Det hedder et forbeholdt efternavn - som Civilretsdirektoratet holder styr på - dvs. at navnet kun kan antages som efternavn af personer, der har en sådan tilknytning til navnet, som er nævnt i navnelovens §§ 1, 2, 4 og 8.
De fleste danske efternavne er forbeholdte. Et forbeholdt efternavn er optaget i bekendtgørelsen om forbeholdte navne af 10. august 1987 med senere tillæg.
Bekendtgørelsen med tillæg kan ses på bibliotekerne eller på adressen
www.retsinfo.dk. (Under søgning i "Forskriftens titel", skriver du "Bekendtgørelse om forbeholdte navne").
Man kan ikke få et forbeholdt efternavn, selv om de, der bærer navnet, samtykker, når man ikke selv har tilknytning til navnet efter reglerne i navnelovens § 8. Samtykkereglen blev afskaffet ved navnelovens ændring i 1962.
Navnelovens §1:
1. Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn.
Stk. 2. Har forældrene ikke samme efternavn, kan de eller den, der har forældremyndigheden, vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen bar ved barnets fødsel. Er dette navn erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i stedet vælges det navn, en af forældrene senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Stk. 3. Det efternavn, der vælges efter stk. 2, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel anmeldes til ministerialbogen (personregisteret) eller tillægges barnet ved dåb. Sker navngivning ikke inden denne frist, får barnet det efternavn, moderen bar ved barnets fødsel.
§2
2. Et efternavn kan ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret) ændres til et af følgende navne:
1) Et af de navne, der er nævnt i § 1, stk. 2, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
2) Et efternavn, som en af forældrene har erhvervet efter barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab. Er navnet erhvervet efter § 6, skal den pågældende af forældrene give samtykke.
3) Et efternavn, som den pågældende tidligere har båret, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
4) Det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen bærer, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, eller det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab. Stedfaderen eller stedmoderen skal samtykke i anmeldelsen.
§4
Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle ved anmeldelse til vielsesmyndigheden med den anden ægtefælles samtykke antage dennes efternavn, medmindre det er erhvervet på grundlag af ægteskab.
§8
Uanset § 6, nr. 1-7, kan navnebevis udfærdiges på:
1) et navn, der bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgerens forældre, bedsteforældre eller oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab,
2) plejefaderens eller plejemoderens efternavn, hvis plejefaderen eller plejemoderen giver samtykke,
3) et efternavn, der indebærer en tilpasning af et fremmedartet efternavn til dansk sprogbrug,
4) et efternavn, som ansøgerens ægtefælle, bedsteforældre, oldeforældre, børn, søskende eller forældres søskende har erhvervet i medfør af § 6, såfremt den pågældende giver samtykke, eller
5) et efternavn, som ansøgeren i øvrigt påviser en ganske særlig tilknytning til.
Hvis du er usikker på, om dit efternavn rent faktisk ER forbeholdt, og ikke lige vil til at lede i de forskellige tillæg til bekendtgørelsen af 1987, så kontakt Civilretsdirektoratet:
på adressen: Æbeløgade 1, 2100 København Ø.
Telefonnummeret er: 33 92 33 02 og telefontiden er fra kl. 10.00 til 14.00.
Civilretsdirektoratets faxnummer er: 39 27 18 89
E-post
Hvis du skriver en e-post til Civilretsdirektoratet, behandles din henvendelse på lige fod med almindelige breve, som direktoratet modtager med postvæsenet. Civilretsdirektoratets e-post adresse er: civildir@civildir.dk
Husk at oplyse dit fulde navn og postadresse ved elektronisk henvendelse til direktoratet. Det skyldes bl.a., at afgørelser ikke sendes via e-post. Det kan også være, at der er behov for at sende dig noget informationsmateriale.
Henvendelser fra borgere, der modtages via e-post, udskrives og opbevares på linie med andre breve og er omfattet af offentligheds- og forvaltningslovens regler om aktindsigt. Desuden registreres henvendelser i direktoratets journalsystem.
De vil også helt konkret kunne fortælle dig, hvad der er at gøre i din konkrete sag.
Der er i øvrigt en ny navnelov på trapperne:
http://www.civildir.dk/regler/navne.htm#Forslag_til_ny_navnelov
Hjalp det??