/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
2 spørgsmål om katte
Fra : acilia
Vist : 652 gange
100 point
Dato : 21-03-06 11:07

Kære Alle
Jeg har en hunkat som er steriliseret og er 1.5 år gammelt. Nu vil jeg gerne anskaffe en lille legekammarat til hende. Hvad er det klogeste valg - at få en hunkat eller hankat? Uanset hvad jeg får så skal den steriliseres/kastreres.
En anden ting: Hvis en kat tisser utrolig meget og drikker mere end en skål vand om dagen er det så et sygdomstegn? (det er ikke min kat der gør det her men en venindes - og jeg syns det virker noget unormalt).
Tak på forhånd!


 
 
Kommentar
Fra : bfksorte


Dato : 21-03-06 11:31

Jeg tror, at du både kan vælge en hun eller hankat, når den din gamle er sterilereset og du sørger for, at den lille ny bliver neutraliseret.
Men det er ikke sikkert, at det er en god ide med en lille legekammerat. Min gamle kat, som også vat kastreret og var om kring 1,5 år gammel skulle også have sig en legekammerat og det gik helt galt. Den gamle kat blev urenlig og kunne slet ikke acceptere den lille ny og resultatet blev, at jeg måtte skaffe mig af med den lille.
M.h.t. at en kat drikker unaturligt meget og tisser meget kan meget vel være tegn på sygdom f.eks. sukkersyge og jeg ville helt klart gå til dyrlægen med den.

Kommentar
Fra : johnanton


Dato : 21-03-06 11:34

Hej Acilia !
Angående dit første spørgsmål ville jeg nok - da katten jo under alle omstændigheder skal neutraliseres- vælge en hankat. Der er efter min mnening trods alt en temperamentsforskel.
Angående dit andet spørgsmål kunne noget tyde på en nyresygdom. Har din veninde fået katten undersøgt ?
hilsen
johnanton

Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-03-06 11:58

To katte kan få utrolig meget glæde af hinanden, hvis altså din kat er en af dem der ikke er så egenrådig, at den helst kun ser sig selv som "enehersker" i huset.

Der vil selvfølgelig altid være en tilvænningsperiode, hvor det er vigtigt, at man så vidt muligt lader kattene selv finde ud af tingene, medmindre det foregår meget dramatisk med direkte overfald på den nye killing.

Om du skal vælge en han eller hun, så er det næsten ligegyldigt, såfremt det er en lille 12 ugers killing du vælger.
Hvis det er en ældre kat, ville jeg vælge en han.
Men det afhænger også noget af din kats temperament, om den er rolig, reserveret eller sådan en rigtig krudtugle hvor der skal ske noget hele tiden.


Så til venindens kat, der drikker og tisser meget, så bør hun tage den til dyrlægen, for det virker bestemt ikke almindeligt.

Katte kan faktisk være temmelig syge af diverse nyresygdomme uden man kan mærke det på dem, før det er for sent at gøre noget.

Og en ting mere jeg tænker på med det store vandforbrug, så kan katte altså også få sukkersyge.


mvh dova

Accepteret svar
Fra : akle

Modtaget 100 point
Dato : 21-03-06 12:13

Med hensyn til dit spørgsmål om en ny kat, - så er alderen 1½ år på din nuværende kat, ingen hemsko, rent aldersmæssigt. Din kat kan sagtens vænne sig til en ny bofæller, hvis man bærer sig fornuftigt ad. Det væsentligste er, at man tager mest hensyn, og giver opmærksomhed til kat nr. 1, så denne ikke føler sig tilsidesat på gr. af den nyankomne killing. Lad kattene få hver sin madskål, vandskål samt tissebakke i begyndelsen. På dén måde føler kat nr. 1, at der ikke bliver taget noget fra den. Når begge katte er stereliseret/stereliseret, er kønnet næsten ligegyldigt, men en hankat har nok, temperamentsmæssigt og mentalt, en mere afbalanceret psyke, end en hunkat. Altså; giv kat nr. 1 mest opmærksomhed, da en ny killing sagtens kan klare sig, og også hurtigt vil finde ud af rangordenen, dyrene i mellem.
Mht. din venindes kat, så er det sikkert nok, katten enten har sukkersyge (uopdaget?), eller nyrepoblemer. Få din veninde til at kontakte dyrlægen!
MVH Akle

Godkendelse af svar
Fra : acilia


Dato : 21-03-06 14:39

Tak alle for gode svar. Jeg synes det lyder rigtig fornuftigt det med at passe på at kat1 ikke føler sig sat til side i forhold til kat2 (som man måske ville komme til fordi killinger er åh, så søde!) Min kat er meget legesyg og fræk og har været vant til 2 små hunde så hun kan godt være lidt voldsom - men jeg tror dog at hun sagtens vil kunne fornemme at der skal passes på en lille killing. Jeg tror hun vil elske at få en legekammarat.
Så tak igen og jeg vil sige til min veninde at hun fluks skal tage til dyrlægen med sin kat.


Kommentar
Fra : akle


Dato : 21-03-06 19:23

... en tankesvipser, der skulle naturligvis ikke stå det samme ord 2 gange, men der i mod:
stereliseret/kastreret i min sidste kommentar.
MVH Akle

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste