|
| Konen og eksen Fra : tvivlsom | Vist : 919 gange 40 point Dato : 07-05-06 12:01 |
|
Håber at de er nogen herude der kan hjælpe mig..
ved ikke helt hvor jeg skal starte..så prøver fra begyndelsen.
for ca 8-9 år siden mødte jeg min store kærlighed og vi var sammen i mange år indtil at hun pludselig gjorde det forbi.. jeg gik helt ned over det og det tog mig mange år at komme over det..
jeg er så gift nu og så vil skæbnen selvfølgeligt at min ex ligepludselig kontakter mig og fortæller at hun stadig har følelser for mig og fortrød at hun gjorde det slut (for mange år siden) det bevirkede så at alle mine følelser blussede op igen og jeg er kommet til at savne hende.. og har lyst til at finde sammen med hende igen..
Nogen her der har nogle råd???
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 12:15 |
|
Ja men der må da være et eller andet siden vi stadig har tænkt på hinanden i alle disse år
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 12:29 |
|
Skal lige nævnes at jeg ikke var gift med min eks..
tænker også som en gal men har stadig stærke følelser for hende..og hun har forklaret mig hvad der gik galt hvilket lød meget troværdigt..og hun havde vidst også prøvet at finde mig men der havde jeg fundet en anden og prøvede at komme videre..Og nu står vi der....
| |
| Kommentar Fra : janing |
Dato : 07-05-06 12:29 |
|
Hej tvivlsom
Ja, det har jeg
Og det er at du skal tænke dig godt om, for følelser er ikke det samme som virkeligheden.
Hvis du starter forfra igen, hvad tror du så der sker når hun igen bliver træt af dig. Ja, så skrider hun da bare igen, for hun ved jo at hun bare kan vifte med lillefingeren og så er du der igen.
Jeg har selv prøvet det og ved at jeg lyder meget hård, men virkeligheden er altså også hård og der er ingen grund til du skulle gå helt ned med flaget engang til.
Tænk bare på at den mindste lille smule skænderi, så kan du være sikker på at der kommer en trussel om at så skrider hun og hvor mange gange tror du, at du kan holde til, det bliver ikke mange.
Så ødelæg ikke dit nuværende ægteskab med noget du inderst godt ved ikke vil kunne holde.
Venligst en der selv har prøvet det. Jan
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 12:29 |
|
men havde håbet på at der måske var nogen her der havde prøvet noget lignende og det var gået godt
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 12:36 |
|
Nej det går nemlig heller ikke for godt.. skilsmisse er blevet et alment ord når vi skændes
| |
| Kommentar Fra : miritdk |
Dato : 07-05-06 12:45 |
|
hmm - mit råd ville så være at hvis skilsmisse evt bliver en realitet - så skal du ikke hoppe fra den ene til den anden umiddelbart - alting er både nemmere og mere overskueligt når man er helt klar af tidligere forhold og føler sig harmonisk. Så... stadig - tænkt og lad være med at handle overilet.
Lige nu kører du og din fælle jo i en temmelig "dum" bane - det ville være bedst at få snakket alt igennem og få det hele klart - de der trusler om at gå osv er ofte fustrationsbestemte og kan rettes op hvis begge parter kan blive enige om en voksen og reel måde at komme det til livs.
Lige nu føler du sikkert at det hele ville være nemmere hvis du rendte tilbage til eksen - men det er ikke den bedste løsning lige nu - jeg tror enten du skal forsøge at virkelig finde ud af hvordan du har det i din nuværende situation - eller hvis det ikke kan undgåes få det arbejdet igennem så ingen er i tvivl - og falder det ud til at I forlader hinanden - så lad endelig tiden gøre sit - lad være med at fare ind i noget nyt.
Tid for sig selv danner både savn og andre ubehageligheder - men gør også at man får tingene på plads
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 13:09 |
|
Nej føler bestemt ikke at det var det nemmeste at rende tilbage til eksen.. bestemt ikke da at der er mange konsekvenser ved det.. det er bare noget jeg føler i hjertet
| |
|
tvivlsom
Jeg har på fornemmelsen at det eneste svar du vil være tilfrreds med her er et der siger at du skal blive skilt og gå tilbage til din eks, for du har jo taget beslutningen, men HUSK at der er andre mennesker involveret, det der mangler i din beskrivelse er hvad du føler for din hustru
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 13:21 |
|
Ja ved det godt og det hele kører bare rundt i hovedet på mig..
| |
| Kommentar Fra : miritdk |
Dato : 07-05-06 13:21 |
|
kortoververden......
vi vil da alle helst have et svar så vi tror vi gør det rigtige - konsekvenserne tænkes der så måske ikke så meget over
tvivlsom...
jeg tror kun det er dig selv der kan besvare spørgsmålet - inderst inde dukker det jo nok op hvad du egentlig vil og ønsker.
Du skriver du er klar over konsekvenserne hvis du går tilbage til eksen - mener du dermed dårlige konsekvenser pga hende ????
Dine følelser kan være et håb om noget bedre - opblussende minder - whatever - hvis du endelig skal finde ud af det tager det tid - så gør ikke noget overilet uden at være helt klar på alle fronter
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 13:23 |
|
og mine følelser for min hustru er jo at jeg er glad for hende men føler det efterhånden mere som et venskab .. det går mest op i hvem der gør hvad osv.. med min eks havde jeg det rigtigt skægt og vi forstod hinanden og kunne snakke om alt.
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 07-05-06 13:33 |
|
jamen de konsekvenser der er med skilsmisse lejlighed økonomi advokat under skilsmisse osv osv osv osv......
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 07-05-06 13:51 |
|
Citat for ca 8-9 år siden mødte jeg min store kærlighed og vi var sammen i mange år indtil at hun pludselig gjorde det forbi |
det stemmer så ikke helt med denne bemærkning
Citat med min eks havde jeg det rigtigt skægt og vi forstod hinanden og kunne snakke om alt. |
For ca. 8-9 år siden mådte du din store kærlighed og det tog dig mange år at komme over bruddet.
I hvor lang tid var i kærester?
I hvor lang tid har du nu været gift?
Var det først efter at eksen havde kontaktet dig, at du nu synes, at du og din kone ikke har det så godt sammen.
Hvis svaret er ja, så har eksen opnået det hun ville.
For mig at se så er din eks. misundelig på at du er blevet gift. Du skal da ikke ha' det for godt.
Jeg kan ikke give dig den rigtige løsning, da jeg ikke kender nogen af parterne.
Men tal dog med din kone, hvis hun også synes at det går dårligt mellem jer. Så prøv parterapi, det har hjulpet mange. Men det kræver jo at man er ærlig.
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 07-05-06 14:02 |
|
Jeg synes din eks skulle skamme sig! Hun burde have holdt sig langt væk - det er fortid, du er gift, der er ingen grund til at rode op i gamle uforløste følelser, som hun her har gjort.
Hvis jeg var dig ville jeg bede hende om, ikke at kontakte dig mere, og så koncentrere dig om, at få det ægteskab til at køre, som du har lovet ved vielsen. Sandsynligheden for at du og din eks ville kunne få et godt liv sammen er temmelig lille. Been there done that!
Husk på, at man godt kan have et menneske i hjertet hele livet uden man behøver at gøre mere ved det. Nogen ting skal bare ikke ske, og det vidste din eks for mange år siden. Nu ser hun tilbage på dejlige tider og du hopper i med begge ben... Omstændighederne har forandret sig, både du og hun har forandret sig og du, ikke mindst, har nogle forpligtelser, som du bliver nødt til at tage dig af. Pil teenageren ud af dig og find den voksne mand frem igen.
Du må være dit ansvar bevidst - alt andet er svineri overfor din kone.
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 07-05-06 14:13 |
|
Selvfølgelig er du smigret over at eksen dukker op og nærmest byder sig til
Dengang gik det ikke, så hvad får dig til at tro det ville fungere nu.
Nogen har desværre den egenskab, at de vil hygge sig godt og grundigt hvis de kan spolere et forhold ved at smigre sig ind og få en (dig) til at tro på, at det vil være lykken at blive skilt og få et andet liv med den nye.
Og nu står du i et dilemma: skal/skalikke...enten blive skilt og forsøge igen (gå aldrig tilbage til en fuser )
Eller måske i stedet noget hyggenussenoget med eksen, og så konen ikke må vide det.
Men se nu er kærester, koner, eller mænd ikke bare noget man så enkelt springer fra og til, ligesom hvis man f.eks. ikke alligevel gider have de blå bukser på og i stedet går ind og skifter til de sorte
Og nu fortæller du om maaange år.
Altså, jeg synes ikke, at når man inden for 8-9 år både når at have et fast forhold, komme sig over det når det er slut, og yderligere har mødt en man er gift med nu, kan tale om længerevarende forhold og at det har taget maaaange år at bearbejde.
Medmindre altså, at du hovedkulds giftede dig med en selv om du stadig savnede og havde følelser for den anden.
Nu taler du så om følelser der dukker op igen.
Javist, det er helt naturligt at man stadig et eller andet sted har følelser for tidligere partnere, og en gang imellem kan tænke sig tilbage til de sjove og gode ting man oplevede sammen.
Det ligger altid der hvor man har sin hukommelse og sine minder
Så pas på du ikke forveksler det med forelskelse og kærlighed.
Men hvis derimod dit nuværende ægteskab ikke fungerer, og du alligevel havde haft til hensigt at blive skilt SELV OM EKSEN IKKE VAR DUKKET OP, så er det lidt andet.
Ka' du se forskellen
Og hvad hvis du nu vælger eksen og din nuværende kone så kommer om et par år: "Åh hvor jeg savner dig og det vi havde sammen".......hva' vil du så gøre
Og værre endnu: Du vælger eksen og det er evigt godt det hele, indtil hun ikke gider mere fordi det spændende kun var at erobrere dig tilbage....og så dumper hun dig...igen
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 07-05-06 14:17 |
|
GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER!!!!!!!
Jeg har SELV prøvet at have et forhold til en mand, -vi slog op, og jeg fandt godtnok ikke sådan lige en anden, så jeg var stadig alene, da han sendte mig et lille kort efter at vi ikke havde set noget til hinanden i et års tid.....
Og jo, man husker pludselig især de mest positive øjeblikke. Og de gode sider...
--Da vi så begyndte at komme sammen igen, så kom jeg bare meget hurtigt i tanker om, hvorfor vi havde slået op.... Og det var så det...
Der var ikke andre involveret, så det var der var ikke så store omkostninger ved at prøve en gang til. --Men nogen bliver jo altid såret..
Det, du måske skal overveje er, om du vil blive sammen med din nuværende kone.... Eller om du hellere vil være alene..
Og hvis du vælger en skilsmisse, så gør dig selv den tjeneste at være en tid, -helst år- alene. Du kan jo altid date og møde forskellige kvinder. Men et seriøst forhold ---OG din ex-kæreste-- er det en god ide at holde dig fra.
---Hvis du hopper direkte fra din nuværende kone til din ex-kæreste, så vil du sandsynligvis hurtigt begynde at sammenligne de to igen, og så vil det være din (ex)kones gode sider, du fokuserer på.
Det, at du sammenligner de to, tyder lidt på, at du slet ikke har fundet den rigtige endnu..
Og det, at din ex-kæreste "stadig har følelser for dig"............... ja, det er jo en sjov en, den der...
Hvis hun havde kærlige følelser for dig, så ville hun da unde dig at være lykkelig gift uden at møve sig ind og forsøge at splitte dit ægteskab. --Er du sikker på, at hendes følelser ikke drejer sig lidt om misundelse?????
Jeg kan da SELV indimellem mærke et sting af misundelse når jeg tænker på, at min ex-mand blev gift med en anden 7 år efter at vi var blevet skilt... Og jeg er stadig alene..... Men jeg kunne da ALDRIG! ALDRIG! finde på at kontakte ham, selv om jeg naturligvis "har følelser for ham"... efter 22 års ægteskab!
| |
| Kommentar Fra : clou |
Dato : 07-05-06 17:43 |
|
Gå aldrig tilbage til en "fuser" - det bliver jo hverdag igen!
De varmeste tanker fra
Clou
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 08-05-06 00:03 |
|
Ja det er sgu noget værre noget jeg her har fået rodet mig ud i...
Men hun møvede sig heller ikke sådan direkte på der gik lidt tid inden at de kom frem hvad hun egentligt ville..og ønskede heller ikke at ødelægge noget for mig .men i har nok ret..
Man skal nok ikke dvæle for meget i de gamle minder.kærligheden er jo en underlig størrelse
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 08-05-06 11:20 |
|
For mig lyder det som om din ekskæreste er inde i en krise - en krise hvor hun begynder og tænke til bage på hvordan det var at blive beundret, elsket mv. Det er denne følelse hun prøver at fremkalde hos sig selv på egoistisk vis - hendes eneste mision er at blive overøst med komplimenter og få bekræftet at hun er "god nok" - noget som hun ved hun kan få fra dig. Hun ville ALDRIG vælge at sige det samme til en x-kæreste der havde skoddet hende, men du er et let mål, fordi at HUN skoddede DIG.
Dette handler ikke om hendes følelser for dig, men om at hun savner bekræftelse fra hankønsvæsner!!!! Uden at tage hensyn til dine følelser og privatliv!
Du skal ikke forlade din kone pga. din ekskæreste - du skal kun gøre det hvis det var planen inden din x kom på banen. Al det du savner hos din x, mht. at være åbne overfor hinanden, kan du også sagtens opnå med din kone, men DU er nødt til at starte med at være åben for at det lykkedes. Er forholdet en rutine, så tag ansvaret på dig og bryd rutinen - start fx. med at planlægge noget for weekenden - fx. en pick-nick i det gode vejr.
Ampere
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 08-05-06 14:10 |
|
Tvivlsom, jeg ser, at du har fået denne tråd op i seneste 25 igen, og jeg kommer til at tænke på, om der er noget, du mangler at høre... Lige nu er der 28 besvarelser, og alle som en siger, at det er noget skidt med den ex. Når du forhøjer nu, er det så fordi, du ønsker at høre nogen sige noget andet?
Ønsker du bekræftelse på, at det du har gang i er helt i orden? Eller hvordan ligger landet egentlig?
Hvad var dit motiv for at stille dit spørgsmål herinde?
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 08-05-06 14:18 |
|
Sig mig en gang, -hvad siger din kone til detteher med ex-kæresten, der er dukket op og vil have dig tilbage??? Har du snakket med hende om det??
For jeg tror, at den eneste måde, du kan få din ex til at trække nallerne til sig, det er hvis du klart viser hende -og din kone- at det er din kone, du vælger. Og at du ønsker at arbejde på, at du og din kone skal have det godt sammen. --Lige nu er et rigtig dårligt tidspunkt at være vægelsindet angående dit ægteskab! DET må vente, til du har skaffet dig grundigt af med exen. Og måske ØNSKER du slet ikke at blive skilt når exen er væk...
Hvis du stadig ønsker skilsmisse til den tid, så er det jo også rart for dig at vide, at det ikke er på grund af din ex, men på grund af forholdet mellem dig og din kone.
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 08-05-06 14:52 |
|
Tvivlsom - helt i orden med mig, at du har fået tråden op i 25 seneste igen - det er ikke lige en beslutning man tager på 2 timer - denne gang skulle det jo gerne være den rigtige beslutning. Du er nødt til at lytte til dig selv - og det tyder på at du måske ikke har været helt klar til at indgå noget så stort som et ægteskab - så tænk dig rigtig godt om! Hvem er værd at ofre - din x, konen eller dig selv? Hvis du er så meget i tvivl, er det ikke sikkert at det er fair overfor din kone at være gift og holde hende fra at komme videre - tal sammen, uanset om du får nogle verbale hug - det kan også være at samtalen tager noget af spændingen fra dig.
ampere
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 08-05-06 17:18 |
|
Ved bare ikke hvad jeg skal stille op.. ja jeg havde jo nok håbet på at der var nogen der skrev at de havde oplevet det samme og var sprunget ud i det og at de ikke havde fortrudt..Jeg er jo nok bare en naiv romantiker der tror på at gammel kærlighed aldrig ruster.. men i har nok ret alle sammen.. men lader spørgsmålet stå lidt da at jeg synes der er kommet nogle gode besvarelser..måske der er andre der kan "nyde" godt af det
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 08-05-06 17:34 |
|
Hej Tvivlsom
Vi kan ikke garantere dig for om et nyt forsøg vil komme til at gå godt eller dårligt. Min kæreste og jeg har da også været gået fra hinanden (gangs kort tid dog) og fandt sammen igen - har været sammen i lidt over 9 år. Jeg tror at det vigtigste er at du får gjort op med dig selv, om det er forsøget værd - er omkostningerne der er forbundet hermed opvejet af fordelene, selv om det måske går galt. Hvis du er så smask forelsket i din x, kan det jo være den eneste udvej, men du vil unægtelig såre din nuværende kone. Du er nødt til at føle hvad dit hjerte siger dig - måske er det bedst at leve alene og finde dig selv. Måske er det i virkeligheden bare opmærksomheden du er forelsket i, hvis den mangler/er røget i baggrunden i dit ægteskab.
Alt kan ske, men intet er 100%.
Hvad var hendes forklaring på at hun savner dig og stadig har følelser for dig? Hvad har ændret sig ved dig, så du nu er tiltrækkende alligevel? Ved hun overhovedet hvem du er i dag som mand - 8-9 år er lang tid, og man udvikler sig meget på så mange år.
Jeg kan da også selv tænke på ekskærester, men ikke noget med at opsøge dem - mere at jeg håber at det går dem godt.
Ampere
| |
| Accepteret svar Fra : vaxen | Modtaget 40 point Dato : 08-05-06 18:22 |
|
Problemet er bare, ampere, at hjertet langt lettere lader sig forføre end hjernen.... Man skal ikke følge sit hjerte alene, man skal tage begge med på råd.
Hjertet stille sig ofte umiddelbart tilfreds med opmærksomhed og bekræftelse, men på længere sigt, bliver det hungrende efter noget, der er mere meningsfuldt end det.
Hvis Tvivlsom lige nu sidder i en situation, hvor der er mangel på opmærksomhed og bekræftelse fra sin kone, så siger hjertet straks, at han selvfølgelig skal søge hen, hvor han kan få det.
Her kommer hjernen ind i billedet - den skal vurdere det hele fra en fornuftsmæssigt udgangspunkt. Den skal udrenge Pro´s and Cons og den skal også vurdere det hele fra et moralsk og et etisk synspunkt...
Man kunne også billedligt sige, at hjertet rummer begær og forelskelse, hjernen rummer den langvarige kærlighed.
Tvivlsom, du må forstå, at enhver tanke, der driver dig hen mod din eks, driver dig væk fra din kone. Har du gennemtænkt konsekvenserne af det, du overvejer lige nu? Sådan RIGTIG gennemtænkt? Helt fra at sige det til hende til de sidste ting er delt imellem jer og til at du høfligt smiler til hende på gaden, hvor hun går med sin nye kæreste?
Prøv at sortere alle de negative følelser, der florerere imellem jer lige nu og spørg dig selv, om du elsker hende.... Spørg din sjæl - ikke dine tanker, men din sjæl... Hvis du kan mærke, at du elsker hende, så glem alt om alt andet og kæmp med næb og klør for at redde jeres ægteskab.
Husk på, at dine igangværende overvejelser skader den proces, som du og din kone helst skulle i gang med - nemlig at kommunikere sundt om entet at være sammen eller at skilles.
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 08-05-06 19:59 |
|
Vaxen - det er jo netop det jeg skriver - at han skal tænke sig om. Derudover kan man jo ikke bare skrive at hans ekskæreste er en stereotype - vi kender jo hverken hende, ham eller konen. Så længe der ikke er børn involveret er det trods alt lettere at finde den korrekte partner uanset at det kan såre andre. Hans eget liv har jo også en betydning i dette "spil" og hans lykke er derfor ligeså vigtig som de andres. Alt er ikke sort/hvidt.
ampere
| |
| Godkendelse af svar Fra : tvivlsom |
Dato : 08-05-06 20:05 |
|
Tak for svaret vaxen.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert kun konsekvenser..
Har det bare ikke særligt fedt i øjeblikket og skal nok bare bruge lidt tid til at finde ud af det selv
Tak til alle
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 08-05-06 20:19 |
|
Ampere, netop min pointe - det handler i mine øjne ikke en pind om eksen - at hun er dukket op, er måske bare en anledning til at få rusket gang i ægteskabet igen - eller at få det afsluttet.
Hun er ikke vigtig - det vigtigste er, at finde ud af, om Tvivlsom og hans kone elsker hinanden - gør de det, har eksen ikke noget rum i forhold til dem. Hun vil ganske automatisk blive sorteret fra.
Og gør de ikke, er det sandsynligt, at eksen vil blive en overgangsfigur, men et er sikkert, det er, at ægteskabet kun drejer sig om to personer - ikke tre.
Derfor er det ikke vigtigt at diskutere eksens kvaliteter eller mangel på samme - det er kun relevant at ruske lidt i Tvivlsom, så han mærker efter, hvad der virkelig betyder noget i livet - altså de ting, der rækker ud over forelskelse. (Hvilket vi alle kan komme ud for - det, der er afgørende er, om og hvordan vi handler på det )
Det er så nemt at gå fra hinanden uden at knokle... Men er man stærk nok til at knokle for sagen, så bliver forholdet enten drønstærkt, eller afsluttet på en måde, så alle kan se sig selv i spejlet og sige, at det blev afsluttet på en ordentlig måde... Det er det vigtigste i mine øjne
Tvivlsom, som du meget rigtigt siger, så er der ikke noget rigtig eller forkert, men konsekvenserne skal bare tænkes hele vejen igennem inden du hopper ud i ting, som ikke bare er grundlæggende for dig, men også for mindst et andet menneske i verden.
Ved vielsen bliver man spurgt om man vil elske og ære sin ægtefælle - At elske er svært at love, men ligegyldigt hvad, der sker, om kærligheden dør, kan man altid vælge at ære sin ægtefælle. Også hvis man skal skilles eller er blevet det....
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke Tvivlsom...Alene det, at du har skrevet herinde viser mig, at du ikke bare hopper direkte ud i eventyret pr. impuls... Det kan vise sig at blive en styrke
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 08-05-06 20:46 |
|
Enig med vaxen.
Det er dig og din kone, det drejer sig om.
Det er ikke særlig smart at begynde forfra med exen før du har afklaret forholdet til din kone.
Du svarede aldrig på mine spørgsmål om, hvad HUN siger til det rod? (08-05-06 14:18)
| |
| Kommentar Fra : tvivlsom |
Dato : 09-05-06 09:47 |
|
Birgitta:
Har godt nok ikke nævnt dette for min kone
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-05-06 14:03 |
|
Nææh, det tænkte jeg nok................................................
Jeg har tænkt lidt på dig siden i går.
Og det, du gør er faktisk at gentage noget der er sket før.
Du tænker på at hoppe ud af et forhold uden at afslutte det...
Det samme skete dengang med din ex. Om DU eller HUN var ansvarlig er egentlig uvigtigt. I fik bare ikke afsluttet jeres forhold. Det var en stor fejl. Og nu bliver du så fanget ind af det igen.....
Men en stor fejl bliver jo altså ikke mindre af at man gentager den. Og det er det, der vil ske, hvis du forlader din kone for at genoptage forholdet til din ex.
HVIS du ønsker skilsmisse, så må du starte med at arbejde med det forhold, du er i NU. Du må snakke med din kone og høre hvad hun siger.
Måske er hun i det skjulte SÅ træt af dig, at hun også bare vil ud af det. Og så er det jo ingen "ko på isen". Så kan du sejle videre med din ex til en af jer ikke gider det mere, og så finde dig en ny... Osv.
På et eller andet tidspunkt får mange brug for at engagere sig i et forhold. Tit er det, når der kommer børn. Du har ikke nævnt noget om børn?
Jeg håber faktisk rigtig meget for dig, at din kone tør og magter "en runde mere" så I to sammen har en chance for at forbedre jeres forhold.
Uanset hvad I vælger, så er det en god ide at konsultere en parterapeut. Det er der rigtig mange der bruger, -uanset om resultatet er at redde ægteskabet eller at komme godt gennem en skilsmisse. Jeg har selv gået til parterapeut engang, --det resulterede så i en skilsmisse, men vi opnåede at blive "færdige" med hinanden under processen. --Og det er vist det, du og din kone kan have brug for.
Du kunne jo starte med at snakke med din kone om din oplevelse af, at jeres forhold ikke er så godt mere. Og så foreslå hende, at I søger hjælp til at finde ud af, hvad I kan gøre. Måske kan parterapeuten også hjælpe jer med at finde ud af, hvad det er, der sker mellem dig og din ex...
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|