---

Jeg har lige lidt brug for at få lettet mine tanker.

Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 4 år.
En weekend hvor hun var på studietur blev jeg lidt fuld i byen, faktisk så fuld at jeg endte hjemme ved min bedste kammerats kæreste. Ved godt at det ikke er nogen undskyldning, men det hjalp mig på vej. Min kammerat lå og sov så vi listede os ind og lå os til at sove (hver for sig.)
Efter kort tid bliver jeg meget seksuelt ophidset og kan ikke holde det tilbage, jeg går ud på toilettet hvor jeg prøver at tilfredsstille mig selv. det bliver hurtigt kedeligt i længden. Dum som jeg var, lister jeg ind og spørger om hun ikke vil hjælpe mig. Hun afviser og jeg må afslutte alene. Dagen efter skynder jeg mig ud inden de vågner, men senere på dagen skriver hun en SMS hvor hun fortæller at min bedste ven havde hørt mig spørge hende. Jeg tænker fuck med det samme og er udemærket godt klar over at jeg har været en idiot (hvilket jeg godt var klar over inden.)

Problemet ligger i, at min kammerat har tilbudt mig før, at jeg måtte være med til at "ordne" hende. Jeg sagde desværre ja den gang, og det udløser ligesom noget inde i mig. Jeg begynder at syntes at hans kæreste er rimelig fræk, men jeg vil ikke have noget forhold til hende. Det hele går over gevind da jeg er i byen med nogle andre hvor hun er med, men ikke min kammerat. Det ender med at vi var sammen igen kun os to. Altså rigtigt sammen med hvad det indebærer.

Da jeg hører at min kammerat har hørt det, forstår jeg straks at jeg bliver nød til at fortælle min kæreste det, ellers havde hun hørt det i byen.
Hun bliver utroligt ked af det men samtidig sur. (hvilket jeg sagtens kan forstå)
Hun gik derefter fra mig.
Det er i dag ca. tre uger siden, men vi snakker stadig sammen.
Jeg fortryder det jeg har gjort utroligt meget, det kan ikke beskrives med ord.
Jeg vil gøre alt for at få hende tilbage.
Hun er lige flyttet fra hendes forældre (hvor hun altid har boet)
Hun fortalte mig i går, at hun har det fint med at bo alene, men hun savner mig stadig.
Min teori er bare at eg tror hun kommer til at kede sig.
Samtidig fortalte hun at jeg ikke skal regne med at der bliver noget mellem os mere. "Der er måske kun en lille chance om langt tid" Sagde hun.
Det letteste ville være at komme vidre eller give hende tid. Men jeg kan simpelthen ikke undvære hende. Jeg ved godt at jeg har været en idiot. Og som jeg siger til dem jeg snakker med "Jeg forventer ikke at der er nogle som har dårlig samvittighed med mig, for jeg har selv taget de valg jeg har gjort, men gud hvor fortryder jeg. Det er først når man mister den man elsker at man virkelig forstår at man har smidt guld på gaden."

Vi er begge 19 år. Så de fleste ville måske sige, "se at komme vidre." Men husk på, at selvom vi er unge, så har vi altså stadig været sammen i 4 år. Når man har været sammen i så langt tid, så kan jeg i hvertfald ikke bare give slip. Man lærer at kende hinanden på andre måder end man ville ved kortere forhold.

Hvad skal jeg gøre, jeg er både bange for at presse på, for jeg vil gerne give hende tid, men jeg er stadig bange for at hun glemmer mig.

Hjælp!

---

Man udvikler sig meget fra 15 år til 19 år.
Under denne udvikling kan man godt vokse fra hinanden uden at opdage det.
Siden du har lyst til andre, (endda din egen kammerats pige) må det da være fordi du ikke holder af din pige men egentlig bare betragter hende som et stykke fast inventar.
Lad hende få en chance for udvikle sig uden at du "omklamrer" hende.

---

Hold op med det barnagtige flæberi over din egen dårlige opførsel.

Hvis du får en kæreste igen, håber jeg at du for hendes og din egen skyld til den tid er mere moden.

---

Snak om det eller drop det

---

Sånt e livet.

---

Jeg kan ikke hjælpe dig med, hvad du skal gøre i forhold til din ekskæreste, da jeg hverken kender jer eller jeres forhold. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad din kammerat så siger til det? Eller ved han det ikke endnu?

---

SÅDAN ER LIVET

---

Hun siger, der måske er en chance om lang tid... Tror hun holder en dør lidt på klem. Og lige nu får du din straf, som vel er velfortjent.
Men giv hende lidt tid, lad hende dog vide du savner hende, at du fortryder det inderligt, at du er det største fjols/ kæmpe idiot. Hun skal forstå at du har lært af din(e) fejl.
Send/giv hende blomster (hvis du ved hun vil blive glad for det, du kender hende bedst af alle - hvad vil gøre hende rørt), skriv søde postkort, sig du elsker hende... hvis hun virkeligt også elsker dig, vil hun også tilgive. Det kræver hun tror på, at du har forbedret dig, og har lært af det, at du aldrig vil være hende utro igen.

Ligesom i Nicolaj og Julie, hvis du har set den serie. Han giver ikke op.

Pøj pøj
Random

---

For f..... mand... Prøve på at tilfredsstille sig selv hjemme hos sin bedste kammerats kæreste, mens kammeraten ligger og sover.. Gå ind for at spørge om hans kæreste ikke vil hjælpe lidt til, mens din bedste kammerat kan høre det... Være sammen med din bedste kammerats kæreste kort tid efter...

Køb dig da en bolledukke... Du har jo snart hverken din tidligere kæreste eller din bedste kammerat mere..

Jeg syntes at du skal fortælle din tidligere kæreste at du slet ikke vil se hende mere, fordi du vil respektere at hun har ret til et liv uden dig og din ligegyldighed over for hende.

---

Bolledukker er fint nok til dem der ikke kan holde sig til en!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

---

Ja jeg har heller ikke ondt af dig, men giver ret i, at hvis du virkelig vil vinde hende tilbage må du gøre som Random siger.
Og hvis hun sigerb hun vil have betænkningstid så giv hende plads, for det kan hun have brug for. Hvis du presser for meget på kan det være hun helt får nok af dig.

Havde det været mig var du aldrig blevet tilgivet, for den slags som du har gjort er MEGET utilgiveligt. !!!!!

---

Ja jeg har heller ikke ondt af dig, men giver ret i, at hvis du virkelig vil vinde hende tilbage må du gøre som Random siger.
Og hvis hun sigerb hun vil have betænkningstid så giv hende plads, for det kan hun have brug for. Hvis du presser for meget på kan det være hun helt får nok af dig.

Havde det været mig var du aldrig blevet tilgivet, for den slags som du har gjort er MEGET utilgiveligt. !!!!!

---

ej ups sorry, trykkede vidst lige en gang for meget ;-S

---

ja, man lærer så længe man lever...og det gør sommetider forbandet ondt!

Du får det du beder om, intet andet.

---

Jeg ved udemærket godt at jeg er jordens største idiot, det er det ingen tvivl om.
Jeg kan godt tage imod kretik, det har jeg intet problem med.
Men som jeg skrev tidligere, forventer jeg ikke at der er nogle som har dårlig samvittighed over hvad jeg har gjort. Der er ikke nogle her på jorden som fortryder det mere end jeg gør.

Men der er ingen grund til at sparke til en mand der ligger ned.

Grunden til at jeg oprettede dette topic var at jeg ville have hjælp, ikke blive svinet til.

---

Med mit indlæg, har jeg ikke til hensigt at sparke til dig..overhovedet..det ved jeg godt at du udemærket godt selv kan
Men, lige nu er det tiden og dit arbejde med dig selv, der skal give dig det du vil og det du kommer hen til.
Livet gør så forbandet ondt...og når det gør mest ondt, er det faktisk at man får de fedeste oplevelser..
Du er go nok..du har gjort som så mange andre har gjort..(min mand kommer lige og fortæller at han i sin ungdom gjorde nøjagtig det samme) så, du har en god fremtid foran dig..blot lær af denne situation..og du bliver den bedste mand på jorden

---

Din kæreste har forladt dig............og det kan jeg godt forstå.

Det er der flere grunde til, at jeg kan forstå:

For det første har du været et rigtigt dumt fjols, ved at være hende utro hvis du vidste hun ikke ville kunne acceptere det, og så endda med din vens kæreste.

For det andet, gider hun sikkert ikke en kæreste hun ikke kan/tør stole på længere.

I de fleste tilfælde passer det gamle "ordsprog" nemlig ganske udmærket:
En gang utro..altid utro.

Også selv om der bliver lovet guld og grønne skove, og "det er kun dig jeg elsker" og "jeg gør det aldrig mere" og blablabla.......måske oprigtigt ment lige i det øjeblik ordene bliver sagt, men alligevel: Når chancen byder sig så...........

For det tredje er I ikke så gamle, og ja, 4 år er meget meget længe for så unge mennesker, og der er aldrig nogen garantier for, at man i den alder har fundet den ideelle at dele resten af livet med.
Og særlig ikke når der allerede nu er knas p.g.a. utroskab og manglende respekt for din kærestes følelser.

Det er svært at give slip siger du, ja, men det klarede du udmærket selv da du dummede dig.
og jeg synes at din kæreste har gjort det helt rigtige ved at vise, at hun ikke finder sig i hvad som helst.


mvh dova

---

Forresten




Nej, det kan du heller ikke.....der er kun en til at have dårlig samvittighed her, you know who


Og det er ikke at svine til, men at komme med sin ærlige mening og kommentarer til dit spørgsmål.

---

Jeg kunne dog stadig godt tænke mig at vide, hvad kammeraten siger til dette her ?

---

Nå.....
Det var ikke så godt.....

Det var faktisk noget rod........

Din kæreste har forladt dig.
Og du har fundet ud af, at det er HENDE du elsker....

Ja, så må du undvære at have en kæreste.... Er det OK??

For hvis du elsker hende, så må du også vise hende, at du respekterer hendes beslutning.

Nu er du så heldig, at I stadig ses. Måske har I fælles interesser, som I kan være sammen om?

Helst uden druk, så hun kan se hvilken glimrende fyr, du er. Og hvor gode I er sammen..
I kan prøve på at være hinandens bedstevenner i stedet. ---Måske bliver det så til mere igen en gang, -måske ikke. Men så har I da venskabet i behold.

---

mangorossa - Nu var det ikke myntet på dig men derimod nogle af de andre der skrev, det skulle jeg måske have udstygt bedre. Det er dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der har gjort det. Det undskylder jo ikke hvad jeg har gjort, men på nuværende tidspunkt har jeg det som om, at jeg har gjort det værste overhovedet. (Hvilket jeg nok også har gjort.)

dova - Du har ret i noget af det du siger, men som jeg har sagt til hende, hun bliver nød til at give mig en chance for at jeg kan bevise at hun kan stole på mig. Jeg har ikke nogen mulighed for at vise hende det som det er nu. Jeg vil ikke give dig ret i "engang utro, altid utro" Min far var for ca. 10 år siden min mor utro. Han havde aldrig gjort det før (ikke hvad jeg ved af) og han har hellere ikke gjort det siden. Så den holder altså ikke. Jeg tror selv, at selv den bedste kæreste/mand/kvinde vil kunne blive fristet af andre (se bare på julefrokosterne, hvor skilsmisse procenterne er højest.) desuden ved jeg udemærket godt at jeg er den eneste som har dårlig samvittighed, jeg ville næsten blive sur hvis andre havde. Jeg påtager mig alt ansvaret for hvad jeg har gjort, det er udelukkende min skyld og ingen andres!

rosekamp - Min kammerat blev sindsygt tosset, hvilket jo er forståeligt. Han har truet mig flere gange hvor vi har været samme sted. Men jeg fik en snak med ham for lidt tid siden hvor jeg fortalte ham hvordan jeg havde det og hvor meget jeg fortrød, også netop fordi det var hans kæreste. Vi prøver stille og roligt at finde ud af det som voksne mennesker. Men det er svært, for os begge. Som jeg sagde til ham, vil jeg sagtens kunne forstå hvis han ikke vil snakke mere med mig.

Birgitta - Jeg har respekteret hendes beslutning, og jeg har endda støttet hende og sagt at det er den rigtige beslutning hun har gjort. Det er måske meget godt at få lidt tid at tænke over det hele, både for hende og for mig. Vi var ude og spise samme for et stykke tid siden. Det gik helt fint, ikke noget skænderi. Jeg vil utroligt gerne være hendes ven, men det bliver svært for jeg vil jo gerne give hende den tid hun skal have, men jeg vil jo samtidig helst ikke have at hun finder en anden. Og nu vil der sikkert være en der siger, jamen det er jo det du har gjort, altså været sammen med en anden, og ja, det er fuldstændigt rigtigt, derfor har jeg det også så dårligt som jeg har det.

---

Sikken dobbeltmoral hva'


det er da heller ikke til at forstå, at vennen blev stiktosset over du hyggede lidt med hans dame

Og især ikke når han selv havde tilbudt at låne hende ud...........men der er åbenbart forskel på, om han selv kunne deltage i løjerne eller ikke


mvh dova

---

Måske skulle du skelne imellem om du "elsker hende" eller om du "vil have" hende...
For hvis du elsker hende, så vil du se på, hvad der er bedst for HENDE, da det er DIG, der er trådt ved siden af.
Men såmænd har jeg mere det indtryk, at det mest drejer sig om, hvad DU vil have, -nemlig hende.

Hvis det er rigtigt, at I BEGGE TO har haft det så godt i jeres forhold de sidste 4 år, -ja så har HUN sikkert også brug for, at jeres forhold fortsætter -måske som et venskab. Og hun siger jo også, at hun savner dig...

Men du må altså tage dig sammen og lade det køre på HENDES præmisser. Sandsynligvis finder hun ikke en anden, hvis hun stadig er glad for dig.. Men der er jo ingen garantier... Det har du jo selv vist hende..

---

Hun siger vel egentlig, at hun godt vil have dig tilbage, hvis du giver hende lidt tid, og hvis du tænker over, hvad du egentlig har gjort ved hendes selvværd..................

Kvinder er da også sårbare, og du har uden tvivl såret hende meget - hvis du fortryder så fortæl hende det, men hvis du stadig ikke er færdig med at prøve dig selv af, så lad hende være i fred.

Jeg tror da, at hun kan få et godt liv uden dig - men hun vil måske helst have det med dig, så lige nu er du nødt til bare at fortælle hende, hvordan du har det - og så lade hende bestemme, hvad hun vil med sit liv...

Livet er svært og du fumler med dit, men du er hverken den første eller den sidste, der gør det

Held og lykke - Knus Ripley

---

dova - Ja det er jo det. Men magter ikke at tage diskutionen op med ham. Jeg påtager mig bare ansvaret og så må vi se hvordan det så kommer til at gå.

TheRipley - Jeg har fortalt hende at jeg fortryder det utroligt meget. Og det har hun også sagt at hun godt er klar over. Men der sker bare ikke rigtigt mere... Jeg skal næsten trække informationerne ud af hende, hun fortæller mig ikke ret meget om hvordan hun har det. Jeg sad igår og tænkte på, at hvis hun ikke kan tilgive mig det jeg har gjort må det være fordi hun ikke elsker mig nok. Det er måske en grov beskyldning, men elsker man hinanden højt vil man gøre alt for at få det til at kører igen. Har jeg ikke ret i det? eller er det helt ved siden af.

---

Jaah, -noget ved siden af er det nok....
Man kan da sagtens elske nogen og alligevel vælge vedkommende fra af ren og skær overlevelsestrang og for at beskytte både den, man elsker og sig selv. Det er jo ikke alle elskende, der er "gode for hinanden".

Og du kan jo også vende den rundt og sige: Hvis du elskede HENDE "nok", så ville du da aldrig have gjort, hvad du gjorde. --At hun trækker sig er måske netop fordi hun elskede dig MERE end du elsker hende. Og mere end godt var -for hende.

Ja, du HAR sagt undskyld. Men det laver ikke om på, at hvis du virkelig elskede hende, så ville du slet ikke have gjort noget der kunne såre hende så meget. Og du ville ikke have noget at sige undskyld for.

Din bedste mulighed for at få hende tilbage er at give hende plads og tid. Også selv om det ender med at hun finder en anden. Du HAR haft din chance. Måske får du en chance til.. Måske ikke...

---

Nu har jeg selv været udsat for at mine 2 tidligere kærester har haft piger ved siden af.. ja faktisk har haft kæreste ved siden af mig... jeg syns din eks. tager det pænt i forhold til hvad jeg gjorde...
Jeg kan absolut ikke acceptere at min fyr er mig utro...

Sket er sket, og hvis jeg var dig ville jeg starte på en frisk, for hvis i finder sammen igen, vil der er altid være en usikkerhed i jeres forhold, og i vil tilsidst gå fra hinanden igen.. så det er bedre at bide i det sure æble og komme videre først som sidst...
Jeg syns det er godt at du har det RIGTIGT dårligt.. så kan du måske lære at holde "the man" i bukserne, og lære at holde af 1 person af gangen...

Kom videre med dit liv, det vil ske før eller siden.. så hvorofr ikke gøre det nu??

---

Kunne man få en opdatering i sagen?

---

Rwo - Jo det kan du vel godt.

Jeg valgte at bide i det sure æble og komme vidre selvom at det var rigtigt svært.
Hun har i dag fået en ny kæreste, hvilket jeg er lidt træt af, men sådan er livet jo.
Jeg har til gengæld fundet ud af at jeg sagtens kan finde andre damer, hvilket jo ikke er negativt.
Men for mit vedkommende er jeg stadig singel og har det endelig fint med det. I dag er det 1 1/2 månede siden jeg snakkede med hende sidst. Så vi snakker ikke ligefrem meget sammen.
Men som der var en klog person herinde der skrev, så vil hun altid kunne huske det, så hvis vi fandt sammen igen, ville jeg altid skulle høre fra det, og det er jeg ikke intrasseret i. Men en ting er sikkert, jeg har lært utroligt meget af det her.
Nu vil der sikkert være en der siger, "en gang utro, altid utro" Men tro mig, det her vil jeg ikke igennem en gang til.

Jeg vil hermed gerne benytte lejligheden til, at sige tusind tak for alle de gode råd jeg har fået herfra. I har været til meget hjælp. Mit problem er så nu hvem der skal have point'ene?

---

Okay, -godt at høre fra dig. Og at høre, at I begge er kommet videre. Du er oven i købet blevet klogere. Tillykke med det.

Pointsene? De er ikke vigtige. Læs tråden igennem igen, og giv dem til den, der hjalp mest eller fik mest ret... Eller træk lod..

---

så husk næste gang du finder en kæreste, lad være med at drikke hjernen væk, så du lige pudslig ender i den forkerte seng igen

---

Jeg må hellere få afsluttet den her tråd.
Som jeg tidligere har skrevet, så vil jeg gerne sige mange tak til de personer som har hjulpet mig.
I har været en utrolig stor hjælp.
Hvis jeg kunne, havde jeg delt pointene ud, men sådan er det jo ikke.
Så jeg har trukket lod og det blev Birgitta.

Endnu engang tak for hjælpen

---

Tak for accepten af mit svar..

--Og held og lykke med din fremtid.. Du har lært noget, som kan gavne dig resten af livet..

Men det GØR da avs..

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.