/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Kan præsten ikke stave?
Fra : LillyABC
Vist : 1375 gange
105 point
Dato : 10-08-06 16:52

I okt.1771 bliver Andreas Pedersen gift med Maria Christians,i Vonsild,14 apr.1772 får de en søn som ifølge Mormonerne kaldes Peder Andreasen,men i kirkebogen kaldes han Peder Andersen,13 dec.får de en søn som kaldes Christian Andreasen,han dør 29 dec.1774,23 dec.1775 får de en datter som kaldes Anna Maria Andreasdatter,men 25 maj 1778 får de så en ny Christian men han kaldes så Andersen.
Peder Andersen bliver gift med Sara Pedersdatter27 feb.1798 og ifølge kirkebogen Vilstrup sogn 1776-1861 får de en søn d.12 maj 1798 som kaldes Anders Pedersen Strorup,og alle efterkommere bærer efternavnet Straarup,hvordan hænger den navne forviring sammen,Andreasen,Andersen og Strorup/Straarup?

 
 
Kommentar
Fra : Påsse


Dato : 10-08-06 17:00


Hej LilyABC

Jeg ville helt sikkert gå efter kirkebogen, der er mange fejl i mormonernes søgebase, og der kan være menneskelige tastefejl.

Hilsen Påsse

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 10-08-06 17:33

Jeg synes umiddelbart at det ser ud som der er blevet blandet 2 forskellige familier sammen...
Og som Påsse skriver kan der være skrive/stavefejl eller simpelthen en travl skriver som har rodet det hele til.................................


Accepteret svar
Fra : Varla

Modtaget 105 point
Dato : 10-08-06 18:37

Gamle kirkebøger er ofte i en sådan stand at skriften er ved at forsvinde olg/eller skrevet med tynd stålpen hvor skriften efterhånden også forsvinder. Dertil kommer at de ofte er skrevet med håndskrevne gotiske bogstaver, undertiden også en "anelse" sjuskede.

Dertil kommer at håndskrevne gotiske bogstaver ganske ofte ligner andre bogstaver. Som yderligere kompliceres af at mange navne blev overleveret mundtligt, så dårlig hørelse hos en ældre præst kan også have haft indflydelse. Og "bønderne" - de kunne oftest hverken læse eller skrive, så de fortalte det bare som de troede det var.

Hertil skal så også lægges at mange præster indtil ret nyligt var uddannet på tyske universiteter, og med tyske stave- og skrivemåder. Og præsten selv uddannet med flere sprog i bagagen uden en ordentlig ordbog at kunne slå ordene op i.

Og mormonerne tror jeg bruger mange "amerikanere" som kan have en anelse svært ved at se forskellen på betydningen af eks. jan. og jun. - eller Anders og Andreas.

I øvrigt skelnede man i almindelighed ikke særlig hårdt mellem eksempelvis Anders og Andres/Andreas, eller Laurs, Laurids, Lauritz, Lorens, Lorentz o.s.v. - eller Bodil, Bodel, Boel, Botille, Bothilde og tilsvarende med ret mange andre navne.

I slutningen af 1700-tallet kom så loven som påbæd at have et fast efternavn. Det blev først gennemført i Jylland 50-60 år senere, men Adelen blev påbudt at føre fast efternavn allerede efter 30-års krigen (1648), og selvfølgeligt annekterede rige handelsfolk/købmænd m.fl. brugen af fast efternavn (patronymikon), for det var jo "fint". Man havde allerede haft det i mange år foriden i eksempelvis Frankrig. Så var der indvandrere som var vant til fast efternavn hjemmefra, og præsten som her var vant til noget helt andet.

Alt i alt en rodet forestilling.

Der er ikke andet at gøre end at kontrollere, kontrollere og kontrollere - og når det så er gjort, så kig lige efter om sammenhængene fortsat er logiske. Mange tilfælde af forvirring er opstået når man i slægtsforskning får sammen blandet bedsteforældre og børnebørn fordi de har samme navne og navnekombination.

Ingen trøst at hente her, men det er blandt den slags "problemer" som er med til at gøre slægtsforskning interessant.

Jeg kender en som havde lavet et langt og stort anetræ, og så opdagede at hans bedstefar slet ikke var hans bedstefar. Nej, ham han troede var bedstefar, han var faderens adoptivfar efter at mormor havde giftet sig igen. Det var der bare ingen i den efterslægten der vidste.

Jeg glemte helt at man i "gamle dage" ofte antog hustruens fars efternavn. Det kunne undertiden styrke både anseelse og kredit, og efternavne dannedes ofte lokalt ud fra beskæftigelse eller sted, deller hos hvem man var ansat. Eksempelvis kender jeg ikke nogen præst som hedder præst, men derimod kan de fleste med navnet præst føres tilbage til en der har været ansat ved præsten, hvorimod Degn nærmest pr. definition leder tilbage til en der har været degn. Dichmann (stavet på mange måder) har nok oftest en digegreve som forfar. Mærsk har forfædre som har boet i marsken.
Møller giver sig selv, men vand- eller vindmøller ? Sådan kan man blive ved.

Mange hilsener fra

Ejvind (Varla)

Godkendelse af svar
Fra : LillyABC


Dato : 13-08-06 23:13

Tak for svaret Varla.
Navnet Straarup kan det have forbindelse med herregården Straarup i Skartved ved Kolding?men Andreas Pedersen og hans efterkommere var ikke herremænd,men fattige mennesker.

Med venlig hilsen Lilly ABC


Kommentar
Fra : Varla


Dato : 13-08-06 23:44

Der synes at være en person som forsker i slægten Straarup, linket er her:

http://www.straarupnet.dk/

Men vær opmærksom på at siden er password-beskyttet, så du skal først kontakte sidens indehaver, Kim Straarup, for at finde ud af hvad "Slægten fra Ravnholt" egentligt er eller omfatter.

Nedennævnte link - det ender det samme sted, men der er mange andre links på dette link:

http://karen.straarup.person.emu.dk/slaegt.htm

Tom Brøndsted synes at have noget, samt måske en forbindelse med Straarup. Linket er her:

http://tom.brondsted.dk/genealogi/vester/0_0.php

Men ovennævnte links har jeg fundet ved at "lave" en søgning i Google, linket er her:

http://www.google.dk/search?hl=da&q=Straarup+sl%C3%A6gt&btnG=S%C3%B8g&meta=

God fornøjelse

Ejvind (Varla)

Kommentar
Fra : LillyABC


Dato : 15-08-06 11:22

Angående Straarup,Tak Varla.
Mvh.Lilly ABC.

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 31-08-06 08:55

Jeg har siden sidst haft "fornøjelsen" at kigge i adskillige kirkebøger/ministerialbøger.

Generelt skriver degnen tydeligere end præsten, men er vel ofte også yngre og specielt uddannet i regning og skrivning.

Dernæst er kirkebøgerne håndskrevne, og på ulinieret papir. Mange anvendte det alfabet de havde lært i skolen, i nogle tilfælde altså det gotiske - håndskrevne - alfabet.

Ordene står altså kun i nogenljunde lige linier, de er i mange tilfælde noget sammengnidrede - man skulle spare på det dyre papir -.

Ordene synes nogenlunde rigtigt stavede, men overleveringen til skriveren var nok oftest mundtlig, og stavemåderne derfor noget usikre. Alt afhængig af skriveren/degnen/præstens baggrund derfor skrevet som han opfattede det (mig bekendt var der hverken kvindelige degne eller præster).

Sjusk - ja det forekom også, men nogle bogstavers skrivemåder var sådan at der kun skulle sjuskes ubetydeligt for at bogstaverne nemt kunne læses som et andet bogstav. Eksempelvis brugte man - også i mine første skoleår - at lave en lille bue over bogstavet u - hvis buen kom for tæt på u-et så kunne det ved en hurtig læsning af det håndskrevne nemt så lignende u-et altså nemt et o -

Læste man lidt forkert på et lidt sjusket n, m, u eller andre bogstaver med flere op- eller nedstreger så kunne et n blive til et m eller et u eller vice versa.

Endeligt er der hvilket blæk eller hvilken pen der blev brugt. Noget blæk er bleget - meget - i de mellemliggende år, og indførelsen af stålpennen - vistnok en tysk opfindelse - betød at bogstaverne blev "tyndere". Betydningen af dette er at bogstaverne nemmere mister så meget kontur, at læsningen bliver vanskeliggjort, og i nogle tilfælde næsten umuliggjort.

Nu går man over til en digital kirkebog. Dette er bedre - her og nu, men i længden tror jeg ikke dette er bedre. Jeg har arbejdet med EDB i en del år, og hvad der ikke er gået tabt af disketter, harddiske osv. - også CD samt DVD er udsat for tidens tand, men oveni alle disse ulykkesmuligheder, så har EDB med mellemrum skiftet formater. D.v.s. et bogstav har da endnu samme bit-udseende, men også dette bliver sikkert forandret. Ellers kan man ikke håndtere de tusindvis af forskellige kinesiske tegn. Så i standardiseringens navn vil man sikkert ændre værdien af bogstavet A fra decimal 65 (hexadecimal 41) til noget helt andet. Bogstavet a (lille a) har i øjeblikket decimalværdien 97 (hexadecimal 61).

Hvis en diskette, harddisk osv mister bare en lille smule af magnetiseringen, så vil der oftest forsvinde et bit. Hver gang dfer forsvinder et enkelt bit (alle tegn består af summen af 8 bit), så betyder det at værdien bliver mindre. Altså bliver det til et andet bogstav eller tegn.

Hexadecimal 41 er en værdi for menneskelige øje. I computeren hedder det 0100001 og Hexadecimal 61 bliver til 01100001
Hvis det "rigtige" punkts magnetisering forsvinder, så kan A altså blive til a, men det kan også blive til et udråbstegn !, eller .

Det sidste tegn bruges ikke som tegn, men som en værdi der gør at computeren foretager sig et eller andet, som f.eks. linefeed, eller CR (carriage return = vogn retur på skrivemaskinsk)

Så jeg frygter ret meget den digitale kirkebog, men det bliver nok først i vore efterkommeres tid det for alvor går op for "hovederne" hvad det er de gør/har gjort. De fleste præster er en del imod det, men forstår næppe den fulde betydning. Kirkeministeriet næppe heller.

Mange hilsener fra

Ejvind (Varla)



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste