|
| Hvad er ÅOP Fra : hwlarsen | Vist : 3134 gange 50 point Dato : 21-10-05 12:33 |
|
Hej
Sidder og forsøger på at forstå en låneopstilling.
Hvis man skal låne 1.000.000 til 4% og ÅOP 4,9%
Min skatteprocent er 39%
Hvordan beregner jeg så hvad jeg skal betale pr. måned før og efter skat?
Er ovenstående tal nok eller skal der mere til at lave et overslag?
| |
| Kommentar Fra : jakjoe |
Dato : 21-10-05 12:37 |
| | |
| Kommentar Fra : Backtee |
Dato : 21-10-05 12:38 |
|
ÅOP er Årlige omkostninger i procent og indbefatter alle omkostninger forbundet med lånet, altså renter og gebyrer.
Din månedlige ydelse kommer jo an på over hvor lang tid lånet skal løbe.
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 12:52 |
|
Backtee
Vil det sige at uanset løbetid er følgende gældende?
Årlig ydelse = 1.000.000 * ÅOP + Afdrag?
Og så er det et spørgsmål om at beregne afdragene så de passer til løbetiden?
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 12:54 |
|
JakJoe
Den side virker da vist ikke hlet efter hensigten! Får en masse mærkelige tegn fra!
| |
| Kommentar Fra : jakjoe |
Dato : 21-10-05 12:55 |
|
Den har virket tidligere...troede det var min PC, der havde problemer.
mvh
jakjoe
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 21-10-05 13:01 |
|
ÅOP er korrekt den årlige omkostning i procent, men indbefatter også selve stiftelsesomkostningerne. Hvis du kender din løbetid, hvor mange ydelser der er på et år, den nominelle rente på lånet samt stiftelsesomkostningerne, kan du beregne ydelserne i fx. excel (eller jeg kan). ÅOP anvendes således til at sammenligne lånetilbud og ikke til at beregne den løbende ydelse.
Skatteværdien af dit rentefradrag, afhænger af hvor meget du skal betale i amts- og kommunalskat - landsgennemsnittet ligger på 33% - da du kun kan udnytte din negative kapitalindkomst (renteudgift) i denne beregning. Et (simpelt) eksempel: Hvis du låner 1 mio. kr skal du det første år betale 40.000 kr. i rente. ved en amts- og kommunalskat på 30% får du et nedslag i skattebilletten på ca. 12.000 kr.
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 13:17 |
|
Skatteværdien af dit rentefradrag, afhænger af hvor meget du skal betale i amts- og kommunalskat - landsgennemsnittet ligger på 33% - da du kun kan udnytte din negative kapitalindkomst (renteudgift) i denne beregning. Et (simpelt) eksempel: Hvis du låner 1 mio. kr skal du det første år betale 40.000 kr. i rente. ved en amts- og kommunalskat på 30% får du et nedslag i skattebilletten på ca. 12.000 kr.
Så langt er jeg med.
Det jeg ikke forstår er hvordan de i min låneopstilling kommer frem til 1. års ydelse, 1. års afdrag og 1. års fradrag
Løbetid: 30år
Kommuneskat: 33,39%
Rente pålyd: 4%
Hovedstol: 1.895.000
ÅOP: 4,9%
1. års ydelse: 118.615? != 1.895.000 * 0,049 + 33.455 (Hvorfor passer dette ikke?
1. års afdrag: 33.455?
1. års fradrag: 85.160? != 118.615 * 0,3339% (Hvorfor passer dette ikke?)
Håber du I kan hjælpe
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 13:19 |
|
Tallene behøver ikke at være præcise men hvis man blot skal lave et hurtigt overslag i hovedet er det så ikke ovenstående beregningsmetode?
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 21-10-05 13:38 |
|
Kender du den nominelle rente?
AMP
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 21-10-05 13:40 |
|
Og skal lånets ydelse betales pr. måned, kvartal eller årligt.
Du kan ikke tae hovedstolen og gange med ÅOP, da denne er forskellig fra den nominelle rente.
AMP
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 13:41 |
|
Nej, ovenstående er alt der står!
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 13:46 |
|
Betaling pr. kvartal, men det har vel ingen indflydelse på 1. års ydelse?
| |
| Kommentar Fra : erling_l |
Dato : 21-10-05 14:10 |
|
Hej HW
Jeg prøver lige at starte forfra.
Når du tager et lån, består det af forskellige ting. Der kan være oprettelsesomkostninger, der kan være tinglysningsgebyrer, der kan for den sags skyld også være kurstab (ved obligationslån) og der kan være løbende bidrag undervejs, hvis det er et realkreditinstitut. Endelig er der jo også renters rente - det er ikke ligegyldigt, om der er rentetilskrivning 1, 4 eller 12 gange om året.
Derfor vil du opleve 2 procenter: En pålydende procent (som er den, du giver i rente) og en AOP, som er de faktiske omkostninger, du giver for et lån udtrykt i procent af lånet. Men da en del af AOP jo netop ikke er en rente, men nogle faste beløb - f.eks. til oprettelse, er din AOP ikke helt så god at bruge (den kan let variere fra lånetype til lånetype) - naturligvis kan det lade sig gøre - men for at få din kalkulation rigtig, er du nødt til at bryde regnestykket op i enkeltdele - du får jo f.eks. fradrag for renters rente - men ikke for kurstab.
Min anbefaling er derfor at bruge en låneberegner - der er hurtigt - og forholdsvis enkelt at overskue.
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 21-10-05 14:23 |
|
Beregningen af rente, afdrag og ydelse det første år afhænger af bla. rentesrente påvirkningen.
AMP
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 21-10-05 14:24 |
|
Glemte lige, hvis der er tale om et boliglån/obligationslån - kan du lave beregningen på realkredits hjemmeside
www.rd.dk
AMP
| |
| Kommentar Fra : erling_l |
Dato : 21-10-05 14:24 |
|
Her lige et par regneeksempler taget fra RD. Som du bl.a. kan se, er en af de store forskelle kurstabet: Tager du et flexlån, skal du låne 1.023.569,16 for at få udbetalt en mio - tager du 4% skal du låne 1.057.000,00 - og det er jo de beløb, du skal betale renten af - ikke af millionen selv
Se beregning som afdragsfrit lån FlexLån® F1K 4% Obligationslån
1. års månedlige ydelse før skat: 4.676,84 5.516,96
Heraf månedligt afdrag: 1.947,62 1.557,67
1. års månedlige ydelse efter skat: 3.768,01 4.198,52
Beløb til udbetaling: 1.000.668,50 1.000.642,02
Samlede omkostninger: 20.331,50 20.832,21
- heraf omk. til RD: 3.531,50 3.532,21
- heraf omk. til andre: 16.800,00 17.300,00
Obligationshovedstol: 1.023.569,16 1.057.000,00
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 14:26 |
|
Det kan godt være jeg må tage mig til takke med de forskellige regnemaskiner der findes på nettet. Havde bare håbet at jeg kunne forstå lidt af hvorfor de giver de forskellige resultater.
Findes der ikke en tommelfingerregl der kan sige noget om ydelsen for X beløb i 30 år løbetid og x% i renter? Altså bare nogle tilnærmede værdier der måske kan regnes i hovedt?
| |
| Accepteret svar Fra : erling_l | Modtaget 50 point Dato : 21-10-05 15:08 |
|
Du kan godt få min tommelfingerregel - så kan du jo vurdere, om den passer til dit behov. Ved et 30 års lån er renten ca. 7/8 af første års ydelse.
Så har du 1.000.000 og har AOP på 4,9 udgør årlige omkostninger første år 49000. Tag 1/7 af det, så har du ca. dit første års afdrag (altså 7000). Det betyder, at du brutto må slippe 56.000.
Skattevæsenet returnerer 1/3 af dine renter eller lidt over 16.000.
Det betyder, at din netto er 40.000.
Dine 39% kan du ikke bruge - fradraget ligger i dag kun på den lave skat (svarende til 1/3)
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 21-10-05 15:28 |
|
En tommefingerregel er at det koster 6.000 kr. pr måned (72.000 kr/år) at låne 1 mio.kr. Derefter 1/7 af ydelsen udgør renten.
AMP
| |
| Kommentar Fra : hwlarsen |
Dato : 21-10-05 15:45 |
|
Din regl erling den virker vist fint til mit behov.
Jeg takker for jeres svar, kan jeg dele pointene mellem jer?
| |
| Godkendelse af svar Fra : hwlarsen |
Dato : 24-10-05 11:05 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|