Danskerne klynker over tilsætningsstoffer og sprøjtemidler, men det store
problem på madfronten - at vi flæsker os i animalsk fedt - må vi ikke tale
om.
Af Per munch
Anne Larsen fik tæv her i Liv & Stil, da hun for nylig udgav sin bog med
lavfedtholdige madopskrifter.
1) Man kan ikke lave ordentlig mad uden fedt. 2) Man må ikke tale om fedt,
for så bliver alle landets teenagepiger anorektiske 'overnight', 3) og hvad
er det nu for noget utidigt formynderi at sige til folk, at deres kost højst
må indeholde 30 procent fedt, målt i kalorier.
Heldigvis fik Anne Larsen i den forløbne uge støtte af Henrik Dam
Kristensen, der - som sin sidste velgerning som fødevareminister - lige
nåede at fortælle, at vi godt kan glemme alt hysteriet om sprøjtemidler og
tilsætningsstoffer. Hvis vi virkelig vil gøre noget for vores egen sundhed,
så er det fedtindholdet, der skal ned.
Hvorfor er det så svært for danskerne at fatte? Vi er mange, der slås med
overvægt, og alligevel insisterer vi på at bruge vores tid på at brokke os
over gensplejsede majs i Buggles eller om sprøjtede citroner. Alligevel
insisterer vi på retten, ikke bare til at være dumme og dovne, men også til
at være fede samtidig.
Hvad er det i folkedybet, der gør, at vi ikke må tale om fedt, om røg og
om alkohol for den sags skyld? Selv om vi lever i et af verdens rigeste og
frieste lande, så klynger vi os til hverdagens små lyspunkter, hønsesalaten,
hyggesmøgen, fyraftensbajeren. Selv om al statistik fortæller os, at vi
betaler med vores helbred, hvilket afspejler sig i en stadigt faldende
levetidsalder.
Men vi kan ikke tale om det. Nævnes det med et eneste ord, så falder
dommen: Vil du da have svenske tilstande? I fængsler og boreplatforme er
det den sikre måde at udløse mytteri på. Hvis man fjerner en smøgration
eller giver folk noget mad, de ikke er vant til at spise. Ikke underligt,
for det er det eneste, som folk i isolation eller fangenskab kan gå op i.
Derfor er det med tristhed, at jeg her i Livsstilsdoktrinen må nå frem til
den konklusion, at danskerne over en
kam føler sig fanget. Ellers ville 'de små synder' på nydelsesfronten ikke
være så hellige. Så ville vi kunne tale om det.
Derfor fortryder jeg allerede nu, at jeg har sagt, at danskerne generelt
er dumme, fede og dovne. Det er ikke rigtigt. Vi er også triste og modløse.
|