|
| tandrem til Ford Sierra Fra : binky | Vist : 2741 gange 200 point Dato : 05-05-05 19:47 |
|
Vi har lige købt en dejlig Ford Sierra 1992, 2,0, aut. gear der er total renoveret, undtagen tandremmen. Vi fik at vide, at vi skulle få det gjort, inden vi kørte til Frankrig på ferie.
Der er ikke noget galt med den nu, men jeg har hørt, at det koster at få sådan en fyr skiftet. Det er vist noget noget med overliggende knastaksel eller sådan noget. Det skulle kræve special værktøj.
Er der nogen, der har forstand på det, for et Ford værksted koster jo, inden vi har nået deres indkørsel.
mvh
binky
| |
| Accepteret svar Fra : dova | Modtaget 210 point Dato : 05-05-05 19:51 |
|
Tandrem?
Jeg vil da umiddelbart mene, at der skal være knastkæde på sådan en, og ikke tandrem.
Men hvis der er tandrem, skifter man den normalvis for hver 80-100000 km.
Og selve remmen koster ikke ret meget, men det der er vigtigt, er at have noget værktøj til at låse de takthjul som remmen er monteret på, så de ikke flytter sig når man tager remmen af og monterer den nye.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 05-05-05 19:55 |
|
Hvis det er en 2,0 hvor der på motoren står DOHC, er den med knastkæde.
Hvis du søger i bilrubrikken her på siden, er der et spørgsmål om en Sierra hvor en fortæller at der er knastkæde på sådan en motor.
og med knastkæde er der ingen grund til bekymring, medmindre i kan høre kæden rasle/ringle når bilen går i tomgang
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 05-05-05 22:26 |
|
Ja, ja...
At udskifte tandremmen må også siges at være en lidt større operation, som man skal have lidt teknisk kunnen for at udføre. Se på www.netrep.dk - "service" - "tandrem" for en beskrivelse af udskiftning af tandremmen.
Hvis linket ikke knækker (ikke er blå) så kopier dette op i din webbrowsers Adresse felt
http://www.netrep.dk/service1.htm#Tandrem.
eller gå på http://www.netrep.dk/ og vælg Service i menuen ude til venstre, og her efter Tandrem (som beskrevet ovenfor).
Citat Tandrem.
Tandremmen er den rem, der trækker knastakslen rundt. Tandremmen bliver drevet af krumtapakslen. Ydermere driver tandremmen ofte vandpumpen.
Tandremmen er lavet af gummi, og derfor er det vigtigt, at de intervaller for udskiftning, der er angivet af fabrikken, overholdes. Intervallerne er meget varierende, lige fra 60.000 km til 120.000 km. Tidsfaktoren spiller også ind - normalt må en tandrem ikke blive mere end 3-4 år, før den skal skiftes ud, men præcise data står i servicebogen, der hører med til bilen. Det er meget vigtigt at overholde disse intervaller, da en sprunget tandrem kan forårsage omfattende ødelæggelser af motoren.
Det er et større arbejde at udskifte tandremmen. Det anbefales, at du ikke går i gang med denne reparation, medmindre du er dygtig til at løse tekniske problemer.
Der kræves ofte specialværktøj for at gennemføre denne reparation. Reparationsmetoden er lavet ud fra en motor med kun en knastaksel.
Start med at tage minuspolen af batteriet. Herefter afmonteres diverse skjolde, som sidder og beskytter tandremmen. Det kan være nødvendigt at afmontere generatorremmen - følg link.
Når alle skjoldene er afmonteret, eller de skjolde, der sidder i vejen for at takte motoren, er afmonteret, skal motoren taktes. Den præcise metode kan ikke beskrives, for der er flere måder at gøre det på, alt efter, hvordan bilfabrikanten har konstrueret motoren. Som oftes er det lettest at starte med at sætte knastakslen på mærket. Der vil være en opmærkning på knastakselhjulet, der matcher en opmærkning på topstykket. Disse to afmærkninger skal passe sammen. Det kan i stedet være, at der er et hul i knastakselhjulet, hvor du skal komme en bolt ind. I topstykket er der så et hul, der er af samme størrelse. Du drejer nu med motoren, indtil bolten, der sidder i hullet i knastakselhjulet, er ud for hullet i topstykket, så bolten kan skubbes helt ind. Nu står knastakslen, som den skal.
Krumtappen vil nu være meget tæt på at stå på sit mærke. Igen kan det ikke siges præcist, hvor mærket er. Enten er det nede på remhjulet eller på takthjulet. Et tilsvarende mærke sidder på blokken eller på et af dækslerne, der måske stadig sidder på motoren. Endelig kan det også være, at du skal ind og fange et hul i svinghjulet. Så er der et hul i blokken, hvor du kan stikke en låsedorn ind, og når du holder denne dorn an mod svinghjulet og drejer lidt med krumtappen, falder dornen pludselig i hak, og så er svinghjulet, og dermed krumtappen, også låst.
Nu kan du løsne remstrammerhjulet, så tandremmen kan afmonteres. Når remmen er afmonteret, kontrolleres remstrammerhjulet for mislyde - se remstrammerhjul.
Hvis vandpumpen er trukket af tandremmen, kontrolleres denne ligeledes for mislyde og slør. Skal den skiftes så tryk her for udskiftningsmetode.
Den nye tandrem sammenlignes med den gamle - de skal være lige brede og have samme tandantal - disse tal står på tandremmen.
Monter den nye tandrem. Start med at sætte den rundt om krumtappen. Herefter trækkes den det lange stykke op til knastakslen. På dette stykke skal remmen være rimelig stram. Herefter lægges remmen rundt omkring knasthjulet, og til sidst lægger du remmen rundt om remstrammerhjulet og vandpumpen, hvis denne sidder herinde. Herefter strammer du remmen op på remstrammerhjulet.
Der findes forskellige metoder til at få den rigtige remspænding. Nogle remstrammere er fjederpåvirkede, så de bare skal løsnes efter at du har skubbet dem tilbage, da du afmonterede remmen. Når de så springer frem igen, er remmen strammet op. Spænd remstrammerhjulet. Er remstrammerhjulet ikke fjederpåvirket, skal du stramme det op. Benyt passende værktøj til at stramme hjulet op med. Remmen skal strammes så meget op, at du kan vride remmen ca. en 1/4 omgang på det lange stykke. Spænd remstrammerhjulet.
Nu skal du kontrollere, om motoren er taktet rigtigt. Afmonter diverse låse, der er sat i knastaksel og krumtapaksel. Drej nu krumtappen to omgange, hvilket resulterer i, at knastakslen kun roterer en omgang. Du har ved dette sikret sig, at motoren kan dreje rundt, uden at ventiler støder på stempler. Sæt nu låsene i igen. Disse skal kunne gå ubesværet i deres huller. Så er motoren taktet rigtigt. Er det mærker, kontrolleres visuelt, at alle mærker står, hvor de skal, for at motoren er taktet rigtigt. Er det OK, kontrolleres remmens spænding igen efter at du har roteret med motoren.
Er der noget, der ikke passer, må du afmontere remmen igen, sætte motoren på mærkerne, montere tandremmen igen, dreje motoren to omgange, og kontrollere igen, at mærkerne nu passer.
Når alle mærker passer, og remmen har den rigtige remspænding, monteres skjolde og generatorrem igen. Stelledningen monteres igen på batteriet. Motoren kan nu startes. Husk at notere i servicebog og motorrummet hvilken dato og årstal samt kilometertal, remmen blev skiftet ved. |
Jeg vil ikke tilråde dig at gøre det selv, og ja det koster! Ikke så meget pga af remmens pris, men derimod arb. løn, da du sikkert kan se der skal foretages en del. Altså hvis du ikke har sorte fingre til dagligt eller har et rimeligt godt teknisk indblik... så overlad dette til et værksted, eller en mekaniker som vil gøre det efter "lukketid".
Hygge... og god ferie
Søren
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 05-05-05 22:34 |
|
NB: Om det er kæde eller rem er i og for sig uden betydning, men jeg er nu ret overbevist om det er en rem. Det er yderst sjældent man benytter kæder på nyere biler... også DOHC som står for Double Over Head Crankshaft (bobbelt overliggende knastaksel). Så her er jeg ret uenig med dova.
Tro mig... det kan blive en yderst bekostelig ting at eksperimentere med, så overlad det til en som ved hvad han laver. Det her er ikke bare en lille hjemmefusker-garage-ting, du kan mildest talt smadre hele din motor hvis det går galt, men OK det er din risiko... og din bil
Søren
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 05-05-05 22:53 |
|
CLAN
Citat Der er ikke tandrem på denne model, motoren er 4 cyl i række. derimod er den udstyret med en taktkæde, det er
sansynligvis denne kæde der er skyld i problemet. det kan du finde ud af ved at afmontere ventildækslet, så du
kan kontrollere kæden ved de to knastakselhjul. Hvis kæden viser sig at være sprunget kan der være ventiler der
er bøjet. Så er det en dyr affære.
Reiffenstein. |
Fra et spørgsmål om en Sierra 2.0 årg 92, og hvis jeg ikke husker helt galt, er reiffenstein meget vant til at arbejde med Ford.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : alimak |
Dato : 05-05-05 22:54 |
|
Til Clan
Jeg troede det hed Double Over Head Camshaft.
alimak
| |
| Kommentar Fra : alimak |
Dato : 05-05-05 23:16 |
|
Jeg har skiftet mange tandremmer på ford motorer med 2 overligende knastaksler. Men om 92 modellen har kæde, kan jeg ikke huske.
alimak
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 05-05-05 23:21 |
|
Heyyyy - knock, knock
Det er jo også lige meget, køber man rem eller kæde originalt til modellos, så udlevere de nu nok det rigtige
Om det er ren eller kæde der er mediet, er jo lige meget... de udføre jo begge det samme - driver den/de overliggende knastaksl(er).
alimak... sorry at jeg kaldte dig alminak (læsefejl)
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 05-05-05 23:38 |
|
Funktionen er den samme og placeringen også, men så begynder det at knibe med ligheder.
En tandrem skal skiftes fordi de har en tendens til at "tabe tænderne" eller i sjældne tilfælde sprænges hvor kæden primært skiftes fordi den støjer. Taber en tandrem et par tænder, eller sagt på en anden måde skrider i indstillingen så vil det med stor sikkerhed resultere i et dyrt motorhavari med bøjede ventiler og måske det der er værre.
Mange bilfabrikker har måttet ændre udskiftningsintervallet fordi det har kostet motorer så er det en rem skal den skiftes og helst af en der ved hvad det drejer sig om, hvor kæden på en gammel øse nok kan klare et par kilometer mere hvis man har lyst.
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 06-05-05 00:10 |
|
Bjarne... det er det jeg siger "livet er for kort til Ford" køb en Audi, så er der plads til ventilerne... også selv om tandremmen skulle skride. Jeg kan huske vores gamle 80'er for flere lysår siden (eksistere ikke mere) endte op i en snedrive, sne i tandremmen og hele skidtet kom ud af trit, og der skete ikke en meter, andet end den skulle justeres igen.
Nå... er vi ikke ved at komme lidt væk fra spørgerens oprindelige spørgsmål?
bla.
Citat Er der nogen, der har forstand på det, for et Ford værksted koster jo, inden vi har nået deres indkørsel. |
og det er vist efterhånden besvaret så rigeligt ovenfor.
Kan I alle sammen ha' en god fredag / weekend
Søren
| |
| Kommentar Fra : rpje |
Dato : 06-05-05 09:55 |
|
Ring til den nærmeste ford forhandler og spørg om hvad det koster at skifte sådan en, Prisen afhænger meget af hvor I landet du bor.
Jeg vil mene at prisen kan varier et sted mellem 2100 til 4100 Kr.
PS. Min erfaring med Ford er at tandremmen bør skiftes når man har rundet 75000 efter sidste udskiftning.
Hvad sker der hvis den knækker. Tja I værste fald total motor havari, Ny motor.
MV.
Peter Jensen
| |
|
Doch model har kædetræk i oliebad,cosworthen har tandrem.Det er sjældent kæden bliver slidt mange gange er det kædestrammeren der bliver slap..
| |
| Kommentar Fra : jench |
Dato : 10-05-05 13:41 |
|
Hej Binky
Af bitter erfaring vil jeg lige give dig mit råd med på vejen. Lige præcis en DOHC 2,0 fra 1992 HAR kæde. Jeg havde kørt 230.000 km med min, da den kogte kølevandet over, efter en tomgangstid på ca. 2 min. med varm motor. Det var toppakningen som var blevet utæt og skulle skiftes. Jeg kastede mig over opgaven med at afmontere topstykket og derfor også kæden. Indtil videre gik det nogenlunde.....Jeg fik slebet topstykket og efter lidt bandeord ved montering af ny toppakning og kæde samt div. tandhjul, kædestrammer og lign. forhindringer, lykkedes det at få samlet det hele igen uden at have overskydende skruer møtrikker og lign. Med hamrende hjerte startede jeg dyret. Den larmede lige da den snurrede de første omgange, men så udvidede det nye kædestrammerstempel sig og motoren snurrede lystigt. Jeg var himmel henrykt..... Det varede i godt 24 timer med rigtigt dejlig træk i bilen. Den var blevet lidt kvikkere, og alt fungere tilsyneladende godt, MEN - Da jeg skulle starte den efter ca. 10. tur gik det fuldtstændigt galt. Det lød som om alle bolte og møtrikker havde aftalt at bytte plads på samme tid, da jeg drejede nøglen. et øredøvende raballer og en motor der var lige til skrot. Alle ventilerne var stort set presset ud gennem siden på motoren og 14 dage efter skrottede jeg bilen og købte en anden.
Så tænk dig mere end meget om, hvis du overvejer at lave denne lille detalje selv.
Mit råd til dig skal være, find et billigt og pålideligt værksted, hvis du i det hele taget skal have lavet noget ved den. Jeg ville nok råde dig til at få skiftet toppakning, og så beholde kæden. Den rasler kun en smule ved kold motor, når den er slidt, -men knækker gør den næppe.
| |
| Kommentar Fra : hjkofoed |
Dato : 12-05-05 00:02 |
|
Hej jench
Godt gået, at fortælle så humoristisk om så bitter en oplevelse
H-J
| |
| Godkendelse af svar Fra : binky |
Dato : 15-05-05 18:01 |
|
Tak for svaret dova.
Jeg fik mange gode svar, men da du var den første med knastkæden, som det viste sig, bilen heldigvis har, skal du have pointene. Jeg er meget glad for, at jeg fik vendt dette spørgsmål på kandu, for det har garanteret sparet os for en del penge. Men jeg lægger et nyt spørgsmål ud nu om den kære bil.
mvh
binky
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|