/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Holdbarhed på hyldeblomstsaft?
Fra : karenD
Vist : 10688 gange
200 point
Dato : 26-06-06 17:27

Jeg har igen i år forlystet mig med at lave hyldeblomstsaft. Men i år gik jeg rigtig til den og fik lavet 3dobbeltportion. Bagefter kom jeg til at tænke på, hvor lang tid det mon kan holde? Der er citronsyre og natron deri - og naturligvis atamon til flaskerne.
Venlig hilsen Karen

 
 
Kommentar
Fra : Spirillen


Dato : 26-06-06 17:36

Hej

Du kan fryse det, så kan det holde sig et års tid




Kommentar
Fra : mallorca


Dato : 26-06-06 17:36

hejsa !!

jeg fik engang også lavet temlig en portion og stod i samme probem som dig nu -s men jeg smed det i fryseren og lavede også en del isterninger af saften ungerne elskede de isterninger for de lavede vandet koldt og til saft
mvh Karina

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 26-06-06 17:46

tjahhh- at fryse det er jo udemærket - også min første tanke - den næste var så - jamen i gamle dage havde vi jo ikke frysere og der holdt saft og syltetøj - marmelade osv sig til det var spist og drukket.

så valget i mine øjne er enten fryseren eller masser af flasker



Kommentar
Fra : karenD


Dato : 26-06-06 17:46

Til Spirillen og Mallorca:
ahh, ja, at fryse det er selvfølgelig en rigtig god idè - så skulle den da nok kunne holde sig til vinter...

Men stadigvæk: hvor lang tid holder det sig, hvis jeg ikke smider det i fryseren?

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 26-06-06 17:49

Jeg har haft hyldeblomstsaft der var flere år gamle. Jeg har et enkelte par gange været heldig at det er begyndt at gære - så smager det lidt som hyldeblomstchampagne - rigtig frisk. Det er desværre altid begyndt ved et uheld, hvor det som regel har været udsat for temperatursvingninger - så det er svært at efterligne. Jeg har iøvrigt aldrig været ude for at min hyldeblomstsaft er begyndt at mugne, sikkert pga. af det store sukker og syreindhold. Min saft står i kælderen, som dog ikke er specielt kold. Jeg plejer iøvrigt ikke at bruge atamon.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 26-06-06 17:53

da du nok allligevel skal igang igen næste år nu du har fået trangen til at lave den særdeles dejlige saft - så kan de uanset hvad holde sig et år - husk bare at flasken skal være ren og skoldes - atamon et must og lukningen meget effektiv så der ikke kommer luft til


Kommentar
Fra : Spirillen


Dato : 26-06-06 17:58

Det kan holde sig omkring 6-12 mdr, men det skal stadigvæk være et koldt sted.




Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-06 18:02

Min svigermor lavede for nogle år siden en god portion hyldeblomstsaft, ganske som hun plejede. Hun lagde flaskerne - også helt som sædvanligt - på toppen af køleskabet.
En aften, hvor mine svigerforældre netop havde forladt køkkenet til fordel for aftenkaffen i stuen, hørte de et *POP* ude fra køkkenet.

Som alle, der har lavet hyldeblomstsaft ved, så er der masser af sukker og lidt vinsyre til at få boblerne frem. Dette vinsyre havde lavet så stort overtryk i flaskerne at to af dem eksploderede.... Der var sukkerstads overalt - og glaskår, det er klart. Den dag i dag - og mon ikke det er 6-7 år siden, finder svigermor stadig små pletter af indtørret hyldeblomstsaft de særeste steder i køkkenet. Et køkken, som ellers bliver holdt fuldstændig perfekt rent.

Hvad kunne vi lære af det? Opbevar endelig ikke saften alt for varmt og kom ikke alt for meget vinsyre i flaskerne

Personligt har jeg aldrig haft meget held med hyldeblomstsaft - det mugner altid for mig, så nu gider jeg ikke at lave det mere. Ellers lækkert sammen med jordbær, men pyt - nu kan skidtet alligevel købes hist og her

God fornøjelse med det

Vaxen

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 26-06-06 18:38

Som sagt har jeg aldrig harft problemer med at det mugnede. I år har jeg slet ikke lavet noget, fordi jeg stadig har fra sidste år.

Som I kan se på nedenstående opskrift (som min mor fik og vi har brugt siden 1974) så indeholder den ikke atamon.

20 store klaser hyldeblomster
1 l. vand
1 kg. melis
½ kg. brun farin
1 usprøjtet citron i skiver
60 g. vinsyre

Skyl klaserne godt for smådyr og læg dem i en stor krukke sammen med sukker og citron i skiver.
Vandet koges og vinsyren opløses heri. Overhæld klaserne og bland alt. Skal stå koldt i 5 døgn og omrøres tit. Hældes derefter gennem et skoldet saftklæde og hældes på skoldede flasker.

Kommentar
Fra : Ammitz


Dato : 26-06-06 18:45

Pas på med at fryse det i flaskerne, - de kan springe - og det giver en ordentlig gang rengøring af fryseren.
Ammitz

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 26-06-06 19:36

ammitz - hvem filan ville også fryse noget ned i en glasflaske

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 26-06-06 19:38

Hej alle.
Det var godt nok hurtig respons. Konklusionen er vel så, at når bare saften står køligt, så går det nok.
Men jeg fornemmer lidt uenighed omkring atamonen??? hvorfor/hvorfor ikke?

Accepteret svar
Fra : rosekamp

Modtaget 200 point
Dato : 26-06-06 19:46

I min opskrift er der åbenbart nok sukker og syre i til at det kan holde sig længe og så er der jo ingen grund til konserveringsmidler - specielt, hvis børn drikker af det.

Citat
Atamon - Konserveringsmiddel. Kan give allergilignende symptomer; høfeber, nældefeber eller astma hos følsomme, samt børneeksem og diarré. Hvis man får allergilignende symptomer over for acetylsalicylsyre, kan man også reagere på dette stof. Stoffet findes naturligt i frugter og bær, men indtag herfra er lav sammenlignet med indtaget som tilsætningsstof.



Godkendelse af svar
Fra : karenD


Dato : 26-06-06 21:10

Hej Rosekamp.

Jeg siger mange tak for hjælpen. Og rigtig fint at få opskriften med, så folk kan se, hvad vi snakker om. I min opskrift er der 4 l vand til 60 g syre, så det er nok alligevel godt for holdbarheden, at jeg fik brugt atamon i denne portion.
Men jeg har allerede kopieret din opskrift over i min kogebog, så jeg kan undvære atamon til næste år. Der jo trods alt ikke meget fis i at lave hjemmelavet saft, når der alligevel skal konserveringsmiddel i...

Skål og go' sommer til Jer alle.

Venlig hilsen Karen

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 26-06-06 21:35

Tak for pointene Karen

Jeg har set på en del andre opskrifter at de hælder meget mere vand i (helt op til 4-5 liter til 20 klaser) og det er nok derfor de bruger atamon. Jeg ved heller ikke om det gør forskel at jeg bruger vinsyre i stedet for citronsyre.

Min opskrift giver en ret kraftig saft, som nok skal blandes 1-8 eller noget i den stil, afhængig af, hvem man er.

Skål og god sommer til dig også



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste