|
| Kommentar Fra : jakjoe |
Dato : 28-02-05 00:13 |
|
Gasbeholderen var rund.
mvh
jakjoe
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-02-05 00:31 |
|
Æstetiske årsager, nej det har ikke noget med det at gøre.
Men de fleste af den type beholdere/siloer er runde : Korn/foderstofsiloer, Gylletanke, Spånsiloer, oliebeholdere på raffinaderierne, melsiloer ved store bagerier, og altså gasbeholdere o.s.v.
Jeg tror det er fordi cylinderformen gør konstruktionen mere stabil, idet trykket er lige stort på siderne i beholderen.
Og for visse produkter har det nok også noget at gøre med, at de er nemmere at tømme når der ikke kan samle sig noget i hjørnerne.
For øvrigt har vi i Silkeborg en gammel gasbeholder fra byens nu nedlagte gasværk, men den er så kugleformet og påmalet en globus, og bruges nu som vartegn for en bilforhandler, gæt selv navnet på denne
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : jakjoe |
Dato : 28-02-05 00:34 |
| | |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 28-02-05 00:48 |
|
En anden årsag kan være for at begrænse en evt. gas-eksplotionsulykke. Trykket vil, som dova er inde på, være lige stort hele vejen rundt langs vægene. Hvis man laver taget 'svagt' med vilje, vil exposionen blive rettet i vejret og dermed gøre mindst mulig skade.
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : jakjoe |
Dato : 28-02-05 07:47 |
|
Her er der en tegning på hvordan en gasbeholder kunne indrettes. I denne forklaring er det en beholder til Brint og Ilt, men princippet er det samme.
Det er en noget mindre udgave end Østre Gasværk.
http://www.povlonis.dk/plc/intro/Intromus2wk.htm
Citat I bogen Forsøgsmøllen, år 1900, skriver La Cour side 6 og 7 om gasbeholderne:
"I det andet Træskur findes Brint- og Iltbeholderen indrettede som almindelige Gasbeholdere, nemlig Jerncylindre paa godt 3 m. Højde og med henholdsvis 4 og 2 m.2 Tværsnit. De rumme altså 12 m.3 Brint og 6 m.3 Ilt. Foruden de cementerede Gruber, hvori de svømme, er der en 4 Meter dyb Tørbrønd, hvor de Rør, der føre Brint og Ilt, ende i en Vandlaas paa Bunden af Tørbrønden, medens et Siderør fortsætter ind i Beholderne. Herved opnaas, at muligt vand i Rørene ikke samler sig i Rørets nederste Del, Fig 2, men gaar ned i Vandkummen. Beholdere og Gruber ere for øvrigt omgivne af en Slags Hus i Huset dannet af dobbelt Bræddevæg med Tangfodring for at hindre Frosten." |
mvh
jakjoe
| |
| Accepteret svar Fra : berpox | Modtaget 50 point Dato : 28-02-05 07:58 |
|
Lad os forstille os at gasbeholderen var firkantet.
Trykket inde i beholderen er ens overalt, som Dova skriver, og vil prøve at udvide gasbeholderen. Det ville stille ekstreme krav til samlingerne i hjørnerne, da det jo er dem der i givet fald skulle holde igen på det hele. Derfor, trykbeholdere, siloer, gylletanke osv. er runde for at fordele trækkræfterne ensartet langs alle samlinger og alle overflader. Gasbeholdere med store tryk er også kuglerunde i enderne, af samme grund. (tænk bare på flaskerne til en skærebrænder, eller et svejseværk, den lille CO2 patron til en SodaStream, de store lagertanke til ilt ved et hospital osv...)
mvh berpox
| |
|
Kuglen er den mest stabile form, og derefter cylinderen. det kræver mere energi at ændre formen. Da den øverste del af gasbeholderen, er lavet som en "dåse" der kan løftes, kunne man have en fleksibel beholder, der kun indeholdt gas. Gassen blev fremstillet ved at destilere kul, hvorved man fik gas, koks og tjære.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-02-05 12:40 |
|
NielsPT
Det kommer da an på diameteren på den runde beholder.
Hvis man laver en firkantet beholder med samme Længde x bredde som kuglens diameter, kan der da være mere i den firkantede.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : NielsPT |
Dato : 28-02-05 13:15 |
|
hmm.. Er du sikker på det?
Prøv lige at opstille et eksempel.. (hvis du gider..)
Mvh Niels
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-02-05 13:28 |
|
NielsPT
Eksempel:
En fodbold, diameter ca 20 cm.
En kasse, mål 20 x 20 x 20.
Bolden kan være i kassen, og fylder ikke hjørnerne ud
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : grow |
Dato : 28-02-05 13:41 |
|
NielsPT
Jeg vil give dova ret!
Hvorfor fylder en rødvin på 0,7L mere på bordet end 1L mælk i karton?
Gasbeholderne var runde og fungerede som en osteklokke, som var nedsænket i et bassin med vand.
Med meget gas var klokke hævet højt op og efterhånden som gassen blev brugt, så sank beholderen ned i bassinet.
På den måde forblev trykket konstant ud til forbrugerne.
mvh. Grow
| |
| Kommentar Fra : NielsPT |
Dato : 28-02-05 13:43 |
|
Hehe..
Selvfølgelig. du har ret, Dova! Godt med noget logisk tænkning..
Kan det så passe, at man benytter cylindre (i stedet for kasser) til at opbevare og fragte væske og gasser, da man kan øge trykket mere i en cylinder? Mener at have hørt en lignende forklaring en gang..
Mvh Niels
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 28-02-05 13:48 |
|
Som berpox er inde på findes der mange andre cylinderformede gasbeholdere : Deodoranter, Friskluft 'fornyere', Ligtergasflasker osv...
Disse er alle 'svage' i den ene ende (..som regel bunden). Derver eksploderer de kun i én retning = den svageste.
I et gasværk er det som sagt taget, der er den svageste del
DERFOR !
</MOLOKYLE>
| |
| Godkendelse af svar Fra : dynamicduo |
Dato : 28-02-05 13:50 |
|
Tak for svaret berpox.
Jeg har virkeligt lært noget, og forstår det nu! HVor er det dog dejligt, det her! Bare at kunne spørge om en ting man har tumlet med i hovedet og så få så mange og gode svar!
TUSIND TAK ALLESAMMEN!!!
-Marie
| |
| Kommentar Fra : grow |
Dato : 28-02-05 13:51 |
|
Hej Niels
Undskyld at jeg blander mig ( Sig blot at jeg skal forsvinde!)
Tanke til benzin, fyringsolie mm. på lastbiler, togvogne og også til råøl fra bryggeri til exportmarked bliver transporteret i runde tanke. ( det kan ikke betale sig at sende opblandet øl til export, da vandet forefindes på exportmarkedet)
Grow
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 28-02-05 13:52 |
|
En kubus' rumfang V kan med kantlængden K beregnes til V = K³
En kugle med samme rumfang som ovenstående kubus kræver en diameter på:
V = 4/3·PI·r³ = 1/6·PI·d³ = K³
d³=6·K³/PI , sætter vi så lige sidelængden til K=1 => d = (6/PI)^(1/3) = 1,24
NielsPT - jeps, det kan godt passe - og som A.C.Rosmon er inde på, så er det noget med stabilitetten af geometrien og ensartede trækkræfter i overflader og samlinger.
Jeg ville være noget mere bekymret over en havareret gas-lastbil med rektangulær tank end de cylinderformede der kører rundt.
Derudover, hvis det ikke lige er tryksatte tanke vi snakker om, så er det nemmere at rengøre en transporttank der ikke har skarpe indvendige hjørner.
mvh berpox
| |
| Kommentar Fra : NielsPT |
Dato : 28-02-05 13:58 |
|
Ahaaa!! Havde ikke lige læst berpox's kommentar kl. 7.58!
Så var det fordi man kan øge trykket i en rund beholder, jeg vidste bare ikke hvorfor..
Skide godt, berpox!
Mvh Niels
| |
| Kommentar Fra : jakjoe |
Dato : 28-02-05 18:48 |
| | |
|
Det er rigtigt at en firkantet beholder med sidelængden svarende til en kugles diameter kan rumme mere end kuglen, men man får færre m3 indhold pr m2 overflade
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|