/ Forside / Interesser / Andre interesser / Spiritisme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Spiritisme
#NavnPoint
frk.fidus 995
pallebhan.. 385
Dr.Mark 244
Nordsted1 240
mango 230
Rellom 230
dova 203
jakjoe 200
svendgive.. 200
10  enligmorh.. 200
Ny i gruppen :-)
Fra : Fie


Dato : 06-01-02 19:02

Hej Gruppe

Jeg er helt ny her i gruppen og håber, at I vil bære over med mine
nybegynder-spørgsmål.

Jeg er en 24 årig pige, som i foråret mistede min mor til kræft. Som de
fleste nok ville gøre i en sådan situation savner jeg hende umådelig meget
og jeg gerne i kontakt med hende. Jeg har stærke "vibrationer" fra hende til
tider og har på fornemmelsen at hun holder godt øje med familien, men jeg
vil "ha' mere".

Hvad har I af erfaringer med samtaler med mennesker, som er gået bort og
påkaldes af de levende? Er det en skidt idé til at begynde med, fordi man
alligevel aldrig får den tilfredsstillelse, som man higer efter (altså at de
stadig lever fysisk videre i ens nærhed) eller kan det bringe ro at vide, at
ens forestillinger ikke er helt skøre (altså at man føler deres
tilstedeværelse)?

Hvordan foregår sådan en påkaldelse? Kan nogen af jer evt. anbefale en
dygtig og professionel person til dette? Jeg er for sårbar til at sætte min
lid til en tilfældig person, som jeg kan finde på nettet og vil hellere være
foruden end at blive unødigt såret.

Nogen der kan hjælpe mig?

Mange hilsner
Fie



 
 
Esben (08-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben


Dato : 08-01-02 14:10

Fie <fie@blaesenborg.net> wrote:

> Hej Gruppe
>
> Jeg er helt ny her i gruppen og håber, at I vil bære over med mine
> nybegynder-spørgsmål.
>
> Jeg er en 24 årig pige, som i foråret mistede min mor til kræft. Som de
> fleste nok ville gøre i en sådan situation savner jeg hende umådelig meget
> og jeg gerne i kontakt med hende. Jeg har stærke "vibrationer" fra hende til
> tider og har på fornemmelsen at hun holder godt øje med familien, men jeg
> vil "ha' mere".
>
> Hvad har I af erfaringer med samtaler med mennesker, som er gået bort og
> påkaldes af de levende? Er det en skidt idé til at begynde med, fordi man
> alligevel aldrig får den tilfredsstillelse, som man higer efter (altså at de
> stadig lever fysisk videre i ens nærhed) eller kan det bringe ro at vide, at
> ens forestillinger ikke er helt skøre (altså at man føler deres
> tilstedeværelse)?
>
> Hvordan foregår sådan en påkaldelse? Kan nogen af jer evt. anbefale en
> dygtig og professionel person til dette? Jeg er for sårbar til at sætte min
> lid til en tilfældig person, som jeg kan finde på nettet og vil hellere være
> foruden end at blive unødigt såret.
>
> Nogen der kan hjælpe mig?
>
> Mange hilsner
> Fie

Det lyder som et stort og alvorligt tab. Kan godt forstå at du ønsker
kontakten, men...

Jeg tror det sundeste både for dig og får din afdøde mor er at du
arbejder på at give slip på hende. Gå igennem sorgen med kærligheden i
hånden.

En måde at gøre det på - hvor du netop bevarer kontakten til det gode i
jeres samvær og de gode kvaliteter ved hende - er at sidde med alle de
gode minder, tage imod den kærlighed hun gav dig, se den kærlighed du
gav hende, se hendes gode kvaliteter, glæd dig over det, men sig farvel
til hende i den form hun havde. Hvis din værdsættelse og kærlighed er
stor nok, så vil hun altid være i dit hjerte of du behøver ingen magi
for at kontakte hende - jeg tror mildest talt det ville være en vildvej.

Vær indstillet på at det kan føre igennem en mængde gråd, og at gamle
svigt og lign. også vil kunne komme frem, men det vil åbne dit hjerte
til at mærke hende der hvor hun nu er i dig. Holder du meget af hende
kan du jo så arbejde med at forstå hvorfor hun svigtede hvor hun gjorde,
at det ikke var rettet med dig.

Mit råd er at du med tiden (vi taler om år) arbejder på at slippe den
binding, der ligger i alle de emotionelle ting i har haft og lige så
stille prøver at kontakte de her lysende øjeblikke og lyse kvaliteter i
det liv I havde sammen.

Tag ikke fejl af vigtigheden af at tage imod hendes kærlighed for at
komme videre i dit liv. Mange mennesker hænger fast i sorg/svigt og
ønsket om kontakt og overser at deres (med tiden negative) knytning
består i den kærlighed de ikke tog imod.

Der er forøvrigt en udmærket, men meget langsomt arbejdende sorg+krise
gruppe på Usenet også.

De venligste hilsener

fra esben

Line Illum (24-01-2002)
Kommentar
Fra : Line Illum


Dato : 24-01-02 22:09

Hej Fie.
Jeg er - ligesom du - ganske ny i denne gruppe :)
Til gengæld er jeg ikke spor ny i den sorg, som du oplever i forbindelse med
din mors død. Jeg mistede min egen mor som 15-årig, og mærkede ligesom du
kraftige vibrationer, der nærmest føltes som beskyttelse, som en omsorgsfuld
overvågen fuldstændig magen til dén, jeg mærkede, da hun levede. Jeg kastede
mig ud i tidens trend - ånden i glasset - og fik en tydelig kontakt på trods
af min mistillid til denne elendige og oftest falske kontaktform, som jeg
absolut ikke kan anbefale. Jeg blev enormt forskrækket og har aldrig siden
villet have med metoden at gøre, slet ikke nu, hvor jeg er uddannet inden
for adskillige alternative behandlingsformer, herunder regression, og det er
dén, der er min egentlige pointe.
I regression-terapi kan man opleve sine tidligere liv, komme i kontakt med
sine skytsånd(er) og med deres hjælp viderekontakte afdøde eller den
sjæle-familie, vi alle har, og som vi fødes sammen med igen og igen. Mit råd
til dig jvf. dit indlæg er helt klart, at regression er en sikker form for
sjæle-kontakt. Det er IKKE hypnose, du er hele tiden ved fuld bevidsthed og
kan sige fra, hvis du oplever noget, som du ikke har lyst til. Du kan huske
alt, hvad du har oplevet, bagefter, og du kan IKKE opleve noget, som kan
skade dig på nogen måde. Teknikken er ganske enkel, men det kræver
naturligvis, at du har en dygtig, uddannet terapeut til at guide dig igennem
dine oplevelser. Du kan naturligvis også opsøge en clairvoyant, som kan
fortælle dig stort set de samme ting, som du selv kan opleve, men min
erfaring med begge dele er, at tilfredsstillelsen er langt større, hvis du
selv har oplevet tingene, end hvis en anden oplever det og dernæst fortæller
dig om det.
I virkeligheden tror jeg, vi alle rummer evnen til at kommunikere med
afdøde, vi er bare for bange for alt dét, vi ikke kan se og måle, til at
kaste os ud i det og lære at anvende denne evne. Jeg er ikke et sekund i
tvivl om, at alle dem, vi har mistet, på én eller anden måde stadig er
omkring os, og at vi kommunikerer med dem uden at vide det.
Værn om din sårbarhed og tro på din mors nærvær, kærlighed og beskyttelse.
Hvis jeg kan være dig yderligere behjælpelig, er du velkommen til at skrive
til mig, enten her eller på illuminée@sol.dk
Mange hilsner
Line.
www.illuminee.dk





Fie <fie@blaesenborg.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:Ti0_7.9694$aS.1476539@news010.worldonline.dk...
> Hej Gruppe
>
> Jeg er helt ny her i gruppen og håber, at I vil bære over med mine
> nybegynder-spørgsmål.
>
> Jeg er en 24 årig pige, som i foråret mistede min mor til kræft. Som de
> fleste nok ville gøre i en sådan situation savner jeg hende umådelig meget
> og jeg gerne i kontakt med hende. Jeg har stærke "vibrationer" fra hende
til
> tider og har på fornemmelsen at hun holder godt øje med familien, men jeg
> vil "ha' mere".
>
> Hvad har I af erfaringer med samtaler med mennesker, som er gået bort og
> påkaldes af de levende? Er det en skidt idé til at begynde med, fordi man
> alligevel aldrig får den tilfredsstillelse, som man higer efter (altså at
de
> stadig lever fysisk videre i ens nærhed) eller kan det bringe ro at vide,
at
> ens forestillinger ikke er helt skøre (altså at man føler deres
> tilstedeværelse)?
>
> Hvordan foregår sådan en påkaldelse? Kan nogen af jer evt. anbefale en
> dygtig og professionel person til dette? Jeg er for sårbar til at sætte
min
> lid til en tilfældig person, som jeg kan finde på nettet og vil hellere
være
> foruden end at blive unødigt såret.
>
> Nogen der kan hjælpe mig?
>
> Mange hilsner
> Fie
>
>





Kiss Berthelsen (27-02-2002)
Kommentar
Fra : Kiss Berthelsen


Dato : 27-02-02 11:56


"Fie" <fie@blaesenborg.net> skrev i en meddelelse
news:Ti0_7.9694$aS.1476539@news010.worldonline.dk...
> Hej Gruppe
>
> Jeg er helt ny her i gruppen og håber, at I vil bære over med mine
> nybegynder-spørgsmål.
>
> Jeg er en 24 årig pige, som i foråret mistede min mor til kræft. Som de
> fleste nok ville gøre i en sådan situation savner jeg hende umådelig meget
> og jeg gerne i kontakt med hende. Jeg har stærke "vibrationer" fra hende
til
> tider og har på fornemmelsen at hun holder godt øje med familien, men jeg
> vil "ha' mere".
>
> Hvad har I af erfaringer med samtaler med mennesker, som er gået bort og
> påkaldes af de levende? Er det en skidt idé til at begynde med, fordi man
> alligevel aldrig får den tilfredsstillelse, som man higer efter (altså at
de
> stadig lever fysisk videre i ens nærhed) eller kan det bringe ro at vide,
at
> ens forestillinger ikke er helt skøre (altså at man føler deres
> tilstedeværelse)?
>
> Hvordan foregår sådan en påkaldelse? Kan nogen af jer evt. anbefale en
> dygtig og professionel person til dette? Jeg er for sårbar til at sætte
min
> lid til en tilfældig person, som jeg kan finde på nettet og vil hellere
være
> foruden end at blive unødigt såret.
>
> Nogen der kan hjælpe mig?
>
> Mange hilsner
> Fie

Hej Fie!
Jeg er som dig her for første gang...
Jeg er en kvinde på 64 år og mistede min mand for 7 md. siden, så jeg
forstår din sorg ...
Jeg har selv for mange år siden prøvet ånden i glasset, men har også læst i
biblen, at man skal lade de døde hvile i fred. Altså ikke må påkalde dem.
Det har jeg så selv forholdt mig til siden.

Jeg tror du skal lade din moder komme til dig, hvis det er det der skal ske,
Jeg har selv haft en del af den slags oplevelser

Jeg kan også tilslutte mig det svar du fik fra Esben.

Jeg går for tiden i en sorggruppe, hvor vi skulle skrive breve til den vi
har mistet, et om godt og tak for de ting han (min elskede) havde givet
mig - et om ondt og til sidst et sidste farvel til ham - som vi så læste op
til det efterfølgende møde. Det var noget der virkede, jeg græd som pisket
og fik forløsning for min sorg m.m. Jeg vil her lige nævne, at jeg på
nuværende tidspunkt ikke er klar til at sige farvel til ham.
Foruden brevene, har vi også gennemgået en del ting om sorgens forløb og
varighed - om fundamentet der blev opbygget i barndommen, og om forhold til
forældre og m.m.
Fordi den måde vi forholder os til det at miste, viser sig på samme måde som
den første gang vi blev forladt (svigtet) i barndommen.
Jeg har også haft meget gavn af at gå ind på Kræftens Bekæmpelse, hvor du
kan møde mennesker med de samme problemer (både forældre og unge).
Og HUSK Fie - du kan altid tale med din moder, du kender hendes svar.
Jeg tænder stearinlys hver fredag aften og så er jeg sammen med min elskede
....
Det var en lang smørre - håber du kan bruge der ...
Kiss




R.N. (28-02-2002)
Kommentar
Fra : R.N.


Dato : 28-02-02 21:03


"Kiss Berthelsen" skrev i en meddelelse

> Hej Fie!
> Jeg er som dig her for første gang...
> Jeg er en kvinde på 64 år og mistede min mand for 7 md. siden, så jeg
> forstår din sorg ...

Kære Kiss

Jeg vil da ønske dig velkommen iblandt os.


> Jeg har selv for mange år siden prøvet ånden i glasset, men har også læst
i
> biblen, at man skal lade de døde hvile i fred. Altså ikke må påkalde dem.

Tjah, jeg ved godt, det står der. Men jeg synes også der er nævnt mange
eksempler på forbindelse henover graven om jeg så må sige.

Altså jeg mener, der er mange der har fået noget positivt ud af en form for
trøstende kontakt med en afdød. Men det er da heller ikke noget jeg selv
ligefrem har givet mig af med.

> Det har jeg så selv forholdt mig til siden.
>
> Jeg tror du skal lade din moder komme til dig, hvis det er det der skal
ske,
> Jeg har selv haft en del af den slags oplevelser
>
Okay du går altså også ind for det på en positiv måde kan jeg se.


> Jeg går for tiden i en sorggruppe, hvor vi skulle skrive breve til den vi
> har mistet, et om godt og tak for de ting han (min elskede) havde givet
> mig - et om ondt og til sidst et sidste farvel til ham - som vi så læste
op
> til det efterfølgende møde. Det var noget der virkede, jeg græd som pisket
> og fik forløsning for min sorg m.m.

Det må må have været en karsk metode at komme igennem, men jeg kan
selvfølgelig godt se det forløsende i den.

Jeg vil her lige nævne, at jeg på
> nuværende tidspunkt ikke er klar til at sige farvel til ham.

Hvad det angår tror jeg heller ikke, man skal lade andre sætte en bestemt
grænse. Den slags dybe sorger skal have lov at jævne sig ud lidt efter lidt.

> Og HUSK Fie - du kan altid tale med din moder, du kender hendes svar.

I Louise Hays dejlige bøger er der meget om det at man via medition og
tanker kan henvende sig til sine kære. For øvrigt både de som ikke er her
mere, men også dem som går rundt et andet sted og ikke er til at råbe op på
grund af een eller anden misforståelse.

Ja det kan man for øvrigt også læse om i Barbara Bergers "Vejen til Kraft".

Men det kan være du kender mange andre, som jeg ikke kender. Det var bare
lige nogle strøtanker.

> Jeg tænder stearinlys hver fredag aften og så er jeg sammen med min
elskede

Det lyder rigtig smukt.

Det var egentlig kun min mening at byde dig velkommen, når du nu 'anmelder'
dig som ny i gruppen. Men det her kom altså ligesom af sig selv, håber du
synes det er i orden.

Kærligste hilsener elena@io.dk



Kiss Berthelsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kiss Berthelsen


Dato : 06-03-02 13:15

R.N." <elena@io.dk> skrev i en meddelelse
news:a5m26g$437$1@news.cybercity.dk...

*Hej Elena!
Tak for velkomsten!
Jeg kan se du går ind under de ting du vil komentere, jeg er lidt famlende
her - men prøver alligevel, Jeg sætter en * ved mine svar... C/

Kiss Berthelsen" skrev i en meddelelse
Hej Fie!
Jeg er som dig her for første gang...
Jeg er en kvinde på 64 år og mistede min mand for 7 md. siden, så jeg
forstår din sorg ...

Kære Kiss
Jeg vil da ønske dig velkommen iblandt os.

Jeg har selv for mange år siden prøvet ånden i glasset, men har også læst
i biblen, at man skal lade de døde hvile i fred. Altså ikke må påkalde dem.

Tjah, jeg ved godt, det står der. Men jeg synes også der er nævnt mange
eksempler på forbindelse henover graven om jeg så må sige.

*Ja, det har du ret i. Vi er jo individueller væsner, og for mit vedkommende
har jeg læst biblen udfra "Søg og du skal finde" og når jeg leder, tager jeg
kun det til mig som jeg kan bruge ...
Når biblen fortæller mig at "kvinden skal være manden underdanig", så må vor
herre/kvinde, meget undskylde - for det er ikke noget jeg kan bruge. Da
biblen formodentlig ikke er skrevet af Gud selv, så tror jeg at den/de der
har skrevet i bogen - har misforstået noget/eller kunne se en fordel ved
det. For mig er vi ligeværdige mennesker, overfor hinanden...

Altså jeg mener, der er mange der har fået noget positivt ud af en form for
trøstende kontakt med en afdød. Men det er da heller ikke noget jeg selv
ligefrem har givet mig af med.

*Jeg er helt enig med dig. Jeg har haft mange mærkelige oplevelser. Jeg
tror, at vi alle er i besiddelse forskellige former for evner, derfor tror
jeg også på de drømme og andre fænomener, jeg har været ude for i mit liv
....

Det har jeg så selv forholdt mig til siden.

Jeg tror du skal lade din moder komme til dig, hvis det er det der skal ske,
Jeg har selv haft en del af den slags oplevelser

Okay du går altså også ind for det på en positiv måde kan jeg se.

Jeg går for tiden i en sorggruppe, hvor vi skulle skrive breve til den vi
har mistet, et om godt og tak for de ting han (min elskede) havde givet
mig - et om ondt og til sidst et sidste farvel til ham - som vi så læste op
til det efterfølgende møde. Det var noget der virkede, jeg græd som pisket
og fik forløsning for min sorg m.m.

Det må have været en karsk metode at komme igennem, men jeg kan
selvfølgelig godt se det forløsende i den.

Jeg vil her lige nævne, at jeg på nuværende tidspunkt ikke er klar til at
sige farvel til ham.

Hvad det angår tror jeg heller ikke, man skal lade andre sætte en bestemt
grænse. Den slags dybe sorger skal have lov at jævne sig ud lidt efter lidt.

Og HUSK Fie - du kan altid tale med din moder, du kender hendes svar.

I Louise Hays dejlige bøger er der meget om det at man via medition og
tanker kan henvende sig til sine kære. For øvrigt både de som ikke er her
mere, men også dem som går rundt et andet sted og ikke er til at råbe op på
grund af een eller anden misforståelse.

Ja det kan man for øvrigt også læse om i Barbara Bergers "Vejen til Kraft".

Men det kan være du kender mange andre, som jeg ikke kender. Det var bare
lige nogle strøtanker.

Jeg tænder stearinlys hver fredag aften og så er jeg sammen med min elskede

Det lyder rigtig smukt.

Det var egentlig kun min mening at byde dig velkommen, når du nu 'anmelder'
dig som ny i gruppen. Men det her kom altså ligesom af sig selv, håber du
synes det er i orden.

*Jeg synes det var dejligt, at du smed dine tanker med ind i din velkomst.
Angående bøger, så har jeg læst meget, jeg har især interesseret mig for
astrologi og også andre alternetive ting ...
Tak for din velkomst...
PS: Mon Fie har været herinde igen?
Hilsen Kiss C/

Kærligste hilsener elena@io.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste