|
| Defekt cirkulationspumpe - Grundfos Fra : bigfool | Vist : 14395 gange 220 point Dato : 17-11-05 18:04 |
|
Vores ca. 2½ år gamle Grundfos Alpha 25-40 cirkulationspumpe er pludselig holdt op med at virke. Den trækker normalt vores en-strengede centralvarme men nu lyser den grønne lampe ikke. Den sidder et meget ufremkommeligt sted men jeg har konstateret, at den får de 230V den skal have. På grund af den dårlige tilgang til pumpen har jeg endnu ikke haft mulighed for at skrue toppen (strømdelen) af, hvorfor jeg heller ikke ved, hvad der måtte sidde inden under. Jeg har læst noget om en kondensator men findes der f.eks også en evt. sikring ?
Jeg vil selvfølgelig gerne selv løse problemet men orker ikke selv at skulle tømme centralvarmeanlægget for vand for derefter at afmontere pumpen mht. fejlfinding - Det vil jeg, (hvis det bliver nødvendigt), i sidste ende overlade til en el-møntør / VVS-mand. Nogen her der har erfaring med ovennævnte ?
Hilsen Bigfool
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 17-11-05 18:20 |
|
Ikke erfaringer lige med den specifikke pumpe - men hvis er er strøm på polerne, og pumpehjulet kan køre rundt - så er det meget sandsynligt at det er kondensatoren der er stået af - det skete her hos mig for et par år siden.
Skruede låget af klemkassen og monterede en "ny" kondensator magen til fra en gl. pumpe jeg havde liggende.
NB: Det burde vel ikke være nødvendigt at tømme hele anlægget - du har selvfølgelig afspærringsventiler på begge sider af pumpen?
mvh berpox
| |
| Kommentar Fra : rotw |
Dato : 17-11-05 18:20 |
|
nej der sidde ingen sikringer du kan skifte i pumpen
men prøv at slukke få pumpen i gruppetavlen et par minuter. der sider en "termosikring" indbygget i motoren sker der så nået??
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 17-11-05 18:46 |
|
@berpox - Not, desværre, men lige nu kan jeg dog godt se idéen i det !!!!
@rotw - Pumpen er 100% styret fra en termostat i stuen, som jeg kan tænde og slukke for som jeg lyster. Den er slukket hele natten og starter op igen hver morgen indtil sidst på aftenen - DVS. den bliver hver dag udsat for dét du foreslår (og jeg har gentagene gange gjort det samme i dag) ....
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 17-11-05 18:54 |
|
Har du haft den blanke skrue i midten af pumpen ude, og prøvet at dreje pumpehjulet rundt?
Kan den det - så er det enten kondensatoren, eller styresignalet fra termostaten i stuen der ikke kommer frem. Du har jo checket at der er spænding frem til motoren.
mvh berpox
| |
| Kommentar Fra : joeson |
Dato : 17-11-05 19:01 |
|
Lyder meget som om at det er i selve pumpen fejlen skal findes..... Såfremt du siger, at du har fase og nul til pumpen, kan det enten være kondensatoren...... Såfremt du selv kan pille den ud kan den afprøves i en stikkontakt.... Sæt de to ledninger ind i fase og nul, og hvis der derefter lyder et smæk når du kortslutter dem, så er den ok.
Styresignalet er en mulighed... kan måles med en multigtester......ellers er det muligvis en vikling i pumpen....
Desværre betyder det ny pumpe
Held og lykke med det...
Joeson... ( gas - og olie )
| |
| Accepteret svar Fra : berpox | Modtaget 230 point Dato : 17-11-05 19:06 |
| | |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 17-11-05 19:21 |
|
Jeg takker forløbigt alle deltagende svar, men vil lige give weekenden og de lyse timer der en chance - Kommer tilbage derefter ..
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 18-11-05 16:53 |
|
@berpox Det med at pille den blanke skrue i midten ud, har jeg ikke turdet (troede naivt at så ville det p.... ud), men jeg holder mig jo lidt til at den grønne lampe ikke lyser (altså som om at ét eller andet ikke får den strøm det burde) - Desværre er gamle kondensatorer og andre stumper smidt ud for længe siden, for "den nye pumpe virkede jo som den skulle" ... Og foreløbig tak for linket - Prisen virker ret rimelig
@Joeson Uha, det med at sætte kondensatoren direkte til 230V lyder ikke så spændende for mig .. I dette tilfælde er styresignal og direkte 230V vel det samme ? Jeg mener, termostaten i stuen tænder hhv slukker for et relæ der føder med strøm, umiddelbart inden pumpen .. ?
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 19-11-05 13:36 |
|
Har nu haft den blanke skrue ude og pumpen drejer ikke rundt - Heller ikke selv om jeg tvang akslen rundt med en skruetrækker. Efterfølgende afmonterede jeg topdækslet og kunne så konstatere at der var noget brændt på printpladen lige dér, hvor strømstikket kommer ind. Det ser ud som om man godt kan skifte printet og de tilhørende dele, men spørgsmålet er, om det kan betale sig kontra investering i en ny, som berpox linker til ... ?
Jeg tror det ender med med en ny ...
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : sverola |
Dato : 20-11-05 19:14 |
|
Du ved hvor langt du er hvis du sætter en ny pumpe i ....Men er der ikke en ventil før og efter pumpen så tag for din egen skyld at få monteret dette-Jeg har det sådan at man faktisk ikke kan få for mange ventiler på sit vvs anlæg....Jo selvfølgelig kan man det men jeg har tendens til at montere rigeligt med ventiler .
En anden ting er at en cikulations pumpe er beregnet til at køre i døgndrift -år efter år den har ikke godt af at stå slukket feks en hel sommer
Mvh sverola
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 21-11-05 07:36 |
|
@sverola og berpox: Pumpen er aldrig helt slukket om sommeren; jeg sætter termostaten i stuen på ca. 21 gr. og når temperaturen dykker i sommerhalvåret på kølige dage bliver pumpen aktiveret i kortere eller længere perioder, så den ikke sætter sig fast (Der var heller ikke noget galt, da fyringssæsonen her i oktober startede op), men jeg forstår godt budskabet mht. døgndrift. (Den forrige pumpe klarede sig på samme vis i mere end 20 år).
De hersens afspærringsventiler, hvad hedder de helt nøjagtiigt på f. eks. www.billigvvs.dk ?
Den pumpe jeg har nu er en 180 mm - Skal jeg så vælge en 130 mm, når og hvis afspærringsventilerne også skal kunne være der ?
På forhånd tak
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 23-11-05 21:02 |
|
Så ankom den nyindkøbte pumpe med pakkeposten, anlægget blev tømt, den nye pumpe monteret, anlægget genpåfyldt, radiatorer luftet ud, og så strøm til pumpen - Kontrollampen lyser grønt - "Alt godt", men ak, efter flere times venten forbliver de fleste radiatorer kolde ... :-Har haft centerskruen ude og "tvunget" akslen til at køre rundt, men den nægter ... Hvor uheldig kan man være ?
Nogle gode råd inden jeg returnerer pumpen ?
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 24-11-05 18:55 |
|
1) Check at du har forbundet ledningerne i klemkassen korrekt - FASE til FASE, NUL til NUL og JORD til JORD
2) FÅR pumpen faktisk startsignal fra din termostat i stuen?
3) Hvis ikke, så må du manuelt sørge for at den får styresignalet. (se dokumentationen - der står sikkert noget om dette)
4) Hvis den stadig ikke kører, så må pumpen jo være defekt...
mvh berpox
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 25-11-05 16:14 |
|
@berpox
Jeg har indtil videre kun prøvet uden jord, men også direkte fra en 230V stikkontakt, og resultatet er det samme: Grøn kontrollampe lyser men pumper drejer ikke rundt ...
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 25-11-05 16:25 |
|
@berpox
Der skulle have stået "pumpen" ...
Når jeg forbinden pumpen direkte til en stikkontakt er det jo ligemeget hvilken retning stikket sættes i kontakten (ligesom hvis det var en lampe eller noget andet - ikk' ?), så hvordan kan jeg vide, hvad der er fase og hvad der er nul, og hvilken betydning har det, når det er 230V vekselstrøm ?
Det korte af det lange: Den er ellers forbundet på fuldstændig samme vis som gennem de sidste ca. 25 år, så jeg forstår ikke helt .....
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : joeson |
Dato : 25-11-05 20:22 |
|
Pumpen er anvist med en fase og nul i klemrækken...... så det er ikke ligegyldigt hvordan du vender stikket .
Du risikere at bytte om på dem...og så brænder den helt af, såfremt den ik allerede er det..... Hvis du stikker næsen ned til klemrække og print.... Lugter der så brændt eller svedent?????.
Fase og nul finder du med en polsøger..... f.eks. skrutrækker med polsøger i.
Når forbindelsen har været den samme gennem så mange år.... Har du så haft en elektriker til at ændre noget i din installation????
Kan være en forklaring, men trods pumpens alder kan den godt være stået af.
Håber du får løst problemet.
Mvh
Joeson (VVS-gas og oliefyr)
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 25-11-05 21:36 |
| | |
| Godkendelse af svar Fra : bigfool |
Dato : 01-12-05 17:29 |
|
Tak for svaret berpox og alle andres kompetente svar !
Pumpen gik i gang lørdag morgen, men ak, kun for at gå i strejke igen en halv efter. Mandag eftermiddag gentog seancen sig og siden døde den helt Kontrollampen lyste fortsat, så jeg klagede min nød til www.billigvvs.dk, der næste morgen kontaktede mig. "Det lød som en mandagsudgave jeg havde modtaget" og da det var for dyrt at returnere den defekte pumpe og få den undersøgt hos Grundfos tilbød de kvit og frit at sende mig en ny, da jeg "lød troværdig" og jeg kunne bare smide den defekte "over højre skulder" - KANON-service !!!!
Den ankom med posten i går, jeg afmonterede den "gamle" og monterede den nye, fyldte vand på anlægget, luftede ud og satte strøm til pumpen - Den spillede sgu lige med det samme og har nu kørt upåklageligt i 24 timer
Det korte af det lange: Forbindelserne har været OK hele tiden, den først købte udgave var "syg", men handlen og berpox's link til www.billigvvs.dk samt deres service var åbenbart dét, der skulle til.
En lang og KOLD (i mellemtiden) historie er nu slut og vi her i familien, varmer os over resultatet
Takker endnu engang for jeres entusiasme
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 01-12-05 17:49 |
|
Det lyder rigtig rigtig dejligt at I endelig har fået varmen igen.
Og dejligt med en god historie fra det virkelige liv, hvor der stadig er god kundeservice
Så god og VARM jul til jer alle
mvh berpox
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|