|
|
 | Arvelov
Fra :  maria22 | Vist : 2672 gange
100 point
Dato : 18-11-05 13:58 |
|
Kan man godt bestemme i sit testamente at længstlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo?
Hvad hvis afdøde har særbørn?
| |
 | Accepteret svar
Fra : ans  | 
Modtaget 110 point
Dato : 18-11-05 14:05 |
| | |
| Kommentar
Fra : themis |
Dato : 18-11-05 14:05 |
|
Længstlevende kan sidde i uskiftet bo, hvis en række betingelser i arveloven er opfyldt
En af disse er at førstafdødes særbørn samtykker, og man kan ikke i testamente sætte denne betingelse ud af kraft.
Man kan i testamentet henstille til særbørnene, at de vil samtykke, og man kan reducere deres arv til tvangsarv, hvis de ikek vil samtykke, og til gengæld give dem uigenkaldelig arveret efter læbgstlvende, hvis de vil samtykke
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 18-11-05 14:06 |
| | |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 18-11-05 14:12 |
|
Linket fungerer ikke, men kopier det hele.
Du kan evt. søge på google "arveloven" det er den første henvisning.
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 18-11-05 14:16 |
|
Citat
§ 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres fælles livsarvinger.
§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.
Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri og det findes forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold. Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra arvingen.
Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.
§ 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
§ 11. Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt skifteretten finder dette bedst for ægtefællen.
§ 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens indhold kan fastsættes af justitsministeren.
Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1 angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil opgørelsen indgives.
Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.
Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det uskiftede bos formue.
§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.
Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt gældende regler.
Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder efter arvens eller gavens modtagelse.
§ 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers rådighed over boet.
Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af § 66.
§ 16. Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for den afdødes forpligtelser.
Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer § 104, hæfter ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser.
§ 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når som helst.
Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab er ægtefællen forpligtet til at skifte.
§ 18. En efterlevende ægtefælle, der i henhold til § 9, stk. 2, sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til uskiftet bo og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte.
Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem en værge eller skifteværge efter § 9, stk. 2, har meddelt samtykke til uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge, meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i § 9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse.
§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende ægtefælle eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes. Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.
Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes livsarvinger.
§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt har formindsket dette eller har fremkaldt nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med denne.
Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.
§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.
§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue.
Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet skiftes eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.
§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til det uskiftede bo.
§ 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle, overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri rådighed. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. |
fra ovenstående link
| |
| Kommentar
Fra : oberwelt  |
Dato : 18-11-05 18:00 |
|
Loven er selvfølgelig korrekt, men jeg vil lige tilføje, at man som udgangspunkt har ret til at sidde i uskiftet bo efter sin ægtefælle.
Undtagelsen er, hvis der er særbørn.
Har man særbørn skal disse som rigtigt anført af de tidligere indlæg, samtykke og det skal man nok allerede nu i levende live sørge for, det er ikke sikkert, at de først samtykker, når der er arv i vente.
Har man kun fælles børn kan disse ikke forlange boet skiftet med mindre helt særlige omstændigheder indtræder. Vi taler her om misbrug af boet og der skal altså virkelig være tale om misbrug. Man må godt bruge pengene på sig selv hvis man vil ud at rejse hver måned og man må godt købe dyre ting til sig selv, men man må ikke give fx 100.000,00 til en anden person eller forfordele nogle børn frem for andre.
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 18-11-05 19:38 |
|
Hvis afdøde har særbørn skal der skiftes medmindre alle afdødes særbørn giver tilladelse til at efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo.
Skifte af et bo skal også finde sted, hvis der eksisterer en ægtepagt. Uanset om der kun er fællesbørn.
Hvis bare ét af fællesbørnene ønsker skifte, så skal boet skiftes.
---En ægtepagt kan være oprettet på et tidligt tidspunkt af ægteskabet, og har måske ingen betydning haft så længe begge ægtefæller lever. Ægtepagten kan derfor være blevet glemt....
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 19-11-05 14:51 |
|
JO!!! Dersom forældrene på et tidspunkt har oprettet en ægtepagt med særeje, så har børnene ret til at kræve deres arv efter deres førstafdøde forælder.
Min far havde en virksomhed. Måske for at sikre kone og børn fik han oprettet en ægtepagt med særeje, så en mulig konkurs skulle ramme familien mindst muligt... Men der blev aldrig brug for denne ægtepagt, og den blev glemt. ---Da han døde, dukkede denne ægtepagt dog op igen, og så bevirkede den, at vi børn kunne kræve boet opgjort og arven efter ham udleveret... Vi var 4 børn... De 3 ønskede, at vores mor skulle sidde i uskiftet bo. Den 4. forlangte sin arv udbetalt... Og det resulterede i, at boet SKULLE skiftes med os alle fire.
| |
| Kommentar
Fra : oberwelt |
Dato : 22-11-05 17:48 |
|
birgitta - ja du har ret og jeg får fred - du er ude i undtagelserne og jeg skriver "som udgangspunkt".
Loven siger at børn ikke kan kræve skifte - og det er KORREKT
Så ER der også helt korrekt en masse undtagelse, herunder ægtepagt som du så nydeligt er inde på, men når du nu selv er så perfekt, så tag lige og læs hvad der står - og lad være at sige, at jeg skal gøre det samme for det har jeg gjort - og jeg begrunder ene og alene min besvarelse i, at man som udgangspunkt ikke kan kræve en skid hvis ens forældre sidder i uskiftet bo, hvilket er 100% korrekt.
God dag til dig.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 22-11-05 21:06 |
|
Der var ikke nogen af os, der anede noget om at den ægtepagt eksisterede, da min far døde...............!!
Den var lavet mere end 30 år tidligere, så min mor havde næsten glemt den, og troede at den var forældet.
Ægtepagter kan eksistere både i boer med særbørn og med fællesbørn..
Men med de 2 linier, som maria22 har givet os at gå ud fra, så kan vi vist ikke sige meget om, hvad der vil ske ved det dødsfald, som hun evt. tænker på.
Og så tror jeg, at det lige er værd at tilføje, at de fleste boer bliver ordnet ved "boudlæg" hvor det slet ikke er nødvendigt at informere arvingerne. Det er, hvis der ikke er væsentlige midler i boet, altså under ca. 50.000 kr.
Så hvis der ingen formue er i et bo, så vil den efterladte ægtefælle få udlagt boet uden nogen forpligtelse overfor andre arvinger..... --Uanset om det er særbørn eller fællesbørn.
Hvis marias far f.eks. har giftet sig igen og levet en årrække i små kår og maria ingen kontakt har haft med ham, så får hun ikke nødvendigvis noget som helst at vide hvornår han evt. dør. Og hun arver intet.
Det kunne være rart at høre fra maria...
| |
| Godkendelse af svar
Fra : maria22 |
Dato : 23-11-05 16:10 |
| | |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|