/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Hvordan øverføres tekst til lærred/maler~
Fra : riksen
Vist : 9207 gange
120 point
Dato : 20-11-05 23:12

Hvordan printer man en tekst/bogstaver over på et lærred?
Har prøvet T-shirt Transfor papir, men duer ikke, da jeg ikke ønsker denne "gummilag" der sidder tilbage.

Hvordan gør i andre?

Bruger i hjemmegjorte skabeloner?

eller købte skabeloner?

overførselsbogstaver (hvis man kan få det)

Eller?

 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 20-11-05 23:46

tegner - skriver i den rette størrelse - der afprøves på papir for en sikkerheds skyld - og bruger lærred - de fleste printere kan tage lærred

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 20-11-05 23:50

Men hvis dit lærred er større end A3 må du lave et overhead-print, sætte lærredet op foran en Overhead-projector og så belyse lærredet. Så kan du male/tegne oveni det projecterede billede. Det har også den fordel at dit maleri IKKE ligner en fotokopi. Hilsen

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 21-11-05 00:22

Jeg vil ikke selv male teksten. Hverken via overhead projektor eller frihåndstegning.

Jeg ved at mange printer ud, men om der findes flere muligheder end transfer papir (T-shirts papir).?

Eller om folk bruger selvlavede skabeloner.

Ved at man kan købe skabeloner, men ikke i den teksttype jeg skal bruge.

Men tak for dit svar

Riksen.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 21-11-05 00:23

Det er heller ikke nemt at stoppe et færdigt lærred med træramme i printeren . Det er ikke løs lærred.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-11-05 00:27

Helt fint riksen. Men nu har du i hvertfald fået mit råd og min ide om hvordan det KUNNE gøres. Jeg tror at du bliver nødt til at spørge de venner og bekendte du har, som ved hvordan man gør. Held og lykke med det. Venlig hilsen

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 21-11-05 01:08

Hej.

Jeg er glad for dit råd og at du gad at skrive, men kunne desværre ikke bruge dit råd i denne sammenhæng.

Jeg stiller spørgsmålet her i dette forum, da jeg ikke kender nogle jeg kan spørge. Har bare set det i blade hvor det ikke er håndmalet.

Tak igen for dit svar.

Mvh Riksen

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 21-11-05 06:05

Du har bare at tegne selv, alt andet er snyd.
Basta.

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 21-11-05 06:42

Du skriver jo ikke, hvad du skal bruge det til. Hvis det er et maleri med tekstelementer i, kan du enten gøre som Arne Jacobsen siger, eller du kan printe bogstaverne ud på papir og så skære teksten ud og male igennem hullerne, hvilket kan give problemer med O'er B'er, P'er o.s.v. hvis du ikke bruger skrifttypen Stencil.
Du kan også lime teksten på lærredet med decoupagelim eller lignende vandbaseret lim - og så lasere et tyndt lag farve hen over. Men pas på, hvis du bruger en blækprinter, at blækket ikke løber ud. Giv i givet fald teksten lidt hårlak først.
Mange malere bruger f.eks. avisudklip og lignende som en del af et maleri. De bruger ovennævnte metode, så du kan altså også klippe bogstaverne ud af en avis. Eller bedre endnu: rive dem forsigtigt ud, så ses kanten næsten ikke.

Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 21-11-05 07:35

Du kan også lave en skabelon til silketryk, og der på bruge din farve som trykfarve.

Du kan også male din bund i den farve du ønsker at bogstaverne skal fremstå i, tage dine udskårne bogstaver og sætte dem op med f.eks vand eller gummi arabicum; male omgivelserne, og fjerne skabelonerne. Ved brug af gummi arabicum vasker du det væk bagefter. Gummi arabicum kan bruges til at lave krakeleringer på vandbaserede malerier.

Du kan også skære dine bogstaver ud i kraftigt karton, som du giver lak eller gummi; klæbe det op på en klods eller lignendelignende; valse din farve ud på toppen af det udskårne; og bruger det som stempel.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 21-11-05 13:13

Teil---> Det må jo netop gerne være snyd .

Jeg har købt skabelon med forskellige bogstaver, og det er ganske pænt. Bare ikke den type skrift jeg ønsker mig og bogstaverne er en tand for store.

Synes det er virkeligt svært at lave udskårne skabeloner til at duppe maling i (som man gør på en væg), da bogstaverne bliver nødt til at have en vis størrelse. De bliver for store i dette tilfælde.

Det jeg skal bruge det til er, at jeg har et færdigt maleri, hvor der enten skal trykkes en hel tekst i hele maleriets længde og/eller bare nie tekst. Sidstnævnte skal være helt lige.

