Tag og kys det hele fra mig
Melodi: Leonard - Tekst: Poul Henningsen
Det er meget muligt by'n har tårne på,
men det mor' mig altså mer' en mor'n at gå
i de dæmringslyse gader hjem fra Adlon,
møde første morgenmænd og sidste natvogn.
En fuld mand med sin sang,
en ismand med sin stang,
da'en i gang,
tag og kys det hele fra mig.
De første nette pi'er,
de sidste lette pi'er,
trætte pi'er,
tag og kys det hele fra mig!
Jeg syn's at dagen netop ender så kønt,
sådan med morgenstemning, sollys og grønt.
Byens konkyliesang,
den københavnske klang,
lyt engang!
Tag og kys det hele fra mig!
Sikkert nok er by'n et væm'ligt sladderhul,
pressen er i hvert fald tern 'lig smadderfuld.
Lad dem leve Olsen, Madsen, Ped'rsen, Sør'nsens,
de må lev' for mig med hvem de vil hos Jør'nsens.
Om Hansens kone har
lidt knas med Jensens far
det' kun rart,
tag og hils dem alle fra mig.
Og mon en kvinde kan
omgås sin forrig' mand?
Ja for fand'n,
tag og kys dem alle fra mig!
Der er for meg'n moralsk besværlighed til.
Kys I hinanden! Det er kærlighed til.
Hvad folk de laver samm'n,
det er kun fryd og gamm'n,
ja og amm'n,
tag og kys dem alle fra mig!
Voldene, de gamle gader, grønne træer
lad de andre bare se det kønne der.
Jeg syn's by'n er folket med de åbne aor,
og hva rar det maj a dar er gronne traor.
Teatret talte dog
engang det danske sprog
som en bog,
tag og hils hr. Nei'ndam fra mig.
Vi snakker kort og klart,
med kraft og fynd og fart,
smaddersmart,
kys det københavnske fra mig!
Der sprækkes fynsk og lollandsk i radio'n,
tal københavnsk for så får I fat i no'n.
Den brede åbne klang,
den københavnske slang,
lyt engang
tag og kys dem alle fra mig!
Tag og tæl det København, man taler om.
Der' vel tred've, der er lidt rabalder om.
Deres livskald er at vær' notits til B.T.
Tænk, hvis de faldt fra! Gu' ve' hva' by'n så ble' te'.
Så'n folk med virk'ligt navn
bær' hele København,
sikket savn,
tag og hils de tred 've fra mig.
Mon byen standsed' brat,
hvis disse navne drat'
fra en nat?
Hils dem alle kærligt fra mig!
Se, hvad turisten ser, den navnløse by,
strømmen, som bærer København og dens ry,
de tusind cykelpi'er,
et brus af nikkelstyr,
sikke pi' er,
tag og kys dem alle fra mig!
Lanceret af Liva Weel i P.H.-revyen 'På Halen' i Riddersalen 1932. Sangen er en kærlighedserklæring til København.
Komponistnavnet Leonard er pseudonym for Bernhard Christensen.