/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Julekalender - 22. december
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 22-12-01 07:55

(V) * (V) * (V) * (V) * (V) * (V) * (V)
V V V V V V V
* . * . * . * . * .
. * . * Juleretter i Römertopfen . * . *
Færre kalorier - sundere mad.
Ingen rengøring af ovn. *<|

[2] dage tilbage ... Dagen før, dagen før!

¤º°`°º¤ø,¸¸,ø¤º°`°º¤ø,¸¸,ø¤º°`°º¤ø,¤º°`°º¤ø,¸¸,ø¤º°

And a l'orange:
(4 pers.)

1 and
salt
tynd skal af appelsin
2 dl tør hvidvin
kulør
mel
4-5 appelsiner
2 spsk cognac

Gnid den rensede and med salt indvendig og kom, nogle strimler ganske
tynd appelsinskal i. Appelsinen skal skrælles så tyndt, at der ikke
kommer noget af det hvide med, for så bliver skallen bitter i smagen.
Sæt lår og vinger fast med kødpinde, gnid anden udvendig med salt og læg
den i den gennemfugtede Römertopf.
Steg anden ved 250° (stærk varme) i 1¾ - 2 timer - alt efter andens
størrelse.
Hæld skyen fra og skum fedtet af. Lad anden efterbrune ved grill eller
stærk varme i nogle min, så skindet bliver rigtigt sprødt.
Ved stegningen i Römertopf-gryden er den blevet køn brun over det hele.
Skræl 3 appelsiner meget tyndt og skær skallen ud i ganske tynde
strimler. Kog dem i vand i 10 min. Hæld vandet fra.
Si skyen fra anden, jævn den ganske lidt og farv den med kulør. Smag den
til med ca. 1½ dl friskpresset appelsinsaft og kom ca. halvdelen af
appelsinstrimlerne i.
De skrællede appelsiner skæres i skiver og lægges på et fad og
overhældes med cognac.
Ved anretningen lægges appelsinskiverne uden om anden.
Spis ganske små kartofler rystede i brunet smør til. Der hører ikke
sukkerbrunede kartofler til denne ret.
En grøn salat med en syrlig dressing smager godt til.

-oo-

Zigeuner-andesteg:
(4 pers.)

1 and
2 grønne peber
4 tomater
paprika (mild)
persille
salt
mel

Gnid den rensede and ind- og udvendig med salt og paprika. Kom et stort
bundt persille (husk at fjern elastikken) i anden. Sæt vinger og lår
fast med kødpinde og læg anden i den gennemfugtede Römertopf.
Skær stilk og et stykke af de grønne pebere, så de kan renses for frø og
frøstol. Kom i stedet for 1 tomat i hver peber og sæt stilken på igen.
Hold den evt. fast med en kødpind. Stil peberne i hver sit hjørne af
Römertopf-gryden.
Steg anden ved 250° (stærk varme) i ca. 1¾ - 2 timer - alt efter andens
størrelse.
Hæld skyen fra, tag peberne op og efterbrun anden nogle min. i gryden
uden låg ved grill eller stærk varme, så den bliver knasende sprød. Den
er blevet køn brun under selve stegningen.
Skum fedtet af skyen og jævn den ganske lidt. Den må ikke virke sam en
almindelig dansk brun sauce, men den kan godt farves lidt med kulør.
Til denne krydrede and passer det godt med løse ris helst kogt med
safran, så de er knaldgule og smager mere spændende end de almindelige
løse ris.

-oo-

Gåsesteg:
(4 pers.)

1 lille gås
salt
150 g svesker
3-4 æbler
evt. sukker
mel
kulør

Gnid den rensede gås ind- og udvendigt med salt. Kom de udblødte svesker
og rå æblesnitter i gåsen. Tilsæt evt. lidt sukker, hvis æblerne er
meget sure. Sæt lår og vinger fast med kødpinde og luk for fyldet.
Læg gåsen i en gennemfugtet Römertopf. Steg gåsen i 2-2½ time ved 250°
(stærk varme). Stegetiden er afhængig af gåsens størrelse.
Hæld skyen fra, skum fedtet af og jævn den. Smag saucen til. Brun gåsen
i Römertopf-gryden uden låg ca. 5 min ved grill eller stærk varme, så
skindet bliver knasende sprødt. Gåsen er blevet køn brun under selve
stegningen.
Spis hvide eller brunede kartofler, rødkål, rødbeder og ribsgelé til
gåsen.

-oo-

Svinekød stegt i Römertopf.
Det fedtrige kød fra grisen kan godt lægges direkte i den fugtige
Römertopf uden tilsætning af væske. Derfor dannes der alligevel en
kraftig sky, som anvendes, som den er eller bruges som basis for den
danske brune sauce.
Er kødet meget fedt, må skyen skummes, før den anvendes. Skal svinekødet
anvendes i gryderetter, må det fedeste skæres fra, inden retten
tilberedes.
En flæskesteg skal være gennemstegt og alligevel ikke tørstegt. Det
opnås let i en Römertopf, hvor fugtigheden bliver ved kødet. Der sker en
i den tillukkede gryde, og sværen bliver sprød.
Skulle den mangle lidt i farven, hældes skyen fra, og stegen efterbrunes
et øjeblik uden låg ved kraftig varme eller under grill.

Stegt svinekam med svær:
ca. 1¼ kg svinekam
laurbærblade
salt
mel
kulør

Rids sværen i terner, gnid kammen med lidt salt og stik laurbærblade ned
hist og her. Læg stegen i en gennemfugtet Römertopf og steg den ved 250°
(stærk varme) i ca. 1½ time. Stegetiden ar afhængig af kødets tykkelse.
For at være sikker på et godt resultat kan der stikkes et
stegetermometer ind i stegens tykkeste del. Når termometeret viser 80°,
er stegen gennemstegt.
Sværen er blevet brun og sprød under stegningen, selv om låget ligger
på, som det altid skal.
Ønskes stegen mere brun, kan låget tages af, skyen hældes fra og stegen
efterbrunes ved stærkeste varme eller under grill.
Skyen skummes, jævnes med mel, smages til og farves,
Rødkål, hvide og evt. brunede kartofler er det mest almindelige
tilbehør. Men en råkostsalat med rødkål og æbler vil gøre, at retten
ikke ligger så tungt, som hvis den spises med det først omtalte
tilbehør.

-oo-

Svinekam bordelaise:
ca. 1 kg svinekam uden spæk
salt, peber
merian
2 dl rødvin
2 dl vand
2 spsk brunt sukker
2 spsk rasp
mel
kulør

Gnid kødet med salt, peber og merian og læg svinekammen i en
gennemfugtet Römertopf. Hæld halvdelen af vandet og rødvinen ved. Steg
kammen ved 250° (stærk varme) i ca. 1¼ time. Stegetiden er afhangig af
kødets tykkelse. Hæld skyen fra, skum den, tilsæt rødvinen og jævn den.
Bland brunt sukker og rasp og drys det på kammen. Den brunes uden låg
ved stærk varme eller grill, til sukkeret karameliserer.
Spis glaserede løg, grøntsager og små hvide kartofler til.

-oo-

Røget skinke i rødvin:
(10-12 pers.)

ca. 3 kg magert røget ukogt skinke
2 spsk smør
1 stort løg
1 suppevisk
¾ liter vand
2½ dl rødvin
1 laurbærblad
2 nelliker
citronsaft
ca. 1 spsk brunt sukker
mel
kulør

Hvis skinken er letsaltet, skulle det ikke være nødvendigt at udvande
den, men slagteren må spørges til råds om dette.
Læg skinken i en stor genfugtet Römertopf og hæld ca. ¾ liter vand ved.
Svits det finthakkede løg i fedtstoffet på panden og kom rødvinen i.
Hæld det over skinken. Kom suppevisken, laurbærblad og nellikerne i.
Steg skinken ved 250° (stærk varme) i 1¾ time. Så fjernes sværen, og
skinken lægges i gryden igen. Hæld væsken over skinken, før låget lægges
på.
Stegen skal stege ca. 2 timer til. Anvend et kødtermometer, hvis der er
tvivl om, at skinken er gennemstegt. Termometret skal vise 82-85° i det
midterste tykke stykke.
Hæld skyen fra gennem en sigte, jævn den med mel og smag den til med
rødvin og citronsaft. farv den svagt lysebrun. fordel brunt sukker på
skinken, stil den i Römertopf-gryden uden låg i ovnen og brun den ved
stærk varme eller ved grill, til den bliver glaseret.
Til denne skinke smager det godt med glaserede kastanjer, grøntsager og
små hvide kartofler.

-oo-

Rømerskinke:
(4 pers)

ca. 1 kg fersk skinke (uden ben)
vand
rødvin
salt, peberkorn
mel
kulør

Læg kødet i en skål og dæk det med halvt vand og halvt rødvin. Lad kødet
stå koldt natten over i marinaden. Tag kødet op og tør det godt i papir
far køkkenrullen. Rids sværen og læg stegen i en gennemfugtet Römertopf
med sværsiden opad. Der kan evt. tilsættes ca. 1 dl vand, hvis skinken
er mager, ellers steger den uden væske ved 250° (stærk varme) i 1½ - 2
timer. Stegetiden er helt afhængig af kødets tykkelse. For at være
sikker på, at kødet er gennemstegt, kan der anvendes et stegetermometer,
som skal vise 80°, når stegen er gennemstegt.
Skyen skummes, spædes med rødvin og jævnes med mel. Den farves med
kulør.
Spis ærter og grønne bønner til.

-oo-

NB: Stegning helt uden fedtstof i en Römetopf.
Kød, fjerkræ og fisk bliver sprødt og lækkert.
Færre kalorier - sundere mad.
Ingen rengøring af ovn. *<|

Velbekomme!

- GOD JUL -
Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- _
\( )\ \( )/ /( )/ /*****\ \( )\ /( )/
\/ |_ _||_ _| \/ || \/ |_ _| \/ ...

Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- _
/( )/ \( )/ /( )/ /*****\ \( )/ /( )/
_| \/ . _| \/ _| \/ || _| \/ ..\/ \/ ..

Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- ,, ho,ho
/( )/ \( )/ /( )/ /*****\ \( . )/ /( : )/´
_| \/ _| \/ _| \/ || .. \/ \/ _||_

Q
o o o /\
/ \ / \ / \ /**\
-.- -.- -.- /***\
/( : )/´ \( : )/´ /( : )\ /*****\
_| \/ . _| \/ .. \/ \/ .. || ....

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Juleanden skal tilberedes ordentligt,
hvis man vil undgå infektioner med
salmonella eller campylobacter.
www.netdoktor.dk/nyheder/index.asp?y=2001&m=12&d=20#id69731



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177561
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408954
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste