/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Sten i rugbrød
Fra : ivanovic1
Vist : 5137 gange
30 point
Dato : 28-08-06 12:15

Hej Alle,

Lige et hurtigt spørgsmål.

En person køber noget Kohberg rugbrød i Føtex, og han knækker en tand, fordi der var en sten i rugbrødet.

Spørgsmålet :)

Er der ikke noget med, at personen selv kan vælge, hvem han vil have, der skal erstatte tanden?


Ivanovic

 
 
Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 28-08-06 12:23

Hmm, hvem mener du han skulle kunne vælge imellem??

Han kan gå til Føtex og kræve erstatning, de kan så igen kræve erstatning hos Kohberg, som så igen kan kræve erstatning hos møllen.

Men kunden der køber rugbrødet kan jo kun klage til dem han har handlet med

Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 40 point
Dato : 28-08-06 12:28
Kommentar
Fra : antol


Dato : 28-08-06 14:11

En sten i et rugbrød, er én af de ting man kan komme ud for. Den giver ingen erstatning, evt. et nyt rugbrød fra der hvor du har købt brødet, men i retten holder den ikke - desværre

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 28-08-06 14:43

Du kan da prøve at foreligge sagen Føtex, men du skal ikke regne med nogen form for erstatning.
Du kan ikke bevise at der var en sten i rugbrøddet.
det er utroligt svært at komme med beviset. Måske tror de på dig og tilbyder et nyt rugbrød, men sæt ikke næsen op efter det helt store.


Med venlig hilsen
hawaii7

Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 28-08-06 15:50

Jeg er nu ikke sikker på at det ikke giver erstatning.
En sten i et rugbrød kan ikke forvenets at være til stede - varen er derfor fejlbehæftet og har givet anledning til "personskade". For dette har de respektive led i kæden (Føtex og baglæns) tegnet en ansvarsforsikring. Den kommer selvfølgelig til udbetaling.
Du skal snarest muligt henvende dig i Føtex med resten af det pågældende rugbrød - det er ikke usandsynligt, at der vil være stenstumper dér - desuden er det jo den "defekte" vare. Og så til det lidt "ulækre". Resterne af den mundfuld rugbrød blev formodentlig spyttet ud. Kom det i en plastikpose og tag det med. (Ja det ER vel lidt ulækkert, men det er altså beviset).
Jeg er temmelig sikker på at du ud over en undskyldning vil få tandlægeregningen betalt.
Jeg kan i øvrigt ikke se, hvorfor du ikke selv skulle bestemme hvilken tandlæge der skal ordne tanden.
I øvrigt få tandlægen til at skrive detaljeret hvilken skade der er sket OG at skaden meget vel kan være sket (eller måske endda helt sikkert er sket) som følge af en sten i rugbrøddet.


Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 28-08-06 19:16

Tidligere kunne man selv vælge, om man ville hente erstatningen hos forhandleren eller hos producenten. Hvis man hentede erstatningen hos forhandleren (i dette tilfælde føtex), så kunne de derefter rette et krav mod producenten. Dog har en EU-dom betydet, at man skal kigge lidt anderledes på produktansvarslovens § 10. Denne dom (som omhandlede nogle æg solgt i Bilka) betyder, at mellemhandleren (altså føtex i dette tilfælde) ikke hæfter umiddelbart overfor skadelidte. Det gjorde de før, men § 10 i produktansvarsloven er blevet ændret, så den er i overensstemmelse med EU' produktansvarsdirektiv.
Dette betyder konkret, at Føtex ikke er retlig forpligtet til at dække de omkostninger, man har ved rep. af tænderne. Producenten er naturligvis stadig ansvarlig efter § 6 i produktansvarsloven, så man kan ikke vælge, hvem man vil gå til, man kan kun gå til producenten og hente erstatningen for den skade et produkt har forvoldt.

Dog er der en undtagelse til dette. Hvis produktet er fremstillet i et land uden for EU, så er det den virksomhed, der har importeret produktet til EU, som anses for producent.



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-08-06 19:54

RomanG: Det gælder ikke i detailhandelen. Det er stadig sælgeren der er ansvarlig, men da sælgerne (forretningerne) ikke altid er gearet til at tage sig af reklamationer af forskellig art er det sikrest at gøre krav gældende både hos producent og forhandler.
Hvis nu produktet var fra fjernøsten ville det være vanskeligt for en dansk forbruger, at gøre krav gældende og det skal man altså heller ikke som privat forbruger. Efter nærlæsning af EU afgørelsen er det slået fast, at man som privat forbruger fortsat kan gøre krav gældende over for sælgeren uanset produktansvarslovgivningen. Se i øvrigt mit link tidligere i tråden.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-08-06 20:00

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 1999/44/EF
af 25. maj 1999
om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed:

Citat
sælgeren bør være direkte ansvarlig over for forbrugeren
for, at varerne er i overensstemmelse med aftalen; dette
er den traditionelle løsning, der er valgt i medlemsstaternes
lovgivninger; sælger bør dog efter regler fastsat i
national lovgivning frit kunne gøre regres mod producenten,
en tidligere sælger i samme aftalekæde eller en
anden mellemmand, medmindre han har givet afkald pådenne ret; dette direktiv berører ikke princippet om aftalefrihed mellem sælger, producent, en tidligere sælger
eller en anden mellemmand; spørgsmålet om, mod
hvem og hvordan sælgeren kan gøre regres, afgøres efter
den nationale lovgivning


http://www.forbrug.dk/fs-images/jura/loveregl/mfl/eu/pdf/koeb_dk.pdf

Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 28-08-06 23:16

Til BjarneD
EF-domstolen bestemte i 2006, at Bilka som mellemhandler/forhandler ikke var umiddelbart erstatningsansvarlige for salget af æg, der var behæftet med en fejl, som resulterer i personskade.
Byretten havde ellers sagt, at Bilka var umiddelbart erstatningsansvarlige for skader, som skyldes et produkt, de havde solgt jf. § 10 i produktansvarsloven. Bilka ankede dommen til vestre landsret, som forelagde sagen for EF-domstolen. EF-domstolen fandt, at forbrugeren skulle lægge sag an mod producenten, og ikke blot kunne hente erstatningen hos mellemhandleren. Den danske model var altså ikke forenelig med EU-direktivet.

Det vil altså sige, at i de tilfælde, hvor et produkt indeholder en fejl, som betyder, at nogle kommer til skade, så er forhandleren ikke retligt forpligtede til at erstatte eventuelle omkostninger, som skaden har medført. Det er derimod producentens ansvar, og den skadede forbruger, som har krav på erstatning, skal gå direkte til producenten. Sådan er retsstillingen i dag.
Hvis fejlen hos produktet skyldes mellemhandlerens- eller producentens culpøse adfærd, vil det dog stadig være muligt, at hente erstatningen hos mellemhandleren.
Men hvis man antager, at man køber et brød i Føtex og brækker en tand, da der er en sten i brødet, vil man KUN kunne hente erstatningen for skaden ved producenten, hvis denne kan godtgøre, at deres sikkerhedsforanstaltninger for at sten ikke skal falde i brødet lever op til lovens krav. I dette tilfælde, vil Føtex altså ikke være forpligtet til at erstatte eventuelle omkostninger ved en skade.

Tidligere havde man mulighed for enten at gå til forhandleren eller producenten jf. § 10 i produktsansvarsloven. Denne paragraf dog blevet ændret i juni i år som følge af Bilka-dommen.

Dette kan blandt andet læses på http://www.lr-p.dk/side320-cid-253-aid-416-mid-20-params-9.html

Beklager at indlægget blev lidt langt.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-08-06 23:32

Det er heller ikke produktansvaret der kan være tvivl om, men hvor man som forbruger skal klage.
Det ansvar jeg hentydede til var ansvaret for at sende klagen tilbage i distributationssystemet, men da ikke alle forretninger kan finde ud af det tilråder Forbrugerstyrelsen at klage begge steder hvis man kan.

Da det blev kendt at EU domstolen havde afsagt kendelse om produktansvar frygtede man, at forbrugerne så skulle finde rundt i hvem og hvor med hensyn til producenter og det skal de ikke da forretningen skal være formidler begge veje da forretningen om ikke andet kan melde tilbage via sin grossist, mens en forbruger kan køre vild i den slags information.

Det skulle vist fjerne misforståelsen.

I øvrigt er der ingen tvivl om produktansvar hvis der findes ting i f.eks. brød der kan lave fysiske skader på forbrugeren, men det kan alt andet lige være svært at bevise, at tanden flækkede på grund af en sten i brødet, og at skaden ikke ville være sket ved at tygge på f. eks. en hård kerne.

Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 28-08-06 23:34

Når der findes sten i brødet, så har producentens foranstaltninger for at undå dette åbenlyst ikke været gode nok; stenen fandtes faktisk i brødet, så der har været tale om forsømmelser.
Så kan forbrugeren henvende sig til mellemhandleren, jfr nedenstående citat fra linket.
(Jeg véd selvfølgelig godt at uheld sker; og det er jo lige præcis derfor de har en produktansvarsforsikring)

Citat
Betydningen af ændringen af Produktansvarsloven er, at skadelidte alene kan rette et krav mod mellemhandleren, i de tilfælde, hvor skaden skyldes [B]fejl eller forsømmelser [/B]begået af enten producenten eller mellemhandleren selv.


Det går jo hen og bliver en juridsk diskussion. ivanovic1 skal selvfølgelig henvende sig til Føtex. Jeg vil æde min gamle hat på at de vil tage sagen alvorligt. De kan slet ikke tåle evt. følger af en afvisning.
I øvrigt kan man overve at inddrage fødevarekontrollen



Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 28-08-06 23:42

Til BjarneD
Ja misforståelsen er opklaret.
Jeg vil give dig ret i, at det er næste umuligt at løfte bevisbyrden vedrørende en sten i et stykke brød.


Til Pirt03
Pirt03 skrev:
"Når der findes sten i brødet, så har producentens foranstaltninger for at undgå dette åbenlyst ikke været gode nok; stenen fandtes faktisk i brødet, så der har været tale om forsømmelser."

Vi kan hurtigt blive enige om, at der er sket en fejl, men derfor behøver producenten ikke, at have handlet culpøst. Og derfor kommer mellemhandleren (Føtex) heller ikke automatisk til at skulle udbetale erstatning. Producenten skal have handlet culpøst, før forbrugere, som er kommet til skade, kan kræve erstatning hos mellemhandleren.
Hvis producenten har levet op til lovens kontrolkrav og andre sikkerhedsforanstaltninger, så har han ikke handlet culpøst.

I Bilka-sagen var der et æg, der havde salmonella. De æg familien havde købt var salmonellafri, men der var desværre stadig nogle æg med salmonella, hvilket påførte store skader. Her kunne erstatningen ikke hentes hos Bilka, da producenten levede op til sikkerheds- og kontrolkrav.
I tilfældet med en sten i brødet, skal den skadelidte forbruger også henvende sig hos producenten, hvis denne lever op til lovens kontrol- og sikkerhedskrav


Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 28-08-06 23:43

Og Føtex vil sikkert prise sig lykkelige for, at ikke er i USA. Så kunne det let have kostet nogle millioner

Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 28-08-06 23:53

RomanG: Mener du så, at såvel Føtex som bagudleverandører slipper for at yde erstatning?? Det ville jo være stærkt bekymrende. Jeg er da overbevist om, at alle bagudled gør absolut alt hvad de kan for at undgå fejl. Men fejl sker jo rent faktisk. Skal forbrugeren så til at opsøge kornleverandøren og undersøge hvad der mon er gået galt. Det holder ikke.
Jeg tror da ikke at Føtex skal betale tandlægeregningen, men skadelidte skal jo henvende sig et sted og købsstedet må være det naturlige sted. Føtex må så bare køre sagen bagud.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 28-08-06 23:53

I USA ville man helt sikkert gå efter det led der har den største pengetank, men heldigvis har vi da ikke disse forbrugerfordyrene ansvarsforhold i DK, og Fødevarestyrelsen har den opfattelse at hvis bare en virksomhed foretager noget "administrativt" ved fejl i produktion/pakning så er kontrollen tilfredsstillende.Altså er det godt nok at kaste brønden til når barnet er druknet.

En billig løsning for producenterne og billigt for det offentlige tilsyn som ministeren sikkert helst så helt afskaffet da han stoler på sine vælgere (fabrikanter m. fl.). Lige et surt opstød.


Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 29-08-06 00:08

Til Pirt03
Nej, de skal ikke opsøge kornleverandøren. Man skal opsøge producenten. Producenten er i følge produktansvarsloven den, der fremstiller det færdige produkt. Det vil altså sige, at man skal opsøge dem, der har lavet brødet. Ikke kornleverandøren eller andre leverandører. Producenten er som hovedregel ham, der laver det færdige produkt.
Hvis producenten har lavet en fejl, det kan være en menneskelig fejl eller hvis de ikke har ydet tilstrækkelig kontrol og haft den fornødne sikkerhed for at ting ikke falder ned i brødet, så har producenten handlet culpøst, og så kan man hente erstatningen hos Føtex. Hvis producenten ikke har begået fejl (altså i lovens forstand), så SKAL man gå til producenten for at få erstattet de omkostninger, skaden har medført.

Til BjarneD
Ja, I USA går man altid efter dem med den største pengetank. Det skyldes, at deres erstatninger ikke bare er erstatninger for det tab man har lidt. Erstatningerne fungerer også som en bøde. En bøde skal gøre ligeså ondt på Coca-Cola som hos Bager Hansen. Bager Hansen har 1 million Coca-Cola har 100 milliarder. Så er det jo bare simpel matematik, som afgør erstatningens størrelse. Det kaldes punitive damages


Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 29-08-06 00:18

Roman G
OK, men der er altså mulighed for erstatning uanset hvad.
Ang. USA: Interessant læsning. Selv om det er noget vildt, så kunne man da godt nogle gange ønske sig noget lignende herhjemme Jeg synes fx at de erstatninger der udbetales ved hel eller delvis invaliditet i forbindelse med færdelsulykker er absurd små.
Man er jo allerede inde på det samme med bøder. (1 månedsløn)



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-08-06 00:28

Man skal huske, at i den sidste ende er det forbrugerne der skal betale prisen når det drejer sig om produktansvar. Altså en slags lotto hvor det er de uheldige (eller måske frække) der vinder og så er der jo det at kommer vi op i den slags er jeg bange for at beneficerede advokater ikke rækker til den juridiske hjælp producenterne vil købe sig til.

At erstatning for invaliditet og tab af erhversevne er latterlige kan vi hurtigt blive enige om, men se hvad der skete da det blev besluttet, at erstatningerne skulle hæves. Forsikringsselskaberne hævede præmierne kraftigt og blev meget mere afvisende i forhopld til at yde erstaningerne vel vidende at de færreste kender deres ret og endnu færre har kræfter til at køre en sag efter det der har forårsaget skaden.

Prisen for større økonomisk retfærdighed kan meget vel blive mindre retfærdighed, generelt set..

Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 29-08-06 00:33

Pirt03
Ja, man vil altid få erstatning, for skader som er forårsaget af en defekt/fejl ved et produkt. En sten i brødet må siges at være en fejl, så der er ikke problem med at få erstatning, hvis man kan bevise, at der var en sten i brødet, og stenen ødelagde tanden.
Tidligere kunne man hente erstatningen hos forhandleren (føtex), men man kunne også gå til producenten og få erstatningen. Man kunne selv vælge, hvem man ville gå til. Nu kan man KUN gå til producenten.
Dog kan man stadig gå til forhandleren og få erstatningen, hvis producenten eller forhandleren selv har handlet culpøst. Hvis der ikke er handlet culpøst, så kan man KUN gå til producenten.

Du har ret i, at nogle selskaber skulle have større bøder. Erstatningerne burde også stige. Erstatningsbeløbene kan virke latterlig små

Godkendelse af svar
Fra : ivanovic1


Dato : 03-09-06 20:42

Tak for svaret BjarneD.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408917
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste