/ Forside/ Karriere / Penge / Økonomi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Fyring/nedtur/nogen fremtid/??
Fra : kipumi
Vist : 531 gange
200 point
Dato : 24-06-05 20:13

Fyring efter næsten 39 år i SAMME FIRMA !! Trofast -næsten uden sygedage!! Chokeret. Har nu beregnet og regnet i dagevis.. Også en fremtidig efterlønnen berøres. Plaster på såret er en fratrædelsesgodtgørelse på 480.000 kr., har været i banken, de tilbyder:Danica Link-forsikring.(Ratepension er for folk under 60) Det er en alt for dyr løsning. Men skatten bliver alt for dyr, hvis pengene skal udbetales. De skal række i en masse år. Mindst 10 .Hvor kan jeg finde en løsning. Gæld i egen ejendom kr. 170.000 - vurdering 1.200.000. Jeg vil ikke flytte!!!! Har boet her i 35 år. Hvem ved noget - hvem kan hjælpe.
Alle råd modtagesmed tak -

 
 
Kommentar
Fra : Pip2


Dato : 24-06-05 21:28

Hvis ikke du har mere gæld i ejendommen, kan det ikke være så dyrt at bo der, selvfølgelig kan dit lån være lavet, så det passer til din tidligere løn, men så er det måske muligt at lægge det om, så det kan løbe rundt. Har du været medlem af fagforening, må du jo kunne få nogle penge fra fagforeningen (A-kassen). Hvis du er over 60, må det jo være muligt at få noget pension eller efterløn, og det må da kunne løbe rundt, medmindre du har meget dyre vaner... Det skulle da være muligt at få en rimelig hverdag, selvom der ikke er et job at passe.
Håber du kan bruge mit svar.

Kommentar
Fra : pabloj


Dato : 24-06-05 22:36

Jeg kan forstå at du er over 60, Med den fratrædelsesordning du har er du da godt stillet.
Jeg kender en del mennesker der også bliver smidt ud ( det grå guld) der ikke har nær så gode vilkår som dig.
Meld dig arbejdsløs så lang tid som du kan, og husk den der ser mod solen, har skyggen bag sig.

Jes

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 24-06-05 22:57


En fyring er selvfølgelig en chokerende oplevelse, men det er også en ny mulighed. Så prøv at tvinge dig selv til at se positivt på det.

Det er lidt svært at forholde sig til de økonomiske muligheder når man ikke ved hvor gammel du er og om du kan gå på efterløn etc.

Hvad angår friværdien i din ejendom kan du få et nedsparingslån, altså et lån i friværdien som du kan spise op.

På vedhæftede link er der opført en række muligheder, du kan prøve at kigge på det og se om det kan give dig nogle ideer til at komme videre med overvejelserne om placeringen af fratrædelsesgodtgørelsen.

mvh
qfha

Accepteret svar
Fra : qfha

Modtaget 200 point
Dato : 24-06-05 22:58
Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 25-06-05 00:03

Hvorfor blev du fyret, og hvorfor fik du 480.000 kr i fratrædelsesgodtgørelse?? Er du medlem af en fagforening, og i givet fald hvilken. Er der grund til fyringen??
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-06-05 00:55

Det er selvfølgelig et chok at miste sit job efter så mange år, især hvis det er en uventet fyring.
Men man må da formode, at du er medlem af en A-kasse hvor du kan få dagpenge/efterløn.

Gælden i ejendommen kan evt. omprioriteres til længerevarende meget billigere lån.

Hvis du ikke er i A-kasse, har du et problem, idet der så kun er bistandskontoret tilbage, men der er ikke noget at hente hvis du har formue på over 10.000,- og det har du jo med den fratrædelsesgodtgørelse.

mvh dova

Kommentar
Fra : katho


Dato : 25-06-05 09:22

Hej
Jeg vil give de andre ret, hvis du er medlem af en A-kasse, så vil du kunne få dagpenge. Nu ved jeg ikke hvordan din "opsigelsesperiode" er, men den har du i givet fald så osse inden du får udbetalt din fratrædelsesgodtgørelse og hvad mere er, samtidig med at du så får din fratrædelsesgodtgørelse, hæver du dagpenge. Så jeg kan ikke andet end se at du har til dagen og vejen i en del år, og med en husgæld på så lidt, så må du da kunne leve rimeligt.
Nå, noget andet er hvis du ikke er medlem af en Akasse. Men stadig, så gælder det om at kigge muligheder ude i verden og du skal nok få øje på dem. Lige nu kan jeg forestille mig at det gælder om du osse får bearbejdet din fyring, den kan være kommet som et chok og du vil/kan reagere derpå alt efter hvordan kriser gennemløbes. Og tro mig - det kan tage tid, jeg har selv prøvet at stå i samme situation som dig, omend at jeg ikke fik nær så meget i fratrædelsesgodtgørelse som dig.
Det tager tid, men der er muligheder og der er sol forude. Og udover at du nu tænker på økonomien, så er det meget vigtigt at du prøver at frigøre nogle ressourcer til at tænke over hvilke aktiviteter du orker/har lyst til at lave/kaste dig over. Det kan osse være du slet ikke har lyst til noget, så er det osse i orden.

Nå, nu var det ikke fordi jeg skulle prøve at lege lommepsykolog, men jeg kender til din situation

Katho

Kommentar
Fra : kipumi


Dato : 25-06-05 10:09

svar til mange: afdelingen i mit firma lukker ned på grund af manglende arbejde. Jeg er knap 61. Ja, jeg er medlem af en fagforening. Huslejen er (terminer hver 3 måned kr. 7200) + fællesudgifter hver måned 2500,- altså en synes jeg dyr husleje. Kone, som ingen penge tjener ( heller ikke pensionist)To voksne børn, der er flyttet, to studerende hjemme. Ingen bil. Ikke ryger. Ingen dyre vaner. Herudover kun almidnelige udg. dvs tv,forsikringer,internet telefon,osv. Jeg går ud fra dagpengev- skat vil være 140.000 højst, derfra huslejen 60.000 ,faste regninger og kost til 4 mennesker og dyr. Jeg kan altså ikke se, hvordan jeg skal klare det?? Har nogen en ide til, hvad jeg gør med de penge, uden at skulle betale topskat? De skal jo helst række længst. Efterlønnen vil blive 90% af den almindelige efterløn, idet jeg ikke har arbejde fra 1.9. dvs 90% af ca. 150.000 - skat. Jeg har ingen opsparing i pensionsselskaber. Bortset fra den tvungne, som vil give ca. 1000 pr måned fremover (fra mit 65. år)

Godkendelse af svar
Fra : kipumi


Dato : 25-06-05 10:10

Tak for svaret qfha.
                        

Kommentar
Fra : Innocent


Dato : 25-06-05 11:20

Hen ad vejen vil du komme til at nyde din frihed.
En hobby, der kan hjælpe på økomien hedder "Dyrk din have", underforstået en køkkenhave og evt et drivhus. Du vil uundgåeligt blive inspireret af at se alt vokse og gro, selv om tanken måske i øjeblikket ikke frister dig.
Tænk også på, at hvad du selv dyrker er langt sundere, friskere, mindre forurenet og smager meget bedre end det du køber.
Tilmed får du motion, frisk luft, undgår en vægtforøgelse og sover godt om natten.

Hilsen fra "Kun folkepensionist"
- der overlever på fin friværdiløsning.

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 28-06-05 16:54


Kiggede lige forbi og så at din kone ingen indtægt har. Jeg mener man kan få behovsorienteret pension til konen i jeres situation.

Med hensyn til overgang til efterløn, kan du ikke vælge at gå på efterløn inden du ophører med at arbejde, og således oppebære lidt mere.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste