/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Politiauktion - forsat fra tip
Fra : MacMadsen
Vist : 850 gange
10 point
Dato : 25-06-06 08:57

Ampere:
Nu er lovgivningen jo sådan her i landet, at bare fordi man køber noget på en auktion eller gennem den Blå Avis eller alle mulige andre steder, så slipper man faktisk ikke for, at hvis genstanden er stjålet så skal den leveres til den rette ejer, og man kan så efterfølgende kræver pengene eller godtgørelse på anden måde fra den man købte genstanden fra.

Politiet kan jo ikke gardere sig mod at det kan være stjålne genstande. Så den eneste grund til sagen er blæst sådan op, er jo netop at det er en politiauktion. Men vi skal måske lave særregler for Politiet?

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-06-06 09:18

Der er så noget i den historie der, som ikke stemmer


For hvis den historie der er sand, er det nü sådan, at almindelig praksis ville være, at såfremt en stjålen genstand dukker op og kan leveres tilbage i ubeskadiget stand, så ville den tidligere ejer, skulle betale forsikringspengene tilbage mod at få sine ejendele tilbage.

Eller også, som det gælder ved andre ting der sælges på politiauktion, hvor man ikke umiddelbart kan finde frem til den tidligere ejer, at tingene bliver "nulstillet" og gjort "legale" at købe på auktionen.

Politiet giver sig altså ikke bare sådan af med, "at sælge varme sager" der kan konfiskeres igen efter forgodtbefindende.


mvh dova

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 25-06-06 09:31

Hele politistyrken burde varetægtsfængsles, for ikke at kunne påvirke efterforskningen, indtil domstolene har afgjort, om de handlede i god tro med det stjålent gods !
Hvis de er heldige, vil sagen kunne komme for retten i løbet af et år eller to.
Det ta'r jo tid at efterforske en så alvorlig forbrydelse.
Derefter vil dommene selvfølgelig blive anket til landsretten og derefter højestret.
De burde mindst idømmes en betinget dom og tre års samfundstjeneste som skolepatruljer.
Hvis de mod forventning skulle blive frifundet, skal de selvfølgelig
ha' erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.
Men det mest sansynligt er nok, at de dømmes ubetinget fængsel,
der pudsigt nok præcist svare til den tid, de har sidet varetægtsfængslet.
I den teoretiske erstatning skal selvfølgelig modregnes de formidable indtægter,
de har tjent på at lave tøjklemmer.
Det vil nok kun tage fire til fem år, at afgøre erstatningens størrelse.
Gambrinus


Accepteret svar
Fra : Klumme

Modtaget 20 point
Dato : 25-06-06 09:39

Nu melder historien, som jeg læser den, ikke noget om varen er meldt stjålet. Den kan jo være tabt / glemt og derefter indleveret som hittegods hos politiet, som efter gældende regler sluttelig har sat varen på auktion. Den oprindelige ejer har fået erstatning fra sit forsikringsselskab, som derefter ejer udstyret . Jeg ser 2 muligheder for at møblere om på ejerskab og erstatning, samt beløb indkommet fra politiauktionen.

1. Den oprindelige ejer får sine ejendele tilbage og afleverer den udbetalte forsikringssum til selskabet. Politiet returnerer samtidig beløbet som varen indbragte på auktionen til køberen.

2. Oprindelige ejer har fortabt alle rettigheder til udstyret, idet der er udbetalt erstatning. Forsikringsselskabet kan retmæssigt påstå at være ejer af udstyret, qua sin udbetalte erstatning, og politiet bør betale det beløb udstyret indbragte på auktionen til forsikringsselskabet, og køberen beholder det udstyr vedkommende jhar betalt for

Politiet er galt på den i denne sag. De kan ikke beholde pengene som udstyret indbragte på auktionen og samtidig tvangstilbagelevere det til den oprindelige ejer, idet forsikringsselskabet har betalt for det. Den oprindelige ejer får på den måde udstyret ind 2 gange, samtidig med at en handlende på auktion bliver snydt for 3500, samtidig med at politiet uretmæssigt scorer 3500 kr for ingenting.




Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 25-06-06 10:02

Dova
Helt enig.
Hvis der er udbetalt forsikringssum, skal den betales tilbage, eller udstyret skal afleveres til forsikringsselskabet, da det retteligt er deres ejendom.

Desuden gør politiet ikke noget for at finde frem til den tidligere ejer. Hvis der ikke er udsendt en efterlysning af genstanden, så vil den bare ligge på hittegodskontoret indtil den ryger på auktion. Hvis genstanden efter at have været på auktion, bliver efterlyst, vil køberen have pligt til at levere tilbage, og derefter rette krav mod sælgeren.
Men lad os nu se hvad der sker.


Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 25-06-06 10:09

Gambrinus

Selv om dit indlæg naturligvis er sarkastisk (håber jeg da ) bliver jeg nød til at rette.
Sagen vil ikke blive anket til Højesteret, da man kun kan anke én gang. Dog undtaget sager som kan antages at give præcedens for kommende sager.
Starter sagen i Byretten ender den altså i Landsretten
Starter den i Landsretten ender den i Højesteret. I straffesager vil Højesteret kun tage hensyn til strafudmålingen og ikke skyldsspørgsmålet.
Så fik vi det på det rene

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 25-06-06 10:41

Klumme - Jeg er helt enig i dine betragtninger.

MacMadsen - Når man køber en vare på politiets egen auktion, må man forvente at man er bedre stillet og ikke bliver kriminaliseret samt mister de penge man har givet for varen. Jeg overvejede faktisk at skrive at man skulle tro at der var tale om Rødovre Politi, da de har et rigtigt dårligt omdømme, men undlod - har så senere fundet ud af, at det var Rødovre Politi! Det er fair nok at man skal tilbagelevere varen, hvis der gøres krav på den, MEN så skal man også have sine penge retur uden problemer når man kan fremvise en kvittering!

Ampere

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 25-06-06 10:47

Ampere
Ja han skal have pengene tilbage. Det er jeg da enig i.
Og det får han også.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 25-06-06 10:54

MacMadsen - Er det så behandlingen af manden du synes er fair eller at han bare skal bidde retfærdighedssansen i sig? Det ER jo netop fordi at det er politiets auktion og at manden har kvittering der gør hele sagen komplet uforstålig/uacceptabel - ihvertfald for mig! - Manden bør få en undskyldning sammen med pengene.

Ampere


Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 25-06-06 11:01

Ampere
Jeg mener at Ekstrabladet har endnu engang blæst noget som ikke er noget op til en stor sag.
Der er jo ingen tvivl om, at hvis manden var gået til instansen over den lille kriminalassistent der havde sagt han ikke kunne få penge, ville han bliver underkendt og manden havde fået sine penge. Jeg har desuden ikke sagt at behandlingen er fair, jeg har bare sagt at der ikke er nogen sag. I stedet for at folk ringer til pressen kunne de måske prøve at klage på normal først.

Desuden er jeg så p....træt af, at hver gang Ekstrabladet eller nogen af de andre sensationsaviser (eller bare andre medier), får færten af et eller andet der har med en offentlig instans at gøre, så skal det blæses op til fuldstændige latterlige proportioner. Selvfølgelig har vi pressefrihed og de må skrive hvad de vil, men jeg kan simpelthen ikke klare alt det sensationsjournalistik.
Jeg er nok også farvet af mit arbejde.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 25-06-06 12:25



Det er muligt at du MacMadsen er
Citat
p....træt af, at hver gang Ekstrabladet eller nogen af de andre sensationsaviser (eller bare andre medier), får færten af et eller andet der har med en offentlig instans at gøre, så skal det blæses op til fuldstændige latterlige proportioner
men ikke desto mindre. så hjælper det gevaldigt på hastigheden med at få rettet op på fejl, magtmisbrug, mv, når de får et klask i røven med et sammerullet Ekstrablad eller ligesindet avis.

Hverken Ekstrabladet eller BT mv. er mine yndlingsavser, når det drejer sig om nyhedsformidling, men jeg har sandet, at Danmark var ilde stillet, hvis vi ikke havde disse Pittbullaviser til at snapse magthaverne i ballerne.

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 25-06-06 12:29

Klumme:
Du mener altså at det er ganske i orden, at hvis bare man kan få sin sag i Ekstrabladet eller lignende så skal man forrest i køen?
Hvis du vidste hvor mange ressourcer der unødigt bliver brugt i mannge sammenhænge for at man er helt sikker på, at pressen ikke kan gøre en sag ud af noget. Vi taler mange skattekroner...
Jeg mener at man skal gøre hvad der er rigtigt på det rigtige tidspunkt. Og ikke gøre det som pressen nu lige er faldet over først.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 25-06-06 12:38

Jamen kære MacMadsen.

Der ville slet ingen sag være at pensle ud i pressen, hvis de som er ansvarlige i f.eks. denne sag (som åbenbart er under middel begavede) havde brugt indersiden af hovedet. Vi betaler altså normal løn til disse mennesker og forventer ikke, at deres indsigt og intuition ligger på niveau med brugernes på et beskyttet værksted. (Alt ære og respekt for disse værksteder forøvrigt)

Når man samtidig ser på den tid der går med at behandle en klagesag ad "kommandovejen" så kan jeg ikke fortænke nogen i at skyde en genvej, når de udsættes for så en så åbenlys urimelig behandling.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 25-06-06 12:41

Citat
Hvis du vidste hvor mange ressourcer der unødigt bliver brugt i mannge sammenhænge for at man er helt sikker på, at pressen ikke kan gøre en sag ud af noget. Vi taler mange skattekroner...


Til dette kan jeg kun sige.... ALLETIDERS, men sørgeligt at det åbenbart er angsten for pressen, som gør at man strammer sig så meget an. Det burde være en selvfølge.....

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 25-06-06 12:45

Der er i min optik forskel på at bruge de nødvendige ressourcer og på at bruge hvad pressen mener er de nødvendige ressourcer.


Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 25-06-06 12:52

Tjaeeee....
Jeg konstaterer bare at vi er uenige, men det er der jo osse plads til i DemokratiDanmark.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 25-06-06 20:29

Resourcespild - hvorfor bruger politiet lige resourcer på en ransagning, når manden ringer og siger at han har en kvittering på kameraet Det er ikke EkstraBladets skyld, at politiet ryger ind i resourcespild, det er politiets egen skyld fordi de ikke passer deres job fra starten af! Lige netop med Rødovre Politi kunne jeg sagtens komme med flere historier fra egne oplevelser, hvor de heller ikke har gjort deres job overhovedet.

Jeg er absolut ikke stor fan af Ekstra Bladet, men engang imellem har de altså fat i den "lange ende" ligesom programmer som "Kontant" mv - nogle skal forsvare "de små" uden at man skal til domstolene.

Ampere

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste