---

Jeg har et sæt svigerforældre, der simpelthen overgår al fantasi!! Især svigermor.
Det er sådan at jeg ALDRIG har hørt noget som helst positivt komme ud af hendes mund, når det drejer sig om vores valg af noget som helst. Vi er begge 29, og har været kærester i 2 år og venner 2 år inden da.. Hvis hun kommer her, så rakker hun ned og gør nar af vores hjem.. Der har været en masse ting, som vi bare har prøvet at ignorere.. Min kæreste har ikke så stort et selvværd, og han går til psykolog for at få hjælp, og psykologen fandt ud af fra dag et, at det er fordi han skal kappe "båndende" til sin mor.. Han har aldrig følt at hans mening er god nok, og det kan jeg fandme godt forstå nu, hvor jeg har lært hans mor at kende.. Hele tiden i vores forhold har vi været bange for at sige noget som helst til dem, da vi ALTID for smidt lort i hovedet.. Det er ligesom om deres super borgerlige hjem er det eneste der duer, og det er kun deres måde der duer..
Nå... Vi er kommet et stykke videre, da vi begge har gået til psykolog, og blevet lidt bedre til at sige fra og sige vores mening osv... Så vi gjorde hvad vores drøm var- at købe et dejligt hus sammen..
Vi synes selv det er et dejligt hus, vores bankrådgiver og advokat har sagt der ikke er noget at komme efter, at det er et fornuftigt køb. Men så igår var vi derude(havde lige fået nøglen) og nød det hele og glædede os til at komme igang med at male og indrette vores drømmehjem.. Så havde svigerforældrene indenda ringet og spurgt om de måtte se det, og vi ringede til dem.. Inden da havde mig og min kæreste gjort lidt nar af hvad de ville sige om huset.. MEN da de kom overgik det alles fantasi.. De fór ind og kritiserede ALT!!! Alt muligt, der ikke har nogen betydning for huset - fx "Hold da op en flot lampe - Er I ikke glade for den" - MEGET IRONISK SAGT... Og at alt var noget KLAMP - osv.. DEt var ikke for lidt.. Jeg ved godt vi skal sige fra, det ved vi begge to, men vi kan bare ikke. Vi er begge bange for at blive uvenner, for det ønsker vi jo ikke. Men da de var kørt, var vi helt chokkede, og kede af det, og vi har ikke kunne sove hele natten... Fordi det var virkleig brutalt.. Vi har også drømt om at få en hund, og det snakkede vi om ude i huset, hvordan den lille hund kunne løbe rundt der og vi nød det, så sagde de " SKAL I HAVE HUND????!!!! I er ikke kede af det hva´? Jeg kan ikke se svigermor i øjnene mere.. Jeg har ikke lyst til at være sammen med dem.. Men vil gerne have vi har et godt forhold med dem. Men jeg orker ikke mere at de ser sådan ned på os hele tiden...

---

Typisk svigermodre! Vi har alle prøvet det... Men hende her er særlig slemme!!!!!!!!!

---

Hold da op, hvor er jeg rasende på jeres vegne.
Prøv at vende det hele på hovedet. Næste gang i er på besøg hos dine svigerforældre, skal du bare tage bladet fra munden.
F.eks. : Nøøøj hvor er den sofa helt uden charme. Den er godt nok lidt for småborgerlig for os. Jeg er glad for den ikke skal stå i vores stue.
Du kan godt regne med at hun farer i flint efter et par bemærkninger af den slags.
Dit svar skal så være noget som" Jamen, jeg troede det var almindelig høflighed at give sin mening til kende. Det gør du/I da altid i vores hjem"
Det kan godt være hum surmuler lidt. Men hvis hun har bare den mindste smule fornuft, vil hun efter noget tid indse at hun har opført sig yderst uacceptabel.

---

Kære sandraFalk

Det du beskriver lyder foruroligende bekendt. Jeg er selv så heldig at være i besiddelse af sådan et par svigerforældre. Jeg har selv en stærk familiefølelse og ønsker derfor ikke at min kæreste skal blive splittet fra familien, så det giver unægtelig nogle problemer. Vi inviterer ikke svigerfamilien på besøg i vores hjem - akurat af samme årsag som Jeres - kun kritik, kritik og kritik.

Min opfattelse af mine svigerforældre er at de absolut ikke kan forlige sig med tanken om at der er andre der du'r (os kærester) i højere grad end dem - forældrene er IKKE interesseret i at deres "børn" bliver selvstændige individer, der kan klare sig selv og på sigt få sin egen lille familie - de kan simpelthen ikke kapere det! Løsningen for svigerforældrene er derfor at fortælle at sønnik ikke kan klare sig uden deres hjælp og tilstedeværelse.

Hvad er så løsningen? -Du kan ikke lave om på dine svigerforældre, men du kan sørge forat I selv har det godt. Når I ikke kan sove om natten, er det et tegn på, at de virkelig har gjort jer kede af det - I er nødt til at tage konflikten - måske munder det ud i, at de slår hånden af Jer, men det er måske kun for en stund, når de finder ud af at sønnik bliver hos dig. For jeres egen skyld er I nødt til at tage konflikten - ellers vil I aldrig får et godt liv sammen, og det bliver med garanti kun værre hvis I får børn. Vis allerede NU at I han jeres egen mening, værdigrundlag og smag, så tror jeg også at respekten vil øges lidt for lidt.

I skal IKKE tage kritikken af jeres hus til jer - Deres problem ligger i, at I har truffet en selvstændig beslutning i fællesskab uden deres indflydelse - det er dette de angriber, ved at kritisere huset.

En medfølende ampere!

---

Svigermors bemærkning til os, da vi stolte skulle vise vores hus frem var

Det går i såmænd snart på tvangsauktion med !!! dejlig bemærkning, vi bor her da heldigvis endnu, og huset købte vi altså i 1980.

Vi kunne heller ikke sige fra, men besøgte dem mere og mere sjældent, og på den måde er det gledet helt ud, vi savner bestemt ikke de der stikpiller. Man vælger ikke selv sin familie, så hvorfor finde sig i den behandling.

Nu du skriver i gerne vil beholde et godt forhold til dem, syntes jeg at når i ikke kan sige fra, så sæt jer ned og skriv et pænt brev, hvori i begrunder hvorfor i bliver choked og kede af det, det er slet ikke sikkert svigermor selv er klar over hvor meget hun sårer. Kan svigermor ikke forstå brevet, så prøv efterfølgende at tale med hende om det, nu hvor det er bragt på bane. Hvis hun farer helt i flint over det, tja så er jeg ikke et størrer tab ved ikke at have kontakten

Held og lykke med hus og vov

---

jeg er mand,men har prøvet noget der ligner.Enden blev et opløst forhold,desværre,,,,

Set i bagspejlet kan jeg finde en masse jeg gjorde forkert,men det er svært at holde hovedet koldt,mens bølgerne går højt.
Du og din kæreste skal prioritere,at få jeres egen lille familie til at fungere på helt jeres egne betingelser, og passe godt på hinanden og jeres forhold,som jo ellers fungerer godt, og det skal I selvfølgelig tage som et tegn på,at I VED BEDST.

Først skal du tag en snak med din kæreste om,hvordan du har det med din svigermor,fortæl ham hvordan du bliver påvirket af det og er ked af det. Prøv her efter at tal med hinanden om jeres personlige grænser,og vær opmærksom på,at jeres grænser kan være meget forskellige,da i jo er følelsesmæssigt forskellig involveret. Din kærestes grænser er måske langt bredere end dine (det er jo hans mor).Du må fortælle ham, at du rspekterer hans grænser er anderledes end dine,men samtidigt gøre det klart, at det ikke kan forsætte på denne måde,og at i sammen må finde ud af,hvordan I kan få sat grænser for hvilken rolle hun skal have i jeres familie.
Det ER svært,men det er vigtigt, at I står sammen om det og er enige om hvad i vil gøre og hvordan. I har / får brug for hinandens støtte til denne opgave.

Kan i ikke få løst problemet,fordi ingen af jer tør tage en snak med svigermor, kunne det måske være en ide at sende hende et brev, hvori I skriver hvordan I har det, og hvordan det påvirker jer at hun ikke respekterer jeres måde at leve på,,,

jeg håber i klarer skærene bedre end jeg gjorde,,,,det nytter intet at blive vred,sur og indesluttet.Det handler om,at i sammen finder en løsning.En løsning i begge kan trives ved,,,

---

Jeg er enig me de andre. Tag den konflikt nu inden hun er skyld i, at det hele går i vasken. I skal ikke finde jer i hendes opførsel. På ingen måde. Og ja, måske bliver i for en stund boykottet af hende, men hun kommer tilbage.

Vi har også en gang sagt fra overfor min svigermor, mog der snakkede vi ikke sammen i flere uger, men hun kom også tilbage og sagde undskyld for hendes opførsel, fordi hun godt kunne se at vi gav os ikke og kom tilbage De skal ikke tro at de er noget de svigermødre. Hendes søn er ved at blive voksen og det må hun finde sig i.

Men som sagt, sig til hende hvis hun kritiserer jeres hjem eller andet igen, at hvis det er hvad hun har at sige vil i gerne bede hende om at forlade jeres hus, for i vil ikke finde jer i, at skulle høre på hende hele tiden. Fortæl hende at det er jeres drømmehus og ikke hendes og at hun hellere skal lære at være glad på jeresvegne, og hvis hun ikke kan det, jamen så behøver hun ikke komme hos jer.

Og ja, prøbv at kritisere hjemme ved dem, som dortehou siger, det lyder som en rigtig god ide.

Men ved det er svært at sige fra, men det er i altså nødt til. Hun skal ikke have lov at styre jeres liv, det gjorde min svigermor også i starten til vi fik nok og sagde at det her er vores liv og os der lever det. og at hun skulle blande sig udenom og lade os selv lave vores erfaringer i livet. Og så snakkede vi så ikke i de par uger, men nu går det rigtig godt.

Håber i finder ud af det, for har rigtig ondt af jer.

Jøj for et svigermonster.

Mvh Jane

---

Først og fremmest med jeres hus.

Og så til den drage af en svigermor.

Når det er så slemt, og det åbenbart altid har været sådan (= hun altid har været sådan), så nytter det ikke at gå på listesko over for hende.

Hun skal chokkes godt og grundigt og have en lærestreg en gang for alle.

Og det må gerne foregå i et tonefald og med en hastighed så hun gisper efter vejret

I vil ikke så gerne være uvenner med hende skriver du......næ men måske er det nødvendigt, for er det bedre at I føler jer trådt under fode og får tilværelsen fra nu og til hun kradser af, gjort sur

Der står ingen steder skrevet, at fordi det tilfældigvis er famile, at man så behøver finde sig i hvad som helst.

Hvis din kæreste har det på samme måde (og lige en indskudt bemærkning: mænd er desværre skidegode til at spille martyrer over deres dominerende mor, men kan alligevel ikke undvære hende, husk at man kun bliver jokket på hvis man giver lov), så skal I kort og godt meddele damen, at såfremt hun fortsætter med sin fremturen er hun et "tidligere bekendtskab" indtil hun finder ud af, at hun ikke skal blande sig i hvordan I bor, hvordan I har det med hinanden o.s.v.


Min mor troede, at hun kunne tillade sig at opføre sig noget i samme retning dengang jeg flyttede hjemmefra, og det var så især min mand det gik ud over.

men efter et halvt års læggen totalt på is, hvor ethvert forsøg på kontakt fra hendes side blev afvist herfra, havde sin virkning.

Så var hun mør, og opsøgte min mand uden jeg vidste noget om det, og fik stukket ham en undskyldning og at hun nok skulle prøve at opføre sig ordentligt fremover.


mvh dova

---

Ja , min kæreste har det på samme måde - og er meget træt af hendes lort, og får det dårligt selværdsmæssigt hele tiden, når han bliver banket i hovedet af hende. Det har psykologen fundet ud af fra dag 1. Men ja, det er netop fordi hun vil have kontrol olverfor sin søn stadig - hun vil ikke give slip.. Da vi ikke havde købt huset endnu, og vi havde forelsket os i det, kørte svigerforældrene derud med det samme og inspicerede det hele, for at ringe til os, og kritisere i stor stil. ALT vAR NEGATIVT ved det hus!!!! Det var de mest mærkelige ting!!! Virkelig! Men lige den dag, var min kæreste stærk, og bare grinte af hende.. Og tog det ikke så nært. Så en uges tid senere, ringede svigermor og sagde Undskyld, hun havde været så negativ... Hun havde haft det dårligt med sig selv, alt det lort hun havde sagt, og hun havde kørt derud igen og kunne sagtens se det dejlige i det hele.. Derfor blev vi noget chokeret, da det hele så starter forfra!!!
Vi var også dybt chokeret, men glade da hun ringede og sagde undskyld,. Men igår var det simpelthen for meget! Jeg stod og krummede tæer over hende.. Jeg var så pinlig på hendes vegne..
Vi skal til fødselsdag hos hende på fredag.. Jeg kunne godt tænke mig at give hende en eller anden slags gave, en bog "Svigermor - Bland dig udenom" eller noget lignedene ha ha..
Min kæreste har det sådan nu, at han tror han vil eksplodere overfor hende på et tidspukt.. Sådan har jeg også haft det.. Men vi vil gerne sige det på en ordentlig måde...
Jeg savner min far.. Han døde desværre i en alt for tidlig alder sidste sommer.. Men han var så kærlig overfor både mig og min kæreste og åbenlyst ønskede os det bedste.. Hvis vi var glade for noget, smittede det helt vildt af på ham, og han var ligeså glad - Det var dejligt.. Jeg ved godt det nok aldrig bliver på samme måde med dem her, men bare de dog kunne lade være med at opføer sig som om vi ikke er en skid værd, og alt hvad vi gør er HUL I HOVEDET.
For det er det ikke. Det er helt normale ting, som alle andre gør.. Jeg fatter det ikke.. Jeg er i chok!

---

Ja gu er du i chok. Dragen er lige ved at vinde. Jeg er bare bange for at hvis du giver hende en bog der omhandler svigermødre, så vil hun slå det hen som spøg.

Tag hellere tyren ( koen) ved hornene og få det sagt ligeud. Bare sørg for at du selv holder dig saglig, og ikke "flipper ud" og får sagt en hel masse som DU selv kommer til at fortryde.

Pisse svær diciplin, men det kan (og skal) gøres.

---

Hej Sandra

Læs dit seneste indlæg igen - når din kæreste siger noget til sin mor, respekterer hun ham tilsyneladende, men når han/I viser svaghedstegn slår hun til igen.

Der er en bog som hedder "Når børnene flytter hjemmefra" - min svigermor læste den, men den har absolut ikke hjulpet - ihvertfald ikke efter vores opfattelse - måske læste hun ikke hele bogen . Når I nu skal til fødselsdag hos dem, har I mulighed for at forberede Jer lidt. Hvad kan I forvente at de vil sige og hvad kan I svare - bevar overblikket så I ikke kommer til at fremstå som "de tossede". Når I nu er på besøg hos dem, har I også mulighed for at tage hjem hvis de overskrider jeres grænser. Så sørg for at få talt sammen, bak hinanden op, aftal evt. hvem der skal tage kampen/svare igen (din kæreste efter mig mening) når de begynder at overfalde jer. I er nødt til at tage en konfrontation og stå sammen.

Ampere

---

Hehe der findes garanteret en god bog, og det kunne jo være det hjalp. Man kunne i kortet jo skrive noget med tillykke med fødselsdagen, hermed en fin bog som vi håber du vil læse med stor interesse og tage det op til overvejning. Dette er en pæn lille hentydning til vores hverdag. Mvh os.......

Kunne jkeg godt have fundet på.

Men se at tage konflikten. Snak med din kæreste om det og inviter dem så hjem på kaffe og sig i har noget i gerne vil snakke med dem om. Og her skal i så sætte jer ned og pænt forklare dem/hende hvordan i har det og hvor ondt det gør. Og fortæl hende at hvis dette bliver ved må i holde noget afstand eller helt bryde kontakten med hende, for hun ødelægger jeres liv. Hvis i kan sige dette pænt uden at hidse jer op er dette altid det bedste. Og begynder hun så igen sys jeg at i pænt skal bede hende forlade jeres hjem , fordi i ikke længere vil finde jer i hende. Men at i har jeres eget liv nu og det må hun respektere.

---

Der er svaret: Din kæreste havde overskud til at grine af hende, og hun ringer en uge senere og undskylder.

din svigermor er et af de mennesker der højner sit eget selvværd og holder sig oppe ved at tryne nogen hun føler er svagere end sig selv.

Og kan sikkert ikke se noget galt i det og måske gør det helt ubevidst, selv om det højst sandsynligvis skyldes, at hun selv inderst inde er endnu svagere end dem det går ud over.

Så snart hun møder lidt modstand, finder hun ud af, at hun er gået for vidt.


så på med vanten, gør hende klart, at det gider I bare ikke, at få det dårligt for at hun kan føle hun har det godt.


mvh dova

---

Hej med dig!

Jeg kan se, at flere har rådet dig til at give tilbage af samme skuffe, og jeg kan forstå, at det er fristende. Jeg kan bare ikke se, at det skulle kunne afhjælpe noget som helst andet, end at svigermor også får en skidt fornemmelse i maven.
Det nytter ikke, at krybe ned på hendes niveau, det gør bare det hele værre.
For at I skal bevare et godt forhold i fremtiden, må I vise respekt på samme måde, som I ønsker, at hun skal vise jer respekt. Ganske enkelt foregå med et godt eksempel.

Der er mange måder at sige fra på - en af dem kunne være, at sige til hende, at I kan høre, at jeres hus ikke lige er hendes smag, men at I er rigtig glade for det og håber, at hun er glad på jeres vegne.
I kan også sige til hende, at hun selvfølgelig er i sin fulde ret til at have sin mening om jeres hus/liv, men I bliver kede af, at høre det, når nu I selv er så glade for det.
Det er altid bedst at blive på sin egen banehalvdel - sådan kommer man lettest over alvorlige kontroverser.

Jeg er overbevist om, at det sidste hun ønsker at gøre er at såre jer. Hun har ganske sikkert en masse grunde til at hun reagerer som hun gør, og jeg tror, I gør jeg selv en tjeneste ved at prøve at forstå hendes motivation. (Der højst sandsynligt bunder i stor kærlighed til sin søn - hvilket jo kun kan betragtes som noget positivt).
Prøv at tage nogle nye briller på, når I betragter hende. Og tage nye briller på, når I betragter jer selv i jeres forhold til hende.

Hver gang hun udtrykker utilfredshed, så fortæl om jeres glæde ved præcis det, hun kritiserer. Hun ved nemlig godt, at hun gør det hun gør - og sandsynligvis går hun hjem og slår sig selv oven i bøtten med det bagefter.

Er der ikke noget der umiddelbart hjælper ved denne forholdsvis direkte, men pæne kommunikation, må I tage et møde med hende, hvor I fortæller hende, hvad hendes ord betyder for jer, og at I vil bede hende om at lade være med at tale på den måde i jeres nærvær mere. At I bliver sårede og kede af det, og at I bare ønsker at hun skal være glad på jeres vegne. Fortæl hende hvilke konsekvenser det må have, hvis hun ikke stopper.

Men prøv det andet først... Og hav tålmodighed. Måske konen er dødsensræd for at miste sin søn, og så skal hun jo for alt i verden ikke netop udsættes for det.

Vaxen

---

Ja vi prøver at lave en forberedelses "eksamen" inden vi næste gang skal ses med dem. Vi ved jo at der vil komme meget vi bliver kede af at høre..
Jeg takker for alle svarene.. Det er dejligt at vide, at andre har prøvet noget lignende..
Og jeg er ikke typen der kan lide at såre folk eller sige grimme ting om dem - Men jeg føler mig bare trådt på og ked af at min kæreste bliver trådt på.. Og det må høre op!
Jeg ville gerne give flere af jer point - kan man det?

---

Jeg er meget enig med Vaxen!

Jeg tog den konfrontation og fandt ud af at min svigermor usikker. Jeg var jo osse usikker men hendes usikkerhed var meget meget større end min.
Hendes usikkerhed gik mest på hvor hendes 'plads' nu skulle være - både i forhold til hendes søn, mig og vores hjem. Jeg tror hun, på en måde, forsøgte at tage 'moderens' plads i alle henseender men ærligt talt så gad - og gider, jeg ikke begynde at analysere hvorfor tingene var som de var.
Hun havde selv et dejligt ægteskab, et par gode drenge, et dejligt hus med en pæn have osv osv....Hun havde et ok liv - ingen grund til hverken usikkerhed eller misundelse, eller hvad der måtte være i vejen.

Tag konfrontationen - men vær ikke i krigsmaling/kampberedt, vær forbredt på at din svigermor vil blive utroligt såret - det er jo desværre sådan at folk der sårer andre, som regel selv er uhyrlig sårbare - det var min svigermor osse.
Falder der tårer (det vil der sikker gøre!) så lad dem falde, måske vil det lette en hel masse.

Der gik lang tid før jeg tog den konfrontation og da den var overstået gik der lige så lang tid før jeg selv kunne slappe af, og ikke altid være i 'forsvarsposition' og mistroisk. Mange gange var hendes ord 'jamen sådan var det ikke ment' - hvortil mit svar altid var 'hvorfor er det så sagt sådan?'...

Nu er min svigermor ikke mere - og jeg må indrømme at jeg faktisk kan savne hende ind imellem, for, efter at jeg fik taget mig sammen og osse selv blev lidt mere afslappet, så fik vi et ok forhold og det var nu meget rart. Det blev aldrig den store altoverskyggende kærlighed fra min side men dog et ok forhold i gensidig respekt for hinandens meninger og liv.

Det er en hulens svær situation, men tag den konfrontation og, som Vaxen skriver - lad være med at 'give igen' men benyt enhver lejlighed til at sige som Vaxen skriver - altså når hun kritiserer, så fortæl hende at hendes mening er hendes egen og fortæl så hvor glade I selv er for netop denne ting, som hun nu kritiserer.
Der er absolut ingen grund til at kravle ned på hendes niveau, så længe I formår at 'holde fanen højt' - bevare værdigheden, ikke hæve stemmen men blot venligt og sagligt forklarer hende tingene, så er det Jer der 'har fat i den lange ende' og I vil, ved dette, være tusindfold stærkere stillet end hende.

God vind derudad! Held og lykke med Jeres fælles liv sammen, i Jeres drømmehus

Knus fra Dorthe - som selv har været der.

---

Hvis du gerne vil give flere forskellige point er du nødt til at oprette et spørgsmål igen, hvor overskriften evt bare er navnet på den du vil give point. Når personen så skriver il dig der godkender du bare personen som svar. Så får den person også point.
Dette er man nødt til at gøre for hver person

Men håber i snakker sammen og i så tager et møde med denne svigermor og fortæller hende hvor ondt det gør på jer hver gang hun siger sådanne ting.

---

Puhadada...
Joo, jeg har osse haft en svigermor engang...
Og en mor...

Og jeg synes altså, at når der skal tales "med store bogstaver" til forældrene, så er det børnene, -ikke svigerbørnene, der skal gøre det.

Din KÆRESTE skal tage sig af sagen. DU skal bakke ham op i hans måde at løse det på. Han har jo før klaret sin mor, så I er på rette vej.

Det er IKKE godt for jeres forhold, hvis han skal være "en lus mellem to negle".

Helt aktuelt synes jeg, at du skal lade ham tage til fødselsdag på fredag -UDEN dig. DU kan ikke være tjent med at stå model til den behandling.
Hvis din kæreste tager af sted alene, så kan det være, at hans mor tænker sig lidt om. Det er såmænd ikke engang nødvendigt for ham at forsvare din udebliven. Han kan sige, -eller du kan selv sige at du bare ikke har lyst til at tage med. Eller at der var noget andet, du skulle.

Det er HANS mor, uanset om du og hun kan lide hinanden eller ej. Og hvis HAN har brug for at løsrive sig, så er det jo fint, at han får hjælp af psykologen til det. -Det er ikke din sag. Du skal bare elske og støtte ham så han bliver stærkere og selv kan træffe beslutninger om, hvordan han vil tackle sin mor.

Det er ikke så nemt at argumentere i situationen, når man føler sig lillebitte indeni. Hvis din kæreste er alene med sin mor, så kan han i højere grad bare "lukke ørerne" som han sikkert har gjort i mange år.


Sandra. Du mistede din far sidste år. Men du har ham altså endnu. Du ved jo godt, at han havde ret. I er gode nok. Det I gør er rigtigt og fuld af glæde. Du VED, hvad HAN ville have sagt, hvis han havde set jeres nye hus! Du VED at HAN ville have glædet sig sammen med jer og på jeres vegne!
Du vil savne ham rigtig mange gange endnu, men efterhånden opdager du, at du har ham endnu -i dit hjerte.

---Negative mennesker kan I ikke bruge til så meget... Det er DEM, der har brug for jer...

---

Tusind tak - Dejligt at høre fra så søde mennesker
Mange tak for alle svarene - Jeg giver pointene til een, men tak til jer alle.
God vind til jer alle

---

Tak for svaret Birgitta.

---

sådan skriver vaxen, og en anden skriver, at svigermor bare er ked af at miste sin søn.

Næ, så enkelt er det ikke hvis man nærlæser SandraFalks indlæg:

Svigermor har altid kørt sådan på sønnike, at han har mistet sit selvværd og måttet i psykologbehandling.


Det ser jeg nu ikke som kærlighed til sin søn, men derimod en kvinde der selv har nogen alvorlige problemer, som hun så for at stive sig selv af, har overført på først sønnen og nu også på svigerdatteren.

Men okay, derfor holder hun jo nok trods alt alligevel af sønnen, men det er de problemer hun har der er hovedårsagen, og ikke fordi hun elsker sønnen og er bange for at miste ham.


mvh dova

---

Det vigtigste er at du kunne få noget hjælp/brugbare svar og ikke pointene.

Held & lykke,

Ampere

---

Tak for accepten af mit svar, Sandra.

--mange kærlige tanker til dig og din kæreste...

---

Dova, kærlighed har mange udtryk... Selv fornedrelse og ydmygelse kan bunde i kærlighed, fra et menneske, der selv har det så skidt, at det kommer ud som noget, der ligner det stik modsatte.
Det nytter ikke at fordele skyld og finde en synder, men det nytter at tage ansvar for sig selv og sine personlige grænser - og det kan sagtens lade sig gøre uden at det er nødvendigt at pille et andet menneske ned til sokkeholderen.

Man kommer ingen vegne ved at være forurettet og skælde ud, men man når et langt stykke, hvis man bevarer respekten for det menneske, man står overfor - også selvom man er blevet såret godt og grundigt..

Sandra, jeg håber det kommer til at gå jer rigtig godt - hold bare fast i, at ligemeget hvor negativ din svigermor er, så kan hun aldrig tage glæden ud af dit eller jeres hjerter. Det kan I kun selv....
Hun kan kun påvirke jeres liv negativt, hvis I lader hende gøre det....

Så hold af hinanden

Vaxen...

---

Føj da

Selv har jeg verdens bedste svigerforældre. Men det kunne lige så godt være mine egne forældre du beskriver som dine svigerforældre.
Min mor er nøjagtig som du fortæller din svigermor er
Hun er meget strid og vil altid bestemme osv....
Jeg tog dog tyren ved hornene en dag, efter hun havde tilsvinet min kone endnu engang.
Jeg kørte ud til minr forældre og sagde, at enten kom hun med en undskyldning eller så fravalgte hun mig.
Hun valgte det sidste......

14 dage efter uden kontakt ringede hun. Hvorfor komme I ikk mere???? Spurgte hun. Vil du stadig ikk sige undskyld sagde jeg. Det kunne slet ikk komme på tale, fordi min kone var en møgluder, indbilsk kælling osv.....

3 uger senere stadig uden kontakt, kontaktede jeg min far og spurgte om et forsoningsmøde ikk kunne hjælpe. Det hjalp ikk en skid....

Herefter afbrød jeg til mine søskenes store forbavselse forbindelsen. Det kunne man da ikk gøre ved sine forældre, mente de.
Men 7 år senere og 2 dejlige børnebørn som de aldrig har set. Ser vi stadig ikk mine forældre. Mine søskene har senere, indset at min beslutning var rigtig. Og de har selv afbrudt forbindelsen næsten helt.
Selv om det har gjort ondt indimellem står jeg stadig fast, for som en god ven sagde til mig:
Venner er familie, som man selv vælger.
Min mor har selv valgt at leve som en ensom gammel sur kone. Og jeg vil ikk forhindre hende i det.

Så tag en snak med din mand om det. For det er ham og ikk dig, der skal tage tyren ved hornene.

Held og lykke

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.