Hejsa
Ønsker du at ændre din forskudsopgørelse, kan du enten gøre det på
http://www.tastselv.toldskat.dk eller hos din kommunale skatteforvaltning.
Vil du klare det over Nettet, skal du bruge den tastselv-kode, som står på den første forskudsopgørelse for år 2005 samt dit cpr-nr. Første gang du logger ind med denne kode, skal du ændre den til din egen personlige. Når du er logget ind kan du ændre din forskudsopgørelse, se din personlige skattemappe med årsopgørelse for år 2003 og meget andet. Du kan også ændre det kontonummer, som ToldSkat har registreret på dig. Når du har ændret din forskudsopgørelse over Nettet skal du få et "kvitteringsbillede", som fortæller at forskudsopgørelsen nu er ændret. Du vil ikke kunne se den nye forskudsopgørelse før efter nogle dage, da dine ændringer skal til godkendelse hos kommunen. I de fleste tilfælde vil du modtage den nye forskudsopgørelse med posten efter få dage, men du kan risikere at blive spørgt omkring dine ændringer, hvis det er store ændringer du foretager.
Klarer du det ikke over nettet, men vil have personlig betjening, skal du gå til den skatteforvaltning, der ligger i din kommune. Dvs. at det ikke hjælper at henvende dig til den ToldSkat som du tidlige har skrevet om. De kan IKKE hjælpe dig. Jeg mener bestemt at Københavns kommune har flere servicebutikker liggende rundt omkring i København, hvor du kan henvende dig, de kan helt sikkert ændre dit skattekort/forskudsopgørelse. Husk legitimation (kørekort, pas eller lign. da der er ved at blive strammet op på reglerne).
Når du til foråret modtager din selvangivelse for år 2003 kan du godkende eller ændre denne på samme web-adresse, men husk den personlige kode, for det vil være den, du skal logge ind med.
Go' fornøjelse, og skriv endelig hvis du har flere spørgsmål.
Med venlig hilsen Linda