---

Min svigerfår får daglig et hav af forskellige typer piller blandet imellem hinanden. Han kan næsten ikke gå et skridt uden at skulle have tilført ekstra ilt og samtidig døjer han med maveproblemer (som holdes nede med piller lige nu) og især dårlige nerver. Ofte får han luftproblemer i forbindelse med at hans dårlige nerver "blusser" op igen. Han flyver frem og tilbage mellem hjem og hospitalsvæsen og såvel svigermor som nærmeste familie gør en stor indsats for at kunne transportere og besøge ham. De mange typer piller han får hver dag er selvfølgelig ikke særlig godt, men fratages han nogle går det galt.

Nu har hospitalsvæsenet så fundet ud af at han skal til psykolog om kort tid, men jeg har efterhånden svært ved at se hvordan "systemet" kan hjælpe. Det virker som om han er et eksperiment og det er næsten umuligt at komme til at snakke med en overlæge. Hvad er det dog for et sundhedssystem man som skatteborger og en ældre i nød bliver behandlet??

I stedet for at blive hunset rundt med i den almindelige sundhedssystem har jeg tænkt på muligheden for alternativ behandling men er der nogen som har personlig kendskab til at et menneske er blevet hjulpet den vej rundt og evt. med hvilken metode?

---

Hej ghosty.

Blandt kandu's brugere er faktisk et par alternative behandlere som virker umådelig kompetente og osse er søde og rare. De skal nok komme på banen med kvalificeret hjælp, her i dit spørgsmål.

I mellemtiden vil jeg da lige sige at jeg synes I - familien, bør bede om en lægesamtale for at få tingene sat ordentligt på plads. Alt for mange pårørende er tilbageholdende med at bede om lægesamtaler, jeg ved ikke hvorfor - lægerne har absolut intet imod sådanne samtaler!

Det er ved sådan nogle samtaler at tingene kan blive forklaret ordentligt - spørg hvis der bliver sagt uforståelige ting og spørg 10 gange mere hvis det er nødvendigt. Det giver en anden tryghed ved div. behandlinger, når man har fået tingene forklaret ordentligt.

Held og lykke med det og god bedring til svigerfar!

Venlig hilsen Dorthe.

---

Hej, ghosty.
Hvor gammel er din svigerfar?

Ældre mennesker, -især mænd- har ikke så stor tiltro til alternativ behandling og tit har de samtidig blind tillid til autoriteter.

En anden ting er, at vi har ret til gratis behandling i det offentlige system. Alternativ behandling er der for det meste ikke tilskud til. Det er også en ting der kan veje tungt, hvis din svigerfar er et stykke oppe i årene.

Men hvis dine svigerforældre er under 60, så er det muligt, at de selv har overvejet den mulighed, og så kan du måske hjælpe dem med at finde de rette behandlere.

Det må bare være DERES beslutning, -ikke noget, som de skal overtales til.

---

Det der med at bruge psykolog til ældre meget syge mennesker er noget manhar fundet ud af fordi mange ældre lider af uerkendte depressioner. Jeg er så bare bange for, at mange ældre mænd, især, vil synes at det er noget mærkeligt noget og kan endda risikere, at blive vrede over det ellers velmente tilbud, men der findes faktisk psykologer der kan få dem til at ændre mening fordi de slet ikke starter med at spørge om de ting der presser på, men indleder med samtaler der vil skabe fortrolighed og tryghed så man stille og roligt kan lede tingene hen på en løsning af problemerne.

Personligt har jeg det svær med alternative behandlere efter gennem mange år, at have prøvet det ene efter det andet uden andet resultat end at jeg blev mere syg og meget fattigere( omkring 10 -15 forskellige af slagsen) . Fejlen var at de alle troede, at årsagen var noget helt andet og derfor fik jeg en masse unyttige behandlinger som bl.a. gav mig vitaminforgiftning da en af årsagerne var nedsat nyrefunktion.
Et af de bedste resultater som jeg kender fra alternative behandlere er omsorgen (virkede ikke på mig) og det kan muligvis hjælpe, men jeg er i alle tilfælde skeptisk af dokumenterede årsager.

---

Hvad får han alle de piller imod?
Jeg syntes ikke rigtig jeg ud af dit spørgsmål kan læse, hvad han egentlig fejler.
Mone

---

For mig lyder det til, at han er bange for at miste noget af sin medicin - at han er psykisk afhængig af den. Dér er en psykolog/psykoterapeut en mulighed.

Men sådan en, som Bjarne D skriver:




Hanne

---

Det har da enorm betydning om vi taler om en mand på f.eks. 55 år, som måske, måske ikke har en masse fysiske og psykiske problemer.
Eller om det er en gammel mand på 85 som lægerne kæmper en ulige kamp for at løse helbredsproblemerne for.

Vi ved ikke, hvor gammel ghosty er, og slet ikke hvor gammel svigerfar er.
Hvis svigerfars problemer først og fremmest bunder i alderdom, så ER det måske det rigtige at få ham undersøgt også for eventuelle mentale alderssvigt hos en psykiater.
Og så kan det bare give helt unødig uro for ham at gå i gang med alternativ behandling også...

Ghosty, vil du ikke nok give os lidt mere at gå efter?

---

Hejsa Ghosty

Jeg hører under kategorien alternative behandlere (akupunktør) og vil da gerne give et bud - eller noget, der ligner, på dit spørgsmål.

Du skriver, at din far har maveproblemer, psykiske problemer med symptomer fra luftvejene og sandsynligvis et overforbrug af medicin.
Grundlæggende er de fleste typer maveproblemer noget man kan behandle med akupunktur. Det psykiske er en kringlet størrelse, og som behandler skal man være meget opmærksom på at finde årsagen til problement - ellers er behandlingen spild af tid (jvf. BjarneD's historie).
Det store medicinforbrug er det allersværeste at gå til, fordi man både udvikler fysisk og psykisk afhængighed af det skidt. Nu har jeg ingen anelse om, hvad det er for noget medicin, din svigerfar får, - måske er det harmløst, måske er det stærke sager, hvor der skal decideret afvænning til.

Hvad angår psykolog/psykiater - Tjaa, det kan vel ikke skade at prøve? Jeg medgiver, at ofte er det psykiske lidt af en skraldespandsdiagnose, der kommer, når alt andet ikke har vist sig at holde - men det hænder faktisk ind i mellem, at ældre mennesker får det rigtig skidt af ting, der ligger mange år bagude. Det er som om, hjernen ikke længere er så god til at filtrere i de ting, som den har brug for og de ting, som den burde lade være gemt væk i "glemmeskuffen".
I øvrigt - måske er psykologbesøget en del af en proces, hvor der skal stilles en diagnose? Det er proceduren ved f.eks. demenssymptomer

I mine øjne er der intet til hinder for, at give sig i kast med det alternative sideløbende med med det mindre alternative - men betingelsen for dette er, at din svigerfar har lyst til det. Det er jo hans liv... Og det er en del at overkomme, når man er noget op i årene.

Vaxen

---

Jeg ved fra egen erfaring med min far, at ældre mænd kan være SÅ stædige - ingen logik kan nå dem.

Og som skrevet ovenover af vaxen, er det jo hám, der har ansvaret for sig selv.

Men hold da k..., hvor er det frustrerende!

Jeg prøver at lade det passere, for nogle af tingene sniger sig ligeså stille ind alligevel - så er det bare blevet hans egen idé - og målet er nået.

Så går jeg og småklukker for mig selv.

---

Situationen er den at min svigerfar er 71 år. Det er lægen som gang på gang indlægger ham fordi han får diverse luftanfald oftest - dog ikke hvergang - forårsaget af dårlige nerver. Og de dårlige nerver får han af at være i den situation han er i. D.v.s. at han kommer på sygehuset, der er han et par dage og så bliver han hjemsendt igen. Situationen gentager sig måske ugen efter og sådan bliver det bare ved.
Han er lidt af en stædig type men samtidig også lydhørig, fordi han virkelig selv har et ønske om at komme tilbage til en nogenlunde normal hverdag.
Han kan i princippet ikke længere tåle at gå p.g.a. luftproblemerne. Han kan ikke selv gå på toilet, ja faktisk har han det bedst ved at blive liggende i en seng.
Min svigermor er total bundet til ham i døgnets 24 timer - en uholdbar situation i længden.
Hvad han konkret fejler ved faktisk næsten ikke engang lægerne på sygehuset. Det er ihvertfald min fornemmelse. Nærmest virker han som et medicinst eksperiment. Det er lægerne som giver ham alt mulig medicin, og disse har jo bivirkninger. Fratages han noget af medicinen giver det ham nye problemer da han også er afhængig af den fratagne medicin. En ond circel må man sige. Han har i forbindel med et mavesår for nydelig tabt en del blod. Dette ser nu ud til at være på plads, men jeg mener ikke man kan sige at det er hans ansvar - tværtimod - må det være lægernes, for hvad skal han kunne gøre i en situation hvor han absolut intet magter??
På et tidspunkt gav han faktisk udtryk for at han nærmest ønskede fred da han p.t. ikke har en værdig hverdag.
Den ene af mine svigerinde arbejder selv på medicinst afdeling på sygehuset hvor han er indlagt (og hun har også taget zoneterapeut uddannelsen) og den anden svigerinde bor næsten ved siden af min svigerfar så han har på "hjemmefronten" den nødvendige nærkontakt. Jeg håber fortsat på at min svigerinde som arbejder på sygehuset kan løfte hans situation i den rigtige retning, men når jeg nu begynder at blande mig lidt i problemstillingen er det simpelthen fordi jeg fornemmer at det her snart for en ende hvis der ikke sker noget drastisk så derfor henvendelsen her.
Jeg tror mest på alternativ behandling og især akupunkturmetoden, men jeg kan dog frygte at situationen her er så langt ude at den kan være svær at redde hjem.

---

Efterfølgende har jeg af min kone fået at vide at han om kort tid skal til en psykolog med håb om at psykologen kan finde årsagen til hans generelle dårlige nerver (som så igen udløser hans dårlige situation).
Min kone har i dag snakket med hans læge og med sygehuset. Lægen fabler om noget bevilling til hjemmeilten som skal bevilliges af et andet sygehus fordi det går igennem lægen- sygehuset kan dog også bevillige denne hjemmeilt - men de holder sig tilbage fordi de er bange for at svigerfar misbruger ilten.
Min kone har så efterfølgende spurgt sygehuset (sygeplejesken) af om de synes det er bedre at han skal igennem 30-40 piller daglig fremfor at han får den ilt han selv føler er det bedste. Begge dele er sikkert lige skadelig. Sygeplejesken gav udtryk for at hun ville "tage det op" i dag på stuegangen.
Vi vælger her lige at afvente en kort stund så svigerfar kan følge med i de evige daglige ændringer han risikerer at blive udsat for ud over det han i forvejen oplever.
Mødet med psykologen (som vist nok er blevet bevilliget af sygehuset) vil forhåbentlig afklare situationen lidt. Hvoraf kommer de dårlige nerver (dem har svigerfar altid haft) - mangler han tryghed her og nu osv.

---

Ghosty, er du ikke sød at beskrive symptomerne lidt?

Når han har problemer med luften viser det sig som hoste, hyperventilation, mangel på evne til at trække luften ned i lungerne, eller måske omvendt, at det er svært at få luften ud? - eller noget andet?
Er der nogle specielle situationer, ud over nervøsitet, der trigger det? eks. fugtig luft, kulde, motion - eller andet?

Når de overvejer at give ham ilt, er det så fordi, han målbart ikke har ilt nok i blodet?

Hvis din svigerfar synes at det er en god ide, så tror jeg faktisk, at han ville kunne få udbytte af akupunktur. Det vigtigste er selvfølgelig, at nogle af alle de symptomer han har, lindres eller går væk - en anden og væsentlig ting er, at man som patient føler, at man bliver taget alvorligt. Det kunne godt lyde som om, din svigerfar kunne bruge sådan en oplevelse..

I må snakke om det - han må vurdere, om han orker det oven i alt det andet... Hvis I kommer frem til, at det ville være værd at forsøge, så kan du skrive til mig, og jeg skal prøve, om jeg kan finde en rigtig dygtig behandler, som er veluddannet, dygtig og bor i nærheden...

Vaxen

---

--Hvem ville dog ikke få dårlige nerver i den situation.....
Det må være ekstremt ubehageligt at mangle ilt.
Når man har givet ham ilt, så ER det jo nok fordi han målbart er for dårlig til at ilte blodet.

Psykologen kan forhåbentlig bedre snakke med ham om, hvad det er han oplever, når han ikke får ilt nok.

Men I må måske også se i øjnene, at din svigerfars lunger er så skadede af et eller andet, så det er svært at hjælpe ham.. Om han kan hjælpes med alternativ behandling, det kommer jo nok an på, hvad det er, han egentlig fejler.

Det MÅ være muligt at få en samtale med en ansvarlig læge. En samtale, hvor din svigerfar, svigermor og måske en af døtrene er til stede. Sandsynligvis bliver udbyttet størst, hvis det er den svigerinde, der arbejder på sygehuset, der deltager.. -Hvis hun altså er medicinsk uddannet (sygeplejerske eller læge). Det er noget med at få stillet de rigtige spørgsmål og forstå svarene.

Ved den samtale kan man måske også komme ind på alternativ behandling. Mange steder er man i dag positivt indstillet overfor visse alternative behandlinger.
Det vil være meget stressende at gå i gang med alternativ behandling IMOD sygehusets anbefaling...

Ilt til hjemmebehandling er jo også risikabelt på grund af brandfare..

---

Kære alle. I dag er det så lykkedes at få sygehuset (der skulle åbentbart bankes i bordet) til at gå med til at han får ilt med hjem så det betyder rent faktisk at kommer hjem i morgen, får besøg af en person som hjælper ham med at få den transportable iltbeholder, maske osv korrekt placeret og indstillet.
Nogle af jeres spørgsmål har jeg ikke kunne besvare simpelthen fordi jeg ikke har været helt så tæt på situationen som andre af familien, men som jeg forstår det på min kone skyldes iltproblemet manglende ilt i blodet.
Jeg synes vi skal prøve at se situationen an og jeg lover jer at give en tilbagemelding om en uges tid. Jeg gemmer selvfølgelig tråden her og såfremt han ønsker at gå ind i akupunkturbehandling (jeg spørger ham på et senere tidspunkt når der er faldet ro over ham) vender jeg tilbage vaxen.
Vi sætter vores lid til psykologen og til udstyret han får med hjem.

Venligst
Ghosty

---

Det lyder godt, gosty.

Har nogen tænkt på, at det med lungerne kan være psykosomatisk?

Evt. angstanfald?

Dårlige nerver - hvordan definerer hospitalet dette?

Varme tanker
Hanne

---

Pøj pøj med din svigerfar - jeg håber, at han får det bedre nu... Om ikke andet, kan iltbeholderen måske give ham lidt ro i sindet, så "anfaldene" bliver mindre slemme...

Vaxen

---

Hej, ghosty. Det er da godt, at svigerfar kommer hjem nu. Og at han kan få ilt med hjem. Jeg kan heller ikke rigtig se problemet med misbrug, hvis det er uddannet personale, der indstiller apparaturet for ham.

Du er jo IKKE allernærmeste familie, så selvfølgelig kan du ikke vide alt om behandling og sygdomsforløb. Men din svigerfar har sin kone og åbenbart også voksne børn, som kan hjælpe og støtte ham.
Du skal nok først og fremmest være der for DIN kone. For det er meget hårdt og have en far, der er alvorligt syg. Og jeg forstår godt, at du for at hjælpe din kone gerne vil gøre din svigerfar rask. Men måske er det ikke dit job.. Du er den, der skal lytte, trøste og støtte din kone, så hun bliver i stand til at gøre det, HUN synes er bedst..

Nogle gange er det ikke meningen, at vi skal LØSE problemerne for dem vi holder af, men bare være der og vise at vi kan rumme dem OG problemerne.

---

Birgitta - you've got a point!

---

Thanks..

---

Birgitta> tak for ordene - jeg er meget opmærksom på de forskellige "signaler" og også behovene såment. Godt sagt.

Mange tak for debatten i denne omgang.

---

Tak for svaret vaxen.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.