---

Måske spørgsmålet hører ind under filosofi i stedet - der kan den så komme senere hvis dette ikke giver resultat...

Universet startede, så vidt jeg ved, med "the big bang" men hvad var der før det? Hvor kommer alting fra? Og hvis universt bliver større og større og hvad er der så på den anden side af universet/hvad udvider den sig i? Dette er spørgsmål som jeg får ondt i hovedet af!! Så venligst hjælp mig!!!


Vent, jeg laver også spørgsmålet i filosofi, for at få begge indgangs vinkler.

---

Hvem siger det bliver større... vi kan jo ligevel ikke engang se udenfor vores egen galakse GGG og hvem siger at det startede med et BIG BANG .. vi kan knapt vide og forstå hvad der skete for 4000 år siden.... så........

---

Big Bang er kun en teori - omend en teori, som mange forskere bekender sig til.

Personligt synes jeg, at Illustreret Videnskab har nogle gode og forståelige artikler om emnet.

Så kig en tur ind forbi hjemmesiden.

Her er et link om emnet, men der findes utallige:

http://www.illvid.dk/Crosslink.jsp?d=103&a=147&id=5903_18

Vaxen

---

Selv om alle mulige påstande aldrig er bevist, eller vil blive det for den sags skyld; er det stadigt et meget spændende spørgsmål. En af de teorier jeg synes er mest "sandsynlige"***, er den om det evigt ekspanderende og kollapsende univers: Således at vi nu befinder os i den ekspanderende fase, men om x antal milliarder år vil universet begynde en fase hvormed alting vil trækkes tættere sammen. Udfaldet af denne sammentrækning vil være "the big crunch" hvor alt vil være sammenpresset i en såkaldt singularitet; et nyt "big bang" vil opstå og universet vil som sådan være "genstartet" og gennemgå samme procedure om og om igen.
Med denne teori vil spørgsmål såsom: "Hvad fandtes der før The Big Bang", være irrelevante.

***Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om, hvad der er mest sandsynligt; men det er nu nemmest at udelukke spørgsmål, man alligevel ikke kan besvare, ved at sige, at de er irrelevante!

Mvh. HotMailDude

---

synes jeg ikke er rirrelevant, for alting må opstå af noget, f.eks. hvor kommer alting fra? Og hvad udvider universet sig i? Og når den trækker sig sammen, hvad efterlader den sig så?

---

Jeg synes, at det faktum, at vi ikke aner, hvordan det hele startede og hvordan det slutter, hvor det startede og hvor det sluttede, er noget af det, der gør livet forunderligt.
Førhen spekulerede jeg som vanvittig over præcis de ting, som du beskriver her og fandt ikke hoved eller hale i det - jeg så på himlen og den var uoverskuelig stor.

Jeg er kommet et andet sted hen nu - Det at kigge på himlen og fundere over hvor, hvordan og hvorfor er blevet erstattet af en kæmpemæssig ro over det faktum, at jeg ikke behøver at tage stilling. At det eneste, jeg skal, når jeg kigger på stjernerne, er at nyde synet.
Det er så fedt, at vide, at man intet kan gøre og intet behøves at vide. At acceptere altings uudgrundelighed og blive fascineret over de ting, som er fuldstændig umuligt at opfatte og gennemtænke - og så bare acceptere dem som sådan.

Det gør livet værd at leve - store ting bliver større, når man accepterer sin egen fejlbarlighed.

Vaxen

---

Her må jeg være enig med vaxen`s sidste kommentar. Hvem siger vi absolut SKAL vide alting? og tænk hvor kedeligt det hele ville blive hvis man havde et svar på alting. Ikke noget at debattere om, ikke nogen at blive uenige med......hmmmmm......og ingen krige(?) Nej, det er FOR urealistisk.
Jeg tror bare at vi "må nøjes" - vi kan forske os frem til mange ting men den endelige sandhed tror jeg næppe vi opnår nogensinde. Der skal også være lidt spænding til næste liv - hvis det så findes altså.
Mvh
Laurenzio

---

--------------------------------------------------------------------------------
Så er det eneste jeg evt. kunne hjælpe med, vist en pakke Panodil til hovedpinen, for hvis nogen kendte svaret på det spørgsmål, ville en af de allerstørste gåder være løst

det har endnu ingen formået at finde ud af, og et resultat kan kun bygge på gisninger og formodninger om hvordan man TROR det har været

Mange videnskabsmænd/forskere har brugt hele liv på at løse universets gåde, og når de har givet op eller er døde, har andre taget over, og endnu har ingen kunnet bevise noget som helst...heller ikke BIG BANG, som også kun er en formodningsteori om, "at det måske er sådan det må være gået til".

Og hvorfor granske så meget i det, at du får hovedpine og bliver vanvittig af det

Det vigtigste er vel, at du er her på jorden nu, og når det endelig skal være, er det vel vigtigere at koncentrere sig om nutiden, og om fremtiden for dit liv, og hvad du forventer af det, og hvordan du opfylder de mål. Så pyt med hvad der var før og hvad der kommer efter


mvh dova

---

det er jo en af den slags ting der popper op når man f.eks. kører bil og det bliver kedeligt eller når man ikke lige kan falde i søvn - jeg ser det som en sund ting at spekulere over den salgs ting. Jeg tager som en slags fornuft idet man dermed ikke blot accepterer tingene, men tager stilling til dem.

Jeg ved godt at man ikke kan få et endegyldig svar, men der kunne være at nogen herinde kender til en teori om ovenstående. Jeg personlig kan ikke finde hoved eller hale i det og slet ikke finde fornuften i at nogen er uendeligt stort, for uendeligt findes ikke. Måske er den så stor at vi accepterer det som uendeligt, men hvad så med de 2mm lige efter universets grænse? Jeg synes det er et sjovt/spændende at fundere over, men nogle gange er det for meget og ender mere eller mindre med "smerter" og irritationer (på den gode måde)...

---

Jeg tror:

Se ligheden mellem vores solsystem, og et atom.. Der er en lighed..

Solen sammenlignet med protoner..
Planeter sammenlignet elektroner (som iøvrigt også passe i forholdet mellem protoner og elektroner og solen og planeterne)

Så forstil dig at vores planet, og vores solsystem er en del af en størrer enhed, ligesom atomerne er for os? Måske der også er små væsner i vores atomer? Små væsner der går rundt på elektronerne i vores atomer? Som så igen er opbygget af en slags endnu mindre atomer, som der også lever noget på?

Det vi måske er en del af, er måske også en del af noget endnu endnu størrer..???

Hvem ved

Giver det mening?

Mvh Simon

---

Tak for svaret dova.
Dropper spørgsmålet da det er nok er en af den slags som ikke kan besvares

Vil dog til stadighed undres over hvor tingene kommer fra - det virker meget mærkeligt.....


Håber jeg har forstået det med stjerne rigtigt - altså point-stjernerne...

---

Inden du dropper spørgsmålet. kan jeg fortælle dig at der bliver tænkt seriøst over micro og makro kosmoet, som the_evil-bong beskrivet det. Vi er på stenalder niveau med meget af det mest elementær begivenheder i vores eget univers, men vi kan glæde os over at vi tilhøre et samfund som har overskud til at tænke den slags tanker.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.