/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Fødselssmerter?
Fra : salacia
Vist : 1404 gange
50 point
Dato : 12-06-06 12:06

Hej

Jeg vil gerne have børn engang, det skal dog ikke være nu, hvor jeg kun er 21, hehe.. Men først er der jo mange overvejelser man skal tænke igennem osv.

Nå, men det jeg gerne vil spørge om er fødselssmerter..
Jeg kan forestille mig at smerterne er meget individuel fra person til person.

Hvordan vil I beskrive den smerte I fik, da I fødte?
Var den meget voldsom, eller tålelig?
Kan man få noget smertestilende fra lægen så det gør mindre ondt?

Tak på forhånd :)

 
 
Accepteret svar
Fra : vil.du

Modtaget 60 point
Dato : 12-06-06 12:56

Hej salacia.

Ved du hvad - det kan du simpelthen ikke få et brugbart svar på

Fødselssmerter opleves, som du selv er inde på, SÅ forskelligt fra person til person - det er såmænd ikke 'kun' smerterne der er afgørende for oplevelsen men osse alt andet omkring begivenheden - både før / under og efter fødslen.

Men een ting går igen, når man spørger andre om denne smerteoplevelse......

Lige så snart den lille bliver lagt op på maven, så er det hele så godt som glemt
Det er en følelse som ikke kan beskrives, den skal opleves - lige i dét sekund, ændres hele ens liv og MEGET bliver simpelthen SÅ ligegyldigt - bagateller bliver til dé de oprigtigt er - nemlig bagateller, ting som man, før, syntes var SÅ vigtige ryger laaaangt ned på listen over vigtigheder i livet - og så fremdeles.

Da jeg skulle føde første gang, spurgte jeg selvfølgelig en veninde hvordan det var....hun var god til at svare for hun sagde 'Det kan jeg da ikke huske, men hold da kæft hvor var det stort'.
Svaret? Jamen det fik jeg jo ikke, for det kunne jeg ikke få.

Når du spørger som du gør - og måske osse spørger veninder, vil du, helt sikkert, høre en masse 'ammestue historier' - nogle kan bare ikke få nok af den slags og mener at de selv er den mest erfarne på området - og nyder at kunne berette dramaer for en 'novice' som spørger.

Vil du have et brugbart svar, så gem spørgsmålet til du begynder at gå til fødselsforberedelse engang - der kan du spørge en jordemoder, hun kender alle aspekter ved alle fødsler og vil kunne fortælle - ikke om hvordan DU vil opleve smerten (det kan ingen vide før du er midt i det) - MEN hun vil kunne fortælle dig hvad du skal gøre for at få så god og tryg en oplevelse som overhovedet muligt.

Hvis jeg begyndte at fortælle dig om mine fødsler, ville jeg fortælle efter hjertet og selvfølgelig sandheden - men det ville være MIT hjerte og MIN sandhed - og det kan du ikke bruge til en dyt

Der sker osse udvikling hele tiden - man finder på nye tiltag - altsammen for at gøre det hele endnu bedre - og når du så evt. var i fødselssituationen - med mine (og andres) fødselsbeskrivelser i erindring, så ville du garanteret undre dig over at vi alle, mere eller mindre, havde løjet for dig - for det er jo slet ikke sådan som vi har fortalt......men det vil være på grund af at man har fundet på nye måder at teckle tingene på

Tag det bare roligt du - når det bliver aktuelt engang, så er der en masse information og hjælp til rådighed for dig - en utrolig masse mennesker og en utrolig masse faggrupper vil gøre alt for at netop DU skal føle dig godt tilpas og tryg og glad, næsten fra undfangelsesøjeblikket - og til du mærker det lille nye menneske, som DU har bragt til verden - ligge på din mave

Jeg ønsker dig al lykke i livet - og jeg vil ikke undlade at rose dig for at være på forkant med sådanne ting, det tyder på at du er en fornuftig pige der tænker over tingene - og livet

Mange sommerknus fra Dorthe - mor til to på 21 og 22 år.

Kommentar
Fra : calista


Dato : 12-06-06 13:47

Jamen, Dorthe har helt ret!
Smerten er indivduel, og anderledes end andet det gør ondt. Og igen, forskellig fra fødsel til fødsel.

Dog vil jeg sige, at veerne er hvad man gør dem til, forstået på den måde, at man kan arbejde med dem eller imod dem. Arbejder man med dem er de (- for mig) til at overleve. Arbejder man imod dem, spænder i kroppen og stritter imod, så er det helvede på jorden.

Ja, man kan godt få smertestillende under en fødsel. Hvilket der gives afhænger af fødestedet, jordemoderen og den fødende. Af de mest gængse ting kan nævnes:
Bistik- saltvandpapler, der lægges under huden
og
Lattergas

Calista- mor til fire på 11, 9, 6 år og 9 mdr (-alle født uden smertelindring, og jeg gør det gerne igen)

Kommentar
Fra : salacia


Dato : 12-06-06 13:57

Hej Dorte :)

Tusind tak for hjælpen, det besvarede mange af mine spørgsmål :)
Nu glæder jeg mig endnu mere til jeg får et barn med min forlovede :)

Tak igen for dit svar, og hvordan det er at have en lille nyfødt - det må virkelig være det bedste øjeblik en nybagt mor kan få :)

Kommentar
Fra : salacia


Dato : 12-06-06 13:58

Hej calista

Mange tak for hjælpen - også gode svar fra dig :)

Godkendelse af svar
Fra : salacia


Dato : 12-06-06 13:58

Tak for svaret vil.du.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 12-06-06 17:03

Hej igen Salicia.

Godt at du kunne bruge vores svar - at spørge en mor om sådan noget, er velsagtens næsten som at starte en CD

Og ja - som Calista skriver, kan man få smertelindring undervejs - det finder du ud af til den tid - der er flere tilbud.

Selv tak du og lykke i livet til dig

Venlig hilsen Dorthe

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste