik over aldersfordelingen og dermed
børnedødeligheden både i landet som helhed og i de forskellige dele af
landet.

Tilbage bliver så desværre bare, at der udmærket kan have været
tilsvarende udsving i tidligere tid. F.eks. var der en periode omkring
800-1200, hvor der opstod en masse nye landsbyer (med -rup, -drup og
-strup). Det må skyldes en opdyrkning af udmarken, og der må også have
været en økonomisk og befolkningsmæssig vækst. Man kunne måske også
tolke vikingetogterne som en udvandring i forbindelse med et
befolkningsoverskud?

Så måske skal vi også i den periode have en tilvækst på 0,7%. Det
betyder så imidlertid, at vi i andre perioder skal endnu længere ned
end de 0,3% - hvis vi skal nå tilbage til 2800 f.v.t.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

On Wed, 13 Feb 2002 09:35:41 +0100, Lars Jørgen Helbo wrote:

> Men iøvrigt er det jo en af de ting, som vi kan få mere at vide om, når
> 1787 og 1845 (og måske 1880) er færdigt indtastede. Så kan vi nemlig
> lave statestik over aldersfordelingen og dermed børnedødeligheden både i
> landet som helhed og i de forskellige dele af landet.

Ja.

En mere praecis beregning af folketallet tilbage til tiden
foer folketaellingerne mener jeg er en stoerre udfordring.

Hvis man tager de aeldste bevarede kirkeboeger (fra tiden
omkring 1646?), saa kan man for enkelte sogne faa en ide
om middellevealder og antallet af foedte/aar i forhold til
antal doede/aar. Hvis man har nok sogne saa kan man udregne
landsdaekkende gennemsnitstal for middellevealder og isaer
forhold mellem antal foedte og antal doede per aar. Disse tal
kan anvendes til en beregning af befolkningstilvaekst, som
igen saa kan anvendes til en beregning af folketal.

I starten af 1700-tallet, hvor der er en ganske bred
daekning af kirkeboeger maa denne metode kunne give en
rimelig noejagtighed.

Men som det er blevet argumenteret for, saa er jeg enig i at
denne metode ikke uden yderligere talmateriale kan forlaenges
bagud til middelalderen.

-Lars.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i melding
news:ds7k6uspg52dacuu042pfar65biq1al5q3@4ax.com...
> On Wed, 13 Feb 2002 08:38:34 +0100, "Lars Kr. Lundin"
> <news-46@lklundin.dk> wrote:
>
> Når jeg ser på mine aner er det tilsyneladende typisk at de får 7-8
> børn; men midt i 1700-tallet er det ofte kun 2 eller 3, som bliver
> voksne. Midt i 1800-tallet er det ofte 5 eller 6.

Det tror jeg for en stor del skyldes innføringen av koppe-
vaksinen. Mange små barn som fikk kopper døde som små
på 1700-tallet, men koppevaksinen ble jo innført tidlig på
1800-tallet og noe senere i Norge.
>
> Resultatet er, at vi i tiden fra 1801 til 1901 får en stigning i
> befolkningstallet fra 1 million til 2,7 - trods en udvandring på
> 300.000.
>
> Jeg har tidligere diskuteret det med amerikanere, som hævdede at deres
> forfædre var udvandret p.g.a. fattigdom. Jeg mener de udvandrede
> p.g.a. rigdom

Det tror jeg kunne være litt forskjellig. Noen utvandret
fordi de var fattige i Norge og Danmark, mens noen
utvandret på grunn av f.eks. at deres religion ikke ble
akseptert i hjemlandet.
>
> Tilbage bliver så desværre bare, at der udmærket kan have været
> tilsvarende udsving i tidligere tid. F.eks. var der en periode omkring
> 800-1200, hvor der opstod en masse nye landsbyer (med -rup, -drup og
> -strup). Det må skyldes en opdyrkning af udmarken, og der må også have
> været en økonomisk og befolkningsmæssig vækst. Man kunne måske også
> tolke vikingetogterne som en udvandring i forbindelse med et
> befolkningsoverskud?

Nå er det en stund siden jeg leste om dette, men årsaken til
økonomisk og befolkningsmessig vekst kan ha vært at det
i den perioden var lite av pest og sykdom. Det er mulig du
har rett i at vikingetoktene kan tolkes som en utvandring i
forbindelse med befolkningsoverskudd. Nå er nok dansk
og norsk historie noe forskjellig her, men man skulle tro
at mye er likt når det gjelder dette.

---

On Wed, 13 Feb 2002 18:13:06 GMT, "Anne Lise Hovdal" <anlih@online.no>
wrote:

>"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i melding
>> Jeg har tidligere diskuteret det med amerikanere, som hævdede at deres
>> forfædre var udvandret p.g.a. fattigdom. Jeg mener de udvandrede
>> p.g.a. rigdom

>Det tror jeg kunne være litt forskjellig. Noen utvandret
>fordi de var fattige i Norge og Danmark, mens noen
>utvandret på grunn av f.eks. at deres religion ikke ble
>akseptert i hjemlandet.

Det er netop det jeg mener _ikke_ har været afgørende - i hvert fald
for Danmarks vedkommende. Jeg ser det sådan, at der pludselig var 5
eller 6 børn, som blev voksne på hver gård. Derfor måtte nogen af dem
rejse væk.

De fleste endte på en husmandsudstykning fra en hovedgård eller i
nærmeste købstad, men nogle få fortsatte helt til Amerika.

Men den kendsgerning, at en familie kan føde 5-6 børn, mod tidligere
2-3 kan jo dårligt kaldes et udtryk for fattigdom. Og
religionsstridigheder har vi da vist aldrig haft her i landet. Det er
jo ikke Irland, vi snakker om.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i melding
news:6rfl6us2brsdi4dgmlk4dnenf6ti3jg78h@4ax.com...
> On Wed, 13 Feb 2002 18:13:06 GMT, "Anne Lise Hovdal" <anlih@online.no>
> wrote:
>
> >"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i melding
> >> Jeg har tidligere diskuteret det med amerikanere, som hævdede at
deres
> >> forfædre var udvandret p.g.a. fattigdom. Jeg mener de udvandrede
> >> p.g.a. rigdom
>
> >Det tror jeg kunne være litt forskjellig. Noen utvandret
> >fordi de var fattige i Norge og Danmark, mens noen
> >utvandret på grunn av f.eks. at deres religion ikke ble
> >akseptert i hjemlandet.
>
> Det er netop det jeg mener _ikke_ har været afgørende - i hvert fald
> for Danmarks vedkommende. Jeg ser det sådan, at der pludselig var 5
> eller 6 børn, som blev voksne på hver gård. Derfor måtte nogen af dem
> rejse væk.

Det er nok litt forskjell på Norge og Danmark her, for
i Norge gjorde overbefolkningen at iallefall noen ble
fattige. De greide likevel å få solgt mye av det de eide,
slik at de fikk nok til biletten til Amerika. Det var også
noen familier i Norge hvor mange barn ble voksne, og
noen av dem måtte reise vekk.
>
> De fleste endte på en husmandsudstykning fra en hovedgård eller i
> nærmeste købstad, men nogle få fortsatte helt til Amerika.

I Norge var det mange som flyttet fra Østlandet og
nordover.
>
> Men den kendsgerning, at en familie kan føde 5-6 børn, mod tidligere
> 2-3 kan jo dårligt kaldes et udtryk for fattigdom. Og
> religionsstridigheder har vi da vist aldrig haft her i landet. Det er
> jo ikke Irland, vi snakker om.

Når det ble mindre barnedødelighet, lite av pest og krig
så medførte dette befolkningsøkning. Det medførte
at det var flere som skulle ha mat. Siden matressursene
var de samme som tidligere(iallefall i Norge), så med-
førte dette at det ble mindre mat og annet på hver, og
det ble flere fattige. Derfor måtte flere ut av landet. Når
familen skal brødfø 6 barn mot tidligere 3 og har de
samme matressursene til rådighet, så er det klart at
det måtte bli mindre på hvert barn.

Når det gjelder folk som måtte emigrere på grunn av
religion, så tror jeg forholdene var litt annerledes i
Norge enn i Danmark. Mer er det ikke å si om det.

Anne Lise Hovdal

---

On Wed, 13 Feb 2002 20:13:33 GMT, "Anne Lise Hovdal" <anlih@online.no>
wrote:

>Det er nok litt forskjell på Norge og Danmark her,

Det tror jeg også. Alene det forhold, at det i Danmark kun var 10% af
befolkningen, der udvandrede - indenfor en periode, hvor det samlede
befolkningstal blev tredoblet.

I modsætning til Norge og Sverige har Danmark jo heller aldrig
nogensinde haft problemer med at ernære sin befolkning.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

On Wed, 13 Feb 2002 22:57:27 +0100, Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
wrote:

>Det tror jeg også. Alene det forhold, at det i Danmark kun var 10% af
>befolkningen, der udvandrede - indenfor en periode, hvor det samlede
>befolkningstal blev tredoblet.
>
>I modsætning til Norge og Sverige har Danmark jo heller aldrig
>nogensinde haft problemer med at ernære sin befolkning.

Potetdyrkingen betød mye for overlevelsen av småbarna og omkring 1850
innføring av kloakk (fjernet omtrent all mageinfeksjoner av diverse
slag som dødsårsak, f.,eks som dysenteri, kolera etc). I Danmark hvor
det var øyensynlig plass for oppdeling til barna betød det lite for
utvandring mens i Norge hvor det ikke var noe mer oppdelbart utmark å
oppdrive var det kroken på døra for alle barn utenom eldstemann som
satt med retten til gården.

---

In article <NNza8.3321$%m1.64922@news4.ulv.nextra.no>, "Anne Lise Hovdal" <anlih@online.no> writes:

Bortsett fra noen av de tidligste utvandrere (de få i 1825 og i 1835-40)
hadde neppe religion stor betydning for utvandringen fra Norge (det var en
del religionsstrid grunnet konvektikkelplakaten, haugianerbevegelsen,
kvekere etc. i tiden etter 1814).

Jeg tror Lars Jørgen Helbos observasjon også passer bra i Norge, det
var ikke de fattige som emigrerte, spesielt ikke før ca.
1880-90, det var de som var født i nogenlunde gode kår (spesielt barn
av selveiende bønder), men som fryktet et fall i sosial status (som
skyldtes mange søsken slik at jorden enten ville bli oppstykket eller
de yngre sønner ville måtte bli husmenn) hvis de ble i Norge. Det var
ingen nasjonalitet av innvandrere til USA der en større andel ble
bønder, enn innvandrerene fra Norge. Spesielt i seilskipsperioden var
det svært dyrt å emigrere til USA, fattige mennesker hadde ikke råd til
billetten, de fortsatte som husmenn i Norge eller ble industriarbeidere
i byene. Dette endret seg nok i den siste emigrasjonsperioden etter ca.
1900, da mange flere nordmenn ble industriarbeidere i amerikanske
byer, særlig skipsverftarbeidere i New York (det var mest sjømenn),
men da var det vel heller ikke de virkelig fattige som emigrerte.


Per B. Lilje

---

"Lars Kr. Lundin" <news-52@lklundin.dk> skrev Tue, 12 Feb 2002 23:51:26
+0100

>> Svaret bliver så godt 600.000.
>
>> Metoden er stærkt afhængig af hvilken befolkningstilvækst man anvender.
>> Fra 1787 til 1801 er tilvæksten i snit 0.7%/år. Hvis man anvender denne
>> konstant,
>
>...får man et folketal på kun ca. 400.000 sidst i 1600-tallet.
>
Det lyder faktisk ikke helt utænkeligt. Efter pest, krige, og misvækst
var feks. Jylland næsten affolket på det tidspunkt.

Jeg har, eet eller andet sted, set oplysninger om, at Jyllands
befolkning blev halveret i perioden 1600 - 1650. Først omkring år 1700
begynder både økonomien og befolkningstallket at vokse.

I perioden 1200 - 1600 har der næppe været nogen befolkningstilvæskst
overhovedet, måske endda tværtimod.

>Antagelsen om en befolningstilvækst på 0.3%/år vil stoppe
>processen knapt 2800 år f.v.t.
>
I vikingetiden, og tiden lige derefter, må der have været et betydeligt
folketal i Danmark. Tænk blot på de mange kirker der blev bygget på den
tid (og hvoraf en del simpelthen forfaldt igen i 15 - 1600 tallet).


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Lars Kr. Lundin" <news-52@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
news:KOga8.8104$5L3.410749@news010.worldonline.dk...

> On Tue, 12 Feb 2002 11:40:15 +0100, Tage Juhl wrote:

> > Er der nogen der ved, hvor man kan finde oplysning om, hvor mange
> > mennesker der gennem tiderne har levet i Danmark?

> En ide om Danmarks folketal sidst i 1600-tallet kan man få på
> følgende måde:

> 1) Tag de 2 første folketællinger (1769 og 1787).
> 2) Udregn hvad den gennemsnitlige befolkningstilvækst
> var i perioden mellem disse to folketællinger (0.3%/år).
> 3) Regn tilbage fra 1769 til det ønskede år
> - under antagelse af at befolkningstilvækst er undret i
> hele perioden.

> Svaret bliver så godt 600.000. [...]

Hmmm.... nu har jeg rodet med det problem lige siden, det blev rejst, og jeg
kan stadig ikke forlige mig med dit resultat

Min første tanke var, at befolkningen jo må vokse på samme måde som rentes
rente, fordi tilvæksten lægges oveni befolkningen og selv bidrager til den
efterfølgende tilvækst (med nogle års forsinkelse, sfl.).

Dette kan efterprøves med de tal, Lars-Jørgen henviste til i Kipfolderen, og
det har jeg gjort. Der er nogle uregelmæssigheder (som jeg godt kendte i
forvejen) i tallene efter 1. Verdenskrig, og der er også uventede data for
de to tællinger i 1787 og 1801, så jeg har koncentreret mig om tallene for
tællingerne 1834-1916 inklusive.

Når disse tællinger lægges ind på en tidsakse i en graf, fremkommer som
forventet den nydeligste eksponentielle kurve, som med en logaritmisk skala
på Y-aksen bliver snorlige. Den kan så uden videre forlænges bagud i tid
(omend med nogle underlige kunstgreb for at få Excel til at levere varen -
hvilket sikkert er min egen fejl).

Mit svar til Tage, som rejste problemet d. 12 feb., er derefter, at der kun
har været knapt 300.000 indbyggere i Danmark omkring år 1700, hvis altså
befolkningen udviklede sig på helt samme måde før 1836, som mellem 1836 og
1916.

Det ændrer ikke noget videre at kigge på en anden periode, fx. 1786 - 1880.
Det gør kun, at tilpasningen af eksponentialkurven til datapunkterne bliver
en lille bitte smule dårligere.

Hvor langt man kan ekstrapolere bagud, ved jeg ikke. Muligvis tilbage til
1600, hvor kurven viser ca. 100.000 indbyggere. Men det er jo soleklart, at
befolkningen ikke kun har været på 180 sjæle omkring år 1000. Et eller andet
tidspunkt må kurven knække og være mere vandret. Men hvornår?

Har du (eller en anden) mod på at efterprøve mit eksperiment og tjekke, om
jeg har ret? Jeg er ikke særlig stiv i grafer og funktioner, og uden Excel
er jeg faktisk ikke ret meget bevendt til polynomier og f(x) og den slags.

Men hvis på den anden side en eller anden kan bekræfte mine antagelser, så
har jeg ikke noget imod at lægge billedet af grafen op på bin.hist., så man
selv kan lege videre med den.

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

"U.Jantzen" <uja@it.dk> wrote in message
news:a4n941$2lvu$1@news.cybercity.dk...

> Mit svar til Tage, som rejste problemet d. 12 feb., er derefter, at der
kun
> har været knapt 300.000 indbyggere i Danmark omkring år 1700, hvis altså
> befolkningen udviklede sig på helt samme måde før 1836, som mellem 1836 og
> 1916.

Jeg tror at den forudsætning får svært ved at holde. Hvis jeg husker
rigtigt, så var der et relativt stort fødselsoverskud i perioden 1836 - 1916
hvor spædbørnsdødeligheden blev voldsomt nedbragt. Børnedødeligheden faldt
jævnt fra 30 pr. 1000 indbyggere i slutningen af 1700-tallet til 10 i
starten af 1900 tallet, medens fødselstallet holdt sig nogenlunde konstant
på 30-35 igennem hele 1800-tallet og først faldt ned til omkring 10 i
1970-erne.

Et opslag i bd.16 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Danmark i
Tal, fortæller at man estimerer befølkningens størrelse til ca ½ mio i
slutningen af jernalderen og ca 1 mio i midten af 1200-tallet. Derefter er
befolkningstallet gået væsentlig ned på grund af landbrugskrise og Pest i
1300-tallet og mange sygdomsepidemier efter svenskekrigene i 1600-tallet,
således at vi først runder 1 mio igen omkring 1800. Dernæst hedder det 2 mio
i 1881, 3 mio i 1918, 4 mio i 1944 og 5 mio i 1972. Der står ikke noget
specifikt nævnt omkring Slesvig-Holsten og Norge, men det ser ikke ud til at
de er talt med i de gamle opgivelser.

mvh
Peter

---

"Peter Weis" <peterweis@iname.com> skrev i en meddelelse
news:a4np36$lq7$1@sunsite.dk...

> Jeg tror at den forudsætning får svært ved at holde.

Ak, ja - er det ikke altid sådan? Men som sagt var det Lars Kristians brug
af en lineær funktion, som i første omgang vakte min interesse.

> Et opslag i [...]

Jeg takker for disse interessante oplysninger. Det var bl.a. der, jeg havde
et problem (her i sommerhuset), men nu har jeg så i går på loppemarked købt
mig en rigtigt billig Salmonsen 2. udg., så nu kan jeg forhåbentlig bremse
mig selv noget tidligere i fremtiden

> Tal, fortæller at man estimerer befølkningens størrelse til ca ½ mio i
> slutningen af jernalderen og ca 1 mio i midten af 1200-tallet.

(Øh, jeg ser, at jernalderen slutter omkring år 1000 e.kr. iflg. Salmonsen
II - er det også din grænse?)

Det lyder ganske voldsomt - Jeg ville umiddelbart have troet, det var ca. en
størrelsesorden mindre, altså 50-100.000 og 100-200.000.

Kan man virkelig gange antallet af middelalderkirker med antal sæder og nå
et tal svarende til en befolkning på en lille million? Og hvor kan så mange
mennesker have boet? Antallet af 800-årige byer er jo ret beskedent og
landet var næppe lige så kultiveret dengang som i år 1800.

Men Salmonsen har faktisk også 900.000 i det 13. århundrede og 5-600.000 i
midten af det 17., så jeg må nok revidere min notorisk usikre sans for
talstørrelser. Eller også revidere historien - det kommer til at tage tid


Mvh. Ulrik J., Charl.

---

U.Jantzen skrev:

> Antallet af 800-årige byer er jo ret beskedent

Absolut ikke. En meget stor del af vores byer er så gamle.

Thomas T.

---

"Thomas Thorsen" <tt1@thomasthorsen.dk> skrev i en meddelelse
news:nZgc8.1524$z7.389108@news000.worldonline.dk...
> U.Jantzen skrev:
>
> > Antallet af 800-årige byer er jo ret beskedent
> Absolut ikke. En meget stor del af vores byer er så gamle.

Hvor mange og hvor store var de dengang? (En by har mindst 2.000 indb.)

Det er ikke nok til en vurdering af befolkingens størrelse i år 1200, at en
meget stor del af byernes navne kan føres over 800 år tilbage og desuden
ofte beskriver helt andre landskabselementer end lige netop en by.

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

U.Jantzen skrev:

> Hvor mange og hvor store var de dengang? (En by har mindst 2.000
indb.)

Ifølge dén mærkelige definition var der ikke mange. En bymæssig
bebyggelse defineres i dag - i statistisk sammenhæng - som en
sammenhængende bebyggelse på mindst 200 indbyggere. Men den definition
kan vil ikke bruge til noget når vi ser på fortiden.

I historisk sammenhæng opfatter jeg en by som et dyrkningsfællesskab
(landsby) til forskel fra købstæder som havde privilegier på handel,
håndværk mv.

Imidlertid boede dengang kun en lille del (måske 10%) af befolkningen i
købstæder, og derfor kan man kun i begrænset omfang bruge disses
folketal til at bestemme hele landets befolkning. Man kan måske snarere
lade oprettelse og nedlæggelse af landsbyer, kirker mv. være en
indikator for om befolkningen i en periode er forøget eller formindsket.

Thomas T.

---

"U.Jantzen" <uja@it.dk> wrote in message
news:a4s250$2mth$2@news.cybercity.dk...
> "Peter Weis" <peterweis@iname.com> skrev i en meddelelse
> news:a4np36$lq7$1@sunsite.dk...
>
> > Jeg tror at den forudsætning får svært ved at holde.
>
> Ak, ja - er det ikke altid sådan?

Det kommer vel an på hvor meget man gør dig umage

> Men som sagt var det Lars Kristians brug
> af en lineær funktion, som i første omgang vakte min interesse.
>
> > Et opslag i [...]
>
> Jeg takker for disse interessante oplysninger. Det var bl.a. der, jeg
havde
> et problem (her i sommerhuset), men nu har jeg så i går på loppemarked
købt
> mig en rigtigt billig Salmonsen 2. udg., så nu kan jeg forhåbentlig bremse
> mig selv noget tidligere i fremtiden
>
> > Tal, fortæller at man estimerer befølkningens størrelse til ca ½ mio i
> > slutningen af jernalderen og ca 1 mio i midten af 1200-tallet.
>
> (Øh, jeg ser, at jernalderen slutter omkring år 1000 e.kr. iflg. Salmonsen
> II - er det også din grænse?)
>
> Det lyder ganske voldsomt - Jeg ville umiddelbart have troet, det var ca.
en
> størrelsesorden mindre, altså 50-100.000 og 100-200.000.

Jeg citerer blot fra bogen, så "min" grænse er ikke så interessant. I det
pågældende afsnit specificeres denne grænse ikke præcist, men det kunne evt
være lige før vikingetidens start - skal vi sige omkring år 700? Der skilles
i hvert fald mellem bind 2 og bind 3 i værket.
100.000 indbyggere i vikingetiden lyder for lavt. Så havde man næppe kunnet
stille så mange hære uden helt at affolke landet i sommermånederne.
Der regnes så vidt jeg husker med ca 10.000 personer sidst i
jægerstenalderen. 5 bopladser à ca 60 beboere på de ca 110 km kysttrækning
fra København til Isefjordens indsejling - det kan man prøve at gange op med
hele Danmarks kyststrækning, trække noget fra på den jyske vestkyst og lægge
lidt til for indlandsbopladserne i Jylland.

mvh
Peter

---

Peter Weis skrev:

> 100.000 indbyggere i vikingetiden lyder for lavt.
> Så havde man næppe kunnet stille så mange hære
> uden helt at affolke landet i sommermånederne.

Enig. Det ville også være under 1000 mennesker pr. gennemsnitligt
herred.

Man skal nok regne med en væsentlig befolkningsnedgang i
1300-1600-tallet. Klimaet blev koldere, der var flere omgange af pest,
og så skal vi ikke glemme de mange krige og deres følgevirkninger.

Thomas T.

---

On Tue, 19 Feb 2002 00:20:10 +0100, U.Jantzen wrote:

> Ak, ja - er det ikke altid sådan? Men som sagt var det Lars Kristians
> brug af en lineær funktion, som i første omgang vakte min interesse.

Hvis nogen på noget tidspunkt i denne diskussion har fået indtryk
af at jeg har anvendt 'en lineær funktion', så er der sket en
misforståelse.

Udtryk som 'den årlige %-lige tilvækst' beskriver en eksponential
funktion, som netop kendetegnes ved at ændringen er proportional
med værdien.

Nå, men nu er det her jo ikke en diskutionsgruppe for gymnasie-
matematik.

Mvh,
Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

On Sun, 17 Feb 2002 04:29:40 +0100, U.Jantzen wrote:

> Min første tanke var, at befolkningen jo må vokse på samme måde som
> rentes rente

Enig. Det er dog vigtigt at bemærke at befolkningstilvækst, præcis
som rentesats, ændrer sig igennem årene.

> Dette kan efterprøves med de tal [...]
> [...] også uventede data for de to tællinger i 1787 og 1801, så jeg har
> koncentreret mig om tallene for tællingerne 1834-1916 inklusive.

> Når disse tællinger lægges ind på en tidsakse i en graf, fremkommer som
> forventet den nydeligste eksponentielle kurve

Du antager at befolkningtilvæksten er uændret igennem tiderne.
Som Feldborg og Helbo har påpeget, så kan du ikke regne med det.

I 'Statistisk Årbog' har man udregnet den gennemsnitlige %-lige
befolkningstilvækst i perioderne mellem de forskellige folketællinger.
Du kan selv tænke over det og fremkomme til de samme tal.

Ved eftersyn eller -regning, vil du se at befolkningstilvæksten
fra 1860-1916 årligt er over 1%. Tiden før og tiden efter (1950'erne
undtaget) har en årlig tilvækst der er mindre end 1%. Du kan derfor ikke
tegne een enkelt eksponentiel kurve, der går igennem alle målepunkterne.

> Mit svar til Tage, som rejste problemet d. 12 feb., er derefter, at der
> kun har været knapt 300.000 indbyggere i Danmark omkring år 1700, hvis

Dit nedenstående forbehold er så stort at din ekstrapolering ovenfor
ikke er anvendelig.

> altså befolkningen udviklede sig på helt samme måde før 1836, som mellem
> 1836 og 1916.

> Hvor langt man kan ekstrapolere bagud, ved jeg ikke. Muligvis tilbage
> til 1600, hvor kurven viser ca. 100.000 indbyggere. Men det er jo
> soleklart, at befolkningen ikke kun har været på 180 sjæle omkring år
> 1000. Et eller andet tidspunkt må kurven knække og være mere vandret.
> Men hvornår?

Sagen er, som både Helbo og Feldborg påpeger, at den årlige %-lige
tilvækst sikkert har været både nul og negativ i middelalderen.
Så ekstrapoleringen bagud fra 1769 med 0.3% tilvækst er kun gyldig i en
kortere periode.

Jeg tror man skal forestille sig kurven over Danmarks folketal fra
år 800 til år 1769 som bestående af:
1) En række pludselige knæk (diskontinuiteter) nedad pga. epidemier
og lignende.
2) Disse knæk forbindes af stykkevis eksponentielle kurver,
der hver svarer til en bestemt konstant årlig %-lig tilvækst,
som kan være både nul og negativ.

Dette motiverer jeg med at Birgit & Peter Sawyer skriver i bogen
'Medieval Scandinavia' i et afsnit om den sorte død: Mange nyligt
grundlagte (skandinaviske) gårde mellem 1000-1300 lå på marginal
jord og var sårbare for klimaændringer. Derfor blev nogle gårde
måske forladt. Men den store reduktion i antallet af gårde skyldtes
den sorte død, som plagede Danmark i midten af 1300-tallet.

De skriver videre: I dele af Jylland (og i store dele af Norge)
blev over 40% af gårdene forladt i perioden 1350-1500!

På et tidspunkt (måske først efter starten af 1700-tallet) må
både epidemiernes voldsomme effekt og den negative vækst have
endeligt ophørt, og herefter starter så væksten frem mod
folketallet i 1769.

> Har du (eller en anden) mod på at efterprøve mit eksperiment og tjekke,
> om jeg har ret?

Jeg tror at din eksponentielle kurve er helt fin. Men, som sagt,
den kan ikke buges til ekstrapolation.

Mvh,
Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

"Lars Kr. Lundin" <news-52@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
news:jHKb8.13727$5L3.589326@news010.worldonline.dk...
> On Sun, 17 Feb 2002 04:29:40 +0100, U.Jantzen wrote:
>
> > Min første tanke var, at befolkningen jo må vokse på samme måde som
> > rentes rente
>
> Enig. Det er dog vigtigt at bemærke at befolkningstilvækst, præcis
> som rentesats, ændrer sig igennem årene.

Jo, men den slags detaljer skal jo ikke afholde os fra at lege med tallene.
Og det interessante ved at bruge en eksponentiel funktion er jo, at den
netop er en ret linie i et log-diagram, sådan som du ønsker, så at sige.

> > Når disse tællinger lægges ind på en tidsakse i en graf, fremkommer som
> > forventet den nydeligste eksponentielle kurve
>
> Du antager at befolkningtilvæksten er uændret igennem tiderne.
> Som Feldborg og Helbo har påpeget, så kan du ikke regne med det.

Jo, det gælder for den kurve, som bekræftede min antagelse om eksponentiel
vækst - derimod er det korrekt, at ekstrapoleringen bagud har begrænset
eller ingen værdi, hvis man ikke indlægger de knækpunkter, hvor linien
faktisk ændrer hældning.

> I 'Statistisk Årbog' har man udregnet den gennemsnitlige %-lige
> befolkningstilvækst i perioderne mellem de forskellige folketællinger.
> Du kan selv tænke over det og fremkomme til de samme tal.

Procenterne er naturligvis interessante, men siger jo ikke noget om
konstanten i formlen f(y)= ab^x. Altså den "startbefolkning" kurven beregnes
ud fra.

> Du kan derfor ikke
> tegne een enkelt eksponentiel kurve, der går igennem alle målepunkterne.

Nej, det skriver jeg jo også selv.

> > Mit svar til Tage, som rejste problemet d. 12 feb., er derefter, at der
> > kun har været knapt 300.000 indbyggere i Danmark omkring år 1700, hvis
>
> Dit nedenstående forbehold er så stort at din ekstrapolering ovenfor
> ikke er anvendelig.
>
> > altså befolkningen udviklede sig på helt samme måde før 1836, som mellem
> > 1836 og 1916.

Helt rigtigt, og nu har jeg i mellemtiden fundet et tal på 788.000 for 1735,
og det gør jo en forskel. Efter det, er befolkningen i år 1700 nærmere 3/4
million, og i hvert fald ikke så lavt som 300.000.

> Jeg tror man skal forestille sig kurven over Danmarks folketal fra
> år 800 til år 1769 som bestående af:
> 1) En række pludselige knæk (diskontinuiteter) nedad pga. epidemier
> og lignende.

Helt enig. Og hvis vi holder fast ved en logaritmisk afbildning af
eksponentielle kurver, fås en savtakket kurve, som er nogenlunde nem at
aflæse. Så mangler vi bare bestemme toppene og bundene nogenlunde præcist.

> På et tidspunkt (måske først efter starten af 1700-tallet) må
> både epidemiernes voldsomme effekt og den negative vækst have
> endeligt ophørt, og herefter starter så væksten frem mod
> folketallet i 1769.

Vel nok væsentligt tidligere, hvis de 788.000 i 1735 står til troende.
Datarækken 1735:788.000 - 1769:797.000 - 1787:842.000 tyder ikke på nogen
specielt kraftig vækst i starten af 1700-tallet.

> Jeg tror at din eksponentielle kurve er helt fin. Men, som sagt,
> den kan ikke buges til ekstrapolation.

Også som sagt: Det ved jeg godt. Men det var et sjovt projekt, og jeg blev
meget dygtigere til at bruge Excel undervejs

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

On Tue, 19 Feb 2002 00:20:17 +0100, U.Jantzen wrote:

> [...], hvis de 788.000 i 1735 står til troende.

Hvordan fremkommer dette tal?

-Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

"Lars Kr. Lundin" <news-46@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
news:3c72162d$0$254$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> On Tue, 19 Feb 2002 00:20:17 +0100, U.Jantzen wrote:
>
> > [...], hvis de 788.000 i 1735 står til troende.
>
> Hvordan fremkommer dette tal?

Det ved jeg ikke (skattelister?), men det står således i Salmonsen II
(>Danmark > Befolkningsforhold s. 551):

"Nogenlunde sikkert kan D's Folketal bestemmes helt tilbage til 1735, da det
er opgjort til 788000; forud herfor har Tallet været lavere, i Midten af 17.
Aarh. maaske helt nede paa 5 à 600000, medens det i 13. Aarh. menes ikke at
kunne sættes meget lavere end ved Aar 1800."

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

On Tue, 19 Feb 2002 16:31:33 +0100, U.Jantzen wrote:

> "Nogenlunde sikkert
> [...] er opgjort til

På den spinkle baggrund, som ikke beskriver hvordan opgørelsen
er foretaget, kan man ligeså godt tro på et andet tal end de
788.000.

Et folketal på 788.000 i 1735 svarer iøvrigt til at der fra 1735
til 1769 er en gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst på 0.04%.

Jeg synes 0.04% er et overraskende (lavt) tal.

Tror man at tilvæksten fra 1350-1735 formåede at holde sig på
samme niveau som i midten af 1700-tallet (1735-1769) skulle
der faktisk have været mere end 2/3 million 'overlevende' efter
den sorte død.

Men problemet er, at flere indlæg her istedet tyder på at den
gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i midten af 1700-tallet
var højere end tilvæksten i tiden fra den sorte død omkring 1350
og frem til 1735, og at tilvæksten fra 1350-1735 endda var negativ
i perioder.

Er det sandt, må folketallet efter den sorte død have været endnu
højere, måske 700.000 eller 3/4 million. Ellers kan folketallet
simpelthen ikke nå op på de 788.00 i 1735. Og det synes jeg lyder
overraskende.

Et andet spørgsmål:
Hvad skulle starte en egentlig befolkningstilvækst omkring
1769, når denne igangsatte befolkningstilvækst samtidig mere
end fordobledes omkring 1787?

Kort sagt: Jeg mener ikke at et folketal på 788.000 i 1735
er foreneligt med de øvrige observationer.

En mulig forklaring er, at det faktiske folketal i 1769 var
højere end det målte. Tror man på tallet 788.000 i 1735,
svarer det til en gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst på
0.13% frem til 1787. Det indebærer at folketællingen i 1769
skulle have overset ca. 3% af hele befolkningen.

Kan nogen her sige noget om nøjagtighende af folketællingen
i 1769?

Ekstrapolering bagud med 0.13% giver iøvrigt 3/4 million
sidst i 1600-tallet.

Da jeg ikke er så interesseret i disse gætterier, spørger jeg:

Er der nogen her, der kan pege på egentlige kilder vedrørende
Danmarks folketal før 1769?

Mvh,
Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

Lars Kr. Lundin skrev:

> En mulig forklaring er, at det faktiske folketal i 1769 var
> højere end det målte.

Er det ikke almindeligt antaget at 1769-målingens tal er en del for
lave?

Blev soldater osv. talt med?

> Det indebærer at folketællingen i 1769
> skulle have overset ca. 3% af hele befolkningen.

Kan let ske. Det var jo første gang - og måske talte man ikke alt med.
De enkelte husstande skulle ikke heller opføres, bare antallet fordelt
på køn mm.

Thomas T.

---

"Lars Kr. Lundin" <news-52@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
news:KMwc8.1103$PE.13920@news000.worldonline.dk...
> Da jeg ikke er så interesseret i disse gætterier, spørger jeg:
>
> Er der nogen her, der kan pege på egentlige kilder vedrørende
> Danmarks folketal før 1769?
>
Professor Hans Chr. Johansen fra Odense Univ. er nok den fremmeste ekspert
på området historisk statistik og historisk demografi. Han har et velskrevet
og særdeles interessant bidrag i Politikens og Gyldendals Danmarks historie,
bd. 16, 1991 (tænk, er det så mange år siden, den kom...), spec. p.41ff.
/per

---

"Lars Kr. Lundin" <news-52@lklundin.dk> wrote in message
news:KMwc8.1103$PE.13920@news000.worldonline.dk...

> Hvad skulle starte en egentlig befolkningstilvækst omkring
> 1769,

.... he-he, ja hvad tror du

mvh
Peter

---

"U.Jantzen" wrote:
>
> "Lars Kr. Lundin" <news-52@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
> news:KOga8.8104$5L3.410749@news010.worldonline.dk...
>
> > On Tue, 12 Feb 2002 11:40:15 +0100, Tage Juhl wrote:
>
> > > Er der nogen der ved, hvor man kan finde oplysning om, hvor mange
> > > mennesker der gennem tiderne har levet i Danmark?
>
> > En ide om Danmarks folketal sidst i 1600-tallet kan man få på
> > følgende måde:
>
> > 1) Tag de 2 første folketællinger (1769 og 1787).
> > 2) Udregn hvad den gennemsnitlige befolkningstilvækst
> > var i perioden mellem disse to folketællinger (0.3%/år).
> > 3) Regn tilbage fra 1769 til det ønskede år
> > - under antagelse af at befolkningstilvækst er undret i
> > hele perioden.
>
> > Svaret bliver så godt 600.000. [...]
>
> Hmmm.... nu har jeg rodet med det problem lige siden, det blev rejst, og jeg
> kan stadig ikke forlige mig med dit resultat
>
> Min første tanke var, at befolkningen jo må vokse på samme måde som rentes
> rente, fordi tilvæksten lægges oveni befolkningen og selv bidrager til den
> efterfølgende tilvækst (med nogle års forsinkelse, sfl.).
>
> Dette kan efterprøves med de tal, Lars-Jørgen henviste til i Kipfolderen, og
> det har jeg gjort. Der er nogle uregelmæssigheder (som jeg godt kendte i
> forvejen) i tallene efter 1. Verdenskrig, og der er også uventede data for
> de to tællinger i 1787 og 1801, så jeg har koncentreret mig om tallene for
> tællingerne 1834-1916 inklusive.
>
> Når disse tællinger lægges ind på en tidsakse i en graf, fremkommer som
> forventet den nydeligste eksponentielle kurve, som med en logaritmisk skala
> på Y-aksen bliver snorlige. Den kan så uden videre forlænges bagud i tid
> (omend med nogle underlige kunstgreb for at få Excel til at levere varen -
> hvilket sikkert er min egen fejl).
>
> Mit svar til Tage, som rejste problemet d. 12 feb., er derefter, at der kun
> har været knapt 300.000 indbyggere i Danmark omkring år 1700, hvis altså
> befolkningen udviklede sig på helt samme måde før 1836, som mellem 1836 og
> 1916.
>
> Det ændrer ikke noget videre at kigge på en anden periode, fx. 1786 - 1880.
> Det gør kun, at tilpasningen af eksponentialkurven til datapunkterne bliver
> en lille bitte smule dårligere.
>
> Hvor langt man kan ekstrapolere bagud, ved jeg ikke. Muligvis tilbage til
> 1600, hvor kurven viser ca. 100.000 indbyggere. Men det er jo soleklart, at
> befolkningen ikke kun har været på 180 sjæle omkring år 1000. Et eller andet
> tidspunkt må kurven knække og være mere vandret. Men hvornår?
>
> Har du (eller en anden) mod på at efterprøve mit eksperiment og tjekke, om
> jeg har ret? Jeg er ikke særlig stiv i grafer og funktioner, og uden Excel
> er jeg faktisk ikke ret meget bevendt til polynomier og f(x) og den slags.
>
> Men hvis på den anden side en eller anden kan bekræfte mine antagelser, så
> har jeg ikke noget imod at lægge billedet af grafen op på bin.hist., så man
> selv kan lege videre med den.
>
> Mvh. Ulrik J., Charl.

Her i Norge har vi gjort tilsvarende ekstrapolering når det
gjelder gjennomsnittshøyde på menn.
Det viser at vikingene har vært ca 10 cm. høye .... )

Mvh

--
Christian F. Scheel (cfscheel@online.no)
PB 108 N-0701 Oslo, Norway
- Homepage: http://home.online.no/~cfscheel/index.htm

---

"C.F. Scheel" <cfscheel@online.no> skrev i en meddelelse
news:3C6FDDC9.CA12E015@online.no...

> Her i Norge har vi gjort tilsvarende ekstrapolering når det
> gjelder gjennomsnittshøyde på menn.
> Det viser at vikingene har vært ca 10 cm. høye .... )

ROFL - det var nok derfor, de aldrig blev opdaget, før det var for sent

Mvh. Ulrik J., Charl.