Kan man ikke få noget "dobbeltklæbende" printpapir (som feks T-shirt transfer) hvor det der "bliver tilbage på lærredet" er helt gennemsigtigt og tyndt så det ikke ses?

Jeg vil helst undgå at lime en tekst på...feks en avis. Det skal være et spejlvendt image hvor der kommer et PERFEKT aftryk af teksten.

Teksten på én linie har jeg selv strevet i word og spejlvendt det.

Ellers gode råd i alle kommer med. Tak for det

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 21-11-05 13:14

Hvaderikkeibrug---->

Forresten , hvad siger "ARNE JACOBSEN"?...forstod ikke lige hvad du mente.

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 21-11-05 14:11

Arne Jacobskrev i svar nr. 2:

"Men hvis dit lærred er større end A3 må du lave et overhead-print, sætte lærredet op foran en Overhead-projector og så belyse lærredet. Så kan du male/tegne oveni det projecterede billede. Det har også den fordel at dit maleri IKKE ligner en fotokopi. Hilsen"

Og det er en rigtig god idé.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 21-11-05 14:14

Ok takker. Så er jeg med

Riksen.

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 21-11-05 16:49

Kopier den tekst, du har lavet, over på 1 stykke overheadtransparent - lige med de typer og den størrelse, du ønsker. Skæres til og limes på.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 22-11-05 01:05

Balcanard------>

Tak for rådet.

Men kan det ikke ses ?

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 22-11-05 06:51

Jo, det kan ses. Alt kan ses. Der bliver en blank overflade, men prøv det alligevel og ta' bestik af resultatet. (Sidst jeg skulle bruge film eller transparent, om man vil, tiggede jeg to ark af min søns klasselærer. Jeg var for nærig til at købe 25 ark hos boghandleren).

Skær linien ud helt tæt på kanten af bogstaverne.





Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 22-11-05 09:13

Det hurtigste - og pæneste - er altså at tegne bogstaverne op med kul eller blyant og så male dem med den farve, du ønsker, hvorefter hjælpestreger m.v. viskes ud. Overheasprojektoren er en stor hjælp, men ikke alle har jo adgang til en sådan.
Hvis det skal være spejlvendt, så tegn bogstaverne på et stort stykke papir med en fed kulstreg, vend kul-siden mod lærredet og "mas" kulstregen ned i dette - og mal så op og børst resterende kul af.
Det kan i hvert fald ikke ses.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 22-11-05 10:29

Gode ideer i har....

Bare bliv ved

Takker !

Accepteret svar
Fra : ElseR

Modtaget 120 point
Dato : 22-11-05 14:08

For år tilbage - inden computeren blev almindelig - var det muligt at købe overføringsbogstaver i mange forskellige størrelser og fonte. Man havde et ark med bogstaver, som man gnubbede over på det man ville have det over på - et bogstav af gangen. Letraset laver åbenbart stadig disse overføringsark som du kan se på http://www.letraset.dk/letraset_fonte.html , men hvor du får fat i dem, hvis du kan brug dem aner jeg ikke.
Mvh Else

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 22-11-05 14:45

Disse ark findes fortsat - men IKKE spejlvendt.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 22-11-05 16:13

Jeg har netop lige i dag spurgt på disse letraset ark ved arkitekturisk boghandel i Århus hvor de har dem.

Der blev fortalt at de ikke kunne bruges på lærred/kanvas.Så jeg købte dem ikke. Men jeg havde en ide i hovedet om at det var en løsning. Åbenbart ikke

Kommentar
Fra : LA5


Dato : 22-11-05 17:05

Prøv at stille spørgsmålet i kategorien "Malerier"
Det kunne jo være du har bedre held der ... Der findes en løsning, men jeg ved bare ikke lige hvordan..

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 22-11-05 18:00

Vidste faktisk ikke der var en kategori der hed malerier. Ledte og ledte, men åbenbart ikke godt nok

Tak.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 22-11-05 18:14

Fandt kategorien og stiller spørgsmålet der.

Er lidt begynderspasser

Tak til alle for svar.

Kommentar
Fra : riksen


Dato : 22-11-05 18:15

Fandt kategorien og stiller spørgsmålet der.

Er lidt begynderspasser

Tak til alle for svar.

Godkendelse af svar
Fra : riksen


Dato : 22-11-05 18:16

Tak for svaret ElseR.
                        

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 18-04-06 08:57

Man kan vel komme en anden og bedre lim på overførselsbogstaverne?

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408928
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste