/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Samliv / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Samliv
#NavnPoint
dova 1686
Nordsted1 1665
miritdk 1121
Birgitta 720
ans 540
rene2897 510
mulberry 475
vaxen 458
granner01 375
10  Trille7 350
Umoralsk,,, eller hvad mener i??
Fra : Cookies
Vist : 693 gange
50 point
Dato : 29-07-05 23:50

Jeg har idag haft en større diskution med min svigerinde, som igennem 3 år har været tilknyttet et debatforum, og derigennem har "mødt" og tilføjet en fyr til hendes messenger. De har chattet sammen dagligt i et års tid, og nu har denne chat medført, at hun næste gang, hvor hun skal til jylland har bestemt sig for at besøge fyren.
Hendes kæreste [min bror] ved ikke noget om dette foretagende, men hun har betroet sig til mig, og jeg må erkende at jeg synes det er frastødende, og slet ikke forstår hvad i alverden der i første ombæring har fået hende til at invitere en fyr på messenger, samtidig med at hun påstår hun er lykkelig sammen med min bror?

Måske er jeg gammeldags men jeg finder det moralsk forkert at man samtidig med at have en kæreste besøger andre mænd, og jeg ved ærlig talt ikke om jeg kan holde min kæft overfor min bror, som jeg mener hun går bagom ryggen på ved at chatte med en fremmede mand, og nu vil besøge ham.

Nogen der har ideer til hvordan jeg i alverden skal tackle dette? kan jeg tillade mig at blande mig, og hvad siger, gør jeg, hvis jeg da overhovedet skal gøre noget?

mvh Cookie

 
 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 30-07-05 00:00

Jeg syntes det er forkert at besøge ham i Jylland, og jeg ville sige til svigerinden, at hvis hun ikke selv fortalte det til din bror, ville du gøre det, hvorfor betroede hun sig overhovedet til dig, mon ikke hun trods alt ved, at det er forkert det hun gør, ville hun have din accept?

Kommentar
Fra : timeglas


Dato : 30-07-05 00:05


Hvad nu hvis hun bare syntes de har et godt kammeratligt forhold til hinanden? Det er jo ikke sikkert at hun indleder et seksuelt forhold til ham fordi hun har chattet med ham. Det kan jeg ikke helt læse ud af det du har skrevet Cookie. Tror du at det er det hun er ude på? Ellers kan jeg ikke se noget forkasteligt i det. De kan jo være venner.

Accepteret svar
Fra : miritdk

Modtaget 60 point
Dato : 30-07-05 00:07

et eller andet sted er det ikke noget der kommer dig ved - men i og med at det er din bror hun er sammen med - hvad kan du næsten gøre andet end at blande dig så ????????
Min personlige mening om det - hun er forkert på den - er man bundet kæreste/gift så skal ærligheden være i top.
Det KAN jo være din bror og hende ikke har det helt godt uden at du er klar over det - og at hun derfor søger andet - men så er det op til hende at sige det i en hvis fart. Nu har hun så betroet sig til dig - prøv at forholde hende at du har i sinde at sige det til din bror netop fordi hun går bag hans ryg og udled hvad du kan af svaret - ved hun du vil sige det kan det være hun netop enten får klarlagt forholdet til din bror - eller afholder sig fra at besøge den anden mand.
Som Nordsted1 skriver - så bliver det jo ikke "legalt" ved at du evt accepterer at være medbedrager.
Giv hende en meget kort frist til at snakke med din bror om det - og så er det op til dig om du vil sige det - eller bare holde dig i baggrunden.
Det er usædvanligt tarveligt af hende at nedgøre din bror på den måde - og ligeså tarveligt at gøre dig til medvidende.
Hvorvidt nogen finder det er ok eller ikke - det er så et helt andet spørgsmål - men igen - ærlighed i et partnerskab er er must for at det skal holde !!!!!!!!!!

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 30-07-05 00:09

timeglas - det er stadig uærligt hvis det ikke er noget begge i et forhold er klar på !!!!!!

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 30-07-05 00:12

Meget svær situation men som sagt af en anden: I et forhold skal ærlighed og tillid være i absolut top!

Hvis jeg var dig ville jeg sige til svigerinden at han har to valg:

1. Du siger det selv til min bror!
2. Jeg siger det til min bror!

HVIS tingene er i orden, både i det lille hjem og i følelsestanken, så kan der da ikke være noget i vejen for at besøge en anden, MEN...parret skal være 110% enige om at det er ok.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 30-07-05 00:14

Hvis brormand ikke aner noget om, at hun har "kendt" fyren i et år, og heller ved, at hun skal besøge ham, synes jeg nu det lyder ret mistænkeligt

Men måske er hun alligevel ikke så lykkelig sammen med din bror, og vil overveje muligheden for at skifte ham ud til fordel for "jyden"

Ikke at det gør fremgangsmåden mere rigtig altså, men om du skal blande dig, synes jeg næsten du må gøre op med dig selv, det er svært at råde om.
Hun ville sikkert blive stiktosset hvis du sagde noget, og hvordan brormand vil reagere ved du jo heller ikke.
Nogen vil gerne vide den slags ting, mens andre foretrækker ikke at vide noget.

Egentligt underligt hvorfor hun netop vælger dig at betro sig til, måske hun alligevel håber at du "sladrer" til brormand???

mvh dova

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 30-07-05 00:17

Ved din bror at hans kæreste deltager i et debatforum ?
Har de chattet om vind og vejr ? Tja, så er det ganske uskyldigt.

Jeg kan godt finde det mystisk, og giver dig ret i at der må køre noget ved siden af "kærligheden" til din bror.

Du skal holde dig helt uden for...ikke fortælle din bror noget (selvom du nu bærer rundt på en stor og tung viden om din svigerindes gøren og laden).

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : Cookies


Dato : 30-07-05 00:17

Jeg ved ikke om hun søgte min accept, men jeg tror måske lidt på at damen inderst inde inde har dårlig samvittighed.
Med hensyn til at det ikke er sikkert hun indleder et seksuelt forhold til manden. Nej det håber jeg da ikke, men fatter bare ikke at hvis det forholder sig sådan at hun bare ser manden som en kammerat/ven, hvorfor så ikke fortælle min bror om ham, og invitere manden her til Sjælland i stedet for?

Som jeg ser det, er det smask uærligt og forkasteligt, og det ender nok med at jeg giver hende et ultimatum.

Kommentar
Fra : timeglas


Dato : 30-07-05 00:20

Du står i et lidt dumt dilemma. Hvis du sladder til din bror, så kan han tro at du vil skade deres forhold, og hvis du siger til svigerinden at du vil sladre eller beder hende om at sige det til din bror, ja så bliver hun jo nok også sur. Jeg tror jeg ville blande mig undenom. Det er jo deres forhold det handler om, men kan godt se, at det er svært pga. at det er din bror. Det er sådan lidt pest eller kollera uanset hvad du gør.


Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 30-07-05 00:22

jeg syntes bestemt du skulle give hende kniven for stuben, det var forkert af hende at betro sig til dig, blod er tykkere end vand, hun har sat dig i en rigtig grim situation, også selv om de kun måske skal mødes som "venner", hvis hun siger de kun skal mødes som venner, er der jo da slet ikke noget galt i at hun fortæller det til din bror, hun har da
dårlig samvittighed

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 30-07-05 00:23

Cookies, du har et problem.

Hvis du blander dig, risikerer du at din bror bliver vred, hvis forholdet mellem ham og kæreste afsluttes.
Hvis du ikke blander dig, risikerer du at din bror bliver vred, hvis han opdager forholdet, som jo ikke lige nu er et forhold.

Kan du ikke invitere din bror på en øl, "opfinde" en ven..........herfra, der har stilt netop det spørgsmål og så høre, hvad han ville råde gutten til?

På den måde kan du jo stikke en finger i jorden lidt diskret.

Kommentar
Fra : timeglas


Dato : 30-07-05 00:23

Hej Cookies. Jeg giver dig ret. Det lyder mystisk at hvis de bare er kammerater/venner, hvorfor har hun så ikke sagt det til din bror? Det kan selvfølgelig måske også være hvis hun er bange for at han kan blive jalous over at hun ser ham, selvom der ikke er noget idet, men stadigt uærligt er det.


Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 30-07-05 00:27

Citat
hvis hun siger de kun skal mødes som venner, er der jo da slet ikke noget galt i at hun fortæller det til din bror, hun har da
dårlig samvittighed

....eller også er din bror jaloux og vil måske ikke kunne forstå "venskabet" og derfor siger hun intet!

Men det er kun gætterier så jeg syntes da du skal være ærlig og snakke med din svigerinde om hvordan du har det med det - uden at stille hende et ultimatum, men spørge hende hvorfor hun ikke vil fortælle din bror det og hvorfor hun har valgt at fortælle dig det?

// Toupie

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 30-07-05 00:29

Efter min mening er det hverken at 'sladre' eller at 'blande sig' hvis spørgeren siger går til sin bror!!
Her kommer udtrykket 'blod er tykkere end vand' virkelig til sin ret.

Tænk hvis damen dropper spørgerens bror og han derefter får at vide at hans egen bror havde kendt til tingenes tilstand - hvad så??

Jeg synes det er oplagt at spørgeren skal gå til sin bror. Og ja - det kunne sagtens se ud som om at svigerinde, inderst inde, har betroet sig til sin svoger - netop for at blive stoppet i sit forehavende før det er for sent.

Noget halter gevaldigt i det forhold.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 30-07-05 00:31

ved at skjule venskabet, som på et eller andet tidspunkt nok vil blive opdaget, bliver manden da først rigtig jaloux, og forholdet brødrene imellem ryger da en tur, ærlighed varer længst

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 30-07-05 00:32

Enig Nordsted

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 30-07-05 00:33

Nordsted, somme tider kommer man altså ikke længst med ærlighed.

Men cookies må da kende sin bror så godt at han kan forudse reaktionen?



Godkendelse af svar
Fra : Cookies


Dato : 30-07-05 00:53

Majbritt din ide er brugbar, og det vælger jeg måske at gøre, selv om jeg nok tror at jeg ved hvad min bror vil mene om den slags.

Taupie jeg har spurgt damen om grunden til at hun inddrager mig, og ikke min bror. Svaret er at hun ikke vil gøre ham ked af det, og at hun holder såååååå meget af ham. Mig bekendt er min bror ikke spor jaloux, men jeg tror da han vil studse kraftigt over at kæresten chatter hemmeligt, og nu vil besøge denne fremmede mand.

Hun fortæller samtidigt at hun selv ville blive vild af jolousi, hvis min bror chattede med en fremmed dame???? og jeg kan tror at det måske er der hunden ligger begravet.

Men ok alle, tak for jeres svar. Jeg måtte have luft for denne madammes tilbøjeligheder og ved at min bror vil blive temmelig skuffet når han hører om kærestens planer, men nok endnu mere skuffet hvis jeg holder kæft for senere at finde ud af at jeg har kendt til "balladen".

Noget helt andet er at jeg finder disse fyre på internettet mindst lige så lamme i hovederne som kvinderne der hopper på den, når de tror de kan score damer med en klam invitation via messenger.


Tak for svaret miritdk.
                        

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 30-07-05 01:07

Held og lykke med projektet

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 30-07-05 01:13

selvtak - tænk dig om du er i en rigtig væmmelig situation


Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 30-07-05 11:06

En grim situation, ja ja, men egentlig nem nok, hun prøver jo at legalisere det ved at rode svigerinden ind i det.
Kort process, kniven på struben, vær ærlig, eller svigerinden fortæller sin broder det.
Det var den korte model, mirit skrev den lange, godt nok.
Hilsen Keldd.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste