|
| Clematis der ikke vil blomstre Fra : Satellit | Vist : 5105 gange 100 point Dato : 08-09-05 18:59 |
|
Jeg købte sidste forår en Clematis (husker ikke lige sorten), som allerede fra starten var en flot og kraftig plante, som jeg forventede mig meget af. Den blomstrede imidlertid ikke den første sommer, selvom den skød godt i vejret og blev stor, fik vand nok, havde bevoksning omkring sig, så rødderne var i skygge, og iøvrigt fik gødning.
Jeg tænkte, at den måske lige skulle have lov til at finde ud af, hvad den ville og hvornår, så jeg klippede den ned på behørig vis næste forår og ventede spændt. Men det samme er sket igen i år: Planten snor sig frodigt op i flere meter og trives tilsyneladende fint, men der har ikke været en eneste blomst. Det skulle ellers være en af de meget frodige og blomstrende af slagsen.
Hvordan kan man få blomster ud af sin Clematis? Jeg kan ikke rigtig se, at jeg kan gøre mere for planten, end jeg allerede gør: Sol (5-6 timer om dagen), vand, rødderne i skygge + gødning.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 08-09-05 19:10 |
| | |
| Accepteret svar Fra : molokyle | Modtaget 110 point Dato : 08-09-05 19:18 |
|
En klematis skal beskæres, da den KUN vokser og vokser ...videre fra sidste/forrige års skud. Dermed får man en masse 'dødt' krat og en lidet dekorativ vækst fra året før
Beskær den som følger :
http://www.dueplant.dk/artikler/art14.html
..så får du en stor og sund plante til næste sommer
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : Franksp |
Dato : 08-09-05 21:18 |
|
Hej Satellit
Jeg har 3 store flotte clematis. En mørkeblå/lilla, en lyseblå og en rosa/hvid. De blomstrer alle 2 gange om året. Jeg kan heller huske navnene.
Mit forslag, det fik jeg af planteskolen. Sørg for rigelig vanding, må aldrig blive tør, men spar på gødningen. Mine clematis, får kun meget lidt gødning hvert andet år. Hvis det havde været muligt, her på Kandu, ville jeg vedlægge flotte billeder som dokumentation.
Mvh
Franksp
| |
| Kommentar Fra : Franksp |
Dato : 08-09-05 21:58 |
|
Når en plante bliver "pint" lidt, sætter den blomster, for at kunne videreføre "sin slægt". Det har jeg prøvet mange gange, både med Hortensia og Orkidere, som ikke ville blomstre. Prøv mit råd, og se om det ikke virker, til næste år. Det er jeg sikker på.
Mvh Franksp
| |
| Kommentar Fra : Satellit |
Dato : 10-09-05 12:09 |
|
Problemet med min Clematis er ikke, at den ikke bliver stor og flot. For den Er stor og sund og flot at se på. Det var den også sidste år. Men der har ingen blomster været, hverken i år eller sidste år.
Sidste år fik den gødning 2 gange (små doser), i marts blev den klippet ned til 3/4 m, - det ved jeg at man skal gøre det første år, og det ved jeg, at der også stod på plantens seddel, da jeg købte den.
Den får vand hveranden dag - og hver dag i meget varme perioder. Den ser på ingen måde sølle eller trist ud, - det er dét der er så mærkeligt. Jeg har haft mange Clematis, men aldrig én, der ikke satte blomster.
I år har den kun fået gødning 1 gang, så den er blevet "lidt" udpint. Jeg overvejer at skifte den ud til næste forår, men ville lige høre, om jeg kunne gøre noget. Det er jo synd at slå et levende væsen ihjel.
Mon hestepærer er godt for Clematis??
| |
| Kommentar Fra : Franksp |
Dato : 13-09-05 23:34 |
|
Ja, jeg tror, hestepærer er en forkert gødning til Clematis. Inden du "fælder" dem, spørg da først efter specialgødning, på en planteskole, men som sagt, gød ikke for meget, men det er vigtigt med vandingen.
Mvh Franksp
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 15-09-05 08:46 |
| | |
| Godkendelse af svar Fra : Satellit |
Dato : 16-09-05 20:25 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|