/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
træpiller out - korn ind
Fra : denevigeuheldige
Vist : 3116 gange
50 point
Dato : 27-03-06 19:41

Jeg har et nyt moderne baxi stokerfyr, men kan nu konstatere at der stort set ingen træpiller kan støbes op i Danmark. Derfor har jeg set mig efter alternative muligheder, og er faldet over kirsebær eller korn. Har ikke meget forstand på disse brændesorter, men har da intet viden om vigtigheden af at rense slagger af hver dag og at man bør benytte lidt jordbrugskalk til at blande i kornet, som skulle være med til at nedsætte slaggedannelsen.

Jeg har fået at vide at hvede er rigtig godt, byg ikke specielt godt, så jeg kunne godt tænke mig at høre jeres meninger.

1 tønde korn skulle efter sigende koste omkring en hund, men det finder jeg ud af i morgen.

 
 
Accepteret svar
Fra : f.elsborg

Modtaget 50 point
Dato : 27-03-06 23:24

Hej
Jeg har fyret med det meste i vores stoker, de sidste 7 år, også korn, kirsebær, olivensten. savsmuld etc..
Min erfaring er, at det er vægten og tørhedsgraden (vandindhold) der er det vigtigste. Jo tungere og tørrere det du fyrer med er, jo nemmere er det at fyre med - forudsat at brændslet er rent, og ikke fyldt med støv og kattelort (fra opbevaring på kornloft). Der af følger, at hvede, rug, triricale og byg er nogenlunde lige godt at fyre med, havre er mindre godt, da det er lidt lettere (vægt/rumfang).
Alt andet end træpiller danner slagger i brændehovedet i større eller mindre grad. Det er rigtigt, som du skriver, at foderkridt (købes på andelen) kan hjælpe lidt på slaggen, men jeg synes kun det havde den effekt, at slaggen blev mere porrøs, så den var lettere at brække i stykker i stokeren, så denne var nemmere at gøre ren. Korn kan, hvis du får rigtigt gang i det, afsætte en kali-belægning på kølefladerne i kedlen. Jeg fik det i røgrørene i min rørkedel. Det var et h...... at få den ren.
Jeg nåede til den konklusion, at hvis der skal fyres med andet end træpiller, så skal fyret - og især stokeren - tilses dagligt, og renses mindst en gang om ugen. Askeskuffen skal tømmes ca. 2 gange ugentligt, og aftræksrør til skorstenen skal renses mindst hver 3. uge. Så kørte mit fyr til gengæld fint på korn.
Kornfyring er MEGET hårdt for din fødesnegl i stokeren, så regn med halveret levetid for denne, og glæd dig i stedet over, at der altid lugter af nybagt brød.
Jeg har lige måttet skifte min stoker - den gamle holdt i 7 år, og var slidt til ukendelighed på de yderste 20 cm af sneglen.
Hold dig langt væk fra savsmuld og høvlspåner. Der er enten for meget vand i, eller også er der ikke nok træmasse til at levere den nødvendige varme (jeg fik engang noget (ovntørret) savsmuld på et savværk, der lavede bøgeparket. Det havde størrelse som en lillefingernegl og var knas tørt - det brændte fint. Desværre fandt savværket også ud af at det var god varme, så de købte selv et stokerfyr. ØV). Almindeligt savsmuld er for problematisk. Det er sjældendt tørt nok, og vejer ikke nok til at levere en fornuftig mængde varme på "en tankfuld".
Træflis kan være svært at få ensartet nok, og er svært at tørre nok op til brændsel. Flis kræver (lige som savsmuld) en eller anden form for omrøring i tanken, for at forhindre brodannelse over stokersneglen.
Det eneste brændsel, der kører næsten problemfrit er træpiller.
Korn til den pris du skriver, kan du nok kun finde, hvis du kender en flink landmand. Normalt koster det 180+kr, hvis det skal købes gennem de normale kanaler.

Hold varmen - - -

Finn

Godkendelse af svar
Fra : denevigeuheldige


Dato : 28-03-06 04:28

Tak for svaret f.elsborg. Fin forklaring.

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 28-03-06 17:26

Glad for at kunne hjælpe. Fik du fat i noget billigt korn?

Finn

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 28-03-06 17:34

UPS: Min kone minder mig lige om, at vi også har gode erfaringer med tørrede knuste oliven sten. Der skal blandes lidt foderkridt i, for at give en porrøs slagge, det laver ca. samme mængde aske som korn (pr. kg), er tungere end korn, og kørte i vores gamle stoker, som en mellemting mellem korn og træpiller. Jeg ved ikke, om dette brændsel kan skaffes i dag, men det kørte fint, da vi brugte det.

Finn

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408927
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste