/ Forside/ Interesser / Helbred / Alternativ behandling / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Alternativ behandling
#NavnPoint
vaxen 1770
Nordsted1 1430
refi 1349
miritdk 1157
dova 1020
Teil 882
ans 740
katekismus 696
jomfruane 580
10  MuGG3K 570
Tarmskylning
Fra : Mejen
Vist : 8220 gange
80 point
Dato : 18-08-05 08:27

Har efter længere tids træthed og utilpashed overvejet at få fortaget en tarmskylning, er der nogle der har erfaringer med dette??! Eller andre foreslag?!

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 18-08-05 08:31

spørgsmålet har lige været oppe og vende, http://www.kandu.dk/dk/spg/72302 så måske du også kan bruge "trådene"

Kommentar
Fra : timeglas


Dato : 18-08-05 10:48

Hejsa.

Jeg fandt dette fra Selvet.dk

Det er en rigtig god ide at lave faste og udrensningskure, 1-2 gange årligt.
Når du laver en faste skal du sørge for at supplere den med TARMSKYLNINGER. Det vil dels holde aktiviteten og dermed udrensningen i tarmen i gang, men det vil også hindre dig i at føle sult.

Vores etablerede sundhedssystem betragter ikke skylninger som en væsentlig del af vores helbred. Jeg kan faktisk ikke give dig et bud på hvorfor!!
Man fraråder endog patienter med f.eks. colitis (blødende tyktarmsbetændelse) at lave skylninger. De mener det er bedre at lade tarmbetændelsen være, frem for at få det ud…

Lad mig lige forklare lidt omkring vores tarmsystem. Måske kan du bagefter forstå min undren over deres holdning.

Vores tarmsystem består af 12 fingertarmen, hvor galden og bugspytkirtlen har udløb i, tyndtarmen og tyktarmen. Tarmen består af VILI. For at forklare det bedst skal du forestille dig et stykke silkestof.
Det er helt glat, forestil dig nu et stykke velour, kikker du tæt på kan du se stoffets fibre går et lille stykke ud fra stoffet og tilbage ned i stoffet igen.

Det er det samme med vores tarm. De kaldes VILI. Det er dem som for tyndtarmens vedkomne OPTAGER næringsstoffer fra maden, og for tyktarmens vedkomne optager salte.
Hvis du tog et strygejern og glattede alle villi ud i hele tarmen ville den have et samlet areal på 300 m2.

Tarmen er hovedsageligt et lymfatisk system. Blod og nervesystemet ligger tæt. Tarmen har lige så mange nerveceller som hjernen. Man taler derfor om hoved-hjernen og mave-hjernen.

Hele arealet er FYLDT med bakterier. Man mener vi har over 500 forskellige slags mikrober i tarmen.
Vores sundhed og gode helbred er AFHÆNGIGT af de bakterier.

Vi lever og har en god fordøjelse PGA. DERES AFFALDSPRODUKTER.
I tyndtarmen har vi kun mikrober af LACTOBAKTERIE familien, i tyktarmen har vi kun mikrober i BIFIDOBAKTERIE familien.
Jo tættere du kommer til udgangen (endetarmen) jo større mængde bakterier findes der. Dvs. i tyndtarmen har vi 10. i 7-9 potens(dvs.100.000.000-10.000.000.000) bakterier PR ML AFFØRING.

I tyktarmen har vi mange flere nemlig mellem 10. i 10-15 potens(dvs.100.000.000.000 - 10.000.000.000.000.000 PR ML AFFØRING)
- jeg har ingen idé om hvad det tal hedder, men det er mange!!!

Bakterierne sidder i direkte kontakt med tarmens slimhinde. Dette skaber det man kalder immunmodulation, dvs. hele tiden aktiverer vores immunforsvar.

Alle vores tarmceller bliver udskiftet hver 5. dag.

Dette er når alt er ok. Dvs. når vi ikke er syge. Når vi får ordentlig kost, rig på fedt, protein og gode kulhydrater som f.eks. grøntsager.

Lad mig give et eksempel. I tarmslimhinden danner vi et stof som hedder immunglobulin A (IgA).
IgA neutraliserer vira, antigener og toxiner og sørger for de ikke kan sætte sig fast på slimhinden. Det hindrer altså en optagelse af antigener.
Allergikere har for lidt af de bakterier som sikrer dannelsen af IgA (enterokokker)
Dvs. de har en ØGET OPTAGELSE AF ANTIGENER.

Kan du give mig en god grund til IKKE at genoprette tarmfloraen på en allergiker?

Lad os gå lidt videre.

