|
| Tæve eller hanhund??? Fra : holzendorff | Vist : 3492 gange 100 point Dato : 14-06-06 10:44 |
|
Hej igen.
Som tidligere skrevet er min familie og jeg på kig efter et nyt medlem af familien i form af en hund. Vi var i går ude og kigge på to hvalpe, henholdsvis en tæve og en han. Da de begge er utrolig dejlige, søde og alt det der, har vi virkeligt svært ved at beslutte hvilken en det skal være.
Vi begyndte så at snakke om fordele og ulemper ved en tæve og en han og det eneste vi lige kan finde af ulemper, er at tæven kommer i løbetid, det kan måske godt være en småting, men det er det eneste vi kan komme på.
Derfor vil jeg høre her om I kan fortælle eller give nogle erfaringer med hvad der er af fordele og ulemper ved en tæve eller hanhund
Vi har også snakket om at den skal kastreres/ steriliseres, hvad koster det rundt regnet?
Ved godt at der er forskel, men bare så jeg ved hvilken størrelsesorden det ca. ligger på. Hvis det kan hjælpe noget bor vi i nærheden af Esbjerg.
Håber at der er nogle der kan hjælpe
Shl
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 14-06-06 11:49 |
|
Nu er jeg for det først og fremmest modstander af, at kastrere en hanhund...medmindre det er absolut sidste udvej i et forsøg på at ændre en hanhunds evt. uheldige adfærd. Men prismæssigt mener jeg ikke det koster under 1500,- måske endda mere. For det er noget dyrere med en hund end med en kat.
Og så er det noget dyrere igen at sterilisere en tævehund. Hvilket jeg egentlig heller ikke mener der er grund til, medmindre det er af helbredsmæssige årsager.
Men fordele og ulemper, Ja jeg har haft begge dele.
Men det kan man heller ikke rigtigt sammeligne, da der også racerne imellem er forskel på temperamentet hos hanner og hunner.
Men om man vælger en tæve eller en han, betyder alligevel ikke så meget, mere hvilken race det drejer sig om, og især hvis man er uerfaren m.h.t. hunde.
Selvfølgelig kan der være forskel, hanner og især af de store viljefaste racer, kan være mere dominerende, men igen kun et problem såfremt man ikke forstår at tackle sådan en hund.
Men i bund og grund, er det der betyder noget, hvordan hunden bliver opdraget, uanset om det er en tæve eller en hanhund.
Så umiddelbart vil jeg sige, at hvis i er lige forelsket i de to hvalpe, så må i trække lod om hvilken det skal være.
mvh dova
| |
|
Det er en bla. af Schæfer og flatcoated retriver.......
| |
|
Jeg kan kun give DOVA ret, det skal være sidste udvej, eller helbredsmæssig årsager.
Held og lykke med jeres valg.
M.v.h.
Kim
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 14-06-06 15:02 |
|
Jeg har stort set haft skiftevis hanner og tæver.
Og jeg mener, at tæver er væsentligt nemmere at opdrage end hanner.
Derfor havde jeg også besluttet mig for at jeg ville have en tæve, da jeg købte min sidste hanhund. Men der var næsten kun født hanner af den pågældende race (berner sennen) det år, --og da jeg havde haft hanner før, så VAR jeg indstillet på det store arbejde, det er at opdrage en stor hanhund. Så da jeg så sådan et kuld med 4 små hanner, så var jeg fortabt..
Og selvfølgelig var jeg glad for ham, og han og jeg dyrkede lydighed og gik til prøver som jeg har gjort med alle mine hunde. Men det var et MEGET stort arbejde, og som rigtig voksen havde han svært ved at enes med andre hanhunde, så vi måtte gå i en bue udenom. Fordi han var rigtig god til lydighed, så kunne jeg lære ham at gå udenom eller komme på plads når der var andre hanhunde i farvandet. Men jeg skulle være opmærksom på ham hele tiden.
Da han så døde for 5 år siden, 4½ år gammel på grund af sygdom, så vidste jeg med mig selv, at jeg havde haft min sidste hanhund. Jeg er nu 58 år og handicappet, så jeg ikke har så meget energi mere.
Jeg har nu Silke, som jeg også dyrker lydighed med på højt niveau. Da jeg fik hende, havde jeg på forhånd besluttet, at hun skulle steriliseres tidligt, -mellem 1. og 2. løbetid. Min dyrlæge anbefaler det, fordi tæver, der er tidligt steriliserede meget sjældent får brystkræft. Og selvfølgelig slet ikke får livmoderbetændelse, som er en sygdom som rigtig mange usteriliserede tæver får og kan dø af når de bliver ældre.
