/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
nemt eller svært spørgsmål
Fra : jan@stevns.net


Dato : 17-01-02 23:43

Hejsa


Ved nogen (bortset fra skattefar, selvfølgelig) hvornår man overtræder
grænsen mellem hobbyvirksomhed og registreringspligtig virksomhed

er det omsætningen der definerer ?
--
jan@stevns.net - www.stevns.net

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.stevns.net/dkfritidbil
(nu med nyt design........)

 
 
Pepsi (18-01-2002)
Kommentar
Fra : Pepsi


Dato : 18-01-02 03:07


<jan@stevns.net> wrote in message
news:rpke4uog430t5sf63gpevkhctr32kfj685@dtext.news.tele.dk...
> Hejsa
>
>
> Ved nogen (bortset fra skattefar, selvfølgelig) hvornår man overtræder
> grænsen mellem hobbyvirksomhed og registreringspligtig virksomhed
>
> er det omsætningen der definerer ?
> --
> jan@stevns.net - www.stevns.net
>
> Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.stevns.net/dkfritidbil
> (nu med nyt design........)


Er det ikke Kr. 20.000 pr. år ?





Henrik (19-01-2002)
Kommentar
Fra : Henrik


Dato : 19-01-02 23:22


> Ved nogen (bortset fra skattefar, selvfølgelig) hvornår man overtræder
> grænsen mellem hobbyvirksomhed og registreringspligtig virksomhed

Når din årlige omsætning overskrider 20000kr.

mvh
henrik



Peter G C (19-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 19-01-02 23:30

<jan@stevns.net> wrote in message
news:rpke4uog430t5sf63gpevkhctr32kfj685@dtext.news.tele.dk...

[klip]

> Ved nogen (bortset fra skattefar, selvfølgelig) hvornår man overtræder
> grænsen mellem hobbyvirksomhed og registreringspligtig virksomhed
>

Det afgøres efter reglerne i Statsskattelovens § 4 til 6 og den praksis der
knytter sig dertil.

Det er ikke noget nemt område.

Vil du have citat fra Karnov? - det er langt.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Erik G Christensen (20-01-2002)
Kommentar
Fra : Erik G Christensen


Dato : 20-01-02 00:48

jan@stevns.net wrote:

> Ved nogen (bortset fra skattefar, selvfølgelig) hvornår man overtræder
> grænsen mellem hobbyvirksomhed og registreringspligtig virksomhed

Da du stiller to spørgsmål, på en gang, er det svært, men jeg prøver.

Hobbyvirksomhed er generelt (med mange undtagelser) om det giver
underskud eller overskud, så det afhænger meget af, hvad du laver.
Fx frimærkesamlere er generelt undtaget, men dog kun under specielle
omstændigheder.
>
> er det omsætningen der definerer ?

Næ, det er erhvervsvirksomhed, er din omsætning over 20 tkr p.a.
skal du registreres som momspligtig virksomhed, men er du under,
skal du stadig beskattes, med direkte fradrag af omkostninger.

--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best

knud@berggreen.inval~ (20-01-2002)
Kommentar
Fra : knud@berggreen.inval~


Dato : 20-01-02 20:31

In <ghm28.2137$XA5.328276@news000.worldonline.dk>, on 01/19/2002
at 11:21 PM, "Henrik" <micki24@worldonline.dk> said:


>> Ved nogen (bortset fra skattefar, selvfølgelig) hvornår man overtræder
>> grænsen mellem hobbyvirksomhed og registreringspligtig virksomhed

>Når din årlige omsætning overskrider 20000kr.

Det er vist momsreglerne i svarer på. Om det er en hobbyvirksomhed er så
vidt jeg ved efter helt individuel vurdering. Den største forskel er om år
med underskud kan trækkes fra i den personlige indkomst eller om det skal
betragtes som udgift til en hobby. Overskud skal selvfølgelig altid
selvangives uanset om det er en hobbyvirksomhed eller ej

/Knud


J. Madsen (22-01-2002)
Kommentar
Fra : J. Madsen


Dato : 22-01-02 01:42


<jan@stevns.net> skrev i en meddelelse
news:rpke4uog430t5sf63gpevkhctr32kfj685@dtext.news.tele.dk...
> Hejsa
>
>
> Ved nogen (bortset fra skattefar, selvfølgelig) hvornår man overtræder
> grænsen mellem hobbyvirksomhed og registreringspligtig virksomhed
>
> er det omsætningen der definerer ?


Hej Jan.

Ja, jeg kan huske dig, for du hjalp os dengang med www.Lav-Det-Selv.dk, som
modsat hvad alle sagde fortsat er et nonprofit foretagende og hvor det også
modsat alle går fantastisk godt.

Mht. til omsætning har du nok fået svar. Det har intet med det at gøre.

Det er mere et "fornemmelses-spørgsmål", og så spiller tidens lune også ind.
En landmand der altid har haft heste, opdager pludseligt, at det nu er
hobby, selvom der har været heste på hans "fædrende" gård i 100 år. Tiderne
skifter.
Frimærker og både er emner der emmer af hobby, så her er det dig der skal
bevise det modsatte.
Vil du derimod starte en tøjforretning, er der ikke ret mange, der vil dømme
det hobby, hvis du lejer et lokale og prøver at sælge noget tøj, selvom det
giver underskud. Vil du derimod starte noget man ikke kender, og som kan
ligne en hobby, har du bevisbyrden.

Vi plejer nu at gå det bedste ud af det, ved at aktivere eventuelle
underskud - dvs. undlade at trække dem fra i skat, men hensætte dem til
modregning i senere overskud, hvis det viser sig at gå godt, og det har
været en ganske fornuftig investering, for når du ikke trækker det fra, er
skattevæsenet ret ligeglade, og når du så har overskud et år, har de svært
ved at argumentere for, at det ikke var for at få overskud.

Det grundlæggende er altså, altså at du starter noget op med det for øje, at
det vil komme til at give overskud.

Er du et eksisterende firma, der har lavet overskud i flere år, kan du
derimod sagtens forsøge dig med nye ideer, og få fuldt fradrag, for så har
du allerede bevist at du driver firmaet udfra et profitønske.

Mvh. JørgenE



jan@stevns.net (22-01-2002)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 22-01-02 21:47

"J. Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev :

>Ja, jeg kan huske dig, for du hjalp os dengang med www.Lav-Det-Selv.dk, som
>modsat hvad alle sagde fortsat er et nonprofit foretagende og hvor det også
>modsat alle går fantastisk godt.

Det er da rart at blive husket for noget positivt :) og det er da
rart at høre at det triller for jer.

>Mht. til omsætning har du nok fået svar. Det har intet med det at gøre.

Mere eller mindre må det vel have med en eventuel omsætning at gøre,
da et foretagende uden omsætning , nok ikke er noget de rhar
skattefolkenes øjne på sig (og dog, herrens vegne er jo uransagelige)

>Det er mere et "fornemmelses-spørgsmål", og så spiller tidens lune også ind.

Det aner mig - men lad os nu opstille et scenarie der meget vel kan
være aktuelt - eller ikke er det alligevel

Jeg er bindegal med biler - køber en brugt bil, sætter den istand, og
sælger den så igen efter kort tid - det bliver en hel hobby for mig..
og inden jeg har set mig om, har jeg på et år, købt 15 biler, lavet
dem istand, synet dem , og solgt dem igen ..... og selvfølgelig ligger
der en omsætning gemt i dem - måske endda en vel stor omsætning , en
Jaguar, eller en stor BMW kan jo spytte i kassen

køber jeg en enkelt bil, sætter istand, kører lidt og sælger møget
igen fordi det ikke lige er bilen for mig, så vil skattefolkene nok
være revnende ligeglade - men fortsætter jeg showet, kommer der vel en
grænse for hvornår de begynder at interessere sig for "foretagendet"

en fornemmelsessag ? Tjaehhh, en enkelt bil, solgt godt, og man er jo
på den forkerte side af det magiske tal 20.000 så det må vel være
noget andet der sætter grænsen

(snipper lidt)

>Det grundlæggende er altså, altså at du starter noget op med det for øje, at
>det vil komme til at give overskud.

Hvis man skal leve af det - er det jo også lidt svært at leve af den
rene luft , så det er jo logisk nok - min tanke gik egentligt også
mest på - hvor sådan cirka sætter skattefolket monstro grænserne, da
de jo i sagens natur kan være noget flydende mellem hobbyvirksomhed og
ægte erhverv , begge kan jo sagten være momsregistrerede


Venligst
--
jan@stevns.net - www.stevns.net

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.stevns.net/dkfritidbil
(nu med nyt design........)

Peter G C (22-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 22-01-02 21:56

<jan@stevns.net> wrote in message
news:07jr4usd9jdo31keu9vtca1lbfudpcan4c@dtext.news.tele.dk...

[klip]

>
> Jeg er bindegal med biler - køber en brugt bil, sætter den istand, og
> sælger den så igen efter kort tid - det bliver en hel hobby for mig..
> og inden jeg har set mig om, har jeg på et år, købt 15 biler, lavet
> dem istand, synet dem , og solgt dem igen ..... og selvfølgelig ligger
> der en omsætning gemt i dem - måske endda en vel stor omsætning , en
> Jaguar, eller en stor BMW kan jo spytte i kassen
>
> køber jeg en enkelt bil, sætter istand, kører lidt og sælger møget
> igen fordi det ikke lige er bilen for mig, så vil skattefolkene nok
> være revnende ligeglade - men fortsætter jeg showet, kommer der vel en
> grænse for hvornår de begynder at interessere sig for "foretagendet"
>
> en fornemmelsessag ? Tjaehhh, en enkelt bil, solgt godt, og man er jo
> på den forkerte side af det magiske tal 20.000 så det må vel være
> noget andet der sætter grænsen

Hvis du (i fremtiden) køber og sælger biler systematisk - så bliver du på et
eller andet tidspunkt næringsdrivende. Det ses i Statsskattelovens § 5, at
alm. salg af dine formuegoder (bilerne) er ok - men bliver det systematisk
så bliver du næringsdrivende og så ryger du op i § 4 - så at sige

§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte
undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter,(1)
hvad enten de hidrører her fra landet(2) eller ikke, bestående i penge eller
formuegoder af pengeværdi,(3) således f eks:
a)(4) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift,
søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så
og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse om vederlag for
videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde,
tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;(5)
b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt
gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige
gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som
indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej;
værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af
vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte
gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;(6)
c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler,
embedsbolig, naturalydelser,(7) emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med
hensyn til kontorudgifter jf § 6 b), samt pension, ventepenge gaver(8) jf
dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente,
overlevelsesrente, aftægt og deslige;
d) af tiender;
e)(9) af rente eller udbytte(10) af alle slags obligationer, aktier og
andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer
og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant,
mod eller uden forskrivning.
f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.(11)
§ 5. Til indkomsten henregnes ikke:
a) formueforøgelse,(12) der fremkommer ved, at de formuegenstande, en
skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives
fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som
hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet
værdipapirer)(13) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes
næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er
foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne
handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan
fradrages i denne.(14) Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende
offentlige værdipapirer,(15) der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses
spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter
erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;
b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og
gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv(16) og forskud på falden
arv eller fra indgåelse af ægteskab,(17) udbetaling af livsforsikringer,(18)
brandforsikringer og deslige;(19)
c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af
lån;(20)
d) (Ophævet).(21)
e) - - -
Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den
formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi,
kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er
blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således
fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.
6§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a) driftsomkostninger, dvs de udgifter, som årets løb er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,(22) herunder ordinære
afskrivninger;(23)
b) fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv, som embedets
besiddelse har medført;(24)
c) pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:(25)
d) - - -
e) renter af prioriteter og anden gæld(26) samt hvad der er anvendt til
blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele,
hvis udbytte beregnes som indkomst.(27) Derimod kan ikke fradrages, hvad der
af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også
gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.
Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes
den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families
underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse,
til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse
til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde:
§ 7. - - -

Der foreligger en omfattende praksis på området.

Fra Karnov om næringsbegrebet:

"A. Næring
For at fastslå, hvorvidt der foreligger næring, vil et afgørende kriterium
være, hvilken placering det pågældende aktiv har i skatteyderens økonomi. Er
der tale om omsætningsformue, f eks varelager eller en vekselerers handel
med værdipapirer - som i skattemæssig forstand ikke anses for varelager -
vil gevinst og tab blive beskattet som næringsindkomst, jf § 4, se f eks TfS
1998 585 H der fastslår, at § 5 alene omfatter handelsnæring. Afgørende er
ikke omfanget af aktiviteten. Også indtægter hidrørende fra bierhverv er
skattepligtige efter § 4. Næringsindtægt beskattes på det tidspunkt, hvor
avancen er realiseret. Realisationsprincippet er imidlertid modificeret i
betydelig udstrækning af særregler i den øvrige skattelovgivning, jf
husdyrbesætningsloven, varelagerloven og kursavancesalgsloven.
Næringsbegrebet giver navnlig anledning til talrige retssager i forbindelse
med afståelse af fast ejendom, aktier og værdipapirer. Der henvises herom
til kommentaren vedr de respektive love.
Er skatteyderen næringsdrivende med hensyn til et givet aktiv gælder - en
næringsformodningsregel, dvs en formodning for at næringsvirksomheden
omfatter samtlige aktive af den omhandlede art. TfS 1999 631 L
(næringsformodning afkræftet; skatteyderen skulle ikke beskattes af en
erstatningssum for en skade på fast ejendom, idet ejendommen efter de
konkrete omstændigheder fandtes at være erhvervet med henblik på at indgå i
skatteyderens udlejningsvirksomhed og ikke med videresalg for øje; sagen er
omtalt i Revisorbladet 1999, nr 6, s 48). TfS 1999 824 L (salg af ejendom,
der ejedes af hustruen, ansås som sket i næring, idet ægtefællen var
direktør og eneanpartshaver i det byggeselskab, som havde opført ejendommen
for hustruens midler; næringsformodning ikke afkræftet; avancen henført til
ægtefællen). Dommen er kommenteret af Aage Michelsen R&R 2000 1 SM 1.
Omsætningsformue kan under ganske særlige omstændigheder overgå til
anlægsformue, jf U 1967 258 H, U 1981 102 H og VLD 1974-07-05 SKDmedd nr 32,
s 141 samt TfS 1990 524 og cfr U 1971 913.
Næringsindkomst kan realiseres på anden måde end ved salg. Brænder en
skatteyders varelager, vil assurancesummen være indkomstskattepligtig.
Bortgiver en næringsdrivende et aktiv, skal den urealiserede fortjeneste
beskattes ved overdragelsen."

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



jan@stevns.net (22-01-2002)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 22-01-02 22:20

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> skrev :

>Hvis du (i fremtiden) køber og sælger biler systematisk - så bliver du på et
>eller andet tidspunkt næringsdrivende. Det ses i Statsskattelovens § 5, at
>alm. salg af dine formuegoder (bilerne) er ok - men bliver det systematisk
>så bliver du næringsdrivende og så ryger du op i § 4 - så at sige

Yickkssss..... hvor er den korte version :)

jeg læser den lige senere når jeg skal til at sove .....


--
jan@stevns.net - www.stevns.net

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.stevns.net/dkfritidbil
(nu med nyt design........)

J. Madsen (23-01-2002)
Kommentar
Fra : J. Madsen


Dato : 23-01-02 01:01


<jan@stevns.net> skrev i en meddelelse
news:dplr4uopaee6b3ed2l7k5l76i6bv2ekq2c@dtext.news.tele.dk...
> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> skrev :
>
> >Hvis du (i fremtiden) køber og sælger biler systematisk - så bliver du på
et
> >eller andet tidspunkt næringsdrivende. Det ses i Statsskattelovens § 5,
at
> >alm. salg af dine formuegoder (bilerne) er ok - men bliver det
systematisk
> >så bliver du næringsdrivende og så ryger du op i § 4 - så at sige
>
> Yickkssss..... hvor er den korte version :)

Ok, i din situation er det lidt lettere. Du skal føre regnskab, og giver det
et overskud vil du blive beskattet. Giver det et underskud det første år,
kan du ikke være sikker på fradrag, men vil så måske kunne overføre det til
næste år, hvis der er overskud her. Men med 15 biler om året er der ikke
tvivl om, at du har pligt til at føre regnskab og blive momspligtig. Husk,
der er specielle regler for moms på brugte biler.

Mvh. JørgenE



J. Madsen (24-01-2002)
Kommentar
Fra : J. Madsen


Dato : 24-01-02 02:20

"J. Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c4dfd4d$0$228$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> <jan@stevns.net> skrev i en meddelelse

> Ok, i din situation er det lidt lettere. Du skal føre regnskab, og giver
det
> et overskud vil du blive beskattet. Giver det et underskud det første år,
> kan du ikke være sikker på fradrag, men vil så måske kunne overføre det
til
> næste år, hvis der er overskud her. Men med 15 biler om året er der ikke
> tvivl om, at du har pligt til at føre regnskab og blive momspligtig. Husk,
> der er specielle regler for moms på brugte biler.
>
> Mvh. JørgenE
>

En ting til Jan@Stevns

Hvis du hvergang har indregisteret dine biler i dit eget navn har du større
mulighed for, at man vil anse det som hobbyvirksomhed - selvom det er svært
med over 10 biler. Men syner du dem, og sælger dem uden at de har været i
dit navn, så gælder mit første svar.

Som et kuriosum kan jeg fortælle dig at på et tidspunkt, havde jeg følgende
biler på een gang (nogle har vel lov til at leve deres drømme ud)

Morris Mascot
Peugeot 30 V6
Sunbeam Tiger V8 (drømmebilen)
Sunbeam Harrington Le Mans (Deltog i Le Mans .... som pressevogn)
Jaguar MK. 3 4,2
Fiat 128

Og det var privatbiler.

Men jeg opdagede, at andre havde en anden mening, for en dag kom en nydelig
herre ind på gårdspladsen, mens jeg svejsede på Jaguaren og spurgte, om jeg
havde reservedele til salg, og hvilke vogne der var til salg.

Jeg forstod ikke først hans henvendelse - her stod jeg blandt mine børn, og
så ville han købe et arm, ben eller et helt barn, men bagefter kunne jeg
godt se det komiske. Ingen kan have 6-7 biler - de fleste indregistreret -
bare på grund af kærlighed.
Men det kan man altså, når det er det man elsker overalt.

Mvh. JørgenE



jan@stevns.net (24-01-2002)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 24-01-02 21:12

"J. Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev :

>Hvis du hvergang har indregisteret dine biler i dit eget navn har du større
>mulighed for, at man vil anse det som hobbyvirksomhed - selvom det er svært
>med over 10 biler. Men syner du dem, og sælger dem uden at de har været i
>dit navn, så gælder mit første svar.

Jeg kan fint følge de svar der er givet, og mit oprindelige spørgsmål
var nu også af rent hypotetisk art, da jeg ikke køber/sælger biler
(og nu heller ike har tiden/lysten til det)

>Jeg forstod ikke først hans henvendelse - her stod jeg blandt mine børn, og
>så ville han købe et arm, ben eller et helt barn, men bagefter kunne jeg
>godt se det komiske. Ingen kan have 6-7 biler - de fleste indregistreret -
>bare på grund af kærlighed.

Herlig historie Jeg kan levende forestille mig det

>Men det kan man altså, når det er det man elsker overalt.

Sagtens - jeg har dog kun været oppe på 4 biler samtidigt, men fik
hurtigt bragt det ned , det koster jo en ren bondegård at holde
forsikringer/vægtafgift på dem


--
jan@stevns.net - www.stevns.net

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.stevns.net/dkfritidbil
(nu med nyt design........)

Erik G Christensen (22-01-2002)
Kommentar
Fra : Erik G Christensen


Dato : 22-01-02 22:38

jan@stevns.net wrote:
> "J. Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev :

> >Det er mere et "fornemmelses-spørgsmål", og så spiller tidens lune også ind.
>
> Det aner mig - men lad os nu opstille et scenarie der meget vel kan
> være aktuelt - eller ikke er det alligevel

Med dit konkrete scenarie er der næppe tvivl om, at er det mere end
ca 1 bil om året, er du skattepligtig. I princippet er du allerede,
når du har en relativ kort ejertid, og dermed ikke selv kan bruge
bilen.
Men hvor den nøjagtige grænse går, vil kræve en bindene forhåndsbesked
med angivelse af nøjagtig hvad du vil, eller en efterfølgende
retsafgørelse.

Der er ca en højesteretsafgørelse om det samme problem med fradrag for
deltidsbrug hvert andet år.

--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste