---

Hej

Ja, jeg har et underligt problem, som jeg godt kunne tænke mig at se folks syn på.

Her er lige lidt om mig selv.

Til daglig laver jeg ikke det helt store.
Jeg passer et fuldtids job, hvor jeg arbjder som vikar, så har ikke faste kolegaer.
Det genere mig ikke umilbart.
Venner, fester osv osv er en sjældenhed.
Ikke fordi folk ikke gider mig, men jeg gider som regel ikke bevæge mig ud.

PT bor jeg hjemme, så privat liv er der ikke meget af. Jeg er utrolig træt af at bo hjemme, og skændes meget med min mor.
Jeg har detsvære brugt rigti rigti mange penge på et kursus ophold, så er nu ved at spare op til lejlighed igen.

Men følgende:

Ting som burde bekymre mig, er jeg ligeglad med.
Føgelser har jeg ikke ret meget af, mit humør ligger som en fast standard.
Jeg er hverken glad eller sur.
Eller jo,,rent faktisk er jeg for det meste i dårligt humør. Sådan lidt småsur/iritabel.
Min mest brugte kommentar er "Nå" eller "Okay" , Aha, Jaså, Whatever....osv osv..
Somregel er jeg hamrende ligeglad, og har kun et træk på skuldrende tilovers.

Rent politisk er jeg Venstre, og jeg er meget træt af udlændinge (indvandre) osv.
Men når jeg så ser noget i TV, såsom den fattigdom der er i Estland, Letland, Litauen og de lande.
Eller når jeg ser illegale indvandre der bliver taget på grænsen, og for lov at komme ind fordi de så søger om asyl, så bliver jeg pludselig ked af det. Så ked af det så jeg må gå ud på toiletet og tørre mine øjne ????
Det gælder også når jeg læser om krigen i Vietnam,,, ja,, eller andet ondskab der har været sket.

Man kan så sige at det er da meget sødt at man bliver rørt af det...
Men jeg ved at det ikke er helt normalt at tage så meget på vej, og man må/skal ikke bekymre
sig så meget, for sådan noget.

Men.. hvorfor kommer jeg så til det ?

Her forleden så jeg Forest Gump (har set den mange gange før) Men denne gang blev jeg så ked af det da jeg så den.... Lige fra start til slut var jeg ked af det.

Har jeg uorden i mine homoner eller hvad ?
Eller er det måske bare en fase man går igennem ?

Jeg svare nok ikke så meget i den her tråd, da jeg ikke har så stort et overskud til at sidde og formulere mig heletiden.

Men kom gerne bare med et lille hurtigt syn på sagen.

Jeg har mest brug for at vide, i hvor stor grad det her er unormalt.

---

Hej Trine08

Du lyder jo helt fortvivlet, din stakkel!!!!

Har du overvejet om du kunne være deprimeret og evt stresset?
Der er jo ingen tvivl om at der sker en masse i dit hoved lige nu.

Om ikke andet finder jeg din tilstand ganske normal, men det betyder absolut ikke at det ikke er noget du skal tænke over. Vær fortsat opmærksom på dit mentale helbred.

Sund varieret kost og motion lyder som en kliché, men det giver hjernen en bunke overskud til at klare hverdagens små udfordringer. Får du det alligevel ikke bedre synes jeg du skal tale med din læge -få en prof. syn på sagen med evt. henvisning til en psykolog.

Desværre er der alt for mange der har det som dig...
God bedring

---

Mange drenge har det svært med at få klippet navlestrengen over.
Der er også et liv udenfor moderkagen
Jeg vi forslå en samtale med din læge først der nok kan henvise dig til
en der kan hjælpe dig.Held og Lykke fra Kissan

---

Nu skriver du ikke hvor gammel du er, men tror du bare ikke du skulle ud blandt andre menneske
ud og dyrke lidt aktivitet blandt andre, det da klart du sur på din mor hun laver mad til dig vasker dit tøj m.m det vil du jo nok helst selv
Næe min ven du skal ha`fat i nogle kammerater og et spark bag i, ellers falder du til grunde.
Streeds kan du ikke ha` med den fart du har i privatlivet.

Hilsen Robert

---

Jeg er 25 år, og er vandt til at bo for mig selv.
Jeg har boed alene siden jeg var 18 - 19 år.
Jeg har altid arbjdet en del, og boet temligt dyrt.
Jeg har også bil, hvilket jo også koster en del.

Vasketøjet klare jeg selv
Og madlavning står jeg ofte for.

---

Du mangler jo noget du brænder for..passion..gør noget vildt..dit liv er jo grusomt kedeligt..
Tag afsted på en rejse, hvor du måske hjælper nogle af de folk som du har så ondt af...gør noget for fanden..sådan en ung frisk pige som dig skal da ikke sidde og rådne op..du har så mange kvaliteter du kunne bruge.
Det eneste der er galt med dig , er at du ikke tør...du tør ikke springe ud på dybt vand, men et eller andet inden i dig, savner det!
Hvem i denne verden ser du mest op til?
Hvad kunne du tænke dig at gøre , hvis ikke du skulle tænke på evner, penge eller om det overhovedet var muligt?
Måske er du deprimeret...få det undersøgt..kom under behandling..og se at få noget ud af dit liv..søde du...lad være med at spilde det

---

Og det er så forkert
Den slags stress, der faktisk er værre end den stress der kommer af en overfyldt fortravlet hverdag, er nemlig den, der ofte bunder ud i en decideret depression.

Og egentlig synes jeg det lyder lidt som om det måske er der du befinder dig Trine.

Du "gider" ikke bevæge dig ud, omgang med venner hører til sjældenhederne, alt er dagligdags trivialiteter, som gør at du til stadighed er småirriteret og let lader dig slå ud følelsesmæssigt.

Du orker ikke/har ikke overskud til noget som helst, du skændes med din mor og garanteret over "ingenting".

Jeg tror dit problem er, at du ikke føler dit liv har nok indhold, at alt bare er en kedelig "trummerum" du luller rundt i, men alligevel ikke formår at lave om på.

Jeg vil faktisk foreslå dig, at du går til din læge og forelægger problemerne, for måske er du virkelig stresset eller deprimeret, og det kan du sagtens være, uden du egentlig selv tror det, og også selv om du uden problemer kan passe et arbejde.


mvh dova

---

åh ja dova hvor har du ret !!!

Trine - synes du har været igang før med et lign indlæg - og nu hvor foråret er på vej og vinteren har tæret på kræfterne kan det være noget skidt det hele. Det er ikke spor mærkeligt at have en depression - og du ved det - og ved du skal gøre noget ved det. Ikk´ ?

synger: gå ud og gå en tur - gå ud og gå en tur - gå ud og gå en tur ......da di da dej da di da dum da deeeeeeeeeej

---

og så lige et lille natligt ps...

du ER jo selv klar over der er noget galt - det er første skridt - så det er bare med at komme videre

---

Nemlig! Du har indset at det ikke rigtig kører for dig lige nu, det er første skridt, alle de gode forslag er nævnt, men jeg kan gentage nogle af dem, du skal have din egen lejlighed, at gå hjemme hos forældrene slider mere end du tror, måske en tur forbi lægen om ikke for andet, så få fastslået at du ikke fejler noget der kræver behandling, det der med vikarjob giver en god løn, men der er også omkostninger, ingen arbejdskammerater, som du får et bare lille fortroligheds forhold til, selv nyder jeg faktisk mit arbejde, jeg var før i tiden fuldtidslandmand, havde en lille krise som dig, og bestemte mig for at jeg ville ud blandt mennesker, at være bondemand er et meget ensom job, nu er jeg på en fabrik og det går rigtig godt, jeg kunne sagtens tjene mere ved løse job, men vil ikke undværre kammeratskabet. Kan du få tid til en rejse, til sol og sommer ? du trænger til at møde og snakke med andre mennesker, måske kan det føre til en lille forårs forelskelse du har allerede startet, tag mod nogle af de gode råd der har været i tråden og kom videre

---

Lidt krise, lidt depri,lidt humør svingninger, hvis det var helt depri ville du slet ikke kunne tage vare på dig selv, stå ud af sengen, tage bad osv..
Det er en fase du går igennem og det er helt normalt, alle har kriser med jævnemellemrum, lidt lige som pubertet og midtvejs og hvad de ellers hedder på diverse alderstrin.
Du kan også kalde det åndelig vokseværk, dine nuværende rammer snærer og du har brug for mere frihed og plads til at boltre dig på. Hvis ikke vi kune mærke smerte når det føles for trangt og ufrit, og forkert ville vi ikke handle for at få det bedre. Du nævner selv det der går dig på, men det er jo svært lige at lave tingene om, da det har meget med andre at gøre også og forhindringer de har skabt. Men der intet der er så dårligt at det ikke er godt for noget. Eller som John Lennon sagde:" LIfe is what is happening to you while you are busy making other plans". Så selv om ikke alt flasker sig lige som du ønsker eller så hurtigt som du ønsker så kan der godt komme noget (uventet) godt ud af det alligevel, hvis bare du er en lille smule åben.
Med venlig hilsen en der engang havde en svær depression.
ps)Der er i øvrigt lige oversat en bog til dansk om depression, forfatteren har lavet et samlet værk om emnet, hvilket der ikke har været før. Det lyder måske mærkeligt, men den er ikke tør eller tung at læse. Jeg er ikke helt færdig, men jeg vil godt anbefale den, hvis du interesser dig for andre mennesker og nu da du selv kender lidt til det, jeg tænker på de humørsvingninger du omtaler.
Du skal passe godt på dig selv og kunne bære dig selv, da det ikke altid, hvis nogen sinde vi kan lade os bælre af andre eller andet. Desuden er det ret godt at dyrke motion, når man er lidt depri, idet kroppen udskiller nogle stoffer, der hjælper i den sammenhæng. Motion, sund kost, afslapning og små sikre skridt i forsøget på at forbedre din situation, er en opskrift der kan få dig rigtig langt.


Bogen hedder "Helvedets malstrøm" og er skrevet af journalisten Andrew Solomon.

---

Lidt krise, lidt depri,lidt humør svingninger, hvis det var helt depri ville du slet ikke kunne tage vare på dig selv, stå ud af sengen, tage bad osv..
Det er en fase du går igennem og det er helt normalt, alle har kriser med jævnemellemrum, lidt lige som pubertet og midtvejs og hvad de ellers hedder på diverse alderstrin.
Du kan også kalde det åndelig vokseværk, dine nuværende rammer snærer og du har brug for mere frihed og plads til at boltre dig på. Hvis ikke vi kune mærke smerte når det føles for trangt og ufrit, og forkert ville vi ikke handle for at få det bedre. Du nævner selv det der går dig på, men det er jo svært lige at lave tingene om, da det har meget med andre at gøre også og forhindringer de har skabt. Men der intet der er så dårligt at det ikke er godt for noget. Eller som John Lennon sagde:" LIfe is what is happening to you while you are busy making other plans". Så selv om ikke alt flasker sig lige som du ønsker eller så hurtigt som du ønsker så kan der godt komme noget (uventet) godt ud af det alligevel, hvis bare du er en lille smule åben.
Med venlig hilsen en der engang havde en svær depression.
ps)Der er i øvrigt lige oversat en bog til dansk om depression, forfatteren har lavet et samlet værk om emnet, hvilket der ikke har været før. Det lyder måske mærkeligt, men den er ikke tør eller tung at læse. Jeg er ikke helt færdig, men jeg vil godt anbefale den, hvis du interesser dig for andre mennesker og nu da du selv kender lidt til det, jeg tænker på de humørsvingninger du omtaler.
Du skal passe godt på dig selv og kunne bære dig selv, da det ikke altid, hvis nogen sinde vi kan lade os bælre af andre eller andet. Desuden er det ret godt at dyrke motion, når man er lidt depri, idet kroppen udskiller nogle stoffer, der hjælper i den sammenhæng. Motion, sund kost, afslapning og små sikre skridt i forsøget på at forbedre din situation, er en opskrift der kan få dig rigtig langt.


Bogen hedder "Helvedets malstrøm" og er skrevet af journalisten Andrew Solomon.

---

Personligt synes jeg ikke, at jeg kan finde noget så alvorligt som depression mellem linjerne - men helt klart en periode, hvor rammerne styrer humøret en tand for meget. Hvis jeg må tillade mig at lave lidt sjov med et gran af sandhed - det lyder lidt a´la permanent PMS, det, du beskriver.

Der er kun én vej, og det er, at vælge at få det bedre. Det vil sige, at du skal tvinge et smil på læben - helt bogstaveligt. Du skal tvinge dig til at opholde dig udendørs i lyset. Du skal tvinge dig til, at besøge familie og venner. Du skal tvinge dig til at gå i biografen eller andet, du kan lide. Du skal tvinge dig til at give din mor en krammer, når du mest har lyst til at kværke hende. Du skal tvinge dig selv til at hoppe på stedet. Du skal tvinge dig til at gøre præcis de ting, du gør, når du har det allerbedst.

Du skal gå en tur og kigge nøje på grenene - se på knopperne. Lyt godt efter, og hør fuglene. Se på græsset - hold øje med forskellen fra dag til dag. Sæt dig udendørs i en lækrog og mærk solens varme i kinderne.

Gå i Netto og smil stort til kassedamen - og alle de andre servicepersoner, du møder i dit liv. Gør glade ting. Lad som om, du er glad.

Du er 25 - du skal leve livet, ikke bare sidde og glo på, at det lever sig selv....
Der skal være gang i den, skal der... På alle måder.
Og kommer der en dag eller to, hvor du har lyst til at tude over Bamses Billedbog, så gør du det, men trækker dig selv ud af suppedansen, når Bamse vinker farvel.

Det er i orden og almindeligt at have perioder, hvor man er supersensitiv og har svært ved at se andet end alt det kedelige, der bare sker omkring én. Men det er ikke i orden at acceptere livet værende sådan. Så må der handles.

Medicin mod depression lige nu, ville være en kæmpe fejltagelse.. I mine øjne. Med mindre selvfølgelig at lægen ordinerer god motion hver dag - så jeg heeeelt enig

You go girl!!

Vaxen

---

Hej Trine
Det er skrevet tidligere, men jeg vil gentage det. Det ligner en depression. Du isolerer dig jo, og det er også derfor, at de ting du ser på tv går rent ind.

Du skriver, at du er vikar og ikke har faste kollegaer. Du savner jo et tilhørsforhold. Mennesket er et socialt væsen. Et skud i tågen er identitetskrise. Hvem er Trine? Når man er træt af indvandrere og man samtidig bliver følelsesmæssigt berørt af deres situation. Du er helt normal. Det var meget værre, hvis du ikke kunne føle med mennesker i en sådan situation, selvom du synes, at indvandrerne er et problem. Livet er komplekst.

Jeg fornemmer også, at din økonomi er noget som optager dig meget. Du har boet dyrt, du har bil, du har købt et dyrt kursus og det betyder, at du føler du ikke har råd til noget. Du føler dig tvunget til at bo hjemme af økonomiske grunde. Du er ikke fri. Du stiller store krav til dig selv med hensyn til det materielle. Men hvem er Trine?

Succes behøver ikke blive målt i, hvad man formår økonomisk. Mærk grundigt efter inde i dig selv. Gør det dig glad at eje? Gør det dig glad at være? Gør det dig glad at gøre? Det er dig der skal finde ud af, hvem Trine er.

Jeg har på fornemmelsen, at du har skabt din identitet gennem det at eje. Det har så betydet, at du ikke har kunne gøre så meget. Nu har du ikke din bolig længere, som var med til at skabe din identitet og dit syn på dig selv og du stå i et vadested og skal vælge om, du igen vil sætte dig så hårdt økonomisk eller om du skal gøre noget helt andet med dit liv.

Det er vigtigt for din fremtid og dig, at du finder den rigtige Trine. Ikke den Trine, som du måske tror nogle forventer, du skal være.

Det er svært og måske ville det være en rigtig god ide at få hjælp af en psykolog til denne proces. Det er lige netop det, psykologer er rigtig gode til.

Du er slet ikke unormal, der er rigtig mange unge, der har det på samme måde, men jeg er helt sikker på, at du klarer den, fordi du har modet til at være ærlig.

Held og lykke med fremtiden Trine. Jeg håber og ønsker virkelig, at du bliver glad igen.

Vivi

---

hmmm - et eller andet sted bed jeg lige mærke i at du var træt af at bo hos din mor og træt af hende (groft sagt) - det kan du dog gøre noget ved - hun er sikkert heller ikke overlykkelig over at have dig boende hjemme blot fordi du prioritereret dyrt kursus fremfor at finde dig en bolig

Du kan jo faktisk få hjælp til indskud til lejlighed gennem kommunen hvis du ikke lige har råd til andet - det er da en mulighed - ikke ??? Så får de en hel del andre ting at tænke på - og rammerne forandrer sig på samme tid

det her falder sikkert ikke i god jord - men tanken satte sig lige fast

---

Hej, Trine. Hvad var det for et kursus, du har brugt mange penge på?
Du skriver "desværre".. Jeg tolker det, som at du ikke fik det ud af kurset, som du havde ønsket?

Det, at du har det som du har det i dag, kan det ikke være en regulær skuffelse over noget, der mislykkedes?

Jeg mener, hvis du har betalt penge for et kursus som du enten ikke kunne gennemføre, eller det skaffede dig ikke drømmejobbet, --så har du jo al mulig grund til at være skuffet..

Det ER jo et nederlag, --og i din alder er det heller ikke specielt sjovt at vise sine nederlag frem for forældrene. Man vil meget hellere vise succes. Det er osse svært for din mor, som vel osse helst vil se, at tingene går godt for dig...........

Men ved du hvad, Trine? Den slags nederlag render vi allesammen ind i i løbet af livet! Allesammen! Hvis ikke det er noget med job og uddannelse, der giver problemer, -så er det noget med kærlighedslivet --eller med helbredet. Eller med flere forskellige ting. INGEN går fri.

Det, der kan gøre en forskel er, hvordan vi TACKLER de problemer, vi render ind i. Om vi opfatter problemerne som "byrder" eller som "udfordringer".

Måske har jeg taget helt fejl. Måske HAR du en reel depression... Så kan du ikke rigtig gøre noget selv men må søge lægehjælp.

Men det kan altså osse være, at du bare har fået en af Livets kajerystere og du er lidt groggy.

--Så kan du godt selv rejse dig og børste dig lidt af og kikke på, hvad du NU vil med resten af dit liv...

---

Hej Trine08.

Ja her ovenover er jo en masse gode ting, så her følger mine kommentarer!

Om du er normal – Ja, det mener jeg da! Der er da mange mennesker som dig. – Desværre!

Og det betyder, at du tilsyneladende lever et temmelig indholdsløst liv, og det er fuldstændig og totalt
op til dig selv at lave om på det, så det mener jeg du skal starte på aldeles omgående.

I øvrigt mener jeg også lige du bør læse Kissans kommentar – en gang til, som lyder:

”Mange drenge har det svært med at få klippet navlestrengen over.
Der er også et liv udenfor moderkagen.
Jeg vi forslå en samtale med din læge først der nok kan henvise dig til
en der kan hjælpe dig.”

De første to ting mener jeg er meget vigtige, men til det sidste om lægen, vil jeg så lige bemærke:
Så skal det i hvert fald være en læge, som virkelig stiller dig i fokus, frem for sin egen tegnebog!


Så skriver du:
”Jeg har detsvære brugt rigti rigti mange penge på et kursus ophold, så er nu ved at spare op
til lejlighed igen.”

Jeg har også brugt rigtig mange penge på et kursus, det var godt nok i juni 1973, men forskellen på dit
og mit kursus er sikkert, at dit kursus nærmest har været, at smide pengene ud ad vinduet,
hvorimod mit har været flere hundrede gange det værd, som jeg gav for det dengang.
Og så virker det stadig væk. – Så der fik jeg virkelig et andet liv og livssyn.

Hvad siger og gør du så nu? – Jeg venter spændt på din beslutning!

Med venlig hilsen
Dkwm327

---

Er du en der tænker meget over livet i det hele taget,så vil jeg da gerne give dig et et godt råd,Jeg har haft meget glæde af at gå til den anden side,jeg mener rent åndeligt,der er meget hjælp at hente når man er nede.
Knus fra KISSAN

---

Der er jo mere imellem himmel og jordogså helbredelse for depri

---

ja, der er jo mere mellem himmel og jord end de fleste andre steder

---

Hej Trine.
Der er mange gode kommentarer, så nu vil jeg lige belemre dig lidt med min mening også

Jeg tror heller ikke, at du har en depression, det synes jeg ikke dine symptomer tyder på.
Til gengæld lyder det som om du er i en livskrise, og det er alvorligt nok, men en ganske anden sag end en depression.
Du spørger om det er normalt at være så ligeglad, som du er og bare sige "nå" til livet, - og så fortæller du, at du alligevel bliver meget rørt og ked af det over en film eller andet, som har påvirket dig. Ja, - det er normalt, hvis man ikke er helt bevidst om, hvilke følelser man bærer rundt på. Mange mennesker "kobler sig af", når de mærker sorg, vrede, fortvivlelse og andre svære følelser. De kan være så svære at tackle, at man vælger at feje dem ind under gulvtæppet eller bare give op. Og det er ok, - bare man ved, hvad det er man har valgt at gøre. Men så længe du går rundt med en masse uforløste følelser uden at bearbejde dem seriøst på én eller anden måde, så vil følelserne styre DIG.
Når vi skruer låget på vores følelser, fordi vi ikke magter at mærke dem, så skruer vo ofte også låget til på nogle af de følelser, som måske er positive og vigtige og konstruktive. Det er muligt det er derfor du oplever, at du er ligeglad og ikke kan gå så meget op i noget.
Mit bud er, at du trænger til at give dig selv (eller lade nogen give dig) et ordentligt spark i røven!
Du er nødt til at tage en beslutning om, hvorvidt du vil lade gamle oplevelser og undertrykte følelser styre dit liv, ELLER om DU vil styre DIT LIV. Beslutningen er op til dig.
Mange mennesker evner at leve et helt liv som levende døde: ligeglade mennesker ude af kontakt med deres følelser og deres passioner. Man kan sagtens leve et helt liv på denne måde. Men er det virkelig sådan et liv, du gerne vil have??? Så kan du måske se frem til et ligegyldigt ægteskab en dag, et ligegyldigt job og nogle ligegyldige venner og ligegyldige aktiviteter. Godt hjulpet på vej af lidt nervepiller og/eller alkohol.
Valget er dit, og KUN dit. Grib livet og gør noget ved det. Om du skal flytte hjemmefra eller starte i terapi eller hvad du skal, må du nok selv finde ud af. Men så længe du ikke er i kontakt med dine virkelige følelser (som får dig til at græde og blive ked af det ved mindste anledning), så lyver du for dig selv, og så bliver du ikke lykkelig. Vejen til sand lykke (selvom det lyder skide helligt, I know) er at kende sig selv og sine følelser og leve i overensstemmelse med dem.

---

Flot Kommentar - Axelise.

Det vil være dejligt at høre hvis det "fiser ind"!

mvh.
DkwM327

---

hej tommeltot med tænder,det her er alvorligt for mange mennesker,så tag lige gebisset ud og luk munden
KISSAN

---

Tak for svaret viviborgen.

DkwM327 < Du kan tro det fiser ind, det er snare svært at få gjort noget ved det.
Heldigvis har jeg snart en tid hos lægen, så håber jeg hun kan hjælpe mig lidt vidre.

Jeg ved jo egenligt godt at at den er lidt gal, men det hjælper blot at få nogle ord med på vejen, og blive bekraftiget i at den er lidt gal.

Jeg tror nok jeg er lidt deprimeret. Og jeg må nok heller passe på at jeg ikke bare blindt kommer til at acceptere det.

Tak for de mange gode svar.
Det er virkeligt rart og høre så mange pæne indlæg.
Der er jo grænser for hvor mange mennesker (IRL) man fortæller sådanne ting til, så tit har jeg måske bare brug for at få det sagt.
At der så er nogle derude (jer) som gider at svare, er helt fantastisk.

Jojo...det hele skal nok blive godt igen.
I dag kom jeg da lidt ud af huset, ente så med at tilrage mig en parkerings bøde på 510,-
Men hva' man skal jo starte et sted.
I aften går jeg tideligt i seng med en go film, så er jeg forhåbenlig frisk i morgen tidlig.

Endnu en gang tak for alle svarende.
Jeg bruger meget tid på at læse dem om og om igen

PS. miridt.dk du husker for godt

---

ps trine - sorry - må jeg bide dig ???

---

Det lyder rigtig godt Trine..

En lille en på falderebet... Jeg ved, du er vild med musik - dyrk det alt hvad du kan lige nu - hør alt det musik, som du er mest vild med, gå i pladeforretninger og hør en masse, du ikke vidste du var vild med. Søg inspiration i det fede liv, og den levende interesse som du har i musikken

Tanker til dig fra mig

Vaxen

---

Jeg sender dig englevagt til natten

---

Tak for poængerne.

Varme tanker til dig herfra.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.