du får lige den sidste
Opdateret d. 25-12-2002
Råd mod myggestik. En kvinde vil gerne vide, om der findes noget myggebalsam, der er bedre end andet, og hvad man ellers kan gøre:
Den bedste måde at undgå myggestik på, er at forhindre myggene i at finde et sted at stikke. Det kan gøres ved at bruge lange bukser og ærmer om aftenen og natten og ved at bruge myggenet. Pas især på anker og håndled.
Man skal når man køber myggemidler, se efter, om produktet er godkendt af Miljøstyrelsen. Det er en garanti for, at myggemidlet ikke er sundhedsfarligt ved normal brug, og at midlet er effektivt. Man skal dog aldrig bruge myggemidler til spædbørn og være varsom med det til børn under tre år. Man skal bruge myggemidlerne de steder på kroppen, hvor myggene oftest stikker, nemlig på ankler, håndled, halsen og hårkanten.
De mest effektive midler indeholder stoffet DEET, men de er ikke tilladt i Danmark.
Autan, som kan fås i Danmark, er nok det bedste bud. Det virker også mod malariamyg. Autan består af to serier: Family og Active. Family er til familier med børn og virker i 4 timer. Active er mest til aktive mennesker, der færdes i naturen. Virkningen varer i 6-7 timer. Derudover findes der fx Mygge STOP, der beskytter mod myg i op til 8 timer, og Myggebalsam med citronellaolie, der beskytter i op til tre timer. Myg kan ikke lider blomsterdufte.
B-vitaminer hjælper måske nogen, men der er ikke bevis for det. Desuden kommer man evt. til at lugte af B-vitamin. B6-vitamin skulle virke bedst.
Myg kan ikke lide lugten af eddike, så man kan komme nogle dråber eddike bag ørerne og på anklerne. Myg kan heller ikke lide lugten af hvidløg og persille, som man kan gnide huden med.
Er man blevet stukket, kan man gnide med agurk eller løg, vejbred eller komme spyt på.
På apoteket kan man fx købe Pax mod kløe, svie og insektstik, Mepyramincreme mod kløe og svie og Xylocaincreme mod kløe og smerte.