/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Rapsoliefyr - erfaringer ?
Fra : berpox
Vist : 7160 gange
400 point
Dato : 24-08-05 15:11

Hej

Situationen er den, at min gamle oliefyr-installation fa først i 70'erne skal pensioneres.
Dvs. både kedel, brænder og varmtvandsbeholder skal ud, og noget nyt skal ind

Mit umiddelbare valg er faldet på rapsoliefyr, idet jeg så påtænker at genbruge jordtanken til rapsolie, og så få mig en ny kedel og tilhørende brænder til rumopvarmning og varmt vand i et etplanshus på 230kvm.

Er der nogen der har erfaringer med rapsoliefyr? Og i givet fald, hvilke?
Den "eneste" leverandør her i landet jeg synes at støde ind i hele tiden er http://www.rapsoliefyr.dk/

mvh berpox

 
 
Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 24-08-05 15:41

Hej med dig!

Jeg har ikke selv rapsoliefyr og har derfor ikke det store kendskab til detaljerne. Men da en nabo har sådan et, ved jeg dog, at der er en del lugt forbundet med det. Nogle gange lugter der lidt "friteret" i omegnen af hans ejendom.
Jeg er ikke klar over, om nye fyr også har disse "lugtgener", men det er da værd at forhører sig om. Lugten kan godt være lidt "kvalm"

Vaxen

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 24-08-05 16:15

Tjo...jeg anede også, at der kunne lugte lidt af grillbar i fyringssæsonen

Men jeg bor ude på bøh-landet, med en gård med svinebesætning til den ene side, og naboen til den anden, har kornfyr, der giver en let sødlig lugt indimellem... Så jeg tror ikke rigtig det vil genere nogen, udover at man måske kan få en ubændig trang til pommes frites indimellem

Din nabo - hvor gammel er naboens installation cirka?

mvh berpox

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 24-08-05 16:51

Jeg ved Brian (Egeskov VVS) har monteret nogen. Han er voldsomt begejstret. Brian kan du fange på 40338675.

Ellers er Naturvarme et hit i øjeblikket, omend lidt smådyrt. http://www.naturvarme.dk/ IVT's greenline er formidabel blæret. Gennemført hele vejen igennem. Styresystem der kan det hele. Vildt fed (men desværre ikke gratis).

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 24-08-05 16:53

Øh bøh.....Bøhlandet berpox. Hvis du har tilstrækkelig med grund, er naturvarmen vildt oplagt.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 24-08-05 18:00
Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 24-08-05 18:52

Rapsoliefyr er ok og jeg kender en der har monteret et par stykker. Skærum Smedie 98473128

Pas på med olietanken. Der er nye regler på vej om at alle tanke fra før 1980 ikke må bruges overhovedet

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 24-08-05 19:03

3773> Naturvarme...ja - det ser jo godt ud. Desværre har jeg ikke uanede mængder grund til rådighed så der lige kan lægges 300m slange i jorden. Men men - det bør da lige undersøges

Fijala> jeg tager lige kontakt til skorstensfejeren - de plejer at vide besked med den slags
Nu du kender en der har monteret rapsoliefyr - Du kender vel ikke nogen der så har driftserfaringerne? Hvad er godt/skidt? hvad skal man passe på?

mvh berpox


Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 24-08-05 20:38

Berpox. Skorstensfejeren er altid et godt sted at starte og der får du besked på hvad og hvordan det hele skal være.

Jeg skal tilfældigvis være sammen med ham i morgen så skal jeg "pumpe" ham for oplysninger. Det er jo min gode kammerat igennem de sidste 25 år.

Ps: Så må du ud at købe mere jord, med de priser der er idag vil det vel kunne rende op i par mille med de 300m2.

PSS: Hvad med stoker fyr, når nu du skal igang med udskiftning af det hele. Der har jeg jo også en kammerat der fremstiller dem. I høj kvalitet endda.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 24-08-05 21:02

Stokefyr har jeg været inde over - men jeg må indrømme, at jeg er dovent anlagt, og derfor gerne vil "nøjes" med lidt dyserens indimellem, fremfor det griseri der altid kommer når man roder med og rengør stokerfyr og røgrør. Derudover - hvis jeg skulle have stokerfyr skulle det UD af bryggerset = ny skorsten, nye rørføringer osv. osv. samt lagerkapacitet til træpiller.

Gevinst kontra investering synes jeg peger meget på rapsoliefyret....og så kan dytten i princippet også omstilles til at køre på det. Men det er jo en helt anden historie

Og nej - ikke mere jord til mig - der er RIGELIGT at passe

mvh berpox

Kommentar
Fra : holdnu


Dato : 24-08-05 21:44

Har en kammerat der havde det.. han opgav at få det til at kører, og solgte det i den blå.
og skiftede til piller, det blev han meget gladere for og de var jo altid lige om hjørnet.


Kommentar
Fra : holdnu


Dato : 24-08-05 21:44

Har en kammerat der havde det.. han opgav at få det til at kører, og solgte det i den blå.
og skiftede til piller, det blev han meget gladere for og de var jo altid lige om hjørnet.


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 25-08-05 08:41

Hvis det er "dovenskaben" der plager har du netop en ting mere der taler for naturvarme. Der skal du nemlig lave 0,00, når først det er installeret. Men hvis du "kun" har en almindelig have, er det stygt træls at skulle have den gennemgravet for at lægge slanger ned. Iøvrigt er 400 meter almindeligvis mere reglen, end de 300 meter. Idag benyttes sprit istedet for glykol som frostsikring. Derfor har man heller ikke alt det bøvl med godkendelser længere. Har oplevet og justeret på en 9 kW Greenline. Lyden = mindre end et moderne køleskab. Farver - frit valg. Design - flot. Styring - kan alt. Varmtvandbeholder - rustfri. Havde jeg gysserne, havde jeg selv sådan en......

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 25-08-05 11:42

3773> Det ER en almindelig have - hævet over alm. terræn med stendiger, og uden umiddelbar brugbar adgangsvej for gravemaskiner - og så er der MASSER af kæmpestore sten under muldlaget da stedet tidligere blev brugt som aflæsningsplads for marksten - så haven er rimeligt godt drænet

Alt i alt = ret besværligt at grave slanger ned, og 400m slange...hmmm - ja det er jo nok hele skidtet der skal gaves igennem så. Og så er haven helt molestreret

.... men jeg tager kontakt til SEAS-NVE og forhører mig lidt....

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 25-08-05 18:06

Hejsa igen.

Jeg har ikke fået talt med min vvs mand idag grundet arbejde (har siddet i møde i 5 timer)men det kommer vel i morgen

Når nu i nævner naturvarme er det vel jordvarme i er ude i. Da er det altså ikke nødvendigt at udlægge 300-400 m. jordslange. Jeg har i mit firma været med til at lave et anlæg helt fra bunden af (vi er jo et kølefirma og chefen byggede lige et nyt hus til 5 mill som vi selv stod for). Da udlagde vi 2 x 90 m 32 mm pl slange og det trækker varme og vand i 350m2 hus med gulvvarme overalt. Årlig udgift inkl. el 24.000. Det virker bare.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 26-08-05 08:46

Arhh Fijala, så har man lavet et eller andet vældig specielt. Et hus på 350 m2 beder om en varmepumpe på ikke under 9 kW. Og hente det fra 180m slange går slet slet ikke, uden væsentlige problemer med permafrost.

Men IVT (som dem der bygger VP'er for NVE hedder, har et alternativ, hvor man graver nogle paneler temmelig dybt ned i jorden, og så faktisk har spiralerne på højkant. Det er specifikt beregnet på steder hvor pladsen er trang. Effektiviteten og dækningsgraden bliver lidt ringere end traditionelt jordvarme.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 28-08-05 19:40

3773

Nu forholder det sig sådan at mit firma er et kølefirma óg vi beskæftiger os bla. med jordvarme. Med hvad viden kan du sige at det ikke virker. Og hvor har du de 9kW fra. Det er ikke nær nok. Slangerne er jo fordamperen i dette system, og da det drejer sig om at fjerne varme fra jorden er de 180m nok. Der kunne sagtens lade sig gøre at at ligge mere ned men det er ikke en nødvendighed. Jorden i 1,2 m dybte har en temperatur på 9 gr mere eller mindre konstant.
Der skal måske en lille lektion om hvordan det egentlig virker eller har du styr på det.

Permafrost kommer kun hvis slangen ligger for højt oppe og ikke langt nok i jorden.
I dette tilfælde ligger slangen 1,2 m. nede og med en afstand på 1,4 m imellem hver, så permafrost vil aldrig komme på tale og alle slanger ligger på skrånende grund. I dette hus er der ingen suplerende varme kilde, på nær der er en elpatron i varmvandsbeholderen. Det drejer sig selvfølgelig om et brine system med buffertank og en færdig varmepumpe vand til vand fra Vølund som har været behjælpelig med udregning og dimensionering samt placering af ovennævnte slanger. Det drejer sig om ikke at køre med for høj en fremløbstemperatur helst på ca. 50 gr. og det er nok til at lave varme i huset for så at opvarme brugsvandet yderligere med elpatronen.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-08-05 09:01

Tillykke med det fijala. Nu mener jeg rimeligvis at kunne regne - også køl.

Først skriver du at du anvender slangerne som fordamper. Så bruger du brine?!?!? Så har du ingen tilsatsvarme - så har du elpatron.

Kan du beslutte dig?

Hvad kommer fremløbstemperaturen permafrosten ved - nada - den har kun betydning for anlæggets ydelse og COP.
Ligeledes er fordampningstemperaturen nok så betydende for COP'en. Nu skriver du ikke hvilken størrelse VP vi snakker om, men antyder at 9 kW er alt for lidt (jeg skriver vist også IKKE UNDER...) Lad os så sige 15 kW VP. Med en COP på bare 3 skal du hente 12 kW i jorden svarende til 66 w/m slange. Det har alle dage (indenfor jordvarmeanlæg) været god latin, ikke at belaste jorden hårdere end ca 20W pr meter slange. Varmen i jorden vil ikke være konstant, idet du jo netop fjerner den vha køleslangerne. Det der så er fidusen, er at varmen skal komme fra det omkringliggende (og over/underliggende jord vi snakker faktuelt set akkumuleret solvarme). Nu er jorden ikke specielt god til at lede varme, derfor skal man ikke hive for meget pr løbende meter, idet der ellers vil danne sig en iskappe om røret. Ved vedvarende drift med høj køleeffekt pr meter, øges iskappen, og du får permafrost i jorden - også med røret gravet ned i 1,2meter.

Men prøv at kigge lidt på www.ivt.com de er nok ca et lysår foran Vølund

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-08-05 10:43

..iøvrigt, Fijala - kiggede mig lige omkring. Vølund's VP er jo en Svensk NIBE VP. OK varmepumpe, men NIBE anbefaler mindst 2 x 250 meter slange - helst 2 x 350 meter allerede ved en 10 kW. Omvendt kan du bore et hul 180 meter ned og pumpe grundvand op (hvis du kan få lov - ikke så udbredt i DK).

Jeg ser frem til en uddybende teknisk forklaring på hvordan i får rykket +50W/m ud af jorden. Dette vil være særdeles interessant at vide.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-08-05 11:42

Lavede mig lige en beregning (selvom jeg åbenbart ikke har lært at regne).

Gæt dimensionerende varmetab: 10 kW

Gæt varmtvandsforbrug: 6000 kWh/år

Ved anvendelse af 9kW 45° fremløbs temperatur. Topeffekt 8,4 kW

VP’en kan du da få til at yde 28300 kWh/år

Dertil forbruges 8800 kWh + ca 510 kWh i elpatronen.

Samlet 9310 kWh

Anslået elforbrug i et hus af den kaliber 8000 kWh

Samlet elforbrug 17310 kWh => 25965 kr (ved 1,5 kr/kWh)

En IVT Greenline + C9 fordrer jordslanger på 2 x 215 meter eller 18 compact collektorer


Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 29-08-05 16:55

ok ok. jeg skal vel ned og tjekke mine oplysninger. Jeg er jo kun værkfører og har ikke selv personligt puttet disse slanger ned i jorden, så måske husker jeg forkert.
Hvorfor sætter du spørgsmål 3773 ved et slangerne er brugt som fordamper. Det er da lige netop det der sker når man laver vp. Som du jo ved så er det jo ikke muligt at lave kulde men man kan fjerne varme og det er jo nok så smart når man taler om jordvarme.
Nu drejer dette spørgsmål sig jo egentlig ikke om vores viden inden for vp men faktisk om rapsoliefyr. Jeg har nok selv været med til at køre den op på dette plan og jeg er faktisk selv lidt modstander af at man blander forskellige ting ind i et spørgsmål som ikke rigtig hører hjemme der, så for det vil jeg undskylde.
Vi kan forsætte denne diskussion i en anden tråd.
Og jeg skal nok lade være med at betvivle nogens evner for fremtiden, for det kan da virkelig få folk op ad stolen.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 29-08-05 18:42

~ interessant læsning. Men jeg må indrømme, at jeg stadig hælder mest til rapsoliefyret

Dog mangler jeg stadig erfaringer fra anlæg i drift, fra dem der bruger anlæggene, eller i det mindste hudløst ærlige indlæg om eventuelle problemer fra installatører.


Jeg er slet ikke i tvivl om, at jordvarme er hulens smart. Og skulle jeg bygge hus fra bunden af - så er jordvarme jo MEGET interessant. Men det er jo ikke tilfældet her.

Så jeg lader det lige stå åbent lidt endnu.

Iøvrigt har jeg talt med skorstensfejeren - og der skulle ikke være problemer med at benytte gamle olietanke - heller ikke de fra før 1980

OR-test er heller ikke noget krav - ikke endnu i hvert tilfælde. Men der kommer muligvis noget i det kommende år...

mvh berpox

Accepteret svar
Fra : cbdkp1

Modtaget 400 point
Dato : 02-09-05 15:50

Hej

Jeg manglede også kontakt til nogen med erfaringer da jeg skulle beslutte mig for biooliefyr eller jeg - jeg lavede derfor selv en side hvor jeg samler erfaringerne, beregningerne m.v., som du er velkommen til at følge med på: http://www.sommergraes.dk/rapsoliefyr.htm

..... indtil videre ser det meget lovende ud og vi har ikke haft nogen problemer indtil videre.

Hilsen C

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 06-09-05 18:16

cbdkp1> Rigtig godt! Jeg læser lige alt hvad I har skrevet, og suger til mig

mvh berpox

Kommentar
Fra : rekahkrst20


Dato : 31-12-06 22:04

Hej
Jeg har selv monteret 5 kroll brænder de 2 af dem kører af helvede til og det største promlem er at de som har dem ikke har fornødne kendskab til dem for de kører ikke som en alm. olie brænder
De 3 andre kører rimelig fint da de har hænderne rigtig skruet på
Ps : du skal ikke regne med noget kvalifiseret hjælp fra RAPSOLIEFYR.DK
Han sælger dem bare syd energi er hvis ved at overtage salget

Kommentar
Fra : rekahkrst20


Dato : 31-12-06 22:04

Hej
Jeg har selv monteret 5 kroll brænder de 2 af dem kører af helvede til og det største promlem er at de som har dem ikke har fornødne kendskab til dem for de kører ikke som en alm. olie brænder
De 3 andre kører rimelig fint da de har hænderne rigtig skruet på
Ps : du skal ikke regne med noget kvalifiseret hjælp fra RAPSOLIEFYR.DK
Han sælger dem bare syd energi er hvis ved at overtage salget

Godkendelse af svar
Fra : berpox


Dato : 06-02-07 18:33

Tak for svaret cbdkp1.

Det blev til en Kroll UB20 brænder, en domusa kedel, en metro 200 liter kombivandvarmer, en masse rør, fittings, pumper osv... osv... sved, sorte fingre, og en enorm tilfredsstillelse ved selv at have lavet hele dynen

Men nu kører det. Fint endda ser det ud til. De sidste 3 måneder uden problemer.

... det eneste jeg mangler er en volumenflowmåler til olien der er passende hvad måleområde og pris angår.

Din hjemmeside var til stor inspiration.

mvh berpox



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste