|
| mp3-player - skrivebeskyttet m.v. Fra : hvaderikkeibrug | Vist : 843 gange 500 point Dato : 20-05-05 18:29 |
|
Jeg faldt for fristelsen til at købe 2 mp2-afspillere på tilbud i Fakta, uden at have den mindste forstand på den slags, men at kunne tage sin musik med sig er jo fristende.
Jeg har fundet ud af at gemme en cd som mp3. Og jeg har fået lagt de 9 spor over på den ene afspiller, og i stifinder kan jeg se, at de er der.
Men jeg kan simpelthen ikke få dimsen til at virke. Jeg tænder den og der sker ikke en sk... Ingen menu - kun nogle små ikoner, der blinker skiftevis oppe for oven.
Så prøvede jeg den anden, men her ligger der to pop-numre, som jeg ikke kan få slettet. De er skrivebeskyttede, står der. Jeg højreklikker og fjerner skrivebeskyttelsen og siger anvend. NUL putte. de er stadig skrivebeskyttede.
Har jeg virkelig fået to defekte spillere - eller er det trods alt min 65-årige hjerne, der er defekt? Jeg kan godt finde ud af alle de finurlige funktioner på min nye mobiltelefon og plejer at kunne finde ud af diverse teknologiske vidundere til hjemmet.
Jeg har endda prøvet at læse brugsanvisningen til mp3-maskinen, men den er totalt ubrugelig, for det, der står, kan ikke udføres.
Hjææææælp, please.
Petra
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 18:53 |
|
Betragt dine mp3 afspillere som små harddiske.
Husk de filer der ligger der skal være mp3
Der må da være en brugsanvisning med - og står der ikke play eller en pil el.lign. på playeren.
Er der strøm på.
Filerne kan muligvis kun slettes når der kommer mindst 1 ny på.
| |
| Kommentar Fra : Backtee |
Dato : 20-05-05 19:31 |
|
Når du sætter din mp3 spiller til computeren med usb kablet burde den dukke op som et ekstra drev hvis du klikker på "Denne computer" se om der er en foruddefineret mappestruktur på dette nye drev, mange gange er der placeret flere mapper på afspilleren, og for at den skal kunne afspille musikfiler skal de være placeret i den korrekte mappe
Eksempelvis har jeg en mp3 afspiller med følgende mapper
Music
Voice
FM
Når jeg overfører musik til afspilleren skal det placeres i mappen Music ellers finder den ikke filerne når jeg sætter den til at afspille
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 20:02 |
|
At du ikke kan slette filerne, kan også skyldes at der sidder en lille lås (skyder e.lign.) der skal låses op først.
Det er for at forhindre at du uforvarende kommer til at slette noget.
Tror ikke de fejler noget - du skal bare lære at bruge dem.
| |
|
Jeg har konverteret musikfilerne til mp3.
Ja, der er strøm på
Der er ingen lås på afspilleren.
Der er ingen mapper på afspilleren, kun to popnumre, der altså er skrivebeskyttet.
På den ene afspiller har jeg på en eller anden måde fået mine musikfiler ind og slettet popnumrene, men de kan ikke afspilles, der kommer ingen menu, der kan bruges.
På den anden kan jeg hverken fjerne popnumrene eller lægge Tjaikovskij ind - og han er altså konverteret til mp3.
Måske skulle jeg bare skrive det på "tabskontoen"?
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 20:59 |
|
Under ingen omstændigheder - uanset hvad er der jo garanti på.
Hvilke knapper er der på mp3 eren.
Sidder hovedtelefon i det rigtige hul.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 21:03 |
|
Efter det jeg kan se sidder hovedtelefonen på venstre side og foroven på forsiden sidder en playknap.
Hvad sker på displayet når du trykker på den.
Den lås jeg snakker om sidder muligvis også på venstre side.
Højre side kan jeg ikke se på billedet.
| |
| Kommentar Fra : xircom |
Dato : 20-05-05 21:13 |
|
Nogle MP3 afspillere kræver at musik filerne skal ligge i et direktorie på afspilleren og måske er du kommet til at slette dette direktorie. Du kan godt oprette det igen, men se i manualen om der evt. står hvad de skal navngives som ?
| |
|
Manualen er meget mangelfuld (de var jo også billige). Men der står noget om, at: "Det er kun muligt af afspille .ACT-audiofiler i afspilleren". Men et andet sted står der som systemkrav: "Softwareværktøjerne til konvertering af .ACT-audiofiler til .WAv-audiofiler". Det lyder lidt "modsat".
Jeg troede, at når den hed en mp3-afspiller, så var det mp3-filer, den ville have.
Jeg har i mellemtiden prøvet igen og igen. Og nu kan jeg overhovedet ikke tænde den ene, når usb-stikket er taget fra.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 21:31 |
|
Selvfølgelig kan den spille mp3 - det er jo en mp3 afspiller - det står ovenikøbet på den.
Har du slet ingen bekendte eller naboer der har lidt check på det.
Det er lidt nemmere.
ACT filer er nogen den selv laver under optagefunktion, (det kan den åbenbart også) - dine musikfiler skal stadig være mp3.
At du ikke kan tænde den skyldes sikkert at strømmen er løbet ud.
| |
|
Den menu, der vises i manualen, kommer overhovedet ikke frem.
Der er kun ét hul til høretelefonerne.
Den dér playknap skal bruges til "on, off, stop, play og pause. På siden sidder der en lille "vorte", der skal bruges til next, fast, forward, previous, fast backward, mode, confirm. Så er der en hold-knap. Det er nok den, der er låsen. Og så er der en volumenknap.
Jeg har nu fået mp3-filerne over i begge. Det er de samme, for jeg har ikke haft tid til at konvertere flere CD'er, men de kan altså ikke spilles.
Hulk
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 21:34 |
|
Hvad prisen angår, behøver de ikke være dårlige - det er kun lidt under prislejet.
Har den ikke et navn og evt nummer (se brugsanvisningen eller kassen/kantonnet den var i) så kan vi muligvis finde den og se hvad der skulle være af specielle ting.
| |
| Kommentar Fra : xircom |
Dato : 20-05-05 21:39 |
|
Hmm... måske din afspiller kun kan afspiller mp3 filer der er konverteret til maksimum 192 kbps ? Mange programmer i dag kan lave filer op til 320 Kbps og det kan være dine filer er på 320 kbps ?
| |
| Kommentar Fra : xircom |
Dato : 20-05-05 21:40 |
|
Min mp3 afspiller kan slet ikke tændes før den minimum har ladet i en ½ time, så de er måske fuldstændigt afladet siden du ikke kan tænde dem.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 21:55 |
|
Så er vi da enige om de rigtige knapper.
mp3 har du tilsyneladende også fået over.
Jeg tror vi er tilbage til at du skal lade den lidt mere.
Er der en lader eller kører den på alm. batterier.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-05-05 21:57 |
|
Hold-knappen er sikkert til pause under optagelse.
Er der ikke en knap der er markeret som en hængelås i åben og lukket tilstand.
| |
|
Konverteringsprogrammet hedder CD to MP3 Freeware. Det anbefalede 192 kbps, så den skulle være god nok.
Maskinerne kører kun på batterier. De er nu skiftet, men der kommer stadig ingen menu. Den skulle jo komme, når man holdt play-knappen nede et stykke tid.
Selve maskinen hedder United MP 6512W Portable MP3/WMA-player.
Jo. Hold knappen laver en lille hængelås, når man aktiverer den. Men den har ikke været aktiveret hidtil.
Jeg er ked af al den ulejlighed, jeg gør.
| |
| Accepteret svar Fra : refi | Modtaget 500 point Dato : 20-05-05 22:43 |
| | |
|
Tak for svaret refi. Det ser ud til at være den samme. Dog er der ingen radio i denne, men der skulle være en diktafon. hvilket jeg jo heller ikke har mulighed for at kontrollere.
Jeg kopierer nu mit spørgsmål og sender det til dangaards hotline, Der er også et hotline-telefonnummer, som jeg vil prøve, hvis e-mailen glipper.
Der var en installations-cd med, og jeg har da også installeret den, selvom der stod at det ikke var nødvendigt ved XP og nyere.
Hvis Dangaard ikke kan finde ud af fejlen, må jeg returnere dimserne til Fakta - og så købe nogle andre i en butik, hvor man kan få hjælp.
Hvis jeg får et brugbart svar, lægger jeg det ud som et tip - der er måske andre, der har købt hos Fakta og har problemer.
Tak for din store tålmodighed. Jeg er sikker på, at hvis du fik maskinen i hånden, ville du finde ud af det med det samme.
God weekend
Petra
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 21-05-05 10:18 |
|
Selv tak og god weekend.
Den "hold" knap du har på siden er til diktafon så du nemt kan slå til og fra.
Kom endelig tilbage hvis du har yderligere spørgsmål.
Jeg sættet hak i dette spørgsmål, så du kan bare skrive her - du behøver ikke oprette et nyt med mindre du vil have flere på banen.
Hvis ikke der er radio i din er det sikkert derfor fakta kunne sælge dem billigere.
| |
|
Hej refi,
Nu har jeg fået svar fra hot-line med en lidt mere detaljeret brugsanvisning, og jeg har fået den ene player til at virke. Men den anden ville kun modtage 1 spor = ca. 5 MB, ved det næste sagde den, at disken var fuld. Jeg undersøgte så diskene via Denne Computer. Den første har 101 MB plads, den anden 17,8! Så er det jo ikke så sært. I øvrigt skulle de begge have 126 MB.
Jeg har nu skrevet tilbage til hotline, men mon ikke den sidste player er defekt og skal byttes. Vi får se.
Der stod ikke noget om hold-knappen i brugsanvisningen, men når jeg skyder den frem, virker knapperne ikke, så det er nok bare en slags tastelås.
Jeg går ikke ud fra, at du er interesseret i at se hele brugsanvisningen, for jeg vil da gerne lægge den på, men den fylder ca. ½ A4-side.
Hilsen Petra
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 24-05-05 21:11 |
|
Nej det behøver du ikke.
Jeg tror nu "hold" knappen virker.
Den er beregnet til når man bruger mp3eren som diktafon.
Så behøver man ikke sidde og trykke play hele tiden - det er en slags pauseknap til optagelser.
I øvrigt virker pladsen også besynderligt, og det der undrer mig er at "originalen" fra united også skulle have fm-radio.
Så mon ikke de har lavet en fabriksfejl og fakta derfor har fået dem billigt.
Bortset fra det har du jo naturligvis garanti på dem - og fakta byttet dem sikkert også hvis der stadig er fejl - ellers gør importøren garanteret.
Men lad høre hvad du ellers finder ud af.
Fortsat god aften - og skriv bare videre hvis du har nyt.
| |
|
Hej igen, refi,
Svar nr. 2 fra hotline gik på, at 17 MB ikke var ret meget, så jeg skulle prøve at formatere playeren og ellers få den byttet i Fakta. Jeg havde selvfølgelig prøvet at formatere indtil flere gange uden held, så jeg printede svaret ud og gik i Fakta, hvor den unge mand ved kassen sagde, at det var dog heldigt, for han havde kun en tilbage. Den havde han liggende lige ved siden af kassen, hvilket jeg syntes var lidt "uldent", så da jeg var kommet uden for igen, åbnede jeg æsken og kunne så se, at den "nye" player havde været brugt - altså en anden bytter. Jeg gik ind igen og gjorde opmærksom på dette, hvilket gav den unge mand røde ører, men han hidkaldte en anden, der hentede en inde fra kontoret, som blev åbnet - og der var ledninger m.v. i forseglede plasticposer. Altså ny.
Og den virker. Hurra.
Men jeg er sikker på, at du har ret i, at det er et fejlproduktion, Fakta har fået.
Nu har jeg i hvert fald lært så meget, at det ikke er prisen, man skal gå efter.
Med hensyn til diktafonen, så var den ikke nævnt hverken i den brugsanvisning, der fulgte med eller den, jeg fik fra hotline. Og da jeg ikke lige har brug for en diktafon ud over den, der er i min mobiltelefon, så lader jeg være med at eksperimentere mere, nu musikken spiller.
Tak for din tålmodighed og ha' det godt.
Hilsen Petra
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 25-05-05 20:24 |
|
- Se det hjælper at "brokke" sig, når bare man gør det rigtigt.
Bortset fra det er UNITED nu ikke så dårlig endda - de har lavet en del der sælges på det danske marked.
Jeg har bl.a. en DVDafspiller fra dem - og den virker upåklageligt - så du skal nu nok blive glad for dine mp3-ere.
På den side jeg skrev højere oppe kan du se hvad "originalen" skulle kunne.
Men det er generelt - De tilbud du finder i Fakta - aldi mm. er altid engangsvarer de har fået billigt - men derfor kan de sagtens være gode nok. Og garantien er der altid.
God fornøjelse med musikken - og ellers holder jeg tråden ved lige.
Det er en af fordelene her på KANDU.
Selvom et spørgsmål er lukket kan der stadig skrives i det - bare man husker at sætte hak forneden ved "Ja tak"
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|