Når et antigen kommer ind i kroppen, aktiverer det en immunreaktion. Vi har TH0 celler som omdanner sig til enten TH1 eller TH2.
TH1 celler sørger for en CELLEMEDIERET IMMUNRESPONS – dvs. styrker cellerne
TH2 celler danner antistoffer – dvs. danner våben vi kan bekæmpe med.

- Nu bliver det rigtig sjovt….

Når vi danner TH2 celler sikrer vi os med samtidig at danne et stof (nanno-faktor-kaffa-#946; =NFkB) som lærer cellerne inflammatoriske processer. Dvs. den fortæller cellerne HVORDAN de skal lave krig.

Når der opstår krig på celleniveau skaber det stress, det man kalder OXIDATIVT STRESS.
Oxidativt stress giver signal om MERE NFkB.

Sagt på en anden måde, når der er en ildebrand stimulerer det immunforsvaret til at starte endnu en ildebrand. Der behøver altså ikke være en specifik fjende. Er der en betændelse reagerer det øjeblikkeligt med bål, brand og destruktion.

Hvis vi nu antager, at enkelte af befolkningen af en eller anden årsag ikke skulle leve så hensigtsmæssigt, og f.eks. en gang i mellem spise for meget hvide ris, hvedebrød, pasta, sukker, kaffe, forarbejdet føde, tilsætningsstoffer, mælkeprodukter, ikke økologisk kød, ikke få nok søvn, være lidt mere stresset end hvad godt er, have rod i sit følelsesliv, kunne man måske forestille sig at balancen i tarmen bliver skubbet…

Husk på alle vores tarmceller bliver udskiftet hver 5. dag.

Spiser vi f.eks. raffinerede kulhydrater som f.eks. hvedebrød, sukker eller pasta, HÆMMER VI DEN CELLEMEDIEREDE IMMUNRESPONS.
Vi giver nu frit lejde til alle dem som producerer antistoffer. Der opstår derfor flere betændelsesreaktioner.
Raffinerede kulhydrater får blodsukret til at stige meget. Når blodsukret er for højt klister det hele sig sammen, og immunforsvaret angriber igen.

Du har nu en aktiv betændelsestilstand og en TH2 respons som er gået amok.
Hvad er løsningen?

Jamen giver det ikke sig selv?

Du skal have ryddet bulen!!!

Skyl al det gamle ud. Ud med betændelsen, ud med skadelige bakterier, kokker og parasitter.
Tilfør nye gode tarmbakterier – OG ORDENTLIG KOST!

Neden for kan du læse mit forslag til en god skylle kur.

Du skal anvende:

Tarmskylnings apparat kan købes på apoteket og i helsekost
2 Liter kamille te
evt. Vaseline

Fremgangsmåde:

Te afkøles til ca. 37 grader.

Udskylningsapparatet placeres på f.eks. håndklædeholderen eller anden ophængnings mulighed, og væsken hældes op i beholderen.

Luk luften ud af slangen, så væsken står i studsen.

Vaseline smøres på endetarmsåbningen, og studsen

Læg dig på venstre side på gulves, og anbring studsen i endetarmen.

Åbn ventilen, og lad nu teen løbe langsomt ind i tarmen.

Når beholderen er tom, eller du ikke kan have mere i tarmen, trækkes studsen ud.

Derefter rejser du dig op, masser blidt tyktarmen så væsken bliver fordelt i hele tarmen.

Forsøg at holde væsken i minimum 1 minut.

Gå på toilettet og tøm tarmen. Det er normalt at føle mavekneb i forbindelse med udtømningen, der som regel forløber over flere omgange i ca. ½ time

Dette gentages 5 dage i træk.

Herefter skylles 2 gange ugentligt indtil tarmen reagerer normalt igen. Dvs. at din tarm efter hver skylning, ikke er oppustet, eller gør ondt, du prutter ikke og har afføring dagligt. Når dette er opnået, er du færdig, din tyktarm er velfungerende.. T

Tillykke!

Tarmudskylning bør derefter gennemføres mindst 1 gang månedlig (eller efter behov), for at sikre en velfungerende tarm.

For at sikre at skylle posen er ren efter hver gang skyller du posen med en mættet saltvandsopløsning. Dvs. fyld så meget salt i et glas vand at det ikke opløses mere, efter skylningen, lukker du studsen og hælder saltvandsopløsningen i posen og skvulper væsken godt rundt i posen, luk vandet ud igen.
Saltet hindrer bakterier i at overleve i posen og den er ren til næste gang.

Vær dog opmærksom på at skylle posen grundigt inden næste gangs brug! Posen kan typisk anvendes 8-10 gange.

God fornøjelse
Pernille Richardt


mvh Timeglas

Accepteret svar
Fra : vaxen

Modtaget 80 point
Dato : 18-08-05 11:03

Jeg ved godt, at det er lidt off topic, men i beskrivelsen antydes det, at man sagtens kan lave tarmskylning selv, i sit eget badeværelse, når man har sygdommen Colitis Ulcerosa.
Jeg lider selv af den sygdom, og må sige, at jeg aldrig kunne drømme om at gøre det selv! Ingen tvivl om, at tarmen har brug for en udrensning og brug for en tilførsel af gode fordøjelsesbakterier, men denne måde er simpelthen for voldsom for en syg tarm.
Når man har udbrud af colitis er tarmslimhinden betændt og blødende - i alvorlige tilfælde, kan den endog perforere. Det en ekstrem smertefuld sygdom, hvor selv den mindste smule luft eller afføring i tarmen giver store smerter. Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg forsøger at holde mig (hvilket er ekstremt svært ved CU), så bliver blødningerne i tarmen meget værre end hvis jeg ikke holdt mig. Det giver med andre ord mere sårdannelse at holde noget (også luft) i tarmen.
Tarmen er et ekstremt følsomt område, og skal også behandles sådan. Derfor - Mejen - Hvis du har en sund og rask tarm, ville jeg kontakte et behandlingssted, der har erfaring inden for området. Du kan eventuelt henvende dig her: http://akupunkteket.dk/index.htm

Jeg kender flere, der har fået foretaget en tarmskylning og alle siger samstemmende, at det giver energi, kroppen føles ren og let, og fordøjelsen kommer til at fungere bedre derefter.

Håber det bedste for dig - og god fornøjelse med det

Vaxen

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 18-08-05 12:00

Jeg har prøvet det en del gange. Dete r godt engang imellem, men endelig ikke for ofte. Spørger du en Yogi siger de at du sagtens kan en gang om måneden. Men det ville jeg tage med et gran salt.

Jeg springer altid maveskylningen over. Det gider jeg ikke og ser ikke som nødvendig.

Det giver en fornyet energi. Når du første gang efter du har opbygget din tarmfloare igen, smager f.eks en Cola, vil du erfare at en Cola virkelig smager meget kunstigt plastik agtig. Men det går hurtigt over når du har svindet dine smagsløg til igen

Hvis du bor i KBH så gør det inde på Købmagergade på deres store yoga skole.

Godkendelse af svar
Fra : Mejen


Dato : 18-08-05 12:41

Tak for svaret vaxen. Det var netop hvad jeg søgt, lidt info og erfaring, samt en henvisning til et behandlingssted! Har bestilt tid :)
                        

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 18-08-05 16:14

Velbekomme Mejen - jeg håber du bliver glad for det

Vaxen

Kommentar
Fra : pernillea45


Dato : 07-10-05 09:49

hej..
er der nogen der kender nogle behandlingssteder på fyn, der laver tarmskylning?
på forhånd tak. ;0)

Kommentar
Fra : clarah


Dato : 13-10-05 21:10

Hej
Jeg har været til tarmskylning 1.gang og venter på 2 flere omgange, som skal foregå hver anden dag indenfor en uge. Jeg synes det er en meget skrap kur. De steder hvor jeg læser om tarmskylning står der det er smertefrit. Sådan er det ikke for mig. Der er noget der trykker frygteligt i bunden, smertefuldt, ligesom ved fødsel. Jeg forstår ikke hvad det er men efter at have læst her på nettet at dt skulle være smertefrit vil jeg spørge i morgen hvor min næste behandling finder sted. Jeg har Candida og regner med felre omgange, men pyhhhhh....Håber bare at klare det..For hvad er det, der gør så ondt i bunden af tarmen??? Når vandet trykkes ud ....en meget dump smerte som jeg før har mærket ved hård mave.

Kommentar
Fra : clarah


Dato : 13-10-05 21:11

Hej
Jeg har været til tarmskylning 1.gang og venter på 2 flere omgange, som skal foregå hver anden dag indenfor en uge. Jeg synes det er en meget skrap kur. De steder hvor jeg læser om tarmskylning står der det er smertefrit. Sådan er det ikke for mig. Der er noget der trykker frygteligt i bunden, smertefuldt, ligesom ved fødsel. Jeg forstår ikke hvad det er men efter at have læst her på nettet at dt skulle være smertefrit vil jeg spørge i morgen hvor min næste behandling finder sted. Jeg har Candida og regner med felre omgange, men pyhhhhh....Håber bare at klare det..For hvad er det, der gør så ondt i bunden af tarmen??? Når vandet trykkes ud ....en meget dump smerte som jeg før har mærket ved hård mave.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste