|
| Kaninpasning - ferie? Fra : Busken | Vist : 2096 gange 200 point Dato : 20-06-05 13:24 |
|
Vi skal på ferie første gang fra vores dværgvædder, som vi har haft i ca. 3 måneder, han er ikke helt voksen endnu.
Vores meget dyreglade naboer vil gerne passe ham. Han har et meget stort indendørs bur. Om morgenen lukker vi dørene til rummet, hvor han står, og så får han lov at løbe ca. en time (han hopper selv ud og ind ad buret), samtidig med at vi spiser morgenmad osv.. Senere på dagen plejer vi at lade ham løbe frit på terrassen og i haven, det går fint. Han nyder tilsyneladende vores selskab og kan snorksove, selv om vi går forbi hele tiden, snakker osv.
Han er ret tryg og selvsikker.
Spørgsmålet er:
1)er det bedst at naboen tager buret ind til dem, så han får lidt opmærksomhed hele tiden og evt. lader ham løbe en times tid på samme måde i et lukket rum - skal lige siges at de har to katte.
2) eller er det bedst at han bliver, hvor han er (uden selskab), men hvor de skifter mad og vand osv. 1-2 gange om dagen, evt. lader ham løbe de dage, hvor de har tid til at sidde her en halv til en hel time.
Eller måske en anden kombination, f.eks. buret ind til dem, men ikke ud og løbe med katte i nye omgivelser.
Vi skal være væk en uge.
Er der en måde vi kan teste på inden, for at se hvad der er bedst?
Det skal også helst være en fornøjelse for dem at passe ham.
| |
| Accepteret svar Fra : maj_britt | Modtaget 210 point Dato : 20-06-05 13:28 |
|
I skal lade ham blive hjemme og så kan naboen passe ham der.
Han vil ikke bemærke ændringerne, så "kvikke" er kaniner ikke.
Bare han får sin mad og rent vand, og måske den løbetur, så er han glad og tilfreds.
Og en uge er jo ikke lang tid.
Det er meget muligt at han vil stresse over de katte, så den løsning er ikke god.
Vh maj-britt
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 20-06-05 13:35 |
|
Hvis kaninen ikke er vant til katte i sin nærhed, kan det stresse den voldsomt hvis buret kommer til at stå hvor kattene færdes, derfor ville jeg også lade buret stå hjemme, og naboen kommer og passer dyret der.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 20-06-05 14:45 |
|
Hej, Busk.
Jeg bliver helt blød over at høre hvor mange bekymringer I gør jer om jeres lille dværgkanin.
Jeg tror altså også, at han vil have bedst af at blive hjemme.
Du skriver, at jeres naboer er meget dyreglade, og det er jo ret vigtigt. De vil sikkert nyde at gå og plukke grønt til ham, som de kan give ham hver dag.
Og du må selvfølgelig sørge for, at der rigeligt af den mad, han er vant til. Og hvis han kan lide f.eks. gulerødder eller æbler, så skal der ligge sådan noget til ham også. For godtnok er der masser af grønt udendørs, men det kan blive styrtende regnvejr, og så er det rart, hvis der også er "købegrønt".
Kan I ikke lade buret stå åbent hele tiden så han kan løbe rundt i værelset? Det giver måske nok noget griseri, men hvis I fjerner tæpper og sengetøj eller hvad der ellers kunne tage skade, så bliver det ikke så slemt. Det er jo kun en uge.. Hvis naboerne putter vand og foder ind i buret, så vil han jo sikkert af sig selv hoppe derind og sove.
Så er det ikke så vigtigt, om han kommer ud i haven den ene uges tid. Han plejer vel alligevel ikke at komme ud hver dag, hvis det f.eks. regner? Hvis naboerne har rigtig god tid en dag, så kunne de måske nok lade ham løbe ude. Men jeg kunne forestille mig, at han måske kunne være svær at fange ind igen. Og det ville være synd for både ham og naboerne, hvis de var nødt til at jagte ham rundt i haven for at få ham tilbage til buret. Så hellere lade ham blive på værelset. ---Hvis han skal gå løs på værelset, så husk lige at checke, at der ikke er nogen elektriske ledninger, som han kan komme til at bide i.
HVIS naboerne helst vil have ham hjem til dem, så synes jeg, at han skal blive i sit bur hele ugen.. Det er RIGELIGT fremmed for ham, at han kan se og høre og lugte fremmede omgivelser og dyr. Der er ingen grund til at udsætte ham for også at skulle UD i den fremmede verden. I buret er han tryg. Og hvis de kan have buret stående et sted, hvor de opholder sig meget, så kan de jo snakke meget med ham.
| |
| Kommentar Fra : Busken |
Dato : 20-06-05 14:53 |
|
Tak for de mange gode svar.
Birgitta, du foreslår, at han kunne rende løs, hvor buret står. I det rum han er i (køkken og gang), er der faktisk ikke noget, han kan komme til skade med. Den eneste bekymring er, om han i frustration begynder at gnave i ting, han ellers ikke plejer. f.eks. fodpaneler, bordben osv. Selv om vi synes, han skal have det godt, vil vi helst ikke i gang med en ommaling, når vi kommer hjem :) Han har en enkelt gang været i gang med vinylgulvfliserne (de sorte fliser er ca. en mm. højere end de hvide og den kant kunne han til vores store forbløffelse få fat i). Men det er længe siden.
Jeg ved ikke om kaniner er ligesom hundehvalpe, så de gnaver mere, når man ikke er hjemme?
Men mon ikke jeg kan udlede af jeres svar, at kaniner ikke lider så meget under ensomhed, som man skulle tro, og at uro og utryghed er langt værre?
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 20-06-05 15:09 |
|
Helt enig, af de to onder er uroen og utrygheden langt det værste, Busk.
Når han ikke er vant til at løbe alene rundt i rummet mens I spiser morgenmad et andet sted (sådan havde jeg opfattet det) -så skal han selvfølgelig ikke rende rundt i rummet en hel uge alene.
Lad ham bare være i buret hele tiden, det tager han altså ikke skade af.
Men måske var det værd at overveje at få lavet udendørs bur med løbegård til ham, til næste gang, I tager på ferie. Så kunne han gå i bur og løbegård hele dagen. Naboerne kunne bare lukke ham ud om morgenen og lukke ham inde i buret igen om aftenen...
| |
| Godkendelse af svar Fra : Busken |
Dato : 20-06-05 15:42 |
|
Tak for svaret maj_britt og alle I andre, som svarede det samme. Nu er jeg mere rolig ved at tage på ferie. Han må være i sit bur og få det han har brug for der. Hvis naboen så har tid, kan de jo lade ham løbe lidt, når de er her, hvilket også giver dem en god chance for kæl, da han elsker at hoppe op på toppen af buret (der er tæppe over den ene ende), og der ligger han så og holder udkig og bliver kælet, men han hopper altid selv ind igen på et tidspunkt, oftest fordi han skal tisse. Ja, det sidste er vel ligegyldigt, syntes bare jeg ville prale lidt af min dejlige, renlige kanin :)
Men nu er solen forsvundet her, så nu må han hellere få sin løbetur udenfor.
Hvis nogen skulle være bekymrede, så står hans bur dejlig køligt, der er meget koldere der end udenfor en dag som i dag.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|