/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Anne Larsen: Fedtuddrivelse: Hensigten hel~
Fra : Peter Westh


Dato : 23-01-01 15:50

Af Ingrid Terkelsen
Med ord som 'vi vælter om af grin', 'tragikomisk', 'oksekød med samme
næringsværdi som pappet i en
toiletrulle' og 'hvordan man laver en sagesløs kylling om til tovværk'
beskriver forstander på
Frederiksberg Husholdningsskole Iben Frische Anne Larsens madprogram
'Max 30 %' på DR1. (Pol.
4.11.) Jeg synes også, det er at gå over gevind, når man skyller stegt
hakkekød under den varme hane
for at få det sidste fedt ud, ligesom jeg godt selv kan finde ud at at
skære gulerødder i mundrette bidder
og koge en kylling.
Men først og fremmest synes jeg, at Iben Frische går over gevind, når
hun på ægte demagogisk vis
griber fat i et par finker, der har forvildet sig uden for panden, og
bruger dem til at forvanske indholdet i
udsendelserne.

Budskabet i Anne Larsens tv-program - og i hendes bøger, artikler og
foredrag - er ikke, at man skal
maltraktere gode fødevarer i fedtfordrivelsens hellige navn. Tværtimod
siger Anne Larsen gang på
gang, at man skal være god ved sin krop ved at bruge lødige råvarer og
behandle dem ordentligt -
forhåbentlig ganske det samme, som man lærer på en husholdningsskole?
Hovedbudskabet er, at vi skal være fedtbevidste - og det fatter jeg
ikke, at en forstander for en
husholdningsskole kan synes, der er nogen grund til at gøre sig lystig
over. Anne Larsen er 'nytynd',
og hun er selvbestaltet madskribent. Hun ved, hvad det vil sige at
veje 30 kilo for meget, hun har ved
egen hjælp smidt de 30 kilo, og hun har erhvervet sig en viden og
nogle erfaringer: At alle
vidunder-slankekurene gør mere skade end gavn - nok taber man sig, men
det hele og mere til ryger på
igen, når man begynder at spise 'normalt' igen. At det drejer sig om
konstant fedtbevidsthed resten af
livet, hvis man vil tabe sig og holde vægten. Og nu formidler hun sin
viden og sine erfaringer med et
engagement, der når ud gennem tv-skærmen - hvad forkert er der ved
det? At hun ikke er professionel,
og at hun så tydeligt viser sin glæde over at have fundet de vises
sten og sin lyst til at dele den med os
andre, har jeg heller ingen problemer med. I dette tilfælde helliger
hensigten midlet.

Vi bestemmer selv, hvad vi vil se på tv. Og vi bestemmer selv, om vi
vil være fede eller slanke. Men jeg
synes, det er trist, at en forstander for en husholdningsskole
tilsyneladende er helt ligeglad med det
faktum, at cirka hver femte dansker er overvægtig, og at
hjerte-kar-sygdomme, aldersdiabetes og andre
overvægtsrelaterede sygdomme er i kraftig vækst. Hun virker mere
bekymret for, at hun skal undvære
skindet på kyllingen - 'det absolut bedste' ... hvis det er dét, hun
lærer sine elever, så er der virkelig
behov for tv- programmer som 'Max 30 %'.




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177564
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408988
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste