---

Hej!

Jeg skal skrive en opgave om Kyoto-aftalen.
Mit problem er at jeg ikke ved og ikke kan finde noget om hvorfor USA og Australien ikke vil underskrive kyotoaftalen. Er der nogle som kan hjælpe??

---

Læs her
http://www.klimaet.dk/default.asp?cid=4067&nid=12

---

Tak for linket jandchr... men jeg har brug for et mere uddybende svar...

---

Ok,så er der måske lidt mere supplement her

http://www.tekno.dk/pdf/nummer146.pdf

---

OK. Jeg prøver:

Kyoto-aftalen drejer sig jo mest om at vi skal passe på vores allesammens jord. Vi skal altså undgå at svine den til, vi skal undgå at slippe stoffer ud i atmosphæren der ødelægger denne. Vi skal på alle måder bruge vor jords resourcer så ordentligt som muligt, så der også er resourcer for vore børn og børnebørn at bruge. Samtidigt skal den jord VI efterlader også være sådan, at vore efterkommere KAN leve her.

Kyoto-aftalen er IKKE kun et politisk dokument, det er skabt på grundlag af mange forskeres resultater om de før nævnte emner.

De største syndere, d.v.s. de nationer der SVINER mest, har selvfølgeligt også sværest ved at stoppe med deres miljø-svineri. Bl.a. derfor vil USA og Australien m.fl. ikke umiddelbart undertegne aftalen. De VED godt at det rent miljø-mæssigt er det rigtige, men der er alt for store økonomiske interesser på spil.

Det er ret typisk at mange stats-ledere godt VED hvad de BØR gøre, men på grund af økonomiske interesser gør de noget andet. De økonomiske interesser er nemlig dem der betaler for politikernes valgkampagner.

Et eksempel er prisen på benzin i Europa og USA. I Europa betaler vi en meget høj pris for benzinen. Fordi det er besluttet fra politisk hold at vi skal begrænse forbruget af benzin. Det samme kan ikke lade sig gøre i USA. Det ville skabe en KRIG. Man kan heller ikke afskaffe den frie ret til at eje et våben i USA. Det har vi jo gjort for længe siden i Europa. USA er på mange områder langt efter Europa hvad sådanne ting angår. At de hævder at være demokrater er i sig selv helt åndssvagt. Det samme gælder for Australien og til dels også Canada. I høj grad også Japan og Kina.

Nåh, jeg kom lige ud på et sidespor, men jeg håber at du forstod meningen, ellers må du jo spørge igen.

Hilsen Arne

---

Kyoto aftalen er skam ratificeret af Canada.
http://www.climatechange.gc.ca/english/newsroom/2002/20021217_kyoto.asp

Også Kina og Japan har da ratificeret Kyoto aftalen. Kina er bare ikke med den gældende aftale forpligtet til en reduktion, og Hong Kong er helt undtaget. De indiske forhold er iøvrigt lig de kinesiske.

Australien og USA har indgået aftalen med en række asiatiske stater i "Asia Pacific Partnership on Clean Development and Climate" hvor de enkelte lande forpligter sig til reduktion af udledningen af drivhusgasser og forbruget af fossile brændsler. Målene for reduktionen er dog dikteret individuelt af aftalepartnerne hver især. Netop dette er genstand for stor kritik fra bl.a. EU

Når USA ikke har ratificeret aftalen, er det ikke fordi senatet og præsidenten ikke er enige i baggrunden og behovet for en international aftale. Men fordi (som Arne også er inde på), man i USA er bange for de økonomiske konsekvenser (læs: tab af arbejdspladser). Den amerikanske regering er udmærket godt klar over behovet for en reduktion af drivhusgasser, og vil hellere sigte efter internationale aftaler der sikrer en reduktion uden at det går ud over industriens økonomiske interesser. USA har selv et mål, der hedder en reduktion på 18% inden 2012.

---

berpox - Læs lige mit indlæg igen. Der hvor jeg omtaler Canada, Kina og Japan er det i en lidt anden sammenhæng. Nærmest blot nævnt i en betydenende parantes.

---

Men jeg er da helt enig med berpox i hans udlægning.

---

Når nu nullerbullerpigen spørger:



Så mener jeg da at jeg har svaret.

Kom med DIT svar på spørgsmålet berpox. Det eneste du har gjort er at besvare min kommentar, IKKE spørgsmålet. Lær det nu. Undlad at besvare andre kommentarer. Besvar spørgsmålet.

---

Jeg så det skam godt Arne - men du kobler manglende Kyoto-ratificering og "miljøsvineri" sammen med mangel på demokrati hvilket jo ikke er det generelle tilfælde - selvom det er "i parantes bemærket".

I både Canada, Australien, Japan og USA er magthaverne og regeringerne valgt af befolkningen i et ægte demokrati.

De økonomiske interesser har selvfølgelig stor indflydelse i det daglige politiske liv, men i sidste ende er det altså befolkningen der sætter dagsordenen for hvad der er "hot" og hvad der er "not".

---

Det er helt rigtigt, hvad Arne skrive. Men da du skal bruge det til en opgave, skal du jo bruge nogle teorier at analysere ud fra.

KYOTO er et internationalt samarbejde, du skal der for se på, hvordan internationalt politik fungere. Der er nogle nationale interesser og så er der nogle internationale interesser.

En nation er et hierarki, der sidder en regering eller en leder i toppen uanset om det er demokrati eller diktatur. Der er altså nogen som sidder på magten, der kan vedtage love og sanktionsmuligheder, hvis lovene ikke bliver overholdt.

Det internationale system er et anarki, der er ikke nogen som sidder på magten officielt, men i praksis er der nogle stater, som har mere magt end andre. USA er den eneste supermagt, sådan som verden ser ud lige nu. Man kalder det unipolaritet. Inden murens fald, havde verden to supermagter Sovjet og USA. Det kaldes bipolaritet. Nogle samfundsforskere taler om, at der i fremtiden vil være flere supermagter. Det kaldes multipolaritet. Magt bestemmes af, hvor meget millitær magt en stat kan præstere.

En stat kan have forskellig holdning til international politik. Der findes to hovedteorier: Realisme og Idealisme.

Idealisme er den form, som f.eks. Dk har stået for i mange år. Vores udenrigsminister gør det stadigvæk, men statministeren hælder mere til realismen. Idealismen går ud på en vision om en bedre verden, der både er mere retfærdig og fredelig. Dette er også realisternes mål. Forskellen består i hvordan målet nåes.

Idealister tror på dialogen internationalt. De mener, at der sker fremskridt i international politik, når mennesker og stater er i stand til at lære af erfaringer og dermed ændre en adfærd, der har vist sig mindre heldig. De mener, at det er muligt at orgamisere verden ud fra fornuftsmæssige principper. Det er altså en idealistisk tanke, der ligger bag ideen om f.eks. KYOTO,

Realisme er den form, som Bush-regeringen står for. I denne teori er fremskridtstanken hovedsageligt begrænset til økonomi, teknologi og uddannelse og dermed udviklingen mod en staadig højere levestandard. Realisterne mener, at uafhængigt af velstand og oplysning vil staternes udenrigspolitik være styret af deres nationale interesser og di vil som følge heraf på forskellige tidspunkter komme i konflikt med hinanden.

Lidt firkantet kunne man sige, at idealisterne vil det fælles bedste. Deres udenrigspolitik er åben, mens realister også vil det fælles bedste, men ikke på bekostning af nationale interesser. Deres udenrigspolitik er lukket.

Det handler der for om magtbalancen i verden.....USA kan sætte dagsorden i de fleste af de internationale organisationer om ikke andet så ved at boykotte dem. Det sker f. eks. med FN, hvor USA ikke har betalt i årevis. Denne arrogante opførsel kan USA kun slippe afsted med fordi verdensstrukturen er unipolaritær.

Det er således pga. USA's magt i verden, at de kan tillade sig at dyrke egne interesser frem for de fælles internationalle interesser. Andre lande ville blive lukket ude af det gode selskab eller der ville blive raslet med sabler. Irak er et godt eksempel.

Hvis du vil læse mere kan jeg anbefale en bog af Poul Ole Schultz, Internationale organisationer. Staternes redskaber.

---

berpox - Jeg mener stadig ikke at du har besvaret det stillede spørgsmål. Du fortsætter med at debattere med mig. GLEM det. Kom med dit eget svar på spørgsmålet. Vores snak kan vi tage et andet sted og på et andet tidstpunkt.

---

Australien kan så uden for aftalen, fordi USA gør det, hvis USA havde skrevet under ville Australien højst sandsynligt også have gjort det. Ingen kan jo komme efter Australien når USA boykot accepteres pga. unipolariteten.

---

Så så Arne!
Nu ikke føle sig trådt på. Jeg kommenterer som jeg lyster, og ikke efter hvad du mener jeg skal kommentere. Jeg kommenterer i denne sammenhæng helst uden mine subjektive meninger om Kyoto aftalens deltagere og mangel på samme.

Jeg vil blot henvise til det sidste afsnit i mit indlæg kl. 8:38

Mht. australien, ved jeg blot, at argumentationen er nogenlunde den samme, selvom mange organisationer presser på for at få Australien til at ratificere. F.eks. denne:
http://www.bdp.asn.au/Kyoto.pdf

Herudover kan jeg henvise til denne side fra den Australske regering, hvor landets egne mål m.m. beskrives:
http://www.aph.gov.au/library/intguide/SCI/kyoto.htm

---

Vivi - God kommentar MEN:

JEG forstod den godt, men den er nok lidt for Voksen og følsom for spørgeren.

Vi skal altid tænke på balancen mellem at være videnskabelige og forståelige. Disse ting hænger ikke altid sammen. Som Naturvejleder har jeg selv måttet lære denne hårfine balance at kende. Altså Vivi: Fortæl, undervis, men gør det i et for Alle forståeligt sprog.

---

Nu ved jeg jo ikke på hvilket niveau spørgeren studerer. Det er for højt til folkeskole, det kan vi sagtens blive enige om, men samfundsfag på gymnasiet skulle det passe til.

---

En diskution om didaktikken og retorikken på kandu, må vi nok henlægge til en anden tråd.

---

Vivi -> OK, bare du er opmærksom på problemstillingen.

Jeg har fået mange point, forstået på den måde at mange spørgere har accepteret mine svar, NETOP fordi jeg har givet et FORSTÅELIGT svar. Mine svar har måske ikke været de rent videnskabeligt mest korrekte, men de har været de mest forståelige. Selvfølgeligt er det vigtigt at være videnskabeligt korrekt når man taler med andre videnskabsfolk. Men det er også vigtigt at viden kan bringes ud til folket. Jeg og andre Naturvejledere har gjort det igennem en lang årrække. Det kunne I moderne videnskabsfolk måske lære lidt af. Forskning er vigtig, men uden formidling er forskning KUN for forskere. (Og uden formidling, heller ikke mange midler (kr.)).

---

Vi kan da slet ikke blive uenige om, at formidling er vigtigt. Forskning er også vigtigt.

Spørgeren her skal bruge svaret til en opgave om KYOTO. Der er altså tale om en videnskablig rapport på et eller andet niveau. Helt ned i folkeskolen skal eleverne jo have en fornemmelse af, hvad videnskabsteorie er ellers kan de jo ikke arbejde projektorienteret, som det er et lovmæssigt krav, at de har lært i 9. klasse, hvor de skal udarbejde en projektopgave.

Alt respekt for naturvejledere og deres arbejde, men lærere, som er den stand jeg repræsenterer, er uddannet til at formidle videnskabligt stof til børn fra 7-17 år.

Jeg har den holdning, at det er nødvendigt at bruge fagtermer i undervisningen blot disse ord bliver forklaret. Det betyder jo også, at eleverne udvider deres ordforråd gennem hele skole- og uddannelsesforløbet.

Hele mit indlæg handler jo netop om, at få nogle teorier, til at forstå sammenhængende i verden ud fra, hvis man ikke har dem, kommer vi jo let til at tale ud fra forskellige referencerammer, og det hele bliver til ordkløveri og diskusion om noget, som parterne er enige om. De taler blot forbi hinanden.

---

OK Vivi. Jeg har allerede anerkendt dit indlæg. Synes blot at det var lige lidt for videnskabeligt, og ikke forklaret. Jeg er ret overbevist om andre læsere også vil have svært ved at forstå meningen. Men det er jo dit indlæg, og det står du selv for. Forklar tingene på DIN måde, så kan du jo ikke gøre det bedre. Hilsen Arne.

---

Jeg uddyber da gerne, hvis der er spørgsmål.

---

Tak for svaret viviborgen.

---

Er der ikke nogle Økonomiske grunde til at USA ikke vil være med i Kyotoaftalen?

---

Hej DonPjerrot

Jo - selvfølgelig er der tale om økonomiske interesser. Det er økonomien i USA, som styrer politikken - men det er en kompleks størrelse at komme i dybden med.

---

Ikke noget du ønsker at uddybe viviborgen?

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.