---

Jeg kunne godt tænke mig at høre folks meninger om hvorvidt man skal sige sandheden til sin partner i et forhold.

Man kunne f.eks tage utroskab som et godt eksempel.

Og nej kære kanduer. Jeg har ikke selv været det. I hvert tilfælde ikke med min nye kæreste og har heller ingen planer om det

Men vil bare høre folks meninger om det.

Jeg er selv lidt af den holdning at hvis man er utro med sin kæreste eller mand/kone så bryder man et eller andet bånd mellem hinanden.
Og så er der kun en vej og det er væk fra hinanden, mod et destruktivt forhold.

Men nogen er jo også af den holdning at man ligefrem redder et forhold ved at fortie hvad man har gjort, med f.eks den undskyldning at man hellere ville være utro end at ødelægge forholdet, fordi man havde brug for at være det etc.

Men igen, eksemplet kan jo også være et spontant sidespring.

Men ville i sige det til jeres partner. Eller er i/du af den holdning at hvad man ikke ved græder man ikke over.?

Selv ville jeg ikke kunne leve med det. Det ville ødelægge for meget på for mange punkter i et forhold.

Hvad syntes i/du?

---

Nu kommer det jo an på mange ting.

Hvis jeg var utro ( kunne ikke drømme om at gøre det), så ville jeg holde min mund, HVIS jeg ville bevare mit forhold.

Ville jeg af med gutten, så ville jeg sige det, KLART.

Altså, et julebrandertsidespring, der ikke vil gentage sig, hvorfor dog ødelægge forholdet for sig selv, man og måske børn?

Et længerevarende forhold udenfor parforhold / ægteskab, det er så s*****tarvligt, at der SKAL man sige sandheden og finde en løsning.

Helt ærligt, det ødelægger jo mest for den, der IKKE har været utro og får det af vide, ikke sandt?

Sidder lige og tænker på, er man lykkelig i sit forhold, kan man så lokkes til at være utro? Og så lige den brandert, hvor forstanden går ud, og hormonerne går ind

---

Sæt lige d på man, sjusk

---

Jeg tror heller ikke, jeg kunne være utro. I det lange løb tror jeg ikke, man kan skjule det, hvis man har været det. Måske hvis det er en "engangsfornøjelse", men ikke hvis det er en affære. Men hvis jeg var utro, ville min samlever helt sikkert finde ud af det, for jeg ville ikke kunne se ham i øjnene mere - og heller ikke mig selv for den sags skyld. Hvis jeg havde "jokket i spinaten", så tror jeg faktisk, jeg ville fortælle ham det. Så måtte det være op til ham, om forholdet skulle slutte eller ej.
Hilsen Jette

---

Først og fremmest mener jeg ikke det er forsvarligt, at nogen er utro mens de er i et fast forhold, medmindre det er noget man indbyrdes har en helt klar aftale om er i orden.

Dernæst ved alle jo, at statistikkerne siger, at en vis procentdel af befolkningen ikke kan nøjes med en fast partner, men dyrker utroskab i større eller mindre grad.

og det kommer igen helt an på hvem du spørger, om partneren skal vide det eller ej, og det kommer igen an på hvilken indstilling partneren har til begrebet utroskab.
Nogen vil absolut ikke kunne acceptere det, nogen kan tilgive det, nogen ville foretrække at vide det, frem for at høre det fra fremmede o.s.v.
det kan der ikke gives et endegyldigt svar på.

Lige som der findes utallige eksempler på argumenter for at være utro: forholdet gik ad helvede til, det var en pludselig indskydelse, jeg var pissefuld o.s.v.
Jeg synes ikke nogen af dem dur til noget.

Og så tænker du, om nogen kan lokkes til at være utro hvis de er lykkelige i deres forhold?

Nu tror jeg ikke de fleste af dem der er utro bliver lokket, i så fald må det høre ind under de dårlige argumenter

Det er efter min mening, en helt bevidst handling for at bekræfte sig selv, få stillet et behov o.lign....når man f.eks. taler engangs-udenoms.

Tilfælde med en fast udenoms-affære er helt uacceptabelt, og da også det der oftest fører til skilsmisser hvor der er utroskab inde i billedet.

Men alligevel tror jeg sagtens, at nogen der er utro vil fastholde at de er lykkelige i deres forhold.

mvh dova

---

Hvis jeg var gift, ville jeg klart melde ud, inden jeg valgte at være sammen med en anden.
Jeg spekulerer på, om den, der er utro og tier med det, ikke vil gå og forestille sig, at partneren også er utro og tier?
Under alle omstændigheder vil den utro tavse partner legalisere utroskab med tavshed i forholdet, og så synes jeg, det er mest fair at fortælle, at det er en regel, man har indført, så den anden part får mulighed for at udtale sig om, hvorvidt han/hun vil acceptere den regel eller ej.
Som jeg oplever parforholdet, når det er ligeværdigt med en fritflydende sexualitet mellem parterne, bygger man en energi op mellem sig, parterne investerer gensidigt i hinanden og forholdet, og puljen bliver på et tidspunkt stor nok til at Kærligheden indfinder sig. Hvis den ene part åbner forholdet og deler ud af den fælles pulje, bliver parforholdet "fattigere", og det synes jeg ikke er etisk forsvarligt, med minder begge parter er enige om det.
Hvis parforholdet ikke fungerer, hvis parterne ikke bygger noget op sammen og ikke udveksler gennem sexualiteten, kan en tredje part komme til at blive donor til forholdet (på en måde) Et ikke fungerende forhold kan jeg ikke se som et forhold, nærmere som en institution, og den kan så måske fortsætte, hvis parterne finder den glæde og tilfredsstillelse de har brug for, udenfor institutionen.
Hvorom alting er, et parforhold består af to, og vil man et forholds sundhed, må man fortælle hinanden, når og hvis man bryder en fælles pagt eller overenskomst.
Det var lige min mening om den sag.

---

Tak for det allesammen. Og en spændende uddannelse du er igang med kirsten_merrild
                        

---

Lokket til? Eller som Jørgen Ryg sagde det "Jaaaahr der blev jeg forført - - - og hun gjorde næsten ingen modstand!"

Lad vær! Utroskab skal helt undgås, selvfølgelig skal det det, når så aligevel - - Kan man så bare lette samvittigheden, og leve lystigt videre med god samvittighed, nu man har bekendt, og det så kun er partneren der må tumle videre med det. Nej spar din partner for det!

---

Hvis man er utro, mener jeg at man skal sige det til sin kæreste/mand/kone. Utroskab sker jo ikke hvis man lever i et lykkeligt parforhold - der må være noget galt. Hvis den ene person reagerer på problemer med utroskab (uanset om det er til julefrokost e.lign) har man efter min mening pligt til at fortælle sin partner om det, så kan partneren tage stilling til, hvad der skal ske - det er jo sjældent at det kun er den ene der ikke er lykkelig nok i parforholdet.

Ved ikke at fortælle sin partner om sidespringet, fratager man en del at partnerens beslutningsbeføjelser - vil man leve sammen med en der har været utro?? Hvis man er utro, må man også være klar over at konsekvensen højst sandsynligt vil være et brud - en risiko som den ene part åbentbart er villig til at løbe, men som man ikke vil lade den anden træffe beslutning om.

AMP

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.