Vi skal drive fedtet ud af maden. Hvorfor så ikke kalde en spade for
en spade og fedtuddrivelse for
fedtuddrivelse?
Af Anne Larsen, kok
Det var da godt, at jeg hin dag i oktober skyllede det hakkede kød for
åben skærm, godt fromage frais er
opfundet, dejligt at kunne vise olie sprayeren, godt vi fandt alt det
fedt, som alle jo ved er der.... godt vi
satte gang i den - i lille Danmark, hvor der er for mange, der har for
meget fedt på kroppen.
Godt vi fik afdækket problematikken, så det blev skåret ud i pap.
Ingen kunne forestille sig, da vi optog
de første 10 udsendelser i serien Max. 30%, at det kunne sætte så
meget gang i den.
Det er så bare ærgerligt, at Danmarks selvbestaltede madelite
efterfølgende larmede så meget, at det var
svært for almindelige mennesker at høre det nok så alvorlige budskab.
Nemlig at flere end 1,5 millioner
mennesker i Danmark er overvægtige. Og så snakker vi endda kun om de
voksne. Så der er åbenbart
brug for at få gang i den. Ikke for min skyld. Eller for Meyer, Plum,
Brenø eller Fritzes skyld.
Men for de overvægtige. De mange, der ligger i den kategori, der
betegnes som overvægtig i mild,
middel eller svær grad. 100.000 danskere står med det ene ben på vej
ind i en diagnose, der enten hedder
diabetes 2 - gammelmandssukkersyge - eller blodprop i hjertet.
Begge sygdomme er forårsaget af for meget fedt i maden. Sikkert er
det, at for mange af de 1,5 millioner
er syge af det - og dermed tager medicin. Ikke for overvægten, men for
de sygdomme, de har fået af for
meget fedt.
Eksperterne hvisker mig i øret - det er jo ikke udelukkende
overvægtige, der skal begrænse deres
fedtindtag til omkring 66 gram om dagen. Det er os alle - tykke som
tynde
Mine kritikere har dog ret i en vigtig ting. Fedtfobier er en truende
gangart. Men fedtbevidsthed er
rigtig godt, og derfra min verden går, og det har den i øvrigt gjort i
fire år.
Vi skal hele tiden huske på, at det at spise fedtfattigt ikke er en
dyd i sig selv. Det der er en dyd at lære
at blive bevidst om hvilken slags fedt, der er i maden og dermed på
kroppen. Hvis vi går 10-15 år tilbage,
så var Plum og Meyer mit et og alt i køkkenet. Jeg bagte herlige
kringler og stegte hanekyllinger, kogte
op og kogte ned og monterede alting med smør og fløde. De lærte mig
meget om mad, og det var fedt.
Men det var for fedt. Det var helt nøjagtig 30 kilo for fedt Dem vi
laver fjernsyn til, det er de mennesker,
der har fedme i generne.
Man kan nemlig være disponeret for at have lyst til de fede spiser, og
man kan være disponeret for
mangel på lyst til motion.
Det er dem, jeg gerne vil nå. Det er dem, vi laver fjernsyn for. Og så
for dem, der gerne vil spise dejlig,
sanselig og fedtfattig mad. For det er det nemlig.
Myten om, at smagen sidder i fedtet prøver jeg at nedbryde hver
tirsdag klokken halv otte. Smagen
sidder i tilbehøret, og det er på tide, at der kommer andet end salt
og peber på krydderihylderne i de
danske hjem. Det handler om livskvalitet, og hvis man tror, at
fedtfattig mad smager af gamle papæsker,
så er det måske på tide, at man prøver det.
Det er jo skønt at se tv-kokke omgås heavy fedtstoffer - piskefløde og
smør. Specielt når man kan se de
er normalvægtige. De siger, at en gang imellem er det okay.
Men for os andre bliver en gang i mellem pludselig til for meget. Det
bliver hurtigt til hverdag. En gang
flødesovs og så er man på den igen.
Og hvis man er afhængig af, at der skal fløde i sovsen hver dag, så er
det fordi livet ikke er fedt nok.
Den gryde skal vi ikke falde i igen.
Jeg mener jo, at hvis man har for meget fedt på kroppen, så er maden
et godt sted at starte. At drive
fedtet ud - ja, undskyld udtrykket - men hvorfor ikke kalde en spade
for en spade. Hvorfor pakke det
hele ind i fedt. For budskabet er ganske enkelt, jeg vil have
fedtfattig mad til folket.
Sådan.
DET DAGLIGE
|