/ Forside/ Karriere / Job / Andet job / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet job
#NavnPoint
Nordsted1 1932
refi 940
HelleBirg.. 680
svendgive.. 666
CLAN 660
ans 630
granner01 605
Kortoverv.. 540
3773 460
10  jakjoe 380
eksempel på en anbefaling???
Fra : nekjam
Vist : 36189 gange
50 point
Dato : 14-06-05 11:27

Hej

Jeg skal skrive en anbefaling som kollega til min gruppeleder, men har absolut ingen erfaring i dette. Anbefalingen skal ikke gå i dybden med diverse arbejdsopgaver, men mere være en "generel positiv udtalelse om denne person".
Er der nogen af jer der ligger inde med nogle eksempler på en anbefaling, som jeg kan bruge til inspiration??

 
 
Kommentar
Fra : smxxx


Dato : 14-06-05 11:33

Hej, du kunne prøve her.
http://www.jobbank.dk/omJobsoegning/

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-06-05 11:35

Du kan skrive:

Jeg har igennem XX tid arbejdet sammen med Y, vores indbyrdes arbejdsforhold har været (beskrivelse af jeres "rangorden" eksempelvis, Y har været min underordnede, sideordnede, overordnede)

I den tid vi har arbejdet sammen har jeg sat pris på Y's evne til at XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Jeg har kun postivit at sige om Y som kollega og kan varmt anbefale Y som medarbejder/kollega

Jeg står gerne til rådighed med uddybende oplysninger og kan træffes på xx xx xx xx

Med venlig hilsen

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-06-05 12:09

Min sidste anbefaling så således ud :

Citat
Henrik har siden d.16 september været ansat i Nethulen som web-udwikler og IT-instruktør/underviser med speciale i DHTML.

Henrik er faglig kompetent, samt en god og stabil arbejdskraft. Han er pligtopfyldende og sætter en ære i, hans opgaver bliver afleveret til tiden; gennemarbejdede, færdige og i orden.

Som person er Henrik udadvendt, let at arbejde sammen med og er værdsat af sine kolleger.
Henrik er en dygtig formidler og arbejder godt såvel selvstændigt, som projektorienteret med både kunder og kolleger.

Det er med beklagelse Henrik ikke kan fortsætte hos os, idet vi ikke har opgaver nok til at udnytte hans potentiale og til at betale hans løn.

Henrik ønskes alt vel herfra.

Såfremt der er yderligere spørgsmål der ønskes uddybet, kan jeg kontaktes på ovenstående nummer eller min mobil : xxxx-xxxx

Med venlig hilsen Claus Bo Christensen


</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 14-06-05 14:43

Det er en udemærket anbefaling som MOLOKYLE har lavet, og jeg vil lige referere den ord-ret men nu med arbejds-kammeraternes kommentarer i parantes:

Henrik har siden d.16 september været ansat (Ja han har i hvertfald ikke arbejdet)i Nethulen som web-udwikler og IT-instruktør/underviser med speciale i DHTML.(Påstod han)

Henrik er faglig kompetent(Siger han selv), samt en god og stabil arbejdskraft(Måske hvis han ellers kom til tiden). Han er pligtopfyldende (Overfor sine egne affærer)og sætter en ære i, hans opgaver bliver afleveret til tiden;(Det kan godt være han sætter en ære i det, men opgaverne bliver nu aldrig afleverede)gennemarbejdede, færdige og i orden.(Påstår han)

Som person er Henrik udadvendt( Ja han pjatter hele tiden med kontordamerne, og inviterer dem i byen), let at arbejde sammen med (Ja hvis man vil drikke bajere med ham ) og er værdsat af sine kolleger(De tør ikke andet, ellers bliver han modbydelig, specielt når han er fuld).
Henrik er en dygtig formidler (Ja han sladrer til chefen)og arbejder godt såvel selvstændigt,(Ordner alle sine private opgaver på arbejdet) som projektorienteret med både kunder og kolleger(Ja kollegerne laver arbejdet og han tager æren)

Det er med beklagelse Henrik ikke kan fortsætte hos os(For han var ved at køre firmaet i sænk), idet vi ikke har opgaver nok (Kunderne er flygtet)til at udnytte hans potentiale (Han var en verdensmester når han selv skulle sige det)og til at betale hans løn.(Han forlangte det dobbelte af hvad andre skulle have)

Henrik ønskes alt vel herfra.(Håber vi slipper af med ham)

Såfremt der er yderligere spørgsmål der ønskes uddybet, kan jeg kontaktes på ovenstående nummer eller min mobil : xxxx-xxxx (Bare vi kommer af med ham, så vil jeg godt lyve om hvor god han er)

Med venlig hilsen Claus Bo Christensen


VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-06-05 14:50

pallebhansen -> Pragtfuld udlægning

Ja, man kunne fristes til at tro, jeg havde skrevet det selv

</HENRIK>

Accepteret svar
Fra : handydrive

Modtaget 50 point
Dato : 10-07-05 18:02

Hej du
Der skal også stå noget om selve virksomheden, brev skal scannes/dannes som PDF fil så den kan sendes elektronisk.
Her er et eksempel jeg har skrevet til en ansat.

Rødovre, oktober 2004

Anbefaling

Til hvem det måtte vedkomme.

Vedr. Kristian xs ansættelse i Xxxx A/S

Kristian påbegyndte sin ansættelse i virksomheden 15. oktober 2002 i servicebureauet som produktions-assistent, maj 2004 blev Kristian udnævnt til holdleder for aftenholdet.

Servicebureauet foretager personalisering af plastkort og brevudstedelse – bl.a. Visa, Dankort og MasterCard – til bank og finanssektoren samt kortløsninger til handel - og loyalitetssegmentet (benzinkort, sygesikrings-kort, etc.) Virksomheden er blandt Danmarks største indenfor personalisering af plastikkort, håndteringen af produktionen udgøres på avancerede maskiner med høj grad af IT-integration og databehandling. Produktionen er underlagt strenge krav til sikkerhed og kvalitet, dag-til-dag levering samt 0-fejlsprincippet er daglige produktionskrav.

Kristian har proaktivt og engageret løst opgaver under vanskelige vilkår og har hurtigt formået at tilegne sig viden indenfor nye felter til brug for opgavernes løsning. Særligt skal fremhæves at Kristian ofte på eget initiativ, søger løsninger og forbedringer for at sikre kontinuerlig produktion. Kristian er nem at samarbejde med og ofte modtager ros fra kolleger samt i særdeleshed fra vores IT- & Teknisk- service ansvarlige.

I forbindelse med gennemførelse af storudstedelse af samtlige Visa/Dankort, herunder implementering af nye maskiner og IT platform, har Kristian udvist stor forandringsvilje og effektivt deltaget som sparringspartner for IT og Teknik.

Generelt er Kristian loyal og pligtopfyldende og går engageret til arbejdet med stor vedholdenhed, humor og gode resultater.

Jeg kan give Kristian mine bedste anbefalinger. Såfremt De ønsker yderligere oplysninger, står jeg til rådighed på nedenstående telefonnumre.


Med venlig hilsen


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 10-07-05 21:01

..inden næste fredag får jeg en ny 'anbefaling'

...fra : http://bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/hovedbiblioteket

Lad os sé;hvordan pallebhansen vil dissekere den

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-07-05 23:43

Hér er den
Citat
Udtalelse :

Henrik Mortensen har været ansat somIT- tekniker i virksomhedspraktik fra 25 april bla bla, bla....

IT arbejdet på Hovedbiblioteket beståer i at forsyne publikum og ansatte med fungerende computere (ca.240), printere, bærbare, scannere, brændere, storskærm, osv. , samt naturligvid netværk. (trådløst og kablet).

Henrik har både selvstændigt og i samarbejde med den fastansatte IT tekniker arbejdet med :

* konfigurering af PC'ere (WinXP PRO, WIN98 SE)
* fejlfinding på hard-/software
* installation af programpakker; Office 2003 & XP sp2 Pro
* netværksopsætning, f.eks. udskiftning af switche, hub's og routere
* brugersupport på officepakke, browsere, brænder og scannerprogrammer.

Henrik har klaret jobbet fint = .... :-X ..... ;-) .... :-D

Han er rolig, selvstændig og struktureret i sit arbejde.
Som kollega er Henrik faldet godt ind med resten af personalet i IT- og udviklingsafdelingen, ligesom han også har god kontakt med brugerne ude i huset.

Interesserede er meget vlkommen til at bla. bla. bla..

Leder af Hovedbibliotekets IT- og udviklingsafdeling.


Dags dato

pallebhansen -> Jeg ser frem til en 'uvillig undersøgelse'

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-07-05 23:48

[hør] Ps. Det ses tydeligt af ovenstående at molokyle staver som en brækket arm

</MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : nekjam


Dato : 17-07-05 12:43

Spørgsmål lukket               

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste