|
| Varmepumpe typer ? Fra : futze | Vist : 7696 gange 100 point Dato : 19-02-06 08:32 |
|
Hvad er forskellen imellem et Genvex combi anlæg og et Nibe Fighter 310P og 410P.
Prisen på Nibe anlægget virker billigere.
Eller er der et tredje anlæg der er det bedste på markedet, dermed mener jeg et anlæg der kan udskifte luften, lave varmt vand, og opvarme rummene så godt som muligt, og til den billigeste
pris.
Hilsen
Futze
| |
| Kommentar Fra : arnely |
Dato : 19-02-06 10:26 |
|
Det var hvad jeg fandt på et Genwex, men der er jo mange modeller.
Citat GE 310 VPC er et ventilationsaggregat indeholdende
krydsvarmeveksler, varmepumpe, indblæsnings- og
udsugningsventilator, posefi lter EU7 indblæsning,
planfi lter EU4 udsugning samt komplet automatik,
Optima 300 med betjeningspanel.
GE 310 VPC er med ekstra automatik for køling.
GE 310 VPC kan leveres med følgende tilbehør:
- Vand- eller el-eftervarmefl ade til ø160 mm kanal
- Vandfrosttermostat
- Friskluft- og afkastspjæld med motor til ø160 mm kanal
- El-forvarmefl ade ø160 mm kanal
- Termostat- eller motorventil
- Ventilatorvagt
Anvendelse
GE 310 VPC anvendes til ventilationsanlæg, hvor der
ønskes udsugning og indblæsning samtidig med, at energien i udsugningsluften bruges til opvarmning af indblæsningsluften.
Energien genvindes først af krydsvarmeveksleren og
dernæst genvindes restenergien af varmepumpen, som samtidig giver tilskud til opvarmning af boligen.
GE 310 VPC anvendes, hvis man ønsker at varmepumpen også skal kunne køle indblæsningsluften.
GE 310 VPC anvendes normalt i boliger med et boligareal fra 50 til 120 m² og et minimumsluftskifte på 145 m³/h.
Tryktab i aggregat er fratrukket. |
Og her et link til Nibe http://www.volundvt.dk/produkter/Varmepumpe/boligventilationsvarmepumper/F310.htm
| |
| Kommentar Fra : futze |
Dato : 19-02-06 10:39 |
|
Tak for olysningerne ,men det jeg har interesseret i er et Genvex type Combi 185, eller evt. et andet fab. hvis der er nogle der er bedre end Genvexen, og som kan udføre det samme.
Hilsen
Futze
| |
| Kommentar Fra : brokke44 |
Dato : 19-02-06 11:47 |
|
Jeg har en 1. generations Genvex, hvor der har været en del problemer, bl.a. forkert dimensionering af kompressoren.
Genvex har været meget lidt behjælpelig med at løse problemrne, der har været helt oppe på direktørplan - forgæves.
Direkte henvendelse til Genvex servicemand i området - fik svaret: "Det vil jeg ikke beskæftige mig med" Citat slut.
Måtte klare mig med en lokal servicereparatør, der ikke var godkendt af Genvex.
Anlægget kører desværre ikke optimalt nu.
Alene pga Genvex besynderlige forhold til begrebet kundepleje, kan jeg ikke anbefale produktet.
Når jeg senere skal udskifte anlægget bliver det af mærket Nilan, der anbefales af kendere og som fremstår mere kompakt og mere lydsvagt end Genvex.
| |
| Kommentar Fra : Fijala |
Dato : 19-02-06 12:12 |
|
Jeg ved ikke lig ehvad jeg skal sige. Artbejder med begge til dagligt og der er fordele og ulemper ved begge.
Det Genvex har gjort i forkert i deres service er at da de gik fra de gamle kølemiddeltyper til de nye, var det ikke lige til at skifte over uden også at udskifte ekspantionsventilen. Det gjorde de ikke kunden opmærksom på og det medførte en masse problemer. Samtidig sidder der en trevejsventil som hvor indmaden ikke kan tåle de nye kølemiddeltyper og efter et stykke tid er den så også defekt. Dett har Genvex ikke vil erkende, selvom deres egne montører godt kendte til problemet. Ellers har jeg kun god at sige om Genvex. Det samme gælder Nilan, de har da også haft deres problemer men der har der da altid været muligt at hente hjælp i deres service afdeling.
Om der er noget der er bedre ved jeg såmænd ikke men spørg din omkrin lige som du gør her og gem den viden du for ind.
Held og lykke
| |
| Kommentar Fra : Fijala |
Dato : 19-02-06 12:17 |
|
Vølund som du også omtaler har jeg kun god at sige om. Vi har i firmaet installeret en stor Vølund varmepumpe (jordvarme) og de var de utrolig behjælpsomme med hvad der nu opstod. De sendte sågat tegninger over hvordan det optimale rørtræk var for jordslangen.
Den turde jeg godt stole på.
| |
| Kommentar Fra : futze |
Dato : 19-02-06 12:41 |
|
Min Gamle Genvex er fra 1989 og er ikke i stand til at meget andet end at udskifte luften.
Jeg er tæt på udskiftningen så jeg vil lige have de sidste opdaterede oplysninger om hvilke system der er bedest til opgaven, luftskifte, varmt brugsvand, og et godt tilskud til rumopvarmningen, og selvfølgelig med den største energibesparelse. Så er det ikke så vigtigt om der er forskel i indkøbsprisen, da det jo er en langsigtede investering.
Hilsenfutze
| |
| Kommentar Fra : brokke44 |
Dato : 19-02-06 12:55 |
|
Fijala
Du har, som branchemand, en bedre kendskab til teknikken end jeg, men jeg genkender noget af beskrivelsen på Genvexproblemerne.
Rent teknisk er produkterne nok noget ens - Det er vel i bund og grund en ret "simpel" affære.
Eller tager jeg fejl ?
Men som ejer af et produkt, må man da kunne forvente en vis produktansvarlighed fra producenten.
Genvex produktchef var en meget utilnærmelig person, der afslutte vor samtale med, at hvis jeg ville videre med sagen, var der civilt søgsmål.
Så der stod jeg med et ret dyrt anlæg, der ikke fungerede i 3 uger, indtil jeg som sagt fik fat i en behjertet kølemontør, der kunne hjælpe.
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at jeg i hele forløbet pointerede, at jeg var villig til at betale, hvad det kostede.
Men dette rørte ikke Genvex og indikerede, at der var noget helt galt med produktet.
Jeg kunne aldrig finde på at have noget med Genvex at gøre igen.
| |
| Kommentar Fra : brokke44 |
Dato : 19-02-06 13:06 |
|
futze
Jamen, så kender du jo mit dilemma.
En damefrisør (stort varmvandsforbrug) i dette område havde et Nilan anlæg. Hun havde ingen supplerende energikilder. Hendes anlæg holdt fint "trit" med forbruget og hun fortalte mig, at de få gange anlægget skulle serviceres, stod producentens repræsentant der prompte.
Når jeg tænker på, hvor meget brænde, der er slæbt ind til brændeovnen her i huset, og hvor mange gange vi om vinteren må supplere vandvarmeren elektrisk, er det lige til at græde over.
| |
| Kommentar Fra : futze |
Dato : 19-02-06 13:21 |
|
Umildbart står valget imellem et Genvex Comi 185 og et Vølund Fighter 410P.
Hvad jeg kan se skulle disse to systemer udfører de samme opgaver.
Så er det bare hvad der gør forskellen imelem dem, altså rent teknisk.
Genvexen har et Optiva styresystem hvis data skulle kunne overføres til et PC program.
Hvilke styresystem har Fighter410P og er der her data der kan overvåges.
Futze
| |
| Kommentar Fra : Fijala |
Dato : 19-02-06 14:53 |
|
En varme pumpe er et ret simpel teknik.
For at starte fra biunden at, så er alle køleanlæg ret ens.
DET KAN IKKE LADE SIG GØRE AT LAVE KULDE MEN MAN KAN FJERNE VARME.
så er det slået fast.
Det forklarer princippet i en varmepumpe. Altså man fjerner varmen fra udeluften, jorden eller hvad som helst og tilfører den inde i dit hus istedet, enten i radiatorer eller man blæser den ind.
For at dette kan lade sig gøre er man så nødt til at have et "køleanlæg" og en drivgas i systemet der flytter varmen.Der var der så i de "gamle" dage at man havde de ozonskadelige gasser man brugte som så nu er blevet forbudte og der er fundet andre gasser istedet. Der var det så det gik galt med Genvex.
Om du skal vælge den ene eller den anden er smag og behag og om du har noget at bruge til at den kan kobles på computeren er også smag og behag.
Genvex kører med en drivgas der hedde R134A som alle kølemontører kan arbejde med.
Vølund kører med en drivgas der hedde R290 som er propandas altså flaskegas og det er de færreste kølefirmaer der kan arbejde med det endnu.
Vi har i mit firma valgt det fra, pga det ekstra grej der skal til og at vi arbejder i langs større grad med større ting ved skibsfarten.
Jeg kan ikke sige om den ene er bedre end den anden. Dog tror jeg jeg sværmer lidt til Vølind.
| |
| Kommentar Fra : futze |
Dato : 19-02-06 15:38 |
|
Tak for oplysningerne Fijala
Som teknikker på andet grej ved jeg, at der er forskel på de mange dele, og det må der da også være i jeres brance, feks. hvilke kompressor, blæsere, ventiler, termostater, varmeflader, veksler, osv.
Det jeg mener er hvad er det bedste og får man hvad man betaler for.
Levetiden er den det samme, der er tros alt en masser komponenter der er aktive i drifttiden.
Hvilke udvidelsesmuligheder er der ved de forskellige anlæg.
Kom nu brancefolk, lad os få alle fakts frem.
Investeringen er nær i mit tilfælde.
futze
| |
| Kommentar Fra : futze |
Dato : 19-02-06 17:24 |
|
Ved du hvilke kompressor der sidder i hvad, eller det kan jeg jo sikkert få oplyst hos de levenradørerne.
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 20-02-06 10:30 |
|
Det er sgu ligesom bil-diskussionerne. Nogle holder af datteren, andre af moderen.
Nilan, rent funktionsmæssigt ikke nogen fornuftig opbygning. Elendige filtre som standard, ekstraudstyr koster en krig. Ingen passiv genvinding = forventet højrere energiomkostning. Almindelig standard kølemiddel - kan serviceres af (næsten) alle. Genviex ligeså, men der er indbygget passiv genvinding hvilket umiddelbart forekommer at være klogere, omend veksleren ikke er speciel stor. Genvex har gennem tiderne båret sig mindre heldig ad, men vi ser sjældent problemer med deres maskiner.
Vølund bryder jeg mig ikke om. Deres rådgivning omkring nogle af deres produkter forekommer ikke seriøs. Gennem tiden har de oversolgt ganske forfærdentlig, og slæber en hale af dårligt fungerende jordvarmeanlæg efter sig, hvor de har "glemt" at oplyse kunden om nødvendigheden af tilstrækkelig hedeflade, og man har "fedtet" på slangelængden med permafrost til følge. At fighteren kører på gas er fint nok, men det minimerer antallet af firmaere der kan servicere varmepumperne. Fighteren er så vidt huskes kun en udsugningsvarmepumpe, så du kommer til at mangler indblæsning Futze.
Men den installation du allerede har Futze, ville jeg tage en Genvex Combi igen + ekstra filterskab fra Systemair! Og få renset kanalsystemet, og kig evt. på om du kunne trænge til nye ventiler og lidt ekstra lyddæmpning. Jeg har vist stadig en industriblæser stående til formålet.
| |
| Kommentar Fra : futze |
Dato : 20-02-06 20:34 |
|
Efter div. undersøgelser bliver valget en Combi med det nye optiva styresstem.
Og det eksta filter du skriver om, ville jeg jo gerne kunne fjerne den giftige luft der kan komme fra de forskellige brændeovne i nærheden, så det er jeg ved at undersøge.
Kan det oplyses hvilke luftfugtighed der er den ideelle indendørs, jeg syntes at de 26- 30% mit gamle anlæg holder er noget tørt.
Kanalrensningen skal jeg helt sikkert have udført.
hilsen
futze
| |
| Accepteret svar Fra : 3773 | Modtaget 100 point Dato : 21-02-06 08:46 |
|
Filtrene har vi tidligere været inde på.
G85 (standard) snupper cykelstel og flagemus
F45 finfilter hjælper væsentlig mere. Normalt godt nok
F65 finfilter - lige en tand bedre.
F85 finfilter - Anvendes ved fødevare industri osv
F95 finfilter - Fødevareindustri og laboratorier. Forfilter i operationsstuer
Micretain allergikernes redning
Absolute - Operationsstuer
F65 yder normalt en fremragende god filtrering til hus-brug. F85 endnu bedre. Højere filtrering er ren over-kill.
Iflg forskellige indeklimaforskere findes begrebet tør luft ganske simpelt ikke i danmark. Bevares, ved lange frostperioder som i år, kan den relative fugtighed dykke ganske lang ned, men vær glad for det. Det slår husstøvmiderne ihjel. Har man tendens til allergi, bør man bevidst søge lavest mulige luftfugtighed indendørs. At befugte er stygt energikrævende, kan være direkte sundhedsskadelig afhængig af metode, ikke lovligt uden godkendelse jvf. BR95.
Vi du holde på fugten i huset, skal du istedet genvinde med en roterende fugtoverførende veksler. PT er der ingen kendte småaggregater med sådan nogle på markedet.
Såehh, accepter at det støder når katten aes om vinteren.
| |
| Kommentar Fra : futze |
Dato : 21-02-06 17:41 |
|
Jeg er fuldt ud tilfreds med dine bemærkninger og tænker på at når nu jeg får installeret
det nye anlæg, må der da være en masse spørgsmål om, hvorfor og hvordan det nu opfører sig
som det gør.
Nå spøg til side jeg går igang med bestillingen en af dagene.
Kanalrensningerne må vente til det bliver noget lunere på loftet.
Hilsen
futze
| |
| Godkendelse af svar Fra : futze |
Dato : 28-02-06 20:53 |
|
Tak for svaret 3773.Jeg vender tilbage og høre dig om din pris på en combi.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|