/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Nytårs menu fra 90 års fødselsdagen
Fra : augustenborg


Dato : 01-01-02 17:51

er der nogen som har opskrifterne på de menuer som indgår i 90 års
fødselsdagen (den fra TV - som sendes hvert nytår)
jeg er kommet frem til at menuen består af følgende - men mangler opskrifter

Mulligatawny suppe (Indisk karrysuppe) hertil drikkes Sherry
Nordsø kuller - hertil drikkes hvidvin
Høne - hertil drikkes champagne
Frugt.- hertil drikkes portvin

Godt nytår til alle
Poul



 
 
Klaus Alexander Seis~ (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 01-01-02 19:00

Poul skrev:

> Mulligatawny suppe (Indisk karrysuppe) hertil drikkes Sherry

<http://www.topsecretrecipes.com/recipes/soupnaz3.htm>

Jeg har omkring seks andre opskrifter på Mulligatawny soup, men dels
har jeg ikke prøvet nogen af dem, dels ser de ikke lige interessante
ud allesammen.

Men prøv den der fra TSR og meld så tilbage hvordan den var.


// Klaus

--
»Nyheder, som før var flere uger om at krydse Atlanten, spredes nu
over hele kloden med lysets hastighed - og sladder løber stærkere!«

augustenborg (01-01-2002)
Kommentar
Fra : augustenborg


Dato : 01-01-02 23:12

Ved at søge lidt på nettet - har jeg fundet nedenstående forslag på
nytårsmenuen fra 90 års fødselsdagen - hvis der er andre forslag til
tilberedning af menuen - vil jeg forsat gerne se dem
Mvh
Poul
---------------
Mulligatawny

Karrysuppen kræver noget stærkt og tørt med god eftersmag. Et glas tør
sherry La Ina har styrke og finesse til den spændende forret. 5-6 personer:

½ kg lammekød uden ben (bov eller kølle)
2 løg
2 fed hvidløg
i stort, syrligt æble
½ citron
50 g smør
1 ½ spsk. mild karry
1 ½ 1. hønsebouillon
2 gulerødder
2-3 stængler blegselleri
2 porrer
1/4 1 piskefløde
cayennepeber
salt

1. Skær lammekødet i 2 cm store terninger. Pil løg og hvidløg og del dem et
par gange. Skræl æblet, del det i to og fjern kernehuset. Riv den ene
halvdel groft og dryp både det revne og det halve æble med citronsaft.
2. Smelt smørret i en stor tykbundet gryde. Svits karryen kort, så frigøres
smagen bedst, og vend løgene heri, til de skinner; de må ikke tage farve.
Vend det revne æble i og lad det snurre med et par minutter.
3. Læg kødet i gryden, vend det, til det har skiftet farve. Hæld bouillonen
over; lad det koge op, skum suppen og lad den koge for svag varme, under låg
¾-i time.
4. Gør gulerødder, blegselleristængler og porrer i stand. Skær dem i tynde
skiver. Skær det halve æble i terninger.
5. Kog grønsagerne i letsaltet vand i ca. 5 minutter, de skal stadig være
sprøde.
6. Tag kødstykkerne op af suppen og si den. Kom den tilbage i gryden og
tilsæt piskefløde. Lad det koge godt igennem og smag til med salt og
cayennepeber.
7. Kom kød og grønsager i suppen, varm
det godt og server med ristet brød.
------------------------
Vesterhavskuller

Miss Sophie ønsker hvidvin til fisken. Et fornemt valg er en Chablis Grand
Cru »Les Clos«.

5-6 personer:
2 kuller (a 1½ kg)
salt og peber (oliven)olie
1 dl citronsaft
3 løg
4 - 5 stængler blegselleri
½ kg champignon
1 bdt. persille
60 g smør
Citronsauce:
4 dl fiskebouillon
2 dl fløde
2 spsk. maizenamel
2 æggeblommer
saften af ca. i citron salt og hvidt peber

1.Skrab, rens og skyl fiskene. Tør dem godt og giv dem nogle snit over
ryggen. Klip evt. finnerne af. Gnid dem ind- og udvendig med salt og peber.
Læg fiskene i en smurt bradepande, pensl med olie og dryp med citronsaft.
Sæt ovnen på 200 gr.
2.Sæt fiskene på nederste rille i ovnen og steg dem 25-30 minutter. Dryp dem
med stegeskyen nogle gange.
3.Pil og hak løgene, og steg dem klare i smør. Rens blegselleristængleme for
grove strenge og skær dem i smalle, stykker. Lad dem stege sammen med
løgene, til de skinner.
4.Rens champignonerne og del de største. Rist dem i lidt smør. Skyl
persillen godt, fjern stilkene og bland persillebladene med champignonerne.
5.Kog bouillon og fløde, jævn det med maizenamel udrørt i lidt koldt vand.
Pisk æggeblommerne med citronsaft. Tag gryden fra varmen og pisk æggene i.
Smag saucen til med salt, peber og evt. citron.
6.Tag forsigtigt fiskene op af bradepanden og læg dem på varme
serveringsfade. Fordel løg, selleri og champignon omkring, hæld saucen over
og server straks.
-------------------------
Chicken

Nytårsaften fejres allerede ved kyllingen - champagne skal der til. Det bør
være en kraftig type med krop og fylde, for eksempel et glas Pol Roger.

5-6 personer:
2 kyllinger med indvolde (å ca. 1300 g)
salt og hvidt peber
brød eller rasp (100 g)
2 løg
6 - 8 kviste timian
60 g smør

1. Hak indvoldene groft. Skyl kyllingerne og tør dem godt. Krydr dem ind- og
udvendigt med salt og peber.
2. Riv den eventuelle brødkrumme fint. Pil og hak løgene groft. Bland
indvolde, løg og brødkrumme, krydr godt med salt
og peber. Smelt ca. halvdelen af smørret og rist blandingen i det.
3. Sæt ovnen på 200 gr. Skyl timianen og kom bladene i blandingen. Fordel
den i de to kyllinger og luk til med kødnåle.
4. Smelt resten af smørret og pensl kyllingerne med det. Læg dem på risten
over bradepanden. Hæld lidt vand i bunden og steg kyllingerne ca. 1 1/4
time. Øs kyllingerne nogle gange under stegningen.
5. Stik i kyllingernes lår. Er saften, der pibler ud, klar, er kyllingerne
det også.
6. Hæld og skrab skyen fra bradepanden over i en kasserolle og kog den godt
igennem ved kraftig varme og si den.
7. Fjern kødnålene og skær kyllingerne i passende stykker. Server fx
kartoffelmos, kogte porreringe, kogt rosenkål og sprødstegt bacon til.
---------------------------

Frugtsalat med portvinscremesauce

Den festlige menu afsluttes med frugt og portvin. Et ædelt glas 40 Years Old
Tawny Port fra Niepoort vil være helt specielt, men en 20-års Tawny kan også
gøre fyldest.

5-6 personer:
2 æbler
2 pærer
2 bananer
3 appelsiner
100 g grønne vindruer
100 g blå vindruer
1 spsk. hvid portvin
4 spsk. appelsinsaft
4 spsk. citronsaft
Portvinscremesauce:
4 æggeblommer
50 g sukker
1 stang vanille
5 spsk. portvin
1/4 1 piskefløde

1. Skræl æbler og pærer; fjern kernehusene og skær frugtkødet i smalle både.
Skræl bananerne og skær dem i skiver.
2. Skræl appelsinerne over en skål, så saften opsamles. Skær fileterne løse
mellem de hvide hinder.
3. Skyl vindruerne, skær dem en gang igennem og fjern stenene.
4. Bland al frugten i en skål. Rør portvin, appelsin- og citronsaft sammen
og hæld det over frugten. Lad den trække tildækket og koldt i 15-30
minutter.
Portvinscremesauce:
5. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og
skummende i en skål.
6. Ræk vanillestangen og skrab kornene ud. Kom kornene og portvinen i
skålen.
7. Sæt skålen i varmt vandbad og pisk i cremen, til den tykner.
8. Tag den fra varmen og lad den blive helt kold, evt. i et koldt vandbad.
9. Pisk fløden stiv og vend flødeskummet i cremen, når den er blevet helt
kold.




Niels Henriksen (02-01-2002)
Kommentar
Fra : Niels Henriksen


Dato : 02-01-02 01:04

"augustenborg" <augustenborg@hotmail.com> wrote in message
news:3c32343a$0$5470$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Ved at søge lidt på nettet - har jeg fundet nedenstående forslag på
> nytårsmenuen fra 90 års fødselsdagen - hvis der er andre forslag til
> tilberedning af menuen - vil jeg forsat gerne se dem

Det kunne være skægt at stå for menuen til næste år *GGG*


--
Niels Henriksen




Henry Vest (02-01-2002)
Kommentar
Fra : Henry Vest


Dato : 02-01-02 09:05

Niels Henriksen wrote:

> Det kunne være skægt at stå for menuen til næste år *GGG*

Det er da ikke sikkert, miss Sophie og James vil have det samme næste år.



Ole & Christina (02-01-2002)
Kommentar
Fra : Ole & Christina


Dato : 02-01-02 00:19


"augustenborg" <augustenborg@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:3c31e8f3$0$89079$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> er der nogen som har opskrifterne på de menuer som indgår i 90 års
> fødselsdagen (den fra TV - som sendes hvert nytår)
> jeg er kommet frem til at menuen består af følgende - men mangler opskrifter
>
> Mulligatawny suppe (Indisk karrysuppe) hertil drikkes Sherry
> Nordsø kuller - hertil drikkes hvidvin
> Høne - hertil drikkes champagne
> Frugt.- hertil drikkes portvin
>
> Godt nytår til alle
> Poul
he he, der er faktisk udgivet en kogebog på tysk med opskrifterne på retterne til fødselsdagen. Jeg har en salgsvideo med
udsendelsen og der er en reklametrailer for kogebogen. Jeg tjekker lige titel osv. og vender tilbage...

Ole S



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste