|
| Rørene banker Fra : kst | Vist : 2505 gange 20 point Dato : 18-11-02 14:31 |
|
2 af mine radiatorer er begyndt at banke meget voldsomt. Det begyndte for et halvt år siden og er meget generende. Jeg har gasfyr, og bankelydene kommer, når fyret varmer vand, og når det stopper igen. Selv om de to radiatorer er helt lukkede banker de alligevel. De står i hvert sit rum med ca. 3 meters afstand. Jeg har skiftet termostat, og vandpumpen står kun på 2(halv kraft). Det lyder nærmest, som om larmen kommer nede fra gulvet!!
Venligst
kst
| |
| Kommentar Fra : Brydeholm |
Dato : 18-11-02 15:18 |
|
Det kan være for lidt vand i din ekspansionsbeholder, eller der er luft i dit
rørsystem.
Udluft systemet ved de små messing ventiler eller løsne en forskruning der ligger højst
i systemet, men pås på det er varmt vand.
| |
| Kommentar Fra : Vestjyden |
Dato : 18-11-02 19:20 |
|
Bankelyde kommer af, at der er luft i systemet. Brydeholm har ret, men du skal regne med at lufte ud flere gange. Når du lukker op for de små ventiler, kommer der først luft ud - og så vand. Efter f.eks. en time skal du prøve igen, og du vil tit opleve, at der igen er kommet luft. Det skyldes at luften hele tiden søger mod de højeste punkter i systemet, det vil sige dér, hvor ventilerne sidder.
Et overset problem er, at pumperne også kan indeholde luft. På enden af pumpen sidder en stor skrue, som du kan løsne med en fem-krone eller en tyve-krone. Prøv det, hvis du kan høre støj fra pumpen/erne.
Vær forsigtig, og HUSK AT STRAMME ALLE SKRUER TIL NÅR DU ER FÆRDIG, for glemmer du det, dækker forsikringen ikke for vandskader ......
| |
| Accepteret svar Fra : gasmanden | Modtaget 20 point Dato : 18-11-02 22:53 |
|
Larmen kommer sikkert også fra gulvet for rørene ligger sikkert i spænd .
Der skal være frit omkring hvor rørene kommer op fra gulvet.
Kan også være at rørene ligger i spænd under gulvet , sker tit når man skifter ventiler på radiatorene.
Disse ting er værst med et gasfyr da det ikke indeholder ret meget vand så varmen kommer hurtig ud til rør og radiatorer så rør udvider og trækker sig sammen på grund af temperatur diff.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|