Men det viste sig at Silke, der var en meget underdanig lille hvalp, -faktisk havde brug for sin løbetid til at mærke interesse fra andre hunde. Og nu, hvor hun er over 4 år, er hun stadig ikke blevet steriliseret. For hun lærte også at sige fra overfor andre hunde under hendes løbetider. En sterilisation vil ikke længere påvirke hendes risiko for at få brystkræft, og hun er endnu ikke så gammel, så hun er i fare for at få livmoderbetændelse. Så vi venter et par år endnu.
Hvis I har masser af tid og energi til at træne jeres hund, kan I vælge en hanhund for at slippe for løbetider.
Hvis jeres hund hovedsagelig skal være en "familiehund" eller en hyggehund, så er det klogest at vælge en tæve. Evt. få hende steriliseret, hvis der er problemer med løbetiden. IKKE!!! P-sprøjter!!!! som er SÅ skadelige for tæven hvis det er noget, man har tænkt sig at bruge hele hendes liv.
Det kan også betyde noget, hvor I bor. Hvis I bor på en gård eller et sted, hvor der ikke er ret mange hunde, så får I jo ikke lige så mange problemer med en hanhund som hvis I bor et sted med rigtig mange hunde (som jeg gør).
Men sæt jer rigtig godt ind i fordele og bivirkninger ved sterilisation/kastration inden I vælger den løsning. Det kan ikke gøres om.
| |
| Kommentar Fra : vesterbo |
Dato : 14-06-06 19:18 |
|
Jeg har både 2 hanner og en tæve. Da jeg fik den første han, kom det helt bag på mig, at hanner kan finde på at slås, men det gør de. Det skal I bare vide. Hvis I ikke har haft hund før, ville jeg vælge en tæve.
Hanhundes strinteri kan i rigtig mange tilfælde trænes/opdrages væk. Det er ofte et lederskabsproblem, så man skal efter min mening og erfaring ikke kastrere, før man har prøvet nogle andre ting, f.eks. adfærdsbehandler eller en man kender med stor hundeforstand.
Men ellers er det jo mange gode råd og begrundelser for det ene og det andet, du har fået her. Tæver kan også få andre sygdomme ved sterilisation - f.eks. inkontinens. Tal med dyrlægen.
Der er mange argumenter for og imod. Jeg ville personligt vælge en tæve med den viden jeg har i dag, hvis jeg skulle have en hund. De er efter min mening nemmere at have (undskyld alle hanhunde)... Til gengæld ville jeg da ikke undvære mine hanhunde, men jeg skal, som Birgitta også har beskrevet, være efter dem hele tiden, når vi går tur. Indbyrdes kan de godt enes.
Håber du træffer det rigtige valg for dig og familien. Held og lykke.
vesterbo
| |
| Kommentar Fra : qfha |
Dato : 14-06-06 19:35 |
|
Det er meget vigtigt at beslutte om det skal være en han eller tæve. Og det kommer helt an på jer og ikke hunden. I skal have en hund som passer til familiens temperament. Er I en rolig og måske lidt forsigtig familie vil det være klogt at få en tæve. Er familien mere udfarende, måske med et par halvstore drenge vil det være en god ide med en han.
Jeg plejer at illustrerer det for mine hvalpekøbere ved at sige, at forskellen mellem en han og tæve er lig forskellen på en livlig dreng og en stille pige.
I skal nok vælge rigtigt.
mvh
qfha
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 14-06-06 20:13 |
|
Min hanhund har nu altid været rolig når han var sammen med andre hunde, uanset om det har været hanner eller tæver, de andres størrelse har også været underordnet, og sådan var han også før han blev kastereret. Det kan vel også have noget med racen at gøre??
Hilsen en glad hanhundeejer (og så er der sikkert dem, der syntes at min hunderace ikke er en rigtig hund, men tro mig, det er han )
| |
| Kommentar Fra : cairn |
Dato : 15-06-06 07:11 |
|
Vi har kun haft tæver, og vi har været meget glade for dem alle. Jeg synes fordelen ved tæver er, at de kan snakke med/hilse på alle hunde. De gange, vi har mødt andre tæver, som ikke kan lide tæver kan tælles.
Løbetiden, synes vi ikke, er noget problem. Det er jo trods alt kun 3 uger, man skal passe på, og det er kun i den miderste af de tre uger, at vores hunde har været interesseret, så de har selv hjulpet til ved at sætte sig ned, hvis der kom hanhunde for tæt på. Vi holder selvfølgelig hunden i kort snor, når der er hanhunde i farvandet, og skulle der komme en løs hanhund, har jeg nogle gange været nødt til at samle min hund op, fordi ejeren af den løse hund var for langt væk til, at jeg kunne bede ham/hende om at sætte snor på sin hund, indtil de havde passeret os.
Vi har ofte på vores ture set ejere af hanhunde gå udenom hinanden i store buer, fordi deres hunde åbenbart begge mente at eje det sted, hvor de gik tur. Måske er det et tilfælde, hvad man støder på på sine ture, men vi har altså ofte set hanhunde stå og gø og/eller snerre ad hinanden. Da jeg aldrig har haft hanhunde, ved jeg ikke, om man kan opdrage hunden sådan, at disse "territorie" problemer ikke opstår.
Nu har vi vores tredje tæve (de to første er døde) - alle tre har været meget kærlige hunde. Jeg synes hanhunde virker en smule mere reserverede, men måske skyldes det bare, at jeg som fremmed, der hilser på hunden, er uinteressant.
| |
|
Hej
Jeg er rigtig merget imod at kastarere og sterallisere
medmindre det er nødvendigt
jeg har altid haft hunhunde og har to nu zenta og freja.
jeg har ikke noget problem med løbetider vi ligger sådan
set ikke mærke til at de er i løbetid de holder jo sig selv
renlige.
Hanhunde strejfer meget især ved løbetid hos tæverne,
de slås meget mere end tæver og tævehunde er meget
mere lærenemme end hanner.
Jeg vælger en tæve igen hvis jeg skal have hund igen.
man kan jo ikke vide hvad fremtiden bringer.
Det er jo op til jer hvad i syntes best om, men der er
meget lidt ulemper ved en tævehund.
Hilsen Lone
| |
|
Hej
Jeg er rigtig merget imod at kastarere og sterallisere
medmindre det er nødvendigt
jeg har altid haft hunhunde og har to nu zenta og freja.
jeg har ikke noget problem med løbetider vi ligger sådan
set ikke mærke til at de er i løbetid de holder jo sig selv
renlige.
Hanhunde strejfer meget især ved løbetid hos tæverne,
de slås meget mere end tæver og tævehunde er meget
mere lærenemme end hanner.
Jeg vælger en tæve igen hvis jeg skal have hund igen.
man kan jo ikke vide hvad fremtiden bringer.
Det er jo op til jer hvad i syntes best om, men der er
meget lidt ulemper ved en tævehund.
Hilsen Lone
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 15-06-06 22:09 |
|
Er der slet ikke andre hanhundeejere på Kandu end jeg, der kan sige, at en hanhund bestemt ikke altid er en slagsbror, sød, kærlig, glad, ikke strejfende, heller ikke før han blev kastereret (denne operation var på opfording fra dyrlægen) og nem at opdrage, hvis ikke, tja så har jeg været enormt heldig i valg af hanhund alle tre gange, mine forældre har haft to hanhunde, hvortil de kun kan sige det samme som jeg, til trods for at det ikke var samme race
| |
| Kommentar Fra : cairn |
Dato : 16-06-06 08:09 |
|
Angående kommentaren fra ZentaFreja
Vores tæver har også være meget renlige. Derfor opdager vi mange gange først, at de er i løbetid, når de får i kobbel hanhunde i hælene. Det passer jo ikke altid med tiden - altså hvis man tæller 8 måneder frem, som der plejer sådan cirka at gå mellem vores hundes løbetider.
Der har været nogle kommentarer om sterilisation m.v. Sådan noget synes jeg, at man kun skal gøre, hvis det er absolut nødvendigt.
Vores hunde er mærkelig nok alle tre blevet indbildt gravid, men de har ikke haft det så forfærdeligt og slemt i den periode, at jeg ville finde på, at de skal en tur under kniven.
Beklager, jeg har ingen erfaring med hanhunde - andet den smule man hører/ser, når man går tur med sin hund.
| |
| Godkendelse af svar Fra : holzendorff |
Dato : 16-06-06 08:26 |
|
Tak for svaret Nordsted1 og tak til alle jer andre for de gode råd o.l.
Vi har valgt hanhunden af flere grunde, en den mest afgørende er at den til tider skal være alene sammen med en tæve, Fransk Bulldog, som ikke er sterilleseret og ingen af os ønsker at få hvalpe og så slet ikke en blanding af de racer.
Nu skal vi så til at finde på et navn, købe en seng / hundekurv, legetøj, snor / line og finde noget ordenligt fodre.
Det tager tid at få hund Dejligt....
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|