/ Forside/ Interesser / Videnskab / Andet videnskab / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet videnskab
#NavnPoint
pbp_et 5005
ans 2713
svendgive.. 2675
molokyle 1558
creamygirl 1508
vagnr 1486
o.v.n. 1071
transor 1020
miritdk 995
10  Nordsted1 917
Hvad er en zirkon?
Fra : KrisH
Vist : 7191 gange
50 point
Dato : 26-03-06 00:05

Hej,
Jeg har i dag fået en fin ring af min mand med en zirkon (ved ikke om det er rigtig stavet), men jeg kan ikke finde nogle svar på hvad en sådan sten egentlig er. Min mand siger at det i gamle dage blev kaldt en fattigmands diamant, men hvad siger I???

Med venlig hilsen
KrisH

 
 
Kommentar
Fra : steno


Dato : 26-03-06 00:11


Hej KrisH

zir'con, (via ty. Zirkon fra pers. zargun 'gylden', af zar 'guld'), mineral, der anvendes som smykkesten og er hovedkilden til metallet zirconium. Det krystalliserer tetragonalt, har hårdheden 71/2 og massefylden 4,7 g/cm3. Den kemiske sammensætning er ZrSiO4, men nogle af zirconiumatomerne (Zr) kan udskiftes med thorium (Th) og uran (U), og radioaktiv stråling herfra omdanner normal-zircon til lav-zircon, der har hårdhed 61/2. Sidstnævnte er altid grøn. Dobbeltbrydningen er så stor, at bagfacetterne ses dobbelt, når facetslebne sten betragtes gennem tavlefacetten. Mineralet forekommer hyppigt i den rødbrune til gulbrune varietet, der kaldes hyacint. Smykkestenen zircon fås især fra ædelstensgruset på Sri Lanka, hvor der også forekommer gullig og grønlig zircon, mens blå, gyldengule og farveløse zirconer næsten altid er fremkommet ved varmebehandling af brune zirconer fra Cambodja og Thailand. Zircon til teknisk brug udvindes af tungsand i bl.a. Australien, Sydafrika og Indien.
Dette burde besvare dit spørgsmål
Hilsen steno

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-03-06 00:12

En Zirkon er en ædelsten der ikke er nær så hård som en diamant.

I naturen er de oftest rødbrune/gulligbrune, men de brændes og derved bliver de enten gennemsigtige eller blå.

De benyttes ganske rigtigt som diamantimitationer.


mvh dova

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 26-03-06 03:59

Hmm, det er da vist ikke en ædelsten, Zirconen er en krystal. I øvrigt gav vi vores datter en halskæde med tilhørende ørestikker med smukke zircon sten i.

En veninde som er guldsmed fortalte os at denne sten symboliserer 'held og lykke' og det var meget passende da vores datter stod foran studentereksamen da hun fik smykkerne

Se nogle fine eksempler på smykker med Zirkon/Zircon her:

http://smykkebutikken.com/group.asp?group=37&lang=dk

Tillykke med din nye ring, sikke da en dejlig overraskelse at få og sikke en sød mand du har dér

Venlig hilsen Dorthe.

Accepteret svar
Fra : mulberry

Modtaget 50 point
Dato : 26-03-06 09:43

Fra "Krystallernes univers " AF JETTE HOLM
Zirkonen er diamantens nærmeste konkurrent, skriver Aage Dragsted, på grund af dens kraftige glans og diamantspil. Den har været en yndet smykkesten, en slags "fattigmandsdiamant". Zirkonen kaldes også hyacinth (den rødbrune) og er et zirconium-silikat, bestående af kieselsyre og zirconjord. Den findes i hvid-farveløs, rød til rødbrun (hyacinth), gul, brun , grøn og blå.
Hyacinthen kan opvarmes til ca. 500 grader celsius, og mister derved sin farve, men får en stærkt forøget glans og sælges så som hvid zircon. De fleste hvide zirconer er fremstillet på denne måde.
Den mest gangbare af zirconerne er den rå zircon, som er rødbrun. Den ser måske ikke ud af meget, men det er en fin sten.
Den giver dig tro på dine intuitive fornemmelser og vækker dine spirituelle sider. Du får rettet din opmærksomhed mod nye indfaldsvinkler, og det er som om portene åbnes for dig. Alt falder på plads, du ser en mening med det hele osv., og du begejstres uden at miste dig selv og din jordforbindelse..................................
........................"

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-03-06 12:44

Citat
Hmm, det er da vist ikke en ædelsten, Zirconen er en krystal



Skulle jeg tage fejl


Næææeehh

Jeg var lige inde og kigge i mine tabel over ædelstens hårdhedsgrader ( Mohs ridsehårdhed), jeg beskæftiger mig nemlig en del med gemmologi og samler mineraler og ædeklstene.

Zirkon eller Zircon som den retteligt hedder, er i tabellen opgivet til hårdhed 6½-7½ (hvilket vil sige, at man kan ridse iden med en stålfil) , hvor en diamnt er det højeste med 10


mvh dova

Kommentar
Fra : steno


Dato : 26-03-06 13:05

Til dova

Det havde du da ikke behøvet at slå op. Det står jo i mit indlæg fra 26.03. (Første indlæg)

Hilsen steno

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-03-06 13:18

Citat
Det havde du da ikke behøvet at slå op. Det står jo i mit indlæg fra 26.03. (Første indlæg)

Hilsen steno



Ja, det gør det da også...du har forresten glemt at angive kildehenvisning


mvh dova

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 26-03-06 13:59

De fleste "ædelsten" ER krystaller, så det er ikke enten/eller.

Kommentar
Fra : steno


Dato : 26-03-06 14:09

Til dova

Ja vi er enige om at det er et krystal. Manglende kildeangivelse "Den Store Danske Encyklopædi" - Gyldendal.
http://www.mineralienatlas.de/lexikon/index.php/Zirkon på tysk.

Atomnr 40, Navn: Zirkon, Symbol . ZR, Atomvægt 91,22, Vægtfylde: 6,52, Vigtigste Valens : 4, Opdaget 1789 af Klaproth - Kilde :Unions Universalordbog

http://www.krystalkuglen.dk/data/653.htm på dette link kan man se følgende beskrivelse:

Farve:    Blå, glas-klare grønne brune gule.
Hårdhed:    7,5
Lykkesten: for stjernetegnet Fiskene    Fantasi og kreativitet
Findested:    Thailand, Cambodia, Vietnam og Sri Lanka,

Zirkon styrker vore kreative evner, og giver os lyst til at lege med ord, farver og former. Sirkon formidler forståelse for kunst, bliver også brugt som lykkesten af mange kunstnere. Zirkon skulle også hjælpe os til at forstå vores egen underbevidsthed, og til at tyde vore drømme.

På det oprindelige spørgsmål må vi konstatere, at man bestemt ikke behøver at skamme sig over at bære et Zirkon Smykke

Hilsen steno

Godkendelse af svar
Fra : KrisH


Dato : 27-03-06 15:55

Tak for svaret mulberry.

Det er dejligt at få svar man som almindelig dansker kan forstå og samtidig er svaret fyldestgørende for hvad jeg behøver at vide.

Tak for hjælpen!!!

Med venlig hilsen
KrisH

Kommentar
Fra : stonegirl


Dato : 22-06-14 22:36

hej - spørgsmålet er så, om vedkommende har fået et smykke med en zircon - jeg tvivler. Mon ikke der er tale om en zirkonia - altså et rent kunstprodukt. Hvis hun vil være sikker, bør hun stille sælger spørgsmålet direkte: Er dette en ægte zircon - eller "bare" en zirkonia (som jo er noget helt, helt andet - men jævnligt sælges af uvidende habdlende som zircon!). Da hun ikke opgiver farven, er jeg "næsten" sikker på, at det er zirkonia - det er vanskeligt i dag i Danmark at opdrive en guldsmed der har smykker med zircon - ikke ?

Kommentar
Fra : stonegirl


Dato : 22-06-14 22:42

Jeg tror,at "Dova" tænker på noget helt, helt andet. Måske tager jeg fejl, men mange kalder det "krystal", når det i virkeligheden er glas, og jeg tror, det er det Dova tænker på - mon hun ved, at krystal er en form - ikke et mineral???? - og så mener jeg i øvrigt, at stål kun har hårdhed 4 1/2 og ikke burde kunne ridse en zircon !!

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 22-06-14 23:03

Det må da vist være meget bødt stål med hårdhed 4½!

Kommentar
Fra : IBIBIBKanDu


Dato : 23-01-20 16:33

Hej KrisH
Det er lidt sent at komme med en kommentar, men jeg er først kommet ind på siden i dag.
Du har jo fået flere fine svar, men jeg synes at de alle glemmer at nævne at de fleste af de smykkesten der bliver brugt i dag (og i de sidste mange år - siden 1976) ikke er zirkon men zirkonia - eller som de rettelig hedder kubisk zirkonia (forkortet CZ). Det er en menneske skabt sten og den har intet med zirkon at gøre. Den fremstilles i alle farver, men den mest brugte er den farveløse, som netop skal imitere diamant.
Fordi navnene lyder så ens (om det staves med c eller k afhænger af hvilket sprog man anvender), forveksles de nemt, men det er altså to helt forskellige sten.
Kubisk Zirkonia Zirkon
hører til i det kubiske krystalsystem hører til i det tetragonale krystalsystem
kemi: Zirkoniumdioxid Zirkoniumsilikat
Hårdhed: 8½ 7½
vægtfylde: 5,50-6,0 3,93-4,73
Jeg håber dette var en lille uddybning af dit spørgsmål
VH



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste