|
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 11-08-06 09:37 |
|
Et kig på www.krak.dk og www.kms.dk fortæller ikke at der er noget der hedder sådan i hele DK. Umiddelbart ser det lidt sært ud. Der er idag noget der hedder Bakken, beliggende i Vejle Ø, men det er en nyere vej - blindt i noget Industrikvarter. Så den er det ikke.
Men ellers skal man begynde at scanne gamle kort f. eks. omkring Koldingvej i Vejle. De veje der går derinde er uhyggeligt stejle og kunne tænkes at have haft et sådan navn, udfra antagelsen om at det er en gammel stavemåde for Bakken. Eller har det været en dårlig staver?
Men prøv da www.kms.dk historiske kort!
| |
| Accepteret svar Fra : FMS | Modtaget 75 point Dato : 26-08-06 02:49 |
|
Jeg har aldrig hørt om en vej af det navn. Det er selvfølgelig et spørgsmål, hvad den meget stejle Kiddesvej (opkaldt efter forf. Harald Kiddes far, der var amtslig vejinspektør) hed, hvis den eksisterede inden navnet. Vi må vide lidt mere om adressen.
Envidere vil jeg byde på, at vejen kan være den nu forsvundne "Bag Snaben" eller "Bagsnogen". Den lå i det nu helt forsvundne kvarter bag rådhuset. Byens gamle centrum. den fulgte et buet forløb startende som et meget smalt stræde på Torvegades vestside, omtrent hvor Orla Lehmannsgade munder ud i dag. Buen drejede mod syd og fulgte derefter nogenlunde Vedelsgades nuværende forløb og mundede ud i Blegbanken. Den kan ses på de fleste ældre kor.
Den nuværende amtsgård stod færdig ca. 1901 , hvor den nuværende Vedelsgade også efterhånden anlægges. Den gamle amtsgård lå i Torvegade, netop hvor Bagsnoge mundede ud. Man rev nu to fag ned af denne bygning, hvorved åbningen ud mod Torvegade blev meget bredere, omdøbte amtsgården til "Hammershus" og anlagde Orla Lehmannsgade (opkaldt efter Vejle Amts amtmand midt i 1800-tallet - han havde netop beboet den gamle amtsgård). Orla Lehmannsgade fik et helt lige forløb og mundede ud i den nye Vedelsgade. Måske er dette et hint.
| |
| Kommentar Fra : lasseemil |
Dato : 26-08-06 13:47 |
|
Til FMS
Tak for et godt og brugbart svar der kan bygges videre på.
Jeg har 2 nye oplyslinger til min forespørgsel:
Vejen viser sig at hedde Bagge, og ikke Baggen, og navnet eksisterer i 1862.
| |
| Kommentar Fra : FMS |
Dato : 26-08-06 14:12 |
|
Som nævnt har jeg aldrig hørt om en vej af det navn. Og navneændringer er ikke voldsomt almindelige i Vejle. Da storkøbmanden Peter Henriksen gik fallit blev Peter Henriksens Gade omdøbt til Staldgårdsgade - ikke noget med at opkalde efter fallenter her! Nuværende Fjellegade har i tidens løb heddet Vestergade og Loutbygade. Skovgade hed - i folkemunde - Mormongade i slutningen af forrige årh. fordi man fejlagtigt antog et lille kapellignende lysthus i gaden for et Mormonkapel. Kapelgade blev for godt 10 år siden omdøbt til Jacob Gades Stræde efter byens berømte søn, Tango Jalousies komponist Jacob Gade. Og endelig har en ny vejføring afsnøret dele af Fynsgade og Jyllandsgade, der så er blevet omdøbt til Falstergade og Lollandsgade. Men ellers....
Vejle Vejviser - fra 1869 - som man kan søge på på Vejle Stadsarkivs hjemmeside, kender åbenbart ikke navnet. Jeg forestillede mig, at "Bagge" netop kunne være en sammentrækning af BAGsnoGE. Hvis du havde nogle navne - eller endnu bedre nogle virksomheder i denne gade - der jo netop meget vel kan være et i daglig tale sammensnøret navn af noget helt andet - ville vi være på mere sikker grund.
| |
| Godkendelse af svar Fra : lasseemil |
Dato : 22-12-06 21:16 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|