---

(V) * (V) * (V) * (V) * (V) * (V) * (V)
V V V V V V V
* . * . * . * . * . * . * . *
*. * . * Santa Lucia & luciakattor * . * .
* . * . * . * . *. * . * . * . * . * . *
* . * * . * . . * * . * * . * . * . * .

Hellere én dag forsent end slet ikke!

Luciakattor eller blot luciabrød kalder man de små lystigt snoede
safranbrød, der i Sverige serveres i forbindelse med luciaoptoget den
13. december. Ifølge H.F. Feilbergs bog 'Jul' har traditionen
øjensynligt intet med helgenen Lucia at gøre ud over netop navnet og
datoen. Men dagen har traditioner, der rækker langt tilbage. Allerede
den 12. startede festlighederne med forberedelser, og om natten ved det
første hanegal trådte husets smukkeste pige ind til de sovende karle.
Hun var klædt i hvid kjortel med rød skærf om livet og på hovedet havde
hun en krans, der blev bundet af tyttebærris. I kransen var fastgjort
levende lys, der skulle gerne være ni i tal. Luciabruden medbragte glögg
eller kaffe og brød hertil, brødet var luciakattor. Der blev tændt op i
hele huset, dyrene fik ekstra foder, og så snart folkene var kommet i
klæderne, blev der serveret frokost, som alle deltog i.

Til safrandejen skal du bruge:
1-2 g safran
200 g smør
1 l mælk 50 g gær
1½ dl sukker
½ tsk salt
1 æg
ca. 1 kg hvedemel
rosiner til pynt

Den hele safran er den bedste, men stødt safran kan også anvendes. Den
hele safran blandes med lidt sukker og stødes i en morter. Smørret
smeltes og mælken tilsættes og varmes til 35°. Gæren smuldres og røres
ud i mælken. safran, sukker, salt og æg tilsættes. Til sidst æltes melet
i, men tilsæt ikke for meget, dejen skal være ret blød, da den bliver
noget fastere under hævningen. dejen dækkes med et klæde og stilles til
hævning, til den har nået den dobbelte størrelse, 30-45 minutter. dejen
slås ned , trilles til ret tynde stænger, der formes til et kraftigt
krøllet S. Der lægges to S'er over hinanden, og de færdigt formede
småbrød sættes på en smurt bageplade og efterhæves 15 minutter. De
pensles med sammenpisket æg blandet med lidt fløde og der stikkes en
rosin i hver "krølle".
Luciakattorne bages cirka 10 minutter ved 250°.

-----------------------oo---------------------------

Det lille leksikon:
I Sverige var Luciadag juleslagtningens dag, hvor man fik en
eftertrykkelig forsmag på julemaden. I det 18. årh. (tidligst omtalt
1763) opstod i V-Sverige den skik, at en hvidklædt luciabrud med en
krans af levende lys i håret og fulgt af hvidklædte terner vækkede folk
med sang og traktement før daggry den 13. december. Senere fik
luciabruden også et følge af udklædte stjernedrenge, der sang deres
egen vise om stalddrengen Staffan. Der er her tale om en gammel
folkeskik, der i virkeligheden hører hjemme på Skt. Stefanus' dag, 26.
december. Lucieskikken var ikke særlig kendt i folket, men blev yndet
i overklassen.
I 1927 fandt Stockholms Dagblad på at udvælge byens luciabrud ved en
skønhedskonkurrence, og det blev en sådan succes, at hele Sverige
i løbet af få år blev grebet af Lucia-raseriet. I dag vrimler hele
landet den morgen af luciaoptog, alle skoler, institutioner o.lign. har
sit, og mange private hjem besøges også eller har sin egen luciabrud i
huset. Selv nobelpristagere vækkes på deres hoteller, og derved er
skikken blevet verdenskendt og har fundet efterlignere i nogle lande.
I Danmark er den ægte gamle lucieskik, at man den nat søgte varsel om
sin kommende ægtefælle. Men de svenske luciaoptog har også vundet
indpas; det begyndte så småt under besættelsen 1940-45, men blev
først mere udbredt senere og er aldrig blevet en virkelig folkeskik, men
en underholdning på institutioner.

- GOD JUL -
Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- _
\( )\ \( )/ /( )/ /*****\ \( )\ /( )/
\/ |_ _||_ _| \/ || \/ |_ _| \/ ...

Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- _
/( )/ \( )/ /( )/ /*****\ \( )/ /( )/
_| \/ . _| \/ _| \/ || _| \/ ..\/ \/ ..

o o
/ \ / \
-.- -.- _
/( )/ \( )/
_| \/ _| \/ ... [10] dage tilbage *<|

--
Mvh.
Peter W. Bosse
-Det Digitale køkken