|
| Alternativ behandlingmetoder. Fra : nanahund | Vist : 658 gange 300 point Dato : 23-01-07 09:13 |
|
Jeg kunne tænke mig at høre om der er nogen af jer her på Kandu.dk som har erfaring med alternative bahandlinger af dyr. Jeg mener her, hvad kan man evt. gøre for hunde der stresser sig selv op / hunde som har svært ved selv at søge kontakt med ejer (nusse / kæle). Jeg ved godt det kan være manglende prægning med kontakt fra opdrætter, men jeg tænker så på om der kan gøres noget senere i hundes liv. Jeg har søgt en del på nettet, og fundet denne her http://www.naturlig-hund.dk/bowen/bowenbehandler.htm
Jeg syntes det er svært at finde nogen som behandler dyr, men det er jo ofte af andre man skal høre om behandlere og resultater.
Hilsen Nanahund.
| |
| Accepteret svar Fra : vaxen | Modtaget 160 point Dato : 23-01-07 09:59 |
|
Når det er svært at finde alternative behandlere til dyr, så er det fordi langt de fleste behandlingsformer er ulovlige at udføre. De må kun udføres af dyrlæger.
Jeg er selv akupunktør og ville vældig gerne specialisere mig i hunde, men det er ikke muligt - jeg må ikke sætte en nål i det dyr.
Heller ikke andre end dyrlæger må give hunden medicin eller kosttilskud, så her er der også meget, der bliver udelukket.
Massører og kiropraktorer er (så vidt jeg ved) undtaget.
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : eisner |
Dato : 23-01-07 10:52 |
|
Hi Nanahund.
Jeg kender ikke noget til Bowen Technique, men har tilgengæld en schæfertæve på 3 år der har givet mig en del arbejde fordi hun kørte højt og bemærk at jeg skrev KØRTE højt.
Hele det første år brugte jeg lige så meget tid på hende her, med kontakt øvelser, lydighedstræning o.s.v. som jeg har brugt på mine 3 forrige hunde tilsammen, men det der har givet mest og fået hende ned i et normalt leje er at hun har fået lov til at arbejde, sporsøg, feltsøg, rundering, apportering og hvad jeg ellers har kunne finde på, hvor hun kunne bruge sin næse, øre og øjne og hvor hun selvfølgelig er blevet belønnet efter fuldført arbejde.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 23-01-07 11:43 |
|
Det er nok nærmere en hundeadfærdsterapeut du skal lede efter, eller også en hundepsykolog.
Nu er det svært at svare på, om der kan gøres noget senere i en hunds liv.
Det afhænger af mange ting: Ejeren, hundens alder, hvilke adfærdsproblemer, hvor voldsomme problemerne er o.s.v.
Ejeren fordi de fleste tror det er hunden der er et problem, men så viser det sig, at det er ejeren der ikke forstår at håndtere hunden (ikke dermed sagt jeg mener det er sådan hos dig, vil jeg lige påpege.....blot at det generelt ofte er sådan).
Nogen ting kan der rettes op på, men andre hunde er så fast indgroet i forkerte vaner, at det er umuligt at rette.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 23-01-07 12:30 |
|
Det første man kan gøre er at lade være med at tale --og tænke--- generelt.
Hver hund er forskellig fra alle andre. Og hver hund skal behandles derefter.
Hvis du har konkrete problemer med en konkret hund, nanahund, så synes jeg, du skal prøve at beskrive problemerne --og hunden. Så kan det være, at der kommer kandu-brugere på banen, der har erfaringer med lignende problemer. Og som måske har løst dem med alternative metoder...
Hvorfor vil du bruge "alternative metoder" til adfærdsproblemer??? Det var da mere relevant og uskadeligt at bruge adfærdsterapi. Alternative metoder bruger man jo tit, når man har manglende tillid til anerkendt behandling eller for at undgå bivirkninger f.eks. fra medicin..
Stress og manglende lyst til at kæle har da ikke nødvendigvis noget at gøre med manglende prægning på mennesker i den tidligste barndom?????
--Hvis du har en stresset hund, så er det tit en hund, der ikke har lyst til at kæle.
Og hvis du har en stresset hund, så handler det mere om at ændre eller afskaffe vaner, end det handler om at indføre nye ting, hvilket i sig selv kan virke stressende. Men det kommer an på alder, race, køn og hvad det egentlige problem er.
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 23-01-07 12:38 |
|
Hvilken race er din hund?
Jeg selv har en grå schæfer og sådan en er fremavlet til at være lidt mere op på dupperne end andre hunde, og at være lidt mindre nussefrans... Måske din hund også er avlet til at drifte op meget let?
Jeg tilslutter mig i øvrigt i høj grad eisners indlæg, som også er den form, vi benytter til vores lille mand, der ledt kører op. Desuden har vi lært, at jo mere rolige vi selv er, jo mere rolig er hunden. Vi hidser os ikke op, forsøger at undgå at hæve stemmen, da det stimulerer hunden yderligere.
Ro og Coolnes er vejen frem med sådan en hund...
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : kogalejy |
Dato : 28-02-07 22:40 |
|
de fleste hundeejere har ikke sat sig ind i at det er de første 12 uger af en hvalps liv hvor hvalpen
bliver præget på omgivelserne, flokmedlemmerne i den fri natur, og menneskene hvor den bliver født, altså ofte i kennellen, senere hos fremtidig ejer. Kun det og ikke mere er til rådighed til at præge
den på mennesker og især børn. bliver den ikke det, vil den være mistænksom evt. aggresiv overfor
alt og alle den ikke er blevet præsenteret for i disse få uger, sådan er det bare. Det er som en film
der er optaget og fremkaldt, man kan ikke tage flere billeder på den.
Med det i tankerne kan du gå tilbage og undersøge hvordan hunden har haft det i sine første 12 leveuger. Så desværre, der er nok ikke noget du kan gøre ved det hvis den i den tid ikke er blevet
taget op og tilstrækkeligt kælet med. m. v. h. K.
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 01-03-07 09:51 |
|
Kogalejy, alt er ikke tabt, men der skal arbejdes lidt mere for sagen, det er rigtigt.
Man kan godt få en god hund ud af en, der er mangelfuldt socialiseret, men det kræver nok, at man ved, hvad man skal gøre, og er lidt tålmodig.
Og så - min omtalte lille grå schæfer er socialiseret helt perfekt. Det ved jeg, fordi vi fulgte hans mor og ham allerede inden fødslen. Vi selv besøgte kuldet to gange om ugen i alle otte uger, og det gjorde andre købere også. Samtidig voksede han op i en familie, inde i deres hjem, og alle hunde blev behandlet som små kærlighedsbørn.
MEN - alligevel drifter hunden op, for det er den avlet til. Derfor ville det stadig være rart at vide, hvilken race, der er tale om, for det kan jo være, at den simpelthen er skabt til at være som den er.
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 01-03-07 09:53 |
|
Forresten - angående billederne i hundens hjerne. Det er rigtigt, at billederne ikke slettes igen, men der er absolut mere plads på filmen. Man kan sørge for at tage et væld af nye gode billeder, og når der er rigtig mange af dem, så glider det gamle i baggrunden og præger ikke længere hundens adfærd.
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : nanahund |
Dato : 14-04-07 09:04 |
|
Hej.
Jeg tog springet og tog til Bowen behandling med min hund, og den behandling tog 50 minutter og kostede 600 kr. Der blev rettet noget op i hundes hals skulder som sad skævt, og som ofte kommer det ved fødslen af hvalpe. Jeg har nu en hund der gerne vil snakke og den snapper ikke mere når vi nusser snakker med den. Den søger også selv kontakt til os nu, og er blevet en meget gladere hund som nu ikke går af vejen for at skubbe den anden hund væk for at komme først til at hilse på folk. Det var ret indtresant at se hende behandle hunden, for det så faktisk bare ud som hun sad og kælede for den, men så af og til stod hunden bare og gloede ud i luften ligesom den tænkte sig om, og derefter gik den hen til hende igen for at blive behandlet igen. Jo en oplevelse og behandling som jeg varmt kan anbefale andre, hvis de har en ide om hunden har et problem.
Det er en Collie jeg har, men hun fortalte hun havde mange hunde som fik skader af for meget overdrevent træning op til prøver.
Hilsen Karen.
| |
| Godkendelse af svar Fra : nanahund |
Dato : 14-04-07 09:06 |
|
Tak for svaret vaxen. Måske du skal prøve denne uddannelse.
Hilsen Karen.
| |
| Kommentar Fra : kogalejy |
Dato : 14-04-07 22:50 |
|
Jeg kunde godt tænke mig at man kalder en schæferhund for en schæferhund, og ikke en schæfer.
Mvh K.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|