Godt nok. Kan du ikke finde en zinkgenstand så prøv bare med aluminiumsfolie, der kan du da få en stor overflade.
Nogen af de ting jeg har snakket om er omtalt videre på linket og der er også flere eksempler på rensning.
Jeg mente selvfølgelig ikke du skulle rydde (naboens) rabarberbedet for din granats skyld, det ville da være misbrug, det var jo bare for at se om det virker. Oxalsyre går jo an at købe. Der snakkes flere steder om citronsyre, så det er nok ikke helt hen i vejret.
Der er forøvrigt også meget snavs der viger for gnubning med en grød af maskinvaskepulver
http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/02052504.htm
4. Gennemgang af gør-det-selv opskrifter
4.1 Gør-det-selv opskrifter på rense- og pudsemidler
4.1.1 Sølv
4.1.2 Guld
4.1.3 Kobber/messing
4.1.4 Andre metaller
4.2 De kemiske stoffers funktion
4 Gennemgang af gør-det-selv opskrifter
4.1 Gør-det-selv opskrifter på rense- og pudsemidler
Ved søgninger på Internettet er fundet en række opskrifter på, hvordan man ud fra rene kemiske stoffer selv kan blande rense- og pudsemidler. Endvidere har materialisterne pjecer, der indeholder opskrifter man kan tage udgangspunkt i.
4.1.1 Sølv
Der er fundet to opskrifter, der gør det muligt at rense sølvgenstande.
Opskrifter
Sølv 1:
En gryde fores med aluminiumsfolie/stanniol, hvori der hældes en blanding af en deciliter kogsalt (natriumklorid) og en liter kogende vand. Sølvtøjet dyppes i blandingen i 20-30 sekunder, skylles i koldt vand og tørres med en blød klud.
Sølv 2:
To spiseskefulde kalcineret soda hældes i en balje med en liter vand og et stykke aluminiumsfolie. Sølvtøjet lægges i baljen i to minutter og tørres af med en klud. Der er her advarsel om at man ikke må bruge det til oxideret sølv.
Advarslen er lidt speciel, da opskriftens mening netop er at fjerne oxideret sølv. Men da der er mange smykker som består af oxideret sølv, som fremstår gråt, og som er meningen at det skal have denne fremtoning er det en advarsel om at dette sølv forandrer sig til det skinnende/blanke sølv.
4.1.2 Guld
Der er fundet to opskrifter, der gør det muligt at rense guldgenstande.
Opskrifter
Guld 1:
Opvaskemiddel og en sjat salmiakspiritus overhældes med kogende vand. Guldet lægges i blandingen i ca. et minut. Kan eventuelt skrubbes med tandbørste. Skylles derefter i koldt vand og tørres med blød klud.
Guld 2:
Én del eddike og én del lunkent vand blandes og genstanden tørres forsigtigt med en klud dyppet i blandingen.
Her advares mod at guld kan være mange ting, således at det gælder om at gå forsigtigt til værks. Eddikeblandingen er et mildt middel.
4.1.3 Kobber/messing
Der er fundet to opskrifter til pudsemidler man kan rense kobber- og messinggenstande med.
Opskrifter
Kobber 1:
En del svovlsyre blandes i syv dele vand og kobbergenstanden vaskes heri. Skyl genstanden grundigt med vand bagefter. Her oplyses i øvrigt om at svovlsyren er farlig at arbejde med og at blandingen skal betragtes som kemikalieaffald, som skal afleveres på genbrugsstationen.
Kobber og messing 1:
Lidt citronsyre blandes med lidt opvaskemiddel, som udrøres i lunkent vand. Messinggenstanden neddyppes et par minutter og skylles med rigeligt vand bagefter.
En lidt mere præcis opskrift hvor der anbefales brug af børste til påføring er en opløsning af to spiseskefulde citronsyre i en liter vand med et par dråber opvaskemiddel i.
4.1.4 Andre metaller
Der er fundet en opskrift der kan anvendes på andre metaller end ovennævnte nemlig til rensning af aluminium.
Opskrifter
Aluminium 1:
Til polering af aluminium kan anvendes denatureret sprit eventuelt i en blanding med wienerkalk.
4.2 De kemiske stoffers funktion
Ovennævnte gør-det-selv opskrifter indeholder generelt de samme kemiske stoffer som man finder i de brugsfærdige produkter.
Metoden til rensning af sølv med aluminium hvor metallernes forskellige potentialer i den galvaniske spændingsrække udnyttes, ses dog ikke anvendt i forbindelse med de brugsklare rense- og pudsemidler, der kan købes.
Følgende rene stoffer er anvendt:
Citronsyre
Salmiakspiritus (ammoniak)
Eddike
Svovlsyre
Kogsalt (natriumklorid)
Kalcineret soda (vandfrit natriumcarbonat)
Sprit (ethanol)
Calciummagnesiumoxid (wienerkalk)
For de fleste af disse stoffers vedkommende indgår de en kemisk proces med metaloverfladerne. Det drejer sig citronsyre, salmiakspiritus (ammoniak), eddike, svovlsyre, kogsalt (natriumklorid) og calcineret soda (natriumcarbonat).
Som opløsningsmiddel er kun nævnt sprit (ethanol) og vand.
Den eneste opskrift, der anvender et slibe/polermiddel, anbefaler calciummagnesiumoxid (wienerkalk).
Mvh. Søren