---

Så gik et år og et nyt skal til at begynde...
Vores nytårs faten var IKKE den bedste...
Jeg har et meget tæt forhold til min fam min mor far lillebror min søster hendes mand og deres to dejlige drenge..
Min søster og hendes mand Kim møtte hinande da min søster var 15 år nu har de været sammen i 11 år er gift og har to skønne drenge sammen en på 4 år og en på 10 mdr...
Der er desværre sket det at min søster for ca 6 mdr siden er blevet forelskede i en ande fyr eller retter deres nabo
min søster har altid sat sine børn højest men lige for tiden synes jeg ikke hun tænker så meget på ander end sig selv...
De 6 mdr det hele har stået på han min svoger eller søsteres man opdaget at der har været noget men hvergang har hun forsøgt at lyve sig ud af det så godt hun kunne....
De har gået til terpi sammen for at løse de problemer som er men min søster har ikke spillet med åbne kort men løget sig fra det hele og har bare kørt vider som før...
Hendes man kim elsker sine drenge over alt på jorden og derfor har han fundet sig i alt for meget men tror hn hr holdt fast i et lille håb om at det hele ville løse sig og blive som før...
Det er som om min søster lukker af hun ringer aldrig mer og hvis jeg prøvet at snakke med hende om det er det som om hun bliver sur jeg har sagt til hende at ingen kan styger sine følser og hos hvem de ligger hos men at det ikke nytter at hun bliver ved med at træde på kim for han skulle gerne kunne være noget for sine to små drenge og jo mer hun træder på ham jo længer vil han være om at rejse sig op igen...
Her i julen har det bare været helt ad helvede til man kan bare se på ham hvor skidt han har det og at han er helt tom inde i...
Min søster lyver over for alle hun siger hun er sammen med en veninde men i virkeligheden er det deres nabo hun er sammen med min mor kan ingen ting forstå men hun får jo heller ikke den rigtige histiorie...
Det er bare kommet så langt ud nu...
I går nytårs aften kunne kim hendes man bare ikke holde facaden mer han brød total sammen... da kl slog 24.00 at tænke tilbage på det år som er gået og bryde et nyt år velkommen var bare ikke lige dagen at gøre det på...
Det endte med at kim gik forde han ikke kunne holde ud at være der sammen med hende og hele vores fam selv om vi jo alle sammen er lige så meget hans fam...
tanken om han han ikke skal ha sine børn hos sig hverdag gør så ondt på ham at han har holdt ud så længe...
da kl var 05.00 ringnet det på vores dør det var kim som ville høre om han måtte sove ved os nogle timer da kl var 10.00 stod han op og sage han ville tage hjem først to timer senere var han kommet hjem han var gået fra amager til glostrup hvor de bor i hus...
nu har jeg så snakkede med min mor og kim er nu der hjemme med ungerne så jeg ringet til min søster for lige at snakke med hende men hun var ikke hjemme så snart hendes mand er gået er hun på farten...
Jeg fatter ikke hvorfor hun slet ikke virker ked af det de har jo været sammen i 11 gode år og har for under 10 mdr siden fået søn nummer to sammen...
Jeg holder så meget af dem begge to er er så ked af at de skal dette i gennem jeg kan ind i mellem ikke lade vær med at græde forde jeg har det så skidt med det...
Jeg vil så gerne hjælpe men det er som om min søster ikke er til at komme ind til og uanset hvad jeg gør for at hjælpe kim får han jo ikke sin fam til fungerer og blive som før alt dette her....
Hvad fanden kan jeg gøre for at hjælpe dem besdt muligt....
Puha det er bare noget rigtigt møj det hele

---

Jeg tror desværre ikke du kan gøre ret meget.
Det er din søster og hendes mand der skal klare problemerne.

Hvis du kan komme til det, så må du fortælle din søster hvilken skade du synes hun har påført sin nærmeste familie.
Men du opnår sikkert kun at dit forhold til hende bliver endnu værre. Og det er ikke sikkert du ønsker det !!

Det er en meget svær situation, og hvis du ikke har din søsters fortrolighed, tror jeg du skal holde dig fra at gå ind og mægle.

Tror du Kim ønsker at fortsætte samlivet med de løgne han har fået ?
Ønsker for dig, at der meget snart vil ske en afklaring.

mvh
jakjoe

---

Til jakjoe...
Tak for dit svar..... ved godt der sikkert ikke er noget jeg kan gøre for dem....
Jeg ville ikke sige til min søster at hun har påført sin fam meget smarte for jeg ved jo godt at man ikke altid er herre over sine følser, men forde det lige nu ikke viser nogle af os at hun er ked af det men at det kun er kim som er ved at gå i opløsning er det jo klart at det er der man ligger sine krafter ind....

Hvis du spøger kim lige nu tror jeg han vil sige at han er klar til at slå en streg over det hele men er er bestem ikke sikker på at hun ikke har ødelagt for meget til at de i længten kan få det godt sammen....
Men æoge nu tror jeg bare kim er så ødelagt inde i sig elv at han bliver ved med at håbe forde han ikke an overskue alt det som han godt ved at ved at ske og som han nok ubevist er ved at indstille sig på, men det er så uretfærdigt lige nu er han en brik i sit ejet ægteskab men det er ikke han slev som bestemmer hvor brikken skal rykke hend....
Ikke nok med at han skal vende ig til tanken om et loiv udem den han drømte om at skulle leve sammen men resten af sit liv man han skal også undværer hans to sønder som betyder alt for ham og at den minste kun er 10 mdr og meget afhængig af sin mor gør det jo ikke det hele nemmer......
Louisez

---

undskuld alle mine taste fejl ved ikke lige hvad der skete da jeg skrev dette indlæg som svar på dit svar...
Håber du kan tyde hvad jeg skrev..
Louisez

---

Hvis jeg har forstået situationen korrekt, så er det Kim og den øvrige familie der har det sværest !!

Hvis han ønsker at fortsætte ægteskabet, vil han blive ved med at have "løgnen" siddende i hjertet, og det vil blive meget opslidende for ham....(beskrivelsen af din søsters måde at komme igennem livet på, giver indtryk af, at det kan gentage sig).

Kim´s muligheder for et fornuftigt liv med børnene tør jeg ikke udtale mig om.
Det skal aftales hvis ægteskabet ophører.

mvh
jakjoe

---

Kære Louise
Det kan du ikke gøre ret meget ved.
Jeg kan godt forstå, at I synes det er noget skidt, at din søster og hendes mand ikke kan finde ud af det, og især når der er små børn involveret.
Men I kan ikke presse din søster til at blive hos manden, hvis hun ikke vil.

Og husk på, at i de fleste tilfælde, har begge parter fejl når noget sådant sker.
Nu er det heller ikke sikkert, at I helt ved, hvordan din søster og hendes mand har, og har haft det sammen.
Mange gange er det netop den nærmeste familie der allersidst finder ud af hvis tingene ikke fungerer.
Selvfølgelig er det helt ok, at du er ked af det på deres vegne, men selv om det virker helt håbløst lige i øjeblikket, og det måske ender med, at de går fra hinanden, er det ofte den bedste løsning i det lange løb. Måske endda hellere det, end at de slider hinanden helt op ved at fortsætte på så uholdbart et grundlag.
Derudover kan du ikke gøre meget andet, end at lytte til dem hvis de har noget de gerne vil snakke om, og selv om det er svært, er det bedst at holde sig så neutral som muligt.

mvh dova

---

Jeg er selv lige blevet alene fordi min kone var udenom. Hun er så rejst fra mig og tre børn. Hendes familie har prøvet at tale med hende og overbevise hende om at hun begår en fejl.

Men det hjælper ikke, og det kan heller aldrig svare sig for dem at prøve. Jeg er da ked af det, men hun skal ikke blive hos mig bare fordi andre siger det. Og sådan tror jeg også kim kommer til at se på det.

I øvrigt vil jeg slet ikke have hende nu. Jeg holder af hende, men jeg vil aldrig kunne stole på hende.

Så mit råd til dig er, at i kan tilbyde jeres støtte og venskab til kim, men i kan og skal ikke blande jer i hvad jeres søster gør. Hun er voksen og har truffet sit valg. I kan være enige eller uenige, men i skal ikke forsøge at overbevise hende om noget mod hendes vilje. Hun er ikke herrer over hendes følelser og det bedste i kan gøre er at støtte dem begge og deres børn.

---

Det bedste du kan gøre for Kim er at lytte til ham, hvis du har hans fortrolighed, og han vil fortælle dig om problemerne. De var jo MEGET unge da de mødte hinanden, og det ser ud til, at de er vokset fra hinanden. I hvert fald at din søster er vokset fra Kim. Det er næsten u-undgåeligt at sådan noget sker, når man er så ung, når man møder hinanden. Det eneste du kan gøre bortset fra at lytte, er at være der, når der er brug for det.
Hilsen Jette

---

det bedste jeg mener du kan gøre, er at vende din omsorg til de 2 børn, det er dem der har det sværest i dette ægteskab, støt dem, giv dem nogle gode dage, de er total uskyldige i denne ægteskabskrise. 1 ægteskab kan ikke reddes med snak af familie og venner.
du/i kan ikke snakke din søster/svoger til rette. det er kun din søster/svoger der kender de ægteskabelige problemer, det er kun dem der kan bestemme om de vil skilles eller forbliver i ægteskabet.
du må jo også være klar over at går du for dybt ind deres strid, risikere du og din familie, at miste alle 4 kærlighed og fortrolighed.
prøv at sætte dig i din søsters sko, et forlist ægteskab, en nære familie der vælger side. hun står meget meget alene
de varmeste hilsner
jbkf

---

Hej jeg vil give JBFK ret, vend din omsorg mod børnene. Du kan ikke redde ægteskabet. Du kan ikke leve din søsters liv!! Du skal skelne mellem det, der gør dig ked af det, for der er mange aspekter,

din egen ked-af-det-hed over at din familie bliver brudt,

børnene der er lidt fanget i det (jeg kender mange mange glade skilsmisse børn),

Manden, der selvfølgelig føler sig svigtet og forladt,

dine normer for hvordan man lever sit liv sat i forhold til din søster.

Det er synd for dem alle, det mår du gerne synes, men bare det ikke bliver en følelse som overføres så du føler, at det er synd for dig, for så bliver du et offer, og et offer har svært ved at handle.
Så hvis du kan give dine nevøer nogle gode oplevelser, så kan du kun håbe på at det kan give dem noget positivt indhold.

Jeg vil anbefale dig at tale med din søster, hvis du kan det.
Men for alt i verden skal du ikke fortælle hende hvad hun gør ved familien, for det er jeg helt sikker på, at hun godt er klar over!
Hvis du fortæller hende, at du er ked af det på hendes vegne, at du tror at det er svært at være hende ligenu og føler at du har brug for at forstå hende. Så kan det blive starten på en samtale, for på den måde viser du hende, at du er der for hende.
For at få en god samtale igang er det vigtigt, at du viser dig imødekommende og åben.
Hvis du stiller de spørgsmål som hun kan opfatte som anklagende og bebrejdende, så kan jeg garantere for at jeres samtale bliver kort og usaglig.
Men det er svært, det forstår jeg.
jeg håber I finder ud af det.
tokeren

---

Tak for svaret tokeren.
                        

---

det var så lidt.. jeg håber på det bedste for Jer og så du kan se en udvej fra dine bekymringer